Danske Studier 1939

108 INGER SIMONSEN
Chr. Winther skriver gennemgaaende bedre vers end Hey. Men
de mangler undertiden det barnligt-naive, hyggeligt-snakkende, som
præger Heys „holprige" knittelvers.
Kaalunds indledningsdigt har en anden karakter, svarende til fablernes
mere varierede former. Heys omslagsdigte danner en formel
ramme; Kaalunds digt anslaar bogens grundtone, giver den
følelsesmæssige indstilling til emnet:
„Det er den herligste Tidsfordriv
At agte paa Dyrenes" Færden og Liv — • ".
Væsentligere end disse formelle afvigelser fra forbilledet er Kaalunds
uddybelse og udvidelse af den lille verden, hvori baade Heys
og hans fabler bevæger sig. Scenen er den samme: hønsegaard og grisesti,
stald og udhustag, mark og skovbryn, kort sagt børnenes og husdyrenes
verden. Personerne er ogsaa de samme: fuglene og kattene,
de morsomme hunde, den vigtige hane, hønen med kyllinger og soen
med grise, hundemoderen med sine hvalpe og hesten med føllet. Her
er den samme forkærlighed for mødre og børn. Men vi finder ikke
hos Hey en tragedie saa hjerteskærende som „Den dræbte And";
baade kyllingen og lammet kommer hjem til deres mor igen. Ingen
af Heys fabler er saa gribende som „Hunden ved Stranden" eller
saa rørende-komisk som „Spædkalven" og „Hundehvalpen". Saa
megen menneskeskæbne og en saadan trofasthed for livet mellem
mennesker og dyr som i „Konen og Hesten" eller i „Skraldemandshesten"
træffer vi heller ikke hos Hey. Kaalunds ;,Tudsen" taler i
højere grad end noget af Heys digte med en ny tids stemme. Vi er nu
langt fra den tid, der mente at maatte indprente sine børn:
„Auch ein Kohlenbrennerkind
Fiihlt in der Brust die Triebe
Der Dankbarkeit und Liebe." 1
„Hesten og Føllet" og især „Møllehesten" viser en ny opfattelse
af husdyrets lod. „GodnatI" og „Hjorden" gaar i tonens og stemningens
lyriske renhed og styrke langt ud over Hey. Her som i indledningsdigtet
har Kaalund sin egen tone.
1 „Kindermoral in Bildern". Berlin 1771.