Danske Studier 1939

38 NIELS NIELSEN
til Rahbek (12/11 1823) omtaler han „Litteraturtidendens ganske
antipodiske — saakaldte — Recension" af „Bautastene" (Da. Litt.
Tid. Nr. 34, 1823), og 27/7 1824 skriver han.til Ingemann: „Du seer
af ilagte [vel en Subskriptionsplan til „Sneklokken"], at jeg har isinde
at lade Litt. Tid. Recensenter kaste Snebolde paa mig". Og endelig
fyres den store Salve af i et Brev til Amtmand Faye (12/11 1826 —
altsaa kort før „Nordlyset" begyndte at udkomme): „saa har jeg da
ogsaa et Publicum, hvis Gunst er mig kjerere end alle Recensenteres
— en forvorpen Liguel Tilforladelig, der er intet foragteligere Blad
end Litter. Tidenden; jeg anseer det for en Ære at dadles i den, og
for en endnu større slet ikke at omtales Digtet [Fayes
Panurgia] kan derfor ikke vorde Almeenlæsning. Af samme Aarsag
tænker jeg ogsaa, det forbigaaes i Litteraturtidenden; hvorved De
altsaa maae give Slip paa den Ære, at komme i Selskab med Vaudevillemageren
Hejberg og Klokker Hegaard."
Blichers Misfornøjelse med „Dansk Litteratur-Tidende" skyldes
ikke alene, at den havde sagt ham en Række Ubehageligheder, men
i lige saa høj Grad, at den havde været anerkendende i Anmeldelserne
af Heiberg. Og det sidste vår utvivlsomt lige saa slemt som det første.
Forholdet mellem Blicher og Heiberg er ét helt Kapitel for sig.
Dette Modsætningsforhold maa studeres hos Blicher, for hvem det
næsten har livsvigtig Karakter, mens Heiberg næppe har ænset det
synderligt. Blicher tror Heiberg i Forbund med Københavns-Recensenterne,
og for ikke at lægge sig ud med dem optræder han i Begyndelsen
anonymt, naar han anfalder Heiberg. Efter Heibergs Anmeldelse
af Blichers Tragedie „Johanna Gray" i „Messager du Nord"
1825, hvori det hedder: „le sujet est tout-å-fait manqué, la diction
et le style sans verve, dénués de toute poésie, et l'ensemble de la piéce
assez ennuyeux", svarer Blicher anonymt — „for at undgaa det Heir
bergske Parties Personalier" — med det bedske „Fragment af en
Dialog om Kong Salomon og Jørgen Hattemager" i Kjøbenhavns
Morgenpost (21/3 1826); han slutter — ikke alt for fikst — med at
variere Heibergs Ord lidt: „jeg vil per parodiam sige om jeres Vaudeville:
commedia senza favola, persone senza carattere, dialogo .senza
spirito, versi senza poesia." — Det vil næppe være muligt at erklære
Blicher fri for Misundelse over for Heiberg, hvis første Vaudeville
gjorde Lykke paa' Teatret, samme Aar som Blichers Tragedie led
Skibbrud;