Danske Studier 1939

VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 113
mek : mæstær : bo : gyorpæ mk : l . Men til daglig har diakonen nok
ikke brugt runer. Hillerslev-stenens 2 og Gessingholm-stenens 2
mestre bruger runer og majuskler i forening, det samme gælder Ikastsværdknap
3 . At der er anvendt runer paa den sidste kan finde en forklaring
deri, at indskriften er af magisk art, et Ave Maria til værn
for sværdets bærer; baade i ældre og nyere tid har runerne været særdeles
anvendelige i trylleformularer af enhver art. Men Ave Maria er
paa samme genstand ogsaa skrevet med majuskler, og den sagtens
gejstlige person, som har leveret trylleformularen til vaabensmeden,
har selvfølgelig til daglig benyttet sig af latinske bogstaver. Baarsefontens
egentlige indskrift er paa latin og skrevet med majuskler:
Bonde Fris gjorde mig, Esger Rød lod mig gøre*. Herefter følger den
saakaldte gyldentalsrække, som i middelalderen og senere anvendtes
ved opstillingen af den julianske kalender; den bestaar her af runerækken
(den 16-tallige fupark) + 3 nydannede tegn 5 . Ret beset er
det altsaa ikke runer, men en kalender, Bonde Fris indhugger paa sin
døbefont; det er ikke engang nødvendigt at forudsætte, at han har
forstaaet at anvende runernes lydværdier. Losen-stenens indskrift
har begyndt med majusklerne ANO DNI MCCCX, men fortsætter
saa med runer 6 . Der kan være forskellige grunde til, at biskop Gisike
runeskriver sit navn paa den lille blyæske med relikvier fra Stokkemarke
7 — sandsynligvis har det moret ham at riste runer — men
til sine daglige skrivelser har han dog ikke anvendt dem. Runehaandskrifterne
af Skaanske Lov og Mariaklagen er blotte transliterationer
af texter, skrevne med latinske bogstaver, og næppe foretaget
af nødvendighedshensyn 8 .
Med andre ord: En del af Valdemarstidens indskrifter bør næppe
betragtes som de sidste naturlige repræsentanter for den ved denne
tid hendøende runeskrift, men er sikkert et fuldt bevidsj forsøg paa
kunstigt at holde en gammel national kulturfaktor i live. Det samme
1 2
Danske Studier 1935 p. 49. Wimmer, De danske Runemindesmærker,
Haandudgave ved Lis Jacobsen, 1914 nr. 191 og nr. 189. 8 Johs. Brøndum-
Nielsen i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1917 p. 202—207. * "Wimmer, De
danske Runemindesmærker, Haandudgave ved Lis Jacobsen, 1914 nr. 203. 5 Se
herom Nordisk Kultur XXI, 1934, red. af Martin P. Nilsson: Tideråkning, spec.
p. 77—94: Nils Lithberg, Kalendariska hjalpmedel.
e Danske Studier 1935 p.
47—49. ' æpiskopus | gisiko. Wimmer, De danske Runemindesmærker, Haandudgave
ved Lis Jacobsen, 1914 nr. 220. 8 Schlyter, Sweriges Gamla Lagar IX,
1859 p. X — Nils Hanninger, Fornskånsk ljudutveckling, 1917 p. 4 f. — Mariaklagen,
udgivet af Johs. Brøndum-Nielsen og Aage Rohmann, 1929 p. 37 og 42.
Danske Studier 1939. 8