28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SVENSK DISPUTATS OM PER HALLSTROMS STIL 157<br />

Overfor kravet om så få kommaer som muligt vil man måske indvende<br />

følgende: skulde det ikke være en af fordelene ved det nye system<br />

at det kan vise hvorledes den skrivende ønsker det oplæst? Jo, således<br />

har man sagt, men man har derved ikke skelnet mellem en normalinterpunktion<br />

og en privat til private formål administreret pauseinterpunktion.<br />

Og også her er det ligesom ved retskrivningen: om hr. N. N.<br />

vil bruge sin private retskrivning for at give udtryk for sine særlige<br />

udtaleformer er uden større interesse, det er kun en normalretskrivning<br />

der er af betydning.<br />

Pauseinterpunktion må fastlægges på et overindividuelt grundlag,<br />

den må omhegnes med nogenlunde faste regler så den kan gøres til<br />

genstand for undervisning i skolen. Dansklærerne vilde vistnok meget<br />

have sig frabedt at lille Peter kunde påberåbe sig private pauser som<br />

begrundelse for en mærkelig kommasætning, og man ser i ånden de<br />

sindige små jyders skolestile proppende fulde af kommaer, medens<br />

københavnerbørnenes stile ved deres tegnfattigdom vidnede om de skrivendes<br />

rivende tungefærdighed. —<br />

Ja, det er kun en ringe sag det her drejer sig om, men til gengæld<br />

er ændringen ikke særlig stor og besværlig. De indvendinger der oftest<br />

anføres mod retskrivningsændringer, nemlig at de i en overgangstid<br />

vil gøre tilegnelsen af det læste vanskeligere og, med det tidligere<br />

skriftbillede endnu levende, forårsage fejllæsninger og misforståelser,<br />

samt at de vil gøre den ældre litteratur vanskeligere tilgængelig —<br />

dette gælder i hvert fald ikke en interpunktionsændring som den der<br />

her er tale om; denne vil tværtimod betyde en stor lettelse i tilegnelsen<br />

og hindre mange misforståelser og omlæsninger. Og når det er muligt<br />

uden større vanskelighed på dette særlige punkt at gøre vor skrift til<br />

et mere fuldkomment redskab end den er i forvejen, hvorfor skulde vi<br />

så ikke gøre det?<br />

Aage Hansen.<br />

SVENSK DISPUTATS OM PER HALLSTROMS STIL<br />

Helge Gullberg: Beråltarkonst och stil i Per Hallstroms prosa. Goteborg <strong>1939</strong>.<br />

1—XX + 446 S.<br />

Helge Gullberg, som tidligere har gjort sig fordelagtigt bemærket 1 ,<br />

har i <strong>1939</strong> udsendt et stort og dygtigt Arbejde om Per Hallstroms Stil,<br />

et vægtigt og værdifuldt Bidrag til den nordiske Stilforskning. Arbejdet<br />

er tilegnet Nils Svanbergs Minde; den fremragende svenske Stilforsker<br />

døde i Foraaret <strong>1939</strong> 36 Aar gammel. Svanbergs Død er et meget stort<br />

Tab for svensk og nordisk Stilforskning.<br />

Gullbergs Værk har for os danske en særlig Interesse, fordi det paavises<br />

hvilken Betydning J. P. Jacobsen's Digtning og Stil har haft<br />

for Hallstrom; Gullberg fremdrager mange interessante Paralleleksempler.<br />

Selv om der er mange Tilknytningspunkter mellem de to Digtere<br />

1 Per Hallstroms „En gammal historia" — en stilstudie (i „Svensk stil. <strong>Studier</strong><br />

tillagnade Bengt Hesselman". 1935. — Per Hallstroms „Purpur" och nittitalsstilen<br />

(i „Modersmålslararnas forenings årsskrift". 1937).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!