Danske Studier 1939

118 ANDERS BÆKSTED
en eller anden afskrift af et runealfabet, som de saa har moret sig med
at benytte til forskellige optegnelser. Denne skriftlige anvendelse af
runerne, som ligger deres egentlige natur meget fjernt, beroede sikkert
paa den falske forestilling, at runerne engang i fortiden havde
været almindeligt brugt til skrift.
j)f|i i« Man forestillede sig som bekendt
A11 r) |\ sagaer og skjaldedigte, dokur
k 4^.j L ø+o ij o
WlM-R»li' ^'
menter og lovtexter som en stor
og mystisk, runeskreveri oldtids-
literatur. At der oprindelig skul-
Vni "WWH*r de ligge andet end morskab til
. grund for Bent Billes rune-
T*T+'Pni1- WMlh'HMni-l-tRinh, notater, vægrer man sig véd at
+°' H • tro, selvom han maaske har kunnet
finde paa at bruge runerne
praktisk som en art lønskrift, og
Mogens Gyldenstjerrie har vel
kedet sig paa sørejsen og saa
J R L 1 'T \%) 10 J? fordrevet tiden ved at føre sin
*** » r r • dagbog med runer. At roskilde-
i^ • M 1\ in i t klerkenPetrusJac'obi Skjold,
^ I I 1 1 K l der 1528 sammenskrev Skovklosters
gavebog 1 , i forordet til
J- |£? V D \A "I f) bogen tegnede sit ærværdige
"I \y I t\ I » fædrelandshistoriske tilnavn —
. . , •. I i i 1 °S kun tilnavnet — med runer 2
Uy /p f\\ ^Y P f finder sin naturligste forklaring
* deri, at saadan maatte jo hans
Fig-3 berømmelige navne kong Skjold
i fordums dage have skrevet sit,
og ikke i, at roskildeklerken fra barnsben af og klosterskolen igennem
havde haft daglig omgang med runerne. Men runekyndig var han:
første side af gavebogen har han udfyldt med runeskrift (fig. 3).
Først ordet Runer som en overskrift, dernæst den latinske paamindelse
til bogens bruger:
1
Liber donationum nonasterii beati Petri Nestvediensis et Skovkloster. (Paa
Herlufsholms godskontor).
2 Siden med navnet er gengivet i Palæografisk
Atlas. Dansk Afdeling, 1903 nr. XLVI.