Danske Studier 1939

K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND 1856—1859 49
13/8 57 til Faderen.
. .. Sidste gang jeg tilskrev Dig var jeg i Tønder, derfra tog jeg til
Nibøl og har senere opholdt mig i Braderup den meste del af tiden.
Derfra har jeg gået over Tønder, Møgeltønder og Hojer til Emmerlev,
fordi jeg der kendte capellanen, Riis Lowson, som er student fra samme
år som jeg; jeg logerede hos ham (han er gift), og fik af ham, der er født
i Sem og har talt dialekten der, underretning om dialekten i Sem ved
Ribe, og ved hans hjælp af skolelæreren og sognefogden underretning
om dialekten i Emmerlev (egentlig Sønder Sejerslev). Derfra gik jeg
tilbage og var i Tønder i god behold den nat den sterke lynild var, som
slog ned i Ballum og i Dagebøl kog. Iforgårs kørte Iver Iversen mig til
Tønder fra Braderup; imorges kom jeg hertil fra Tønder; imorgen
(Fredag) agter jeg mig til Egebæk [Fodn.: med Dampvognen] og tilbage;
jeg får vel næppe tid til at besøge Hagerup i Solt; jeg talte med ham,
for jeg tog herover, i studenterforeningen; han var kommen til Kbhvn.
til prestemødet; han hde medtaget sit exemplar af sin grammatik, for
at jeg kunde gennemlæse de bemerkninger han havde tilskrevet på gennemskudte
blade.
På løverdag tager jeg til Åbenrå, på søndag tilbage til Flensborg og
på mandag til Kbhvn. •—• Krist. Thomsen er vel hjemme.
Flensborg 13 aug. 1857.
K. J. Lyngby.
26/8 1857 til Faderen.
Kære fader 1
Jeg skrev Dig sidst til fra Flensborg d. 13 Aug; dagen efter tog jeg
med dampvognen ud til Egebæk, hvor jeg henvendte mig til præsten,
Brammer, en ung mand, som hele dagen igennem hjalp mig med den
største redebonhed; idet han dels gik ind med mig og talte med folk for
at jeg kunde få lejlighed til at iagttage sproget, dels skaffede mig folk
som jeg kunde examinere. Om aftenen tog jeg tilbage til Flensborg med
dampvognen; næste dag kørte jeg til Åbenrå, hvorfra jeg gik ud.om
aftenen til en gård, som Høgsbro havde anvist mig; den hedder Lerskov
og ligger i Øster Lygum sogn (dette sogn hedder i dialekten Loj-m,
Sønder Lygum, S. for Tønder, heder Lyam, S. og 0. fojes ikke til),
manden hedder Callesen; det var sent om aftenen jeg kom dertil; jeg
var næmlig kommen en gal vej (i gestgivergården Stadt Hamburg i
Åbenrå vidste man, merkeligt nok, ikke hvor 0. Lygum var, man troede
det måtte ligge i nærheden af Lygum kloster t) jeg måtte derfor gå efter
mit kort, først ad Lygumklostervejen til Rødekro, hvor jeg spurgte
vej til Lerskov, så et stykke af hovedlandevejen, den gamle landevej,
hvorad vor forfædre drog til Urnehovedting, derpå ad en vej, man viste
mig, hvor jeg næsten kun kunde se sporet af hjulet. Jeg skulde nu egentlig
have været i Åbenrå så tidlig at jeg kunde have nået Flensborg om
aftenen for der at examinere i Svansø-plattysk, men uagtet jeg havde
fået frokost så jeg ingenting trængte til, skulde jeg dog have middagsmad
med, og da jeg havde fået middagsmad, kunde jeg ikke slippe for kaffe
med; derpå tegnede sonnen i huset, Nis Callesen, et kort til mig over alle
krumningerne på den vej, jeg havde at gå til Åbenrå; han fulgte mig så
Danske Studier 1939. 4