Danske Studier 1939

K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND 1856—1859 45
skaffet mig et brev fra Julius Møller til skolelærer Sorensen der i byen
hvem Møller kendte fra den tid hans afdøde svoger, Kemp, var prest og
seminarieforstander i Jelling. Jeg var i Jelling hele tiden og logerede om
natten i kroen. Fra den nærmeste omegn fik jeg vel ikke stort, jeg fik
lidt fra Jelling, dog næppe mit schema 1 udfyldt; jeg fik hvad jeg vilde
have fra NGrup og af skolelærer Sorensen fortrinlige oplysninger fra
Rårup (S. O. for Horsens). Derimod fik jeg ypperlig lejlighed til at
studere sønderjyske sprogforhold; jeg fik
1) fra Onsbæk (skrives Vonsbæk) 0 for Haderslev.
2) — Daler 0 for Hojer.
3) fortrinlige oplysninger fra Tinglev og de andre byer på Tønders
bredegrad af en seminarist Asmussen, der som skrædder havde
draget om i Tinglev omegn, og som vidste „i den by i Tinglev sogn
sige de således, i den således"; han havde også haft en tjeneste
på Als.
4) fra Medelby (V. for Flensborg).
5) og 6) både dansk og plattysk fra Joldelund (0 for Bredsted).
7) frisisk fra Nibøl mellem Tønder og Bredsted (der var to Frisere der).
8) plattysk fra Hollingsted S. V. for Slesvig.
Desuden fik jeg tåsingsk fra Landet sogn af seminarielærer Bonnelykke.
Søndag aften under det strænge snefog havde jeg det meget godt og
sad i frisisk til op over ørerne. Man kender tydeligt det fra dansk forskellige
grundlag, barn hedder bjcrn (angelsaxisk bearn, efter Rask
udtalt bjarn), en karl hedder kjcrl (angelsaxisk ceorl, efter Rask kjorl).
Sprogene holdes i denne grænseegn mellem nordisk og germanisk renlig
ude fra hinanden. Man taler måske nok alle sprog imellem hinanden,
men ikke således at de i hvert enkelt givet ojeblik blandes sammen; til
hver enkelt tid taler man enten det ene eller det andet. Det er som
Knudsen i Rødding 2 sagde „rent væsen, ingen blanding". Gloser kunne
rigtignok optages på grund af naboskabet, men det er alt. Knudsen i
Rødding fortalte mig i sommer at han gjorde en ridetour og talte med
karlen i kroen i den by som på kortet skrives Bargum. De talte først
plattysk og kaldte byen Bærxum .. ., siden talte de dansk og kaldte den
Bjærum. Jeg fik nu at vide at byen er frisisk og på frisisk hedder Bæ-ram.
Det forekom mig at det joldelundske plattysk klang mere dansk og
regelret end det hollingstetske; grunden må være den at det hollingstetske
er naturligt, det Joldelundske uægte og fremmed. At synke hed i
Joldelund på plattysk setjjon (k udtales egentlig blot som hårdt g), i
Hollingsted serfkri (k egentlig hårdt g), at gå hed i Joldelund gæn (hårdt
g som i dansk), mén i Hollingsted xå-n eller qå-n med en åndende g-lyd...
13/4 1857 til Faderen.
. .. Jeg har af cand. Knudsen, lærer ved Rødding hojskole fået et
schema [Fodnote hertil: Et langt schema på omtr. 50 verber, der ere
bojede helt igennem, og desuden nogle enkelte ord.] jeg havde sendt
1 Dette Skema er nærmere omtalt i 13/4 1857 ndfr. 2 Jakob Knudsens Fader,
cand. theol. I.L.Knudsen, dengang Lærer ved Rødding Højskole, var Lyngbys
bedste Medhjælper ved Indsamlingen i Sønderjylland; jfr. 13/4 1857 ndfr.