Danske Studier 1939

STUDIER OVER FRANSKE ORD I DANSK 161
Modeord som Vest. At Delicatesser (S. M. p. 50) i moderne dansk også
skulde kunne være = Victualier, charcuterie, stemmer dog ikke med
min sprogfølelse.
Den fyldigste behandling bliver de såkaldte „Projektionsord" til
del; her optræder et broget „Maskerade"-optog fra å-jour og Avis til
Servante, Toilette og Varieté. Forfatteren gør dog selv opmærksom
på, at ikke alle sammenstillinger holder stik, og at kilden kan være
tvivlsom, der kan også være tale om italienske, spanske og engelske
ord; mange ord er også stærkt påvirket af hollandsk, der i ældre tid
ofte har været långiveren. I denne forbindelse strejfes også den mulighed,
at man her til dels står over for „europæiske" ord; det ligger uden for
arbejdets plan, men vilde være meget ønskeligt, om man ved lejlighed
kunde give et bidrag til oplysning om den stærke gensidige påvirkning,
der i historisk tid er foregået indenfor de europæiske — navnlig de
vesteuropæiske — sprog, der ikke på forskellige kulturområder står
hinanden sproglig så fjernt, som man skulde vente. Der findes da også
spredt i bøgerne adskillige bidrag hertil, da forfatteren ikke indskrænker
sig til fransken, men også beskæftiger sig med de andre romanske sprog,
italiensk, spansk (han fortsætter her Gigas's arbejder) og rumænsk,
men endog foretager strejftog til russisk, nygræsk og armensk.
Det vilde være meget at ønske, om de tre bøger engang ad åre kunde
komme i en ny, udvidet udgave, helst med en samlet indledning; det
vilde også være en stor hjælp til den fremmedordbog, der dog engang
må komme, som skulde give en virkelig redegørelse for de fremmede
ords betydning, brug og oprindelse — man tænker her med et suk på
Hans Schulz's, desværre aldrig fuldendte, Deutsches Fremdworterbuch.
Slige fromme ønsker skal dog ikke tilsløre, at der i de tre små studier,
som de nu foreligger, findes såvel et overordentlig rigt stof til de danske
fremmedords historie, en hjælp, der vil blive modtaget med glæde af
nordister, som et bidrag til fransk og romansk ordforskning, der sikkert
vil være til nytte for romanister.
Jørgen Glahder.
TIL „JENS VEJMAND" OG „VOR BARNDOMS BÆK"
I Rettelser og Tilføjelser til Jeppe Aakjærs Håndeksemplar af
Bibliografien „Mit Regnebræt" (1919), Sp. 47 har Digteren meddelt
følgende Oplysning udfor Nr. 344: Jens Vejmand. „I min Regnskabsbog
staar der under 19/5 1901: „Stenslageren i Tjørring, 0,25 Øre".
Denne Mand paa Landevejen ved Tjørring gav mig den første Idé til
Digtet „Jens Vejmand"" 1 .
Ikke inden fire År senere skrev Aakjær sit Digt om Skærveslageren
ved Landevejen. Han daterer selv Visen til 19/6 1905. Det var, imens
han boede i et lille Loftsværelse i Jebjærg, at dette Aakjærs mest udbredte
Arbejde fik sin endelige Form 2 . Det blev offentliggjort i Politiken
22/6 1905. Det er let at forstå, at det forhen så almindelige Syn at se
1
Jeppe Aakjær: Fra Sallingland til Øresund (1932), 159.
Efterladte Erindringer (1934), 91.
2
Jeppe Aakjær:
Danske Studier. 11