You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 137<br />
TILLÆG: VIRGULA EROTIGA<br />
Efter at læseren har gjort bekendtskab med mine bemærkninger til<br />
den Viborg tryllepind tror jeg strax at burde oplyse, at samme allerede<br />
nu ikke mere staar til troende. Sagen er i korthed følgende: Afhandlingen<br />
om vore yngste runeindskrifter havde længe ligget i korrektur,<br />
da dr. phil. Marius Kristensen uforvarende og forbavsende ved en<br />
gennemgang af den nylig afdøde Ida Falbe-Hansens papirer pludselig<br />
stødte paa et sværteaftryk af en<br />
lille pinds fire siders indskrifter.<br />
Dr. Marius Kristensen genkendte<br />
strax vor Virgula erotica, som alle<br />
havde troet tabt siden Worms<br />
dage! Der kan næppe være nogen<br />
tvivl om, at vi her har en<br />
kalkering af dette mindesmærkes<br />
original, som saa mange lærde<br />
har brudt deres hjerner med<br />
at tolke — vel at mærke i den<br />
Wormske gengivelse, som jeg<br />
Ir'+WilVJføfa<br />
ovenfor side 120 har paastaaet<br />
maatte være nøjagtig. Min tiltro<br />
til Worm som runetegner led<br />
unægtelig et svært knæk ved<br />
sammenligning mellem original<br />
og tegning. Tegn efter tegn kan<br />
genkendes, men Worm har netop<br />
selv begyndt det værk, som hans<br />
billedskærer bagefter fuldendte: Fig. 13temmelig<br />
tilfældige runelignen-<br />
HW-kN<br />
de tegn har han læst som runer og gengivet som runer, selvfølgelig<br />
i et alfabet, der var det sædvanligt brugte paa hans tid, og<br />
senere har træskæreren pyntet extra paa dem. Originalens mange forvirrede<br />
tegn er utvivlsomt tænkt som runer, formodentlig af magisk<br />
art, men kun enkelte træffer formen nogenlunde rigtigt. Et saadant<br />
stykke er umuligt at datere og kan lige godt være fra middelalderen<br />
som fra Ole Worms egen tid. Til yderligere sammenligning hidsættes<br />
her en kalkering af det originale sværteaftryk (fig. 13). Et fotografi af<br />
selve runepinden var selvfølgelig at foretrække, men er for tiden umulig<br />
at fremskaffe.<br />
Hvor er da pinden henne? Ogsaa dette spørgsmaal har dr. Marius<br />
Kristensen kunnet besvare. Sværteaftrykket, der nu opbevares i runearkivet<br />
paa Nationalmuseet, bærer hverken steds- eller tidsangivelse.<br />
Men i Ida Falbe-Hansens papirer fandtes et lille brev fra Wimmer<br />
sagen angaaende, aabenbart svar paa en forespørgsel:<br />
Kære Frøken Falbe-Hansenl<br />
Med Tak for Laan tilbagesender jeg Dem hermed Afbildningen af<br />
„Runeindskriften" i British Museum. At dette Stykke ikke er identisk
Change language