Danske Studier 1939

VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 131
sen • Anno • MDGXLVII. Det var fire aar efter at Ole Worm havde
udsendt sit runologiske hovedværk Monumenta Danica. Formerne for
a og n (med skraa hovedstave) viser dog bort fra Worm, ligeledes
med talværdien X (anvendt som romertal). Lignende former og lydværdier
træffes i det ældre materiale, hos Olaus Magnus og Bureus 1 .
Større lighed med de Wormske runer findes i et lille vers, som blev
trykt i Thomas Bartholins lykønskningsskrift til Schumachers bryllup
2 : Det er nemlig sat med de samme runetyper, som Worm selv
anvendte i sine værker 3 , og maa gengives saaledes:
Scumachere eders aere
skinner klar som solens lys
eders roes skal hos os vere
med en evig herlik priis
sikne sel den himmel gud
begge eders kierlig senge
lider vel med eders brud
lever udi velstand lenke 4 .
Digtet var underskrevet med runerne Y • B • T • f. Fridrich Christian
Schonau, der optog digtet i .Samling af lærde Fruentimmer I,
1753 p. 14, udlæser underskriften som Margreta Bartholina Thomæ
filia. Denne datter af Thomas Bartholin var en særdeles lærd dame
med en større poetisk produktion, af hvilken det lille runevers dog
skal være det eneste bevarede.
1 Krusets historie og øvrige beskrivelse hos Jørgen Olrik, Drikkehorn og
Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance, 1909 p. 10 f., med Hg. 11. 2 Thomæ
Bartholini Quæstiones Nuptiales Nuptiis Petri Schumacheri consecratæ, 1670
p. 53. 3 Disse runetyper var aabenbart i lang tid de eneste, der var adgang til her i
landet. Som bekendt beklagede Bertel Knudsen sig til Worm over, at det i alle
bogtrykkerier skortede paa .gotiske typer' (N. M. Petersen, Bidrag til den danske
Literaturs Historie III 2. udg., 1868 p. 330). I den eneretsbevilling, der 1622
blev udstedt til universitetsbogtrykker Salomon Sartorius, blev det paabudt ham,
at han skulde være vel forsynet ,med et perfekt typografi og bogtrykkeri' —
det ser dog ikke ud til, at han i den første tid har haft runetyper (Camillus Nyrop,
Bidrag til den danske Boghandels Historie I, 1870 p. 152). De Wormske typer
kan stadig følges, f. ex. anvendes de i Thomæ Bartholini Thomæ filii Antiquitatum
Danicarum libri tres, 1689. Man er aabenbart begyndt at komme i forlegenhed
for typerne + og -f., idet det kan ses, at de i mange tilfælde er fremstillet ved bortskæring
af den ene eller den anden bistav i typen •. Man maatte hjælpe sig, som
man kunde; typerne fremstilledes ikke herhjemme, men maatte indføres fra udenlandske
skriftstøberier, i Holland og Tyskland. * Her er for y brugt to e-runer.
Anvendelsen af k i herlig, signe, lenge, skyldes sikkert bogtrykkeren.
o«