28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

124 ANDERS BÆKSTED<br />

brandsdalen. Runeindskriften paa denne svensk-norske ske er dansk,<br />

datidens officielle norske skriftsprog: For thi ieg lithen er skal<br />

ingen mig forttenke, d. v. s. Ingen skal foragte mig, skønt jeg kun<br />

er lille 1 .<br />

Formodentlig i nøje tilknytning til den ovenfor (side 118) omtalte<br />

tro paa tidligere tiders rige skriftlige anvendelse af runer begynder<br />

disse nu omkring 1600 at optræde som en slags symboler for historien<br />

og historikeren. Et var det at have et runealfabet, hvormed man kunde<br />

give moderne indskrifter et ydre alderdomligt og ærværdigt udseende.<br />

Helt anderledes stod det til med de virkelig gamle monumenter, hvis<br />

indhold man kun dunkelt anede; de skulde endnu i lang tid staa som<br />

mørke helligdomme for den læge mand, men forlenede til gengæld<br />

den, der kunde tyde dem, eller som foregav at kunne det, — folk<br />

som Chytræus, Rantzau, Vulcanius, Bureus, Anna Krabbe og glarmester<br />

Albret Holst — med en glorie af mystisk visdom. Da vor<br />

første kongelige historiograf, eller rettere forløberen for ham, Anders<br />

Sørensen Vedel, i 1578 blev malet af Tobias Gemperle 2 , betegnede<br />

kunstneren hans arbejde med fædrelandets dunkle oldhistorie ved et<br />

bundt runebeskrevne papirer paa historikerens arbejdsbord. Runeskriften<br />

bestaar dog kun af løsrevne tegn, som ikke danner nogen<br />

mening. Her kommer da forestillingen om den runiske oldliteratur,<br />

som aldrig har existeret, til et synligt udtryk. For resten var Vedels<br />

bidrag til runeforskningen saare sparsomt. Det indskrænker sig i det<br />

væsentligste til opnotering af en og anden af de mange sagnagtige<br />

beretninger, som allerede tidligt er blevet knyttet til runestenene 3 .<br />

Men bag runepapirerne paa Vedels skrivebord skjuler sig dog noget<br />

af hans store, men aldrig virkeliggjorte drøm om en fuldstændig Danmarks<br />

historie, der skulde tage hensyn til alle kilder. De to steder<br />

i Folkevisebogen, hvor han omtaler runestenene, lover han en fortsættelse:<br />

Først om den skaanske Vemmenhog-sten ,som videre skal<br />

omtalis udi Danmarckis Rigis Bescriffuelse oc Antiquitatibus Danicis',<br />

dernæst om Sjelle-stenen ,som videre skal omtalis en anden<br />

stæd'.<br />

Runerne var i det hele taget ved at blive temmelig selvfølgelige<br />

1 A. Noreen, Spridda <strong>Studier</strong> III, 1913 p. 50. 2 Portræt i Frederiksborgmuseet.<br />

Gengivet f. ex. i Carl S. Petersen, Illustreret dansk Litteraturhistorie<br />

I, 1929 p. 392. 8 Anders Sørensen Vedels Folkeyisebog I, udg. af Paul V. Rubow,<br />

1926 p. 154 og 164 f.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!