Danske Studier 1939

K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND 1856—1859 51
3/10 1857 til Adjunkt A.K.Greibe.
Gode venl
Jeg skulde lade Dem vide, hvor jeg bor, da de ellers ikke kan skrive
mig til. Min ny bopæl er Sølvgaden 413, A. 2 sal.
Det blev næsten ikke til at udholde hos de folk, jeg boede hos, til en
sådan fuldkommenhed blev, om end ikke communal- så dog privatsvineriet
drevet, ihvorvel der ellers skal meget til for at jeg skal kunne
merke det, som De véd; loftet var ganske sort uden at denne farve var
det medfødt eller endog blot indgroet, det var det rene stov. Her har
jeg det ret ordentlig, eller vil i det mindste få det, når jeg får en reol til;
gaden er temmelig bred, „snit" [Fodn.: skons, Salling, som jeg tror] over
for er Rosenborg have; gårdsrummet er (hvad det er vigtigt i denne expectatio
choleræ) 1 ret stort. Rigtignok har jeg kun 1 værelse, men det er
temmelig stort, og lejen er skont stuen er meubleret, ikke stort dyrere
end de to andre umeublerede. Jeg håber nu også at kunne arbejde lidt
mere uforstyrret; thi når bordet hist var fuldt af stov, gjorde det mig
ked af at flytte bøgerne.
løvrigt havde jeg lovet at meddele Dem lidt mere om min sønderjyske
rejse. Stort videnskabeligt udbytte har jeg rigtignok ikke haft, en følge
af at det sønderjyske er så godt beskrevet hos Hagerup og at jeg på min
lille julerejse ifjor så temmelig fik mig dannet et billede af dialektens
geografiske variationer. Derimod begyndte jeg på noget nyt, nemlig at
kaste mig over ordforrådet. Men skal noget udrettes dér, må man være
meget længere på sted. Desuden generede det mig lidt at tonen var så
slesvig-holstensk („tysk"). I Nordslesvig (Haderslev amt) vilde jeg haft
flere at henvende mig til, så meget mere som Høgsbro og Knudsen kunde
skaffet mig bekendtskab, og som jeg antager at alle dansksindede, der
nok kunde begribe at sagen kunde sættes i forbindelse med politik,
vilde stå mig bi med iver.
Da jeg var kommen til Flensborg, spadserede jeg op og ned ad gaden,
da jeg skulde opspørge Rudolf Møller (i „Christiansens gård"). Jeg vidste
ikke ret om det kunde gå an at tale dansk; jeg henvendte mig til en
mand, der stod uden for en dor, hvis fysiognomi syntes mig temmelig
ulandsmandsagtigt, men af pligtfølelse talte jeg dansk. Jeg fik svaret
(beskeden var rigtignok gal, men det gor jo intet til sagen) på ren dansk
dialekt. Æ véj gæ'r (gæ-rl) li m x u'r (wr) ætar æ møl. Iøvrigt tales der vist
mest plattysk i Flensborg, dog lykkedes det mig ej at få noget schema
udfyldt. En lille dreng som jeg og Rud. Møller tiltalte nede ved stranden
svarede på usikkert (altså tillært) dansk. Brammer sagde at dansk fornemmelig
havde sit sæde i byens nordlige del. Da jeg skulde rejse til
Tønder traf jeg på jærnbanegården (hvorfra posten afgår) en ung mand
som sagte „guten åbend" men da jeg sagde „godaften" fik jeg ham til
at tale dansk (skriftsprog) som han talte upåklageligt. Til postkarlen
(der, som det viste sig, talte dansk) talte han plattysk; en enkelt gang
„platdansk" til ham og en anden karl i Lek. Da jeg var kommen til
Tønder, gennemvandrede jeg gaderne og følte mig trykkende til mode
ved at se husene på tysk manér vende enden til. Det viste sig imidlertid
1 I 1850'erne blev København hjemsøgt af flere Koleraepidemier; den sidste
var i 1857.
4*