Danske Studier 1939

26 BRITA FELLANDER
Kjæreste Moder 1
Saa skal jeg da altsaa ikke komme hjem i Julen; thi som I vel vide
det, har Fader ingen Rejsepenge sendt mig ja ikke en Gang Penge til at
leve for i December. Der skal vel altsaa være gaaet to hele Aar inden vi
sees. For Øjeblikket har jeg det ikke saadan rigtig godt, da jeg er stærkt
forkjølet og har en Del Feber. Jeg havde allerede gaaet og udmalt mig i
Tankerne hele Juletiden i Hjemmet, det der for Eder staar som fuld
Virkelighed, men for mig kun som en fjern Drøm. Og dog staar det saa
klart for mig. Jeg ser det altsammen. Travlheden i Kjøkkenet, den
hemmelige Dækning af Julebordet inde i Sovekammeret, Karlene der i
deres Træsko trampe ned i Folkestuen, Fader og Viljam hver i sin Ende
af Sophaen ventende paa Risgrøden, Maaltidet, Julebordet, Moders
Smaaskjænden paa Fader fordi han ligger og sover paa Sophaen Juleaften
ak ja, jeg ser det Altsammen, som den der staar ude paa
Gaden og ser ind i de oplyste Stuer, hvorind han ikke kan
komme. Og nu en venlig Hilsen til Eder Alle og Ønsker om en glædelig
JuL Din Søn
J. P. Jacobsen.
De sista åren på 60-talet fick Jacobsen prova på denna ensamhetskansla,
som naturligt nog kulminerade vid julhelgen. De forstå åren i
Kopenhamn tillbringade han julen hos familjen Brandt, dar han då
bodde, och sedan i det michelsenska hemmet. Huruvida han var hos
Michelsens julen 1867 framgår icke av brevvåxlingen med hemmet.
Hans mycket nedslagna sinnesstamning och ensamhetskånsla strax
på nyåret 1868 tyder snarast på att så icke var fallet. Åren efter 1870
var han en eftertraktad gast hos sina många nya vånner, då han inte
befann sig utomlands eller i Thisted. Det var kanske åren 1867—70
som larde honom att forstå dysterheten i den jul på restaurant, som
Niels Lyhne och Hjerrild uppleva, och det ar inte omojligt, att han
sjålv suttit som Niels i romanen och gjort psykologiska iakttagelser
på andra ensamma existenser.
I ekonomiskt avseende har Jacobsen det sarskilt svart 1869, då han
en gang skriver hem: „Jeg faar i det Hele ganske godt at vide,
hvad det er at fægte sig igjennem" 1 . Det ar av vikt att betona
de tunga bekymmer han stålides infor. Med kannedom om dem forstår
1 Odat. brev. Ett brev med samma stil, black och papper dat. 16/11 1869. I det
har citerade talar han om att „Bladene falde af Træerne og Regnen pidsker paa
Ruden men Stormen rusker i Skiltene, det er en god Tid at læse i, ifald man har
Raad til at fyre i Kakkelovnen, hvad jeg nu ikke har og Raad til at gaa ud har jeg
heller ikke, thi en tynd Frakke hvis Ærmefor længst er forsvundet skytter kun
daarligt mod Kulden og min gamle Overfrakke tor jeg ikke tage paa, jeg vilde vist
faa Gadedrengene efter 'den pjaltede Student'." Form. okt. 1869.