You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
124 ANDERS BÆKSTED<br />
brandsdalen. Runeindskriften paa denne svensk-norske ske er dansk,<br />
datidens officielle norske skriftsprog: For thi ieg lithen er skal<br />
ingen mig forttenke, d. v. s. Ingen skal foragte mig, skønt jeg kun<br />
er lille 1 .<br />
Formodentlig i nøje tilknytning til den ovenfor (side 118) omtalte<br />
tro paa tidligere tiders rige skriftlige anvendelse af runer begynder<br />
disse nu omkring 1600 at optræde som en slags symboler for historien<br />
og historikeren. Et var det at have et runealfabet, hvormed man kunde<br />
give moderne indskrifter et ydre alderdomligt og ærværdigt udseende.<br />
Helt anderledes stod det til med de virkelig gamle monumenter, hvis<br />
indhold man kun dunkelt anede; de skulde endnu i lang tid staa som<br />
mørke helligdomme for den læge mand, men forlenede til gengæld<br />
den, der kunde tyde dem, eller som foregav at kunne det, — folk<br />
som Chytræus, Rantzau, Vulcanius, Bureus, Anna Krabbe og glarmester<br />
Albret Holst — med en glorie af mystisk visdom. Da vor<br />
første kongelige historiograf, eller rettere forløberen for ham, Anders<br />
Sørensen Vedel, i 1578 blev malet af Tobias Gemperle 2 , betegnede<br />
kunstneren hans arbejde med fædrelandets dunkle oldhistorie ved et<br />
bundt runebeskrevne papirer paa historikerens arbejdsbord. Runeskriften<br />
bestaar dog kun af løsrevne tegn, som ikke danner nogen<br />
mening. Her kommer da forestillingen om den runiske oldliteratur,<br />
som aldrig har existeret, til et synligt udtryk. For resten var Vedels<br />
bidrag til runeforskningen saare sparsomt. Det indskrænker sig i det<br />
væsentligste til opnotering af en og anden af de mange sagnagtige<br />
beretninger, som allerede tidligt er blevet knyttet til runestenene 3 .<br />
Men bag runepapirerne paa Vedels skrivebord skjuler sig dog noget<br />
af hans store, men aldrig virkeliggjorte drøm om en fuldstændig Danmarks<br />
historie, der skulde tage hensyn til alle kilder. De to steder<br />
i Folkevisebogen, hvor han omtaler runestenene, lover han en fortsættelse:<br />
Først om den skaanske Vemmenhog-sten ,som videre skal<br />
omtalis udi Danmarckis Rigis Bescriffuelse oc Antiquitatibus Danicis',<br />
dernæst om Sjelle-stenen ,som videre skal omtalis en anden<br />
stæd'.<br />
Runerne var i det hele taget ved at blive temmelig selvfølgelige<br />
1 A. Noreen, Spridda <strong>Studier</strong> III, 1913 p. 50. 2 Portræt i Frederiksborgmuseet.<br />
Gengivet f. ex. i Carl S. Petersen, Illustreret dansk Litteraturhistorie<br />
I, 1929 p. 392. 8 Anders Sørensen Vedels Folkeyisebog I, udg. af Paul V. Rubow,<br />
1926 p. 154 og 164 f.
Change language