Danske Studier 1939

140 EILIF BØGEBJERG
mørkt over Kornhavet op" hvad er det andet end Daugbjærg Daas,
der løfter sin Kegle højt over de lave Omgivelser. Thi her maatte A.
op, naar han for Alvor vilde i Kontakt med sin Hjemstavn. I dens
umiddelbare Nærhed laa Mønsted Kalkgruber, hvis mærkelige Gange
og Huler med alle de mystiske Hemmeligheder, de syntes at rumme,
øvede en mærkelig Tiltrækning paa A. Baade paa fædrene og mødrene
Side stammede han fra Daugbjærg, og det er med en vis Stolthed, naar
han beretter: „Det er min Slægt, som har brudt den Kalk, bragt den
op til Overfladen og kørt den videre ud over Landet, saa langt de
usle Krikker kunde orke. Jeg faar være fornøjet med den Romantik
og Poesi, der kan ligge heri, der er nemlig ingen anden." 1 Fra „dens
mægtige Puld" kunde han næsten se „den halve Verden" ligge udspredt
omkring sig, den store Alhede, som man neppe kunde se til Enden af.
Herfra kunde han kaste sit Blik ud over Fjends Herred med dets vidt-,
strakte Heder og Karup Aa, der i „en sindig Spiral" snoede sig mod
Havet. Og herfra kunde han tælle de mange hvide Kirketaarne omgivet
af de smaa Landsbyer, som han alle kendte. Mod Nord vidste
han, at Salling laa, i Henseende til Naturen en Modsætning til Fjends
Herred. I Stedet for Heder og magre Jorder, rigt bølgende Kornmarker
og store velbyggede Gaarde. Men herfra betragtede han ogsaa hele den
store Verden. Her fandt han den rigtige Maalestok, hvormed han vurderede,
andre Landes Naturskønheder. I begejstrede Vendinger har
han da ogsaa besunget dette Sted. „Hvor finder man et Udsigtspunkt,
der i ædel Storhed kan maale sig med Daugbjærg Daas, og jeg, der har
set Alverdens Domkirker, har ingen fundet, der i gribende Vælde
kunde maale sig med dette Naturens Tempel, der i Mønsted skyder
sig ind under den høje Bakke [Kalkgruberne] og der forgrener sig i
talrige dybe Kover, saa ingen ægyptisk Kongegrav kan rumme mere
Mystik Gjern du kun Rubesthal og den blaa Grotte, ja selv
Vesuv, til du har været i Mønsted Kalkbrud; det er ihvertfald den
naturlige Vej, at du først gaar til vor hjemlige Skjønhed og faar dit
Sind aabnet for Herligheden paa Hjemmets Grund, saa faar du et
naturligt Maal, selv om det kun er en Tommestok, for de fjærne Landes
Vidundere." 2 Daugbjærg Daas var for A. Verdens Navle, men
Følgende Forkortelser paa Titlerne til Aakjærs Bøger er anvendt:
Af min Hjemstavns Saga (1919) = A. H. S. Langs Karupaaens Bred (1929) =
L. K. B. Konge, Adel og andre Sallingboer (1930) = K. A. S. Gammel Brug og
gammel Brøde (1931) = G. B. B. Muld og Mænd (1932) = M. M.
1 Fra min Bitte Tid (1928) S. 102. 2 L. K. B. S. 58.