Danske Studier 1939

K. J. LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND
1856—1859
VED
ANDERS BJERRUM
D e følgende Breve og Brevuddrag er en lille Del af det kongelige
Biblioteks store Samling af Breve fra Sprogforskeren Kristen
Jensen Lyngby (Ny kgl. Saml. 3037—3039 4°). Gennem dem er det
muligt at følge Lyngby på hans Indsamlingsrejser til Sønderjylland
fra Julen 1855—56, da han på Jelling Seminarium for første Gang
fik et Indblik i sønderjyske Sprogforhold, til hans sidste sønderjyske
Rejse i 1859. Det har været min Hensigt at medtage det væsentlige
af, hvad der handler om disse Rejser, og udelade alt, hvad der handler
om andre Ting (derfor er kun 5 Breve meddelt som Helhed); dog har
jeg medtaget et ganske interessant Afsnit om Købstadsdialekter i
Danmark (S. 52 f.). For at undgå Gentagelser har jeg udskudt en hel
Del Breve; i de hyppige Tilfælde, hvor samme Ting er fortalt både til
Skolekammeraten, Adjunkt Greibe i Viborg, og til Faderen, har jeg
som Regel valgt den fyldigste Variant. Lydskriften er omskrevet til
Danias; i de nordfrisiske Sprogprøver angives Palataliteten dog ved
Apostrof. Lyngbys egne Fodnoter har jeg føjet ind i Texten i [];
p.57 og 61 har jeg tilføjet nogle manglende Ord og Bogstaver, ligeledes
i skarp Parentes; alle de øvrige Parenteser er Lyngbys egne.
Brevene føjer ikke noget væsentligt nyt Træk til det Billede af
Lyngbys Personlighed, man kan danne sig ved at læse de to existerende
Biografier, Carl Bergs i Tidskrift for Philologi X og min egen i „Fra
Rask til Wimmer"; det virker ganske pudsigt at se hans Stolthed over
at rejse så meget med „Dampvogn", men derved adskilte han sig næppe
fra sine samtidige; hans Mangel på praktisk Sans — først efter at
have boet en Måned i Braderup opdager han, hvor beskidt der er i
hans Værelse i København — kendte vi godt i Forvejen; det samme
gælder hans skeptiske jyske Lune, hans skarpe, kolde Intelligens.