You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
154 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
skellig art, også andet end' pauser, hvorfor „pausekommatering" ikke<br />
bliver noget dækkende udtryk for den interpunktion der grunder.sig<br />
herpå. Vi er her ved et sprogligt interessant punkt der viser nødvendigheden<br />
af — som Lindroth har gjort — at koble undersøgelsen af interpunktionsgrundlaget<br />
sammen med syntaktiske undersøgelser.<br />
Som arbejdshypotese må man gå ud fra at talen falder i en række<br />
syntaktiske enheder der kan erkendes som enheder, ikke blot ved deres<br />
indre sammenhæng (som .elementer'i en betydningsenhed, ved deres<br />
syntaktiske afhængighed af hinanden, morfologisk overensstemmelse,<br />
og lign.), men også ved noget akustisk. Studiet af de syntaktiske. enheders<br />
lydlige helhedspræg er endnu temmelig uopdyrket, det vilde<br />
være glædeligt om. den • nævnte komité kunde fremkalde undersøgelser<br />
indenfor dette felt. . , •<br />
Men, for at vende tilbage til pauserne, er- disse af forskellig art og<br />
funktion. Hvilke skal. betegnes, hvilke ikke?<br />
Der er i hvert fald to væsensforskellige slags pauser: pauser der gøres<br />
af hensyn til forståelsen^ grænsesignaler, og pauser der skyldes noget<br />
ikkesprogligt: vejrtrækning, eftertanke, m. m.<br />
Den første slags pauser hører til den almindelige talenorm og er<br />
af fonologisk betydning, har.altså en funktion. Det har den.anden slags<br />
ikke. Vejrtrækningspauserne falder, vel i reglen på bestemte steder,<br />
som ved god og naturlig oplæsning, men de kan falde overalt, endog<br />
inde i et ord, uden at forståelsen derfor behøver at tage skade. Der er<br />
vel også som oftest en. hørlig forskel • mellem disse pauser og signalpauserne,<br />
idet disse sidste i reglen er forberedt af hele intonationsforløbet<br />
hvoraf de, udgør en del. For så vidt de to slags pauser ikke<br />
falder på samme sted, hvad der dog vel oftest er tilfældet, er der. ingen<br />
grund til at betegne den første slags. I et andet plan igen ligger de pauser<br />
der gøres af den talende når han tænker sig om, ikke rigtig véd hvordan<br />
han skal fortsætte. At betegne dem (fx. ved — eller .. . .) er jo et forsøg<br />
på at give indtryk af en persons særlige måde at tale på. :<br />
Endelig kan man, når man af en eller anden grund taler.meget langsomt,<br />
når man (ligesom) dikterer noget, eller af andre grunde yderligere<br />
opdeler syntaktiske enheder, gøre mange pauser som ellers ikke findes<br />
og i aT fald ikke er nødvendige. Sådanne situationsprægede pauser, bør,<br />
ligesom de nævnte, individuelle og stilbeskrivende pauser, ikke danne<br />
grundlag for en interpunktion. Denne må bygge på det normale, d. v. s.<br />
de pauser som normalt findes i talen fordi.de har en sproglig funktion.<br />
Jeg tror det er nødvendigt at holde, fast ved dette grundlag, og jeg er<br />
bange for at en frigivelse af tegnene (det er jo i. denne forbindelse næsten<br />
kun kommaerne det drejer sig om) til en mere individuel eller stilbeskrivende<br />
brug vil føre til kaos.<br />
Sandvads to kommaregler ly der-således: 1° Komma skal (om ikke<br />
andet tegn anvendes) sættes hvor pause ikke kan udelades. 2° Komma<br />
kan endvidere sættes overalt hvor den skrivende, ønsker en pause anbragt.<br />
Den første regeler udmærket, den,har tydelig henblik på den<br />
almindelige talenorm,: men den anden tillader netop det individueltstilistiske<br />
og kan,derfor komme til at bringe forvirring i hele kommateringen;<br />
Et eksempel - vil. vise. det. Sandvad har følgende „sammensatte<br />
talord":, „to millioner^ tre hundrede og seks og tyve tusinde^
Change language