Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
34 BRITA FELLANDER<br />
hade måhanda ett oberåkneligt temperament, som dolde mycken primitiv<br />
lidelse, och på något satt maste boken, om man skall fåsta något<br />
avseende vid denna forstå omedelbara reaktion, vackt några syndeller<br />
skuldkanslor till liv. Något som hon helst ville se dott och begravet<br />
spokar. Helt som en overrumpling kunde boken inte ha kommit. Sommaren<br />
1876 hade de tillfalligtvis traf fa ts efter en lang skilsmassa. Någon<br />
enstaka gang de mellanliggande åren hade han besokt Michelsens, men<br />
då hans far och bror kommo till Kopenhamn våren 1872 synes han ha<br />
undvikit att folja med dit på visit. Nu hade han och Anna emellertid<br />
kommit i något narmare beroring. Jacobsen skrev sjalv och beråttade<br />
det for Vilh. Møller 27/11 1876, (Vol. XV) den enda gang han efter<br />
brytningen med Anna alls nammer hennes namn i sin korrespondens:<br />
„maaske det kunde interessere dig at høre at i Sommerferien (saa stor<br />
er den menneskelige Glemsomhed!) var Anna og Emma Michelsen<br />
heroppe og boede i en 4—5 Dage hos Marie (ellers boede de i Sjørring<br />
Præstegaard.)" Trots fullbordandet av Marie Grubbe var tydligen<br />
Jacobsen i slutet av 1876 mycket nedslagen och dyster till mods. Ett<br />
brev till vannen Frænkel, som nyss gift sig, gor ett mycket pessimistiskt<br />
intryck, han talar om att vånnerna gifta sig, medan han „maa gaa en<br />
eller anden dunkel Vej alene", och han fortsåtter bittert: „Hvad er i<br />
det Hele taget den ganske Jord andet end en stor moderlig Pipatusseryg,<br />
hvor hvert Rotte af et Individ sidder i sit Hul og kukkelurer og en<br />
enkelt Gang kikker op for at overraskes ved at alle Medbæster ogsaa<br />
hver sidder i sit Hul og bestræber sig for at glemme." (6/12 76 vol. XIV).<br />
Sjålv skriver Anna till honom (23/2 77) då hon lugnat sig litet over<br />
Marie Grubbe ett tåmligen forvirrat och intetsagande brev praglat<br />
av hennes något sjukliga fromhet och forsoker att analysera Marie<br />
Grubbes 6de utifrån religiosa synpunkter utan att dock gora några<br />
sjålvbiografiska anspelningar med undantag av några ord om sommarens<br />
mote. Hon var vid denna tid sjuk av hjartlidande.<br />
„Jeg var vist lidt sær og udeltagende i Sommer, men den Syge<br />
tvinges til at tænke saa meget paa sig selv, trænger til at modtage og<br />
kan kun give saa lidt, om end Ønsket er brændende, taarevædet. Jeg<br />
glæder mig tiL Foraaret, nu faar jeg nok Ro til at nyde Naturen, naar<br />
blot jeg kunde se den med dine Øjne."<br />
Annas sjukdom, en typisk schizofreni, var hopplos. Efter något<br />
over ett års visteise på Oringe utskrevs hon darifrån, men hemma<br />
forvarrades tillståndet efter hånd och hon blev då inlagd på St. Hans