Danske Studier 1939

10 BRITA FELLANDER
darfor hemifrån, då betygen bli allt skralare, men f6rsvarar sig med att
det endast år „rimeligt" och att dét „er en Selvfølge", att han endast
besoker dem nar han har tid. (Brev med poststampel 1/12 1865).
På julen ar han bjuden hos dem och år en av juldagarna tillsammans
med dem på bal hos gemensamma vånner.
Fram emot våren 1866 borjar det gå rykten om att han „kurer"
till Anna, och i mårs skrev modérn och varnade honom for en forlovning.
„Den omtalte Forlovelse har vi jo ogsaa hørt noget dm,
men vi tror naturligvis ikke, at Du tænker paa sligt, det var ogsaa
temmelig tidligt, at Du skulde have saadan noget i Hovedet, vogt
dig for det, det kan altid blive tidsnok." (V. M.). Så kom hans misslyckande
i studentexamen, vilket bckså av familjen skylides på hans
standiga visteise i den Michelsenska miljon. Hur bittert modern tog
detta framgår av hennes brev av 9 juli 1866:
„Vi har ikke det sidste Aar faaet et glædelig eller opmuntrende Ord
at høre om dig, jeg er ogsaa træt af at fælde Taarer over din Læsning
længere da det vedbliver at blive det samme som altid, nu ér Du ingen
Barn længer og faar vist aldrig rigtig fast Stadighed og Udholdenhed til
at blive noget Stort. r Fru Michelsen har bevist os en stor Venskabstjeneste,
om det er sandt som Rygtet gaar at hun har opholdt dig
i din Læsning og forledet vort Barn til at være der bestandig og forsømme
det mere Vigtige."
Att det verkligen var en katastrof i hans liv er ju helt naturligt.
Både av sig sjålv, sina lårare och sin omgivning var han ansedd som
en begåvad och lovande yngling, ehuru med vissa specialintressen,
som lade en del hinder i vågen for hans låxlåsning.. Just for dessas
skull långtade han naturligtvis också alldeles sårskilt att slippa ifrån
skolplugget. Redan i en forberedande examen i maj hade det gått
galet. Han beskriver i brev h'em alla motigheter han haft:
„Jeg var under Examenstiden saa forstyrret som muligt :— for det
første, var jeg saa forkjølet, at jeg ikke kunde se ud ad Øjnene. 2) havde
jeg en rasende Tandpine som ikke lod mig sove i de to Nætter og som
endte med at jeg maatte lade den trække ud, alt i Examenstiden, saa
forat gjøre det rigtig godt tog Lægen et stort Stykke af Kjævebenet
med ud, hvorover jeg var meget ængstelig — Tilmed laa under
Examen min Ven Aug. Lind for Døden og er da nu død (Søndag KL 3).
—-Det var tungt med August Lind, der skulde dø; og tungt for Moderen,
der nu i Løbet af et Aar har mistet 3 Børn, hun er dog meget mere
fattet end man skulde vente navnlig nu da han er død, thi Lægen har i
længere Tid erklæret ham for Dødsens. Han var selv sikker paa at skulle
dø, saa han sagde Farvel til mig Bedefredag da jeg var oppe hos ham.