You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
160 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
STUDIER OVER FRANSKE ORD I DANSK<br />
I rækken <strong>Studier</strong> fra Sprog- og Oldtidsforskning, udgivne af det<br />
filologisk-historiske Samfund har bibliotekar H. A. Paludan som nr. 166,<br />
176 og 181 udgivet tre studier over franske låneord: Sproglige Misvisere<br />
(1934), Fremmedordenes Maskerade (1937) og Filologiske Smuler (<strong>1939</strong>).<br />
Bøgerne har ingen fællestitel, men forenes dog ved en afsluttende efterskrift<br />
og et register, der navnlig omfatter de behandlede danske ord.<br />
Hver er forsynet med en kort indledning, der giver- almindelige principper<br />
for ordstudier og betragtninger over emnet fremmedord og<br />
purismer. Forfatteren er ingen ven af en vidt dreven puristisk stræben,<br />
men mener (Filologiske- Smuler 91), „at Laan, Betydningsudviklinger<br />
og Nuanceringer som de eftersporede ofte har været. en Berigelse for<br />
vort danske Sprog, der havde haft svært ved at udtrykke sig virkningsfuldt<br />
uden dem". Det fremhæves, at de hjemlige kunstord ofte er sværere<br />
at forstaa end de fremmede lånte (Fil. Sm. 25); man kan yderligere<br />
henvise til de mange underlige ord hos G. Brandes (fx. det i Den <strong>Danske</strong><br />
Ordbogs XX. bind behandlede skønskrantendé) og de af Dahl'erne foreslåede<br />
alhore og søjlehelgen, der næppe har været til større glæde for<br />
nogen. I Filologiske Smuler (p. 26 ff.) berøres også det kildne spørgsmål<br />
om fremmedordenes stavemåde; forfatteren hylder i det hele konservative<br />
meninger, således forekommer stavemåden Kø for fransk queue<br />
ham grotesk, og der gives let komiske • exempler fra aviser på uheldig<br />
brug af ordet. Han mener dog, „at fuldt optagne, alm. benyttede Ord<br />
(bør) skrives paa Dansk {Interiør, Kulør, Palæ), medens sjældnere anvendte<br />
mere beholder deres fremmede Karakter ... altsaa en skønsmæssig<br />
Tilpasning". En lignende Skelnen hævdede Rask som det rette,<br />
og det har da også været hovedsynspunktet i dansk ortografi; men hvor<br />
grænsen skal drages ved et sådant skøn, vil dog altid ifølge sagens-natur<br />
blive lidt svævende;<br />
Afhandlingernes kærne udgøres af undersøgelser- over tre grupper af<br />
ord, der i dansk har faaet en falsk betydning, er „falske Betydningsbærere".<br />
Først de egentlige „sproglige Misvisere", de pseudofranske ord,*<br />
dernæst fossiler, ord^ hvis betydning tilhører en ældre fransk, sprogperiode,<br />
og endelig „Projektionsord", en noget mærkelig glose, der indbefatter<br />
en gruppe låneord, hvis anvendelse er udvidet eller navnlig<br />
indskrænket. Som beviser anføres et stort citatmateriale såvel fra fransk<br />
som fra dansk, et materiale, der hovedsagelig synes at bero på forfatterens<br />
egne, øjensynlig meget omfattende samlinger. Her fremdrages<br />
da meget nyttigt og i god forstand også underholdende stof. Blandt<br />
dé behandlede pseudofranske ord må særligt nævnes: Allongeparyk,<br />
Parfume og Platmenage, der er „Vidnesbyrd om fransk Ambition hos<br />
andre Folk". Platmenage er en tysk dannelse, medens Parfume er en<br />
gal dansk subtraktion for det ældre, til fransk parfum svarende Parfum.<br />
En spagfærdig Indvending ved Platmenage: „Tingen bruges jo næppe<br />
mere"; det gælder måske franske forhold, for Danmarks vedkommende<br />
er det da ikke rigtigt.<br />
Fossilerne er et interessant kapitel, der taler om gamle berøringer<br />
mellem Frankrig og Danmark, her er teaterord som Parket, militære ord<br />
som Ingeniør og Patron, kulinariske som Delikatesse og Frikadelle,
Change language