Danske Studier 1939

142
EILIF BØGEBJERG
1907 havde taget Bopæl paa „Jenle", kom han hurtigt ind i dette
Arbejde, og fra 1911 var han Redaktør for det Aarsskrift, som „Historisk
Samfund for Skive og Omegn" udgav: Skivebogen. Hans Virksomhed
her blev af overordentlig stor Betydning, idet det i Virkeligheden
var ham, der bar dette Tidsskrift gennem de 16 Aar, han var
Leder af det, saa at det lykkedes ham at gøre det til et af de bedste
i sin Art i Landet 1 . Ikke mindre end 78 større og mindre Afhandlinger
er udgaaet fra hans Haand til dette Skrift, foruden at.han i andre
Tidsskrifter har publiceret værdifulde Ting, og enhver, der har givet
sig af med Arkivstudier, ved, hvilket Arbejde der ligger bagved.
Allerede her faar man et Indtryk af, hvilken glødende Interesse A.
har næret for dette Arbejde, og han trættedes da heller aldrig heraf,
men vedblev lige til det sidste at foretage Studier baade i Landsarkivet
i Viborg og i Rigsarkivet.
A. opfattede selv sin Virksomhed som et Kald, det for ham som
Digter baade var en Pligt og en Nødvendighed at udøve, men ogsaa
alle andre kan efter hans Mening øse Livserfaring heraf. I sit smukke
Digt „Som dybest Brønd gir altid klarest Vand" eller „Historiens
Sang" udtrykker han klart dette sit Standpunkt. Det gælder om at
værne om Minderne fra Fortiden, da det styrkede „Slægtens Marv",
viste den dens Forudsætninger og forklarede, i hvilken Retning dens
Udvikling skulde gaa. Vilde man forstaa sin Samtids Trængsler og
Besværligheder, maatte man først og fremmest kende Fortidens.
Denne Syslen med de gamle Tiders Begivenheder skulde vise os Udviklingens
Gang i stort og smaat fra mørke og trange Kaar op mod
bedre og mere oplyste Tider. „Saadan skal Historien gi os Perspektiv;
vi er selv en Station paa Vej mod den gaadefyldte Fremtid" siger han
et Sted i en af sine Afhandlinger 2 . Med andre Ord. For at kunne skrive
om sit Samfunds mange forskellige Problemer, saadan som A. særlig
har gjort det i sine Romaner, maatte han først sætte sig ind i.Fortidens.
Forudsætninger for hans Romandigtning maa derfor — som
allerede tidligere antydet — søges i hans lokalhistoriske Virksomhed.
At han selv har været klar over denne Sagernes Sammenhæng,
fremgaar tydeligt af Udtalelser i hans Livserindringer. Han skriver
her efter at have omtalt, sin mislykkede Plan med at blive Faghistoriker.
„Selv i min Digtning vil det være klogt under alle de mere eller
S. 31.
1 Nekrolog af Niels P. Bjerregaard i „Skivebogen" 1930 S. 37. 2 L. K. B.