Danske Studier 1939

AF DEN DANSKE BØRNEBOGS HISTORIE 101
man nærmer sig dens rede, udtrykker angst. Men det er ikke sikkert,
vi tænker paa det.
Heys blik for og udlægning af de mange smaa pudsige og rørende
scener, som han ogsaa vil have den lille læser til at se og forstaa, minder
om et fantasifuldt barns opfattelse. Formen derimod er snarere den
rare gamle onkels, ved hvis haand barnet gaar paa opdagelse.
Der er saa mange gaader i dyrenes opførsel, der melder sig saa
mange spørgsmaal, som digteren søger at give svar paa ved at give
dyrene mæle.
„Hvi skriger du, Lam? du lille Gjæk!"
L. „Min kjære Moder er gaaet vækl"
„Jeg kan vel tænke, at du er ræd,
at nogen skal gjøre dig Fortræd?"
L. „Bange? ak nei, hvorfor? du Kjære!
Jeg vilde kun gjerne hos Moder være."
Og da nu Moderen Skriget fornam,
saa kom hun strax til sit lille Lam,
og kaldte kun een Gang med sagte Stemme,
Det kunde Lammet strax fornemme.
Da blev det glad, og løb med Hast,
Og trykked' sig op til Moderen fast.
De bedste af Heys fabler handler om dette emne: moder og
barn i dyrenes verden. Naar musen stjæler sukker, er det til sine
smaa: „jeg har fire Unger, De skriger saa højt af Hunger". Det forstaar
den unge kone, der selv kom for at „hente mit Barn en lille
Bid", og med et smil lader hun musen løbe. Saadanne dyremødre
er anden, som holder sammen paa de mange ællinger uden at kunne
tælle; hunden, som kender hver og en af sine hvalpe uden at have
navn paa dem; svanen og hønen, der tappert værger deres smaa;
hesten, der fryder sig over føllets sorgløse spring; og den lille ængstelige
fugl:
„Barn! jeg beder, alt hvad jeg kan bede,
Aa, rør dog ej min lille Rede!
Aa, kast dog ikke dit Blik derpaa!
Dernede ligge nu alle mine Smaa,
De blive bange, — kan det dig fornøje? —
Naar du seer paa dem med dit store Øje."
Skjøndt Drengen gjerne gad seet paa Reden,
Stod han dog langt fra, stille, beskeden!