28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

JEPPE AAKJÆR SOM LOKALHISTORISK SKRIBENT 149

Allermest mødes dog de to Sider af hans Personlighed: Digteren

og Forskeren i hans Persontegning. Ganske vist henter han sine Skikkelser

fra Kilderne, men i Skildringen ad dem mærker man tydeligt

Digteren. Personerne er fremstillet i grove, men anskuelige Træk;

de er sete, og de træder saa at sige lyslevende frem for Læserens Øje

næsten rubriceret i Typer. Vi ser den brutale, procesgale Herremand,

der ligger i Kiv med Alverden, og hans Modsætning, den fattige Degn,

maaske den ulyksaligste af Datidens Mennesker, der sad paa en ren

Sulteløn og derfor udsendte de ynkeligste Jammerraab om Hjælp

til sine overordnede. Vi følges med den skikkelige Præst i Vroue, da

han en solvarm Sommerdag „pamper" ud i Marken til sine Tjenestefolk

med Mad, men paa Vejen har et Sammenstød med et af sine

hidsige, selvfølende Sognebørn, der resulterer i, at Præsten faar sig

en ordentlig „Lining". Og et ligesaa klart Billede faar vi af hans ikke

helt velforvarede Kollega i Dalsgaard, der banker to af sine Koner

ihjel og slog enhver, der kom med Bebrejdelser imod ham 1 . Selv den

ringeste Biperson faar sin tildelte Plads i hans Fremstilling, ingen

undgaar hans Opmærksomhed. Da han i et af Regnskaberne fra det

17. Aarh. læser om en Udbetaling til Mestermanden for Henrettelse

af en Tyv, ser han ligesom de dunkle Konturer af „en Menneskeskæbne

og dens Udslettelse". I 1722 ansættes Tordenskjolds trofaste

Kammertjener, Chr. Nielsen Kold, i hvis Arme Søhelten udaandede,

i en fattig Stilling som Herredsfoged i Fjends Herred. Et Eksempel

paa Skæbnens Forunderlighed, tænker A. „Tordenskjold og Fjends

Herred — forunderligere Rim er der aldrig set!" A. lever og aander

med sine Personer, han river Læseren med sig, saa denne ogsaa bliver

fortrolig med dem.

Men netop denne dybe Interesse for de ejendommelige Personligheder,

som han mødte paa sine Undersøgelsers Veje, kunde føre endog

en saa øvet Forsker som A. paa Afveje nu og da. I en Afhandling om

de tyske Kolonisters Anbringelse paa Alheden og Vanskelighederne

herved bruger han som Kilde nogle Breve fra en Amtmand Trappaud,

der sad i Ledelsen for Foretagendet 2 . Manden var imidlertid en Koleriker,

i højeste Grad uligevægtig og savnede Forhandlingstalent og

Evne til at omgaas andre. Ved at bruge disse Breve som Hovedkilde

har A. faaet en livlig og fængslende Afhandling, men Betragtningen

1 Vedr. omstaaende Eks. se A. H. S. S. 146, 149 ti., 270 og 395. a A. H. S.

S. 668 ff.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!