Danske Studier 1939

AF DEN DANSKE BØRNEBOGS HISTORIE 103
Af Lærken lærer vandringsmanden at prise Gud for livet. Af fuglene
lærer vi munterhed, livsglæde og taknemmelighed mod skaberen.
Det er en barnlig og naiv, lys og tillidsfuld religiøsitet, som er
os danske fortrolig fra barnsben gennem Ingemanns morgensange:
„Smaafuglens Sang Vorherre forstaaer ". Fra undren, uforstaaende
foragt eller latter over de andres underlige ydre og opførsel
naar man gennem samtale til forstaaelse af, at vi er forskellige og
har forskellige opgaver, og at Vorherre ser i naade til alle sine skabninger,
baade dem med de lange og dem med de korte øren 1 .
Dyrene har deres eget liv, forskelligt fra vort, men ikke uforstaaeligt
for os. Moderen elsker barnet, og barnet søger moderen
ogsaa hos dem. Man volder de smaa fugle angst ved at stirre paa
ungerne og berøver dem deres kæreste, naar man plyndrer rederne.
Dyret føler, lider og glædes, og det er taknemmeligt for skaansel
og venlighed. Der ytrer sig heri en naturopfattelse, som er forskellig
fra det 18. aarh.'s. Naturen er ikke mere noget udenfor menneskeverdenen,
som man betragter og lærer af, og af hvis indretning man
drager fromme slutninger. Den er eet stort rige, hvori ogsaa mennesket
har hjemme. Derfor skal barnet ikke blot lære dyrene at kende
gennem zoologiske billedtavler, men det skal omgaas fortroligt med
dem. Det skal lære, som vi lærer af livet, d. v. s. gennem oplevelse.
De eventyrlige og belærende rejsebeskrivelsers fjerne lande naas
kun i drømme, med næsen i en bog eller „paa den fortællende bedstefaders
knæ". Den helt nære hverdagsverden er for de fleste børn
for kendt og selvfølgelig til at have interesse. Hey gaar en mellemvej
mellem det helt fremmede og det altfor kendte. Den verden, han
skildrer, er ny og rig, og den staar aaben for barnet, der blot skal
føres ud i den og ledes til at se den som det, den er, et stykke af livet
selv.
De næste menneskealdres smaabørnsliteratur, helt op til den
nyeste, foregaar i denne verden. Hvor mange killinger og hvalpe,
bortkomne kyllinger og smaafugle har vore hjerter ikke banket for,
da vi var børn I Senere børnedigtere er naaet videre end Hey, og langtfra
alt kan føres tilbage til hans forbillede. For danske børnefortællinger
har H. C. Andersens eventyr været nok saa bestemmende.
Men Hey har som den første skildret denne lille verden, og
Chr. Winther har først aabnet den for danske børn.
1 Se f. eks. „Drengen og Æselet" eller „Canariefuglen og Hønen".