Danske Studier 1939

104 INGER SIMONSEN
Bogens store og øjeblikkelige succes viser, at den kom, ikke som
noget helt nyt og fremmed, men som det første lykkelige udtryk
for noget, der laa i tiden. Før havde man ladet de gamle mønstre
raade. Nu greb man med begejstring det nye og efterlignede det, med
større eller mindre.held.
For at faa et indtryk af Speckters illustrationer som kunst,
maa man kende den tyske originaludgaves billeder. Baade de senere
tyske udgaver og de danske staar langt tilbage for den 1 . Det gælder
udførelsen som helhed; de originale litografier, udført af Speckter
selv, har en egen blød tone, som hverken 30'ernes tyske og danske
kobberstik eller den danske 2. udgaves litografier (1848) kommer
paa højde med; Det gælder ikke mindre gengivelsen af enkeltheder,
og allermest af det, som er nyt i tiden: barnetypen.
Speckters børn er maaske ikke saa forfærdelig godt tegnet; men
de er, i modsætning til børnene paa de illuminerede kobbere i tidens
andre børnebøger, runde og bløde, virkelig barnlige. Det formaar
hverken de tyske eller danske kobberstikkere at gengive. De tyske
overdriver det buttede, saa børnene bliver ganske hovne og uformelige.
De danske gør børnene slankere og mindre barnlige af skikkelse
og giver dem underligt smaa træk og et gammelt udtryk i ansigtet.
Skønt barnetegningerne i den danske udgave saaledes hverken er
saa gode eller saa nye som i den tyske original, syner de dog i samtidens
børneliteratur. Først med Vilh. Pedersens illustrationer til
H. C. Andersens eventyr faar vi noget eget og bedre. .
En sammenstilling af Speckter og Vilh. Pedersen kan synes paa-
1 1. udg. af „Halvhundrede Fabler —" 1834 har kobberstik, vistnok efter
den tyske 2. udg. (1834). Gengivelsen er paa sine steder ret fri. 2. udg. 1848 har
litografier, aabenbart efter kobberstikkene; tegningen er den samme, tonen
blødere, billederne tager sig bedre ud. „Endnu et Halvthundrede Fabler —"
1838 har kemitypicr, signeret Vilh. Kyhn. — M. h. t. friheden i gengivelsen
af billederne er et par enkeltheder ganske morsomme. I baggrunden af billedet
,',Kind u. Ochse" ses et kirkespir; i den danske udg. er det blevet til den takkede
taarngavl paa en dansk landsbykirke! Ligeledes omtegningen af billedet „Katze"
i 2. bd.: katten paa spurvejagt i tagrenden, hustagene og i baggrunden, ikke
den tyske tegnings ubestemte kirkespir, men vort eget firkantede Frue-Kirketaarn.
Et helt andet præg har 2. udg. af 2. bd. 1905 (Gyldendal). Det er en stor
smuk bog, som hævder sig godt mellem tidens danske billedbøger. Illustrationerne
er træsnit; man'synes at have laant stokkene fra Tyskland. Ca. 1850
tegnede Speckter paa opfordring af sin tyske forlægger, Perthes, nye billeder
paa stokken til en træsnitudgave, hvad han allerede tidligere havde gjort for sit'
engelske forlag. Den svenske udg. (1868) er en bearbejdelse efter den engelske.