Danske Studier 1939

122
ANDERS BÆKSTED
afskrifter (og derfor med forskellige mindre afvigelser) er optaget.
Her skal t. ex. nævnes Bonaventura Vulcanius, De Literis et Lingua
Getarum siue Gothorum, Leyden 1598 p. 43—46 og Arrild Huitfeldt,
Danmarckis Rigis Krønnicke fran Kong Dan den første og indtil
Kong Knud den 6., 1603 p. (XIV). Samme forskel mellem u- og y-rune
som i disse alfabeter ses ogsaa i den unge runerække, som en senere
haand (16.—17. aarh.) har tilføjet i nederste margin af den runeskrevne
Mariaklage 1 . I større stil er dette 16.-aarhundredes alfabet
f. ex. anvendt i Das Doberaner Anthyrlied, et tysk haandskrift fra
begyndelsen af det 17. aarhundrede, som i tidens stil blev runeskrevet
for at vække større tiltro som historisk kildeskrift 2 , og af Lyschander
til gengivelse af Niels Pedersens berømmelige gullandske dokument,
der klart beviser, at de danske konger i lige linje nedstammer fra
Noa's nærmeste efterkommere 3 .
Som yderligere bevis for, at runerne paa Viborg-pinden baade har
været tydelige, og at Worm har aftegnet dem rigtigt, kan henvises
til en læsning, som er en halv snes aar ældre end den, der foreligger
i Monumenta Danica. Den findes i det brev af 10/3 1632 hvormed
biskop Christen Hansen ledsagede pinden, da han oversendte den til
Ole Worm 4 . Gengivelserne af binderunerne er ens hos ham og Worm,
og som Worm er han fuldstændig klar over tegnene for u, y, og e B .
Endelig fremsætter Christen Hansen en bemærkning der i høj grad
taler for, at runerne var tydelige [litterulæ Runicæ accuraté incisæ].
Her skal ikke forsøges nogen tolkning, blot peges paa, at sidste
ord, Ian dum, godt kunde ligne det barbariske oldnordisk, hvori man
netop omkring 1600 havde for skik at affatte de hjemmegjorte historiske
dokumenter for yderligere at understrege deres ælde 8 . Hvis Virgula
erotica skulde være et forsøg i lignende retning, maa det jo siges,
at fabricanten har haft held med sig 7 .
Der kan næppe være nogen tvivl om, at de øvrige runeindskrifter
1 2
Se p. 113 note 8. Das Doberaner Anthyrlied nach der Haseldorfer handschrift
herausgegeben von Hermann Moller. Gbttingen 1895.
3 Lyschander,
De Danske Kongers Slectebog, 1622 p. 23. Jvf. Veses gravskrift s. st. p. 35.
* Olai Wormii et ad eum doctorum virorum epistolæ, I, 1751 p. 463. 5 At der
læses Kacrasta, med c for e, beror paa trykfejl; • samme trykfejl er ikke ualmindelig
i smaat kursivtryk fra 17.—18. aarh., hvor de to typer ligner hinanden meget.
s
Se herom Carl S. Petersen, Den danske Litteraturs Historie I, 1929 p. 384 f.
med fig. 82. 7 Om et interessant fund, der ændrer synet paa Virgula erotica,
se tillægget side 137.