Danske Studier 1939

130 ANDERS BÆKSTED
var erhvervet af Odder Museum 1 . Den bestaar af runerne+H+ • P/knt>+.
At indskriften skulde være fra vikingetiden, hvor vi har enkelte
exempler paa ,forkert' brug af /k, tør anses for udelukket.. Med Moltke
at læse indskriften som to middelalderlige mandsnavne: Æsæ og
Frothæ gaar næppe an, da A i middelalderen har værdien y. Runerne
maa uden tvivl være efterwormske og læses æsæ frudæ eller asa
fru da, hvordan dette saa
skal udlægges. Rimeligst
er det vel baadens navn.
Runeformerne paa det
ovenfor omtalte horn fra
Skonabåck synes ikke at
staa i forbindelse med nogen
af de mere udbredte
oversigter hos Worm, Bureus
o. a. Der er dog ikke
tvivl om, at den interesse
for runerne, som især
Worms værker vakte herhjemme,
har spillet en end-
Fi S- 9 og meget stor rolle ved
frembringelsen af de paa
og efter Worms tid i Danmark affattede indskrifter, enten tegnene saa
er hentet direkte hos ham eller andetsteds (et tegn som 4>, e, paa pladen
fra Damsholt, kan f. ex. tolkes som islandsk eller norsk paavirkning).
Der er tydelig opgang i produktionen i 17. og 18. aarhundrede. Foruden
at de ovenfor nævnte ,/k-indskrifter' uden tvivl tilhører denne
tid, kan der nævnes en mængde andre, der daterer sig selv, saavel
egentlige indskrifter som runeskriverier.
Paa Dansk Folkemuseum opbevares et svært sølvkrus, der har
tilhørt Peder Juel til Hundsbæk (1623—1656). I laaget er i en kreds
omkring det juelske vaaben graveret en indskrift, hvis runer, tydeligt
viser tilbage mod trykte forbilleder (fig. 9) Peder • Iuell • Erich-
1 Erik Moltke i Historisk Aarbog for Aarhus Amt, 1935 p. 123—136. Moltke
regner her — med nogen tvivl — indskriften for ægte og bestemmer den som
middelalderlig.