You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BØR VI GÅ OVER TIL ET NYT INTERPUNKTIONSSYSTEM? 153<br />
om teksterne for hvert enkelt sprog er temmelig kortfattede og må<br />
suppleres når spørgsmålet skal tages op til praktisk behandling indenfor<br />
vedkommende sprog. Så meget kan dog allerede siges: alt tyder på at<br />
en interpunktion der grunder sig på de pauser der forekommer i talen,<br />
ikke blot er naturlig, men også mest praktisk for de undersøgte sprog.<br />
Et sådant interpunktionssystem bruges allerede, helt eller tilnærmelsesvis,<br />
i en del sprog, bl. a. engelsk, fransk, og norsk, og også i sprog som<br />
dansk og svensk er der enkelte skribenter som anvender det.<br />
I Danmark har der flere gange været slået til lyd for et sådant interpunktionssystem;<br />
her skal kun nævnes to sprogmænd. I Dansk Retskrivningsforenings<br />
Smaaskrifter. I. (1920) er udgivet et lille arbejde:<br />
Vor tegnsætning, som der er grund til at henlede opmærksomheden på,<br />
fordi det skyldes en af den yngre generations mest lovende danske<br />
lingvister, den tidligt afdøde magister Holger Sandvad. I en kronik<br />
i Politiken 1932 (optrykt i Tanker og studier. 275): Lidt om kommaer,<br />
har Otto Jespersen taget spørgsmålet op. Begges mål er det samme:<br />
indførelsen af tegnsætning efter pausesystemet, men medens Sandvad<br />
især argumenterer ved at fremhæve fordelene ved det nye system,<br />
fæster Jespersen sig særlig ved de skavanker der klæber ved „grammatisk"<br />
kommasætning, og giver en mængde eksempler (fra navngivne<br />
forfattere) på fejlagtige „grammatiske" kommaer der skyldes urigtig<br />
analyse, bl. a. det såkaldte „idiotkomma". —<br />
Det spørgsmål som altså nu igen er sat på dagsordenen, er da dette:<br />
bør vi forlade vort nuværende system, hvor tegnene sættes i overensstemmelse<br />
med en grammatisk analyse, og gå over til det „nye" system,<br />
med tegn som pausesignaler? Ulemperne ved det første system er<br />
iøjnefaldende og behøver ikke nærmere udredning; det er tilstrækkeligt<br />
at minde om, at efterat vi i skolen møjsommeligt havde lært at analysere<br />
og sætte kommaer derefter, blev vi, når vi skulde læse op, indstændigt<br />
advarede mod de fælder der netop derved var stillet op.<br />
Det nye system synes derimod let: komma ved pause, det er jo som<br />
fod i hose. En nærmere undersøgelse vil imidlertid hurtig vise at sagen<br />
ikke er så ligetil.<br />
Hvad man skal forstå ved en pause, og hvilken længde et ophold<br />
i talen skal have for at blive pauser af den art der betegnes ved interpunktionen,<br />
er vel de første spørgsmål der rejser sig. Da alt her er relativt,<br />
kan der næppe gives absolutte bestemmelser, og eksperimentalfonetiske<br />
målinger vil næppe give udbytte. Faktum er, at der er noget<br />
i talen som bevirker et indtryk af ophold eller pause, men dette behøver<br />
ikke at være en rent tidsmæssig standsning. Sandvad har bemærket<br />
dette; han bruger for nemheds skyld ordet pause, men forstår derved<br />
et „for øret mærkbart skel mellem sætninger, sætningsdele osv." Det<br />
er her særlig variationer i tonehøjden som spiller en rolle. De er ofte<br />
forbundet med en pause, men de kan også erstatte den. En anden vigtig<br />
faktor er enhedsintonationerne: led, og særlig sætninger, har i regelen<br />
karakteristiske tryk- og tonemæssige intonationer der giver enhederne<br />
en afrunding, især ved at tydeliggøre deres afslutning. Med et fra moderne<br />
fonologi lånt udtryk kan man sige at talen rummer forskellige<br />
„grænsesignaler" for de led den er opbygget af, og det må så være inter-'<br />
punktionens opgave at betegne disse. Disse signaler kan være af. for-
Change language