Danske Studier 1939

VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 119
Non asperneris me qui monakis domineris
Ex me quid queris concito certus eris
Du skal ikke foragte mig, du, som er herre over munkene.
Det, som du søger i mig, vil du strax faa at vide.
Endelig følger et runealfabet med vistnok senere tilføjede latinske
bogstaver 1 .
Helt naturligt falder det, at den lille morsomme tilegnelse til en
af den ovennævnte Codex Runicus' senere ejere er skrevet med runer:
ok ma han sig then ike afhe[n]de / før han kand den uden
til endhe. Muligvis er det fru Sitzell Bryske, salig Eskel Gøis epterleuerske,
der giver dr. Petrus Severini dette paalæg. Hun forærede
ham haandskriftet i 1569. Rimeligvis hører den lille latinske ejerformel
mons hoæt possidæt me, Mogens ,Hoæf ejer mig, som
læses i Erfurter-codex'ens Lundeaarbog 2 , til samme gruppe. Nogen
nøjere datering af runerne er ikke mulig.
Runer, der skrives i haanden, stiliseres let og kursiveres let. For
at komme til fuld klarhed over spørgsmaalet om runerne i det 16.
aarhundredes begyndelse er direkte efterkommere af de middelalderlige,
eller om de er fremkommet ved en slags kunstig genoplivning,
havde en række virkelige indskrifter fra tiden 1500—1550 været af
betydning. Men saadanne kendes ikke fra Danmark. Først fra aartierne
paa begge sider af 1600 foreligger der et par indskrifter. Som
typisk for denne lille gruppe tror jeg at turde nævne den Viborg
tryllepind eller ,runekævle\ Worms velkendte Virgula erotica. Da
dette lille stykke, som formodet middelalderligt, for nylig har været
genstand for indgaaende videnskabelig behandling 3 , bliver det nødvendigt
at gaa lidt nøjere ind paa det her, hvor det forvises fra de
ærværdige middelalderlige indskrifters kreds.
Som bekendt har vi nu kun Ole Worms egenhændige tegning
(fig. 4)* og det formodentlig efter den fremstillede træsnit i Monu-
1
Foruden runerne læses paa samme side en oplysning om, at denne bog, der
længe har været borte, nu 3-l-(15)77 er skaffet skolen tilbage af velbyrdigmand
Harloff Skaffue tiill Eskylstrup. Endvidere er runesentenserne gengivet med
latinske bogstaver (et par gange gengives runen e fejlagtigt ved a); Denne transliteration
er, som dr. phil. Marius Kristensen har gjort mig opmærksom paa, foretaget
af Stephan Hansen Stephanius (o. 1650). 2 Kålund i Arkiv for nordisk
filologi XXV, 1909 p. 303—309.
3 Fr. Orluf i Danske Studier, 1938 p. 33—
45. — Marius Kristensen s. st. p. 45—48. — Erik Moltke i Acta Ethnologica,
1938 p. 138—139. 4 I Ole Worms manuskript til Monumenta Danica, GI. kgl.
Sml. 2370 4: o.