Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BØR VI GÅ OVER TIL ET NYT INTERPUNKTIONSSYSTEM? 155<br />
fire hundrede^) og fyrretyve", og her vil han sætte komma de angivne<br />
steder fordi „det giver en behagelig støtte under oplæsningen". Det er<br />
netop et eksempel på det ovenfor påpegede forhold, at man kan underopdele<br />
en forbindelse ved langsom tale, diktat, og lign.; men til en sådan<br />
tilfældig anvendelse bør kommaerne ikke bruges, for hvordan vil man<br />
så angive det tilfælde hvor man, med de samme ord, skal angive fire<br />
forskellige tal?<br />
Lad os tage et andet eksempel. Den første sætning i det første danske<br />
eksempelstykke i „Dokumente" lyder: Han kørte videre den ene Mil<br />
efter den anden. Her er intet tegn sat, heller ikke i redaktionen med<br />
pauseinterpunktion. Her kan imidlertid gøres et ophold efter „videre",<br />
og dette ophold er af en anden art end i det foregående eksempel. Også<br />
dette er kun et muligt ophold, men realiseres det, bevirker det en nuance<br />
i betydningen: fremhævelse af køreturens længde og langsommelighed<br />
(altså det samme som man endnu tydeligere kunde udtrykke ved to<br />
punktummer: Han kørte videre. Den ene Mil efter den anden), og er<br />
følgelig en fonologisk pause der må betegnes.<br />
Sandvads begrundelse for kommasætningen i tal-eksemplet ovenfor<br />
viser hen til en ny afvej for pausekommateringen. Kommaerne kan,<br />
som i det nævnte eksempel fra „Dokumente", bruges til at vise hvorledes<br />
forfatteren vil have det skrevne opfattet, men også at ville bruge<br />
kommaerne til at vise hvorledes forfatteren ønsker det oplæst, eller<br />
hvor oplæseren passende kan gøre sine åndepauser, går ikke an; kommaet<br />
vilde så få altfor mange hverv at bestride og som følge heraf<br />
ikke komme til at passe noget af dem ordentligt.<br />
En kommasætning efter pausesystemet vil være en stor hjælp for<br />
den rigtige oplæsning, men kommaerne er ikke sat for oplæserens skyld,<br />
de er sat af helt andre grunde.<br />
Som andre sproglige kendetegn kan også disse pauser, eller rettere<br />
grænsesignaler, undertrykkes, neutraliseres, i særlige tilfælde. Da en<br />
sådan neutralisation er uden fonologisk funktion, siger det sig selv at<br />
tegnene for signalerne skal bibeholdes. En sætning som „han er hverken<br />
gammel, gnaven, eller kedsommelig" kan under visse omstændigheder,<br />
fx. som svar på en påstand der har indeholdt de nævnte tre adjektiver,<br />
udtales uden pauser på de ved kommaer angivne steder og uden fare<br />
for misforståelse. En sådan særlig situation bør interpunktionen naturligvis<br />
ikke tage hensyn til. I en sætning som „det er Jens, Peter, og<br />
Christian" er pauser heller ikke nødvendige, når blot de tre navne får<br />
ligestærkt tryk, men indsættelse af pauser er det sikreste middel til<br />
at hindre misforståelse, det er derfor funktionelle pauser vi her har,<br />
og følgelig bør der altid sættes komma. Altså: komma bør sættes hvor<br />
pause kan indsættes med det formål at forhindre misforståelse.<br />
Et andet eksempel: ved en forbindelse som firmaerne Holm og Daugaard<br />
og Brink giver den nye kommatering os mulighed for at vise om<br />
vi mener: 1° firmaerne Holm, og Daugaard, og Brink, eller 2° firmaerne<br />
Holm og Daugaard, og Brink, eller 3° firmaerne Holm, og Daugaard<br />
og Brink, altså både hvormange firmaer der er tale om og hvilke der<br />
er kompagnoner.<br />
Det må være en hovedopgave for interpunktionen at vise, i tilfælde<br />
som de nævnte hvor der foreligger flere muligheder, hvorledes sammen-
Change language