Danske Studier 1939

128 ANDERS BÆKSTED
nøjere, men som netop ved deres brug af A-runen viser sig at høre til
denne ,efter-Wormske' gruppe.
Samme uregelmæssige vexlen mellem 1 og I! som Skonabåckhornet
fremviser, træffes i den korte runeskrift, der læses paa sidste
side i et lille haandskriftfragment i Kgl. Bibi., indeholdende mirakler
og smaafortællinger 1 . Haandskriftet dateres til det 15. aarhundrede,
men runerne maa, efter brugen af A at dømme, sikkert være yngre.
Der læses, slutningen dog noget usikkert:
•rn+AH*Y -H l+P N+A+ Y+H1+R r+niU1H Y*AT+-f.H*+ I U+(