Danske Studier 1939

146 EILIF BØGEBJERG
Anke, at mange af deres Afhandlinger kun er Snurrepiberier, som ikke
giver noget Indblik i, hvordan Landets Tilstand i "Virkeligheden var;
de har ingen almen Gyldighed. Denne Anke savner sikkert ikke Berettigelse.
Selv A. kan ikke melde Hus forbi i den Henseende. Men
i de bedste af sine Ting naar han dog videre. Med et sikkert historisk
Instinkt slog han ofte ned paa det, der var karakteristisk for Tiden
og forstod at indpasse det enkelte Tilfælde i den store Helhed. Da
han beretter om Skoleforholdene i Salling, giver' han saaledes først
et Overblik over Undervisningsforholdene i Almindelighed, og paa
denne Baggrund stiller han då sin Fremstilling 1 . Ligesaå værdifuld
er hans Behandling af Landboforholdene i Salling i Slutningen af det
18. Aarhundrede. Vi ser heraf, hvilke Vanskeligheder Gennemførelsen
af Landboreformerne stødte paa foraarsaget af Bøndernes 1 nedarvede
Modvilje mod alt nyt og • lægger Mærke til Herremændenes Anstrengelser
for at faa saa store Fordele som muligt ud af Reformerne
2 .
I øvrigt synes hans Interesse i ikke ringe Grad at samle sig om
det 17. og delvis det 18. Aarhundrede. Det var jo dé store Kriges
Tid, da Fjenderne hærgende drog gennem Landet, men ogsaa den
Tid, da Retssikkerheden var ringe, og Lovens Arm kun kort. Udaadsmænd
havde rigelig Lejlighed til at øve deres onde Gerninger i de
uvejsomme og ugæstfri Egne. Vilkaarligheden var stor, og de rige og
mægtige kiinde ustraffet tillade sig Ting overfor de fattige, som under
mere civiliserede Tilstande vilde have været ugørligt. Mange Spor
heraf har nedfældet sig i Retsprotokollerne, og A. var utrættelig i at
fremdrage Eksempler hérpaa. Det var det dramatiske Forløb af Begivenhedernes
Gang, som her tiltrak ham, og her er vi atter ved et
betydningsfuldt Punkt i A.s lokalhistoriske Produktion.
I det førnævnte Digt „Historiens Sang" synger A.: „Hvert skimlet
Skrift, hver skjoldet Alterbog har gjemt et Gran af Slægtens Ve og
Vaåde". Netop de to sidste Udtryk er det værd at fæstne sig ved.
Stort set er A.s Historieskrivning en Skildring af Slægternes Trængsler
gennem Tiderne, og til syvende og sidst var det vel det, der drog
ham mod Udforskningen af Fortiden, at han her fandt et Virkefelt
for sit digteriske Talent. Han søger derfor ogsaa ofte til Arkivernes
Justitsprotokoller, fordi Stoffet: Processer, Mord og Overfald i sig
selv havde en dramatisk Spænding, som gjorde det lige spændende
1 2
M. H. S. S. 181 «., K. A. S. 184 ff. M. M. S. 18, M. H. S. S. 363 tf.