You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 125<br />
attributer til alt, hvad der havde med oldhistorien at gøre — og<br />
oldhistorien var i det hele taget paa moden. Christian den Fjerde<br />
agtede, for at en større kreds kunde lære fædrenes bedrifter at kende,<br />
at lade sin kobberstikker Simon de Pas fremstille Danmarkshistorien<br />
i 84 fædrelandske billeder; de skulde være færdige til udgivelse, ledsaget<br />
af forklarende historisk text, i 1639, men værket blev ikke fuldført.<br />
Adskillige af disse billeder blev i 1620'erne tegnet af kunstnerens<br />
søn, Crispin de Pas, der havde hjemme i Utrect, men som i sagens<br />
anledning tog en rejse for til Danmark. Han maa have haft et stærkt<br />
indtryk af, hvilken rolle runerne havde spillet i fortiden, at dømme<br />
efter de mange runetegn, der ses som indvævet mønster i de gevanter,<br />
som de ærværdige offerpræstinder (hvoraf en del bærer briller) er<br />
iklædt. Et af billederne forestiller en ofring. Præstinden staar ved det<br />
kar, hvori det bagbundne menneskeoffers blod skal flyde, og læser<br />
op af et blad beskrevet med (tilfældige, løsrevne) runer. Paa et andet<br />
billede, der fremstiller Harald Gilles jernbyrd, ses en paa væggen ophængt<br />
tavle med runeindskrift. Desværre er resultatet af denne udlændings<br />
studier i runeindskriften i den her foreliggende form nærmest<br />
negativt. Det ser ud til, at han har søgt at fæstne et eller andet<br />
vers paa sin vægtavle, men en transliteration af runerne giver en<br />
mærkelig og uforstaaelig blanding af nederlandsk (eller nedertysk) og<br />
højtysk uden indbyrdes sammenhæng 1 . Derimod er det let at se,<br />
hvorfra Crispin de Pas har sin runekundskab. De runeformer, han<br />
anvender, er taget fra runetavlen i Johannes og Olaus Magnus' værker<br />
fra midten af det 16. aarhundrede (se side 121 med note 2) 2 .<br />
Runen A har ved adskillige lejligheder voldt runologerne vanskeligheder,<br />
og diskussionerne om dens lydværdi har nu og da nærmest<br />
haft stridens karakter. I hovedtrækkene er forholdet følgende: I det<br />
ældste runealfabet betegnede A en særlig r-lyd, udviklet af et stemt s,<br />
til forskel fra alm. r, der betegnedes ved runen K; i løbet af den yngre<br />
runerækkes tid bliver A, som betegnelse for særlig r-lyd, overflødig.<br />
Den anvendes da, ved siden af R, hyppigt som betegnelse for y.<br />
1 Jeg skylder hr. professor L. L. Hammerich tak for beredvillig udtalelse paa<br />
grundlag af min gengivelse af Crispin de Pas' runer. 2 Om Crispin de Pas se<br />
Francis Beckett, Kristian IV og Malerkunsten, 1937, hvor .Harald Gilles jernbyrd'<br />
er gengivet. Originaltegningerne opbevares i Kobberstiksamlingen (Tu 121).
Change language