Danske Studier 1939

DEN DANSKE PASQVINO 37
Gennemlæser man Blichers Produktion før „Røverstuen" (der udkom
i Junihæftet af „Nordlyset" 1827) og samtidig hans Breve fra
samme Periode, bliver man snart klar over, at han allerede tidligt
har fattet Nag til Recensenterne.
I „Jyllandsrejse i sex Døgn" 1817 hedder det:
Jeg glemte at løse mit Lærebrev
Hos eder [de unge Muser], da Vers jeg førstegang skrev •—
Ja hvad der er værre, hos eders Vægtere,
Den privilegerede Smags Forfægtere
og i „Digterbrev" 1820 gaar han lige løs paa Recensenterne med Ord
som „Kunstdommerpræk", „Digtergradestok", „Kvaksalvere", „æstetiske
Adepter" og „disse Droner . .
Som Honning slikke vel, men samle ej,
Og ikkun paa de andre tage vare."
Recensenternes Maalen og Vejen har han kun Foragt til overs for:
Hvad tænker Du da jeg mig bryder om
Hvormeget Hartkorn Shakespeare vel kan skylde I
Jeg uden nogen Recensenterdom
Ham sætter blandt de andre paa min Hylde.
En ganske anden Sag det er, ifald
Man uden Sammenligning vil bedømme;
Men saa bør Skjalden dømmes af en Skjald,
Thi andre kan jeg ingen Ret indrømme.
Og da han i 1823 („Kalkunerne") fortæller om, hvordan han i en
Drøm er blevet skræmt af en stor kalkunsk Hane, falder „Recensent"
ham uvilkaarligt mellem de Skældsord, han udbryder i: „Din opblæste
Nar! Din tomhjernede Spradebasse, Din uforskammede Recensent,
Din vellystige Munk!"
En saadan uforskammet, uvidende Anmelder omtales i „Oldsagn
fra Oldheden" 1823: „jeg er ligesaa klog paa Kong Knaps Historie,
som han, der i Literaturtidenden snakker Æstetik, er paa Poesie;
og man maatte have en saadan Herres hele gode Mening om sig selv,
for at torde byde Publicum sin Passiar om en Sag, der er Een ganske
fremmed".
Med „Literaturtidenden" menes den af P.E. Muller udgivne „Dansk
Litteratur-Tidende", som Blicher raser imod i sine Breve. I et Brev