F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 3·2013 

Ungdommen skriver: 

Skrivekunst på universitetet 

og vindernovelle om provinsen

leder 

Kulturpolitik eller 

erhvervspolitik? 

I 

øjeblikket er Danmark og Bulgarien de eneste europæiske lande, der 

slet ikke regulerer deres bogmarked. Alle andre steder er der nedsat 

bogmoms, faste bogpriser eller begge dele. Marianne Jelved har for 

længst sagt, at der ikke er råd til at sænke momsen, og kulturpolitikerne 

ønsker heller ikke at indføre faste bogpriser. Hvad kan man så gøre? 

Faste bogpriser ville have været en undtagelse fra konkurrencelovgivningen, 

og den er i alt væsentligt underlagt EU-regler. Men EU anerkender, 

at kulturpolitik er et nationalt anliggende, og derfor er det faktisk 

muligt at lade den nationale kulturpolitik veje tungere end den fælles 

erhvervspolitik. 

Dansk Forfatterforening har længe opfordret til at se på, om der er 

andre kulturpolitisk begrundede undtagelser, der kan tages i brug, fx 

retten til at lade forfatterforeningerne og Forlæggerforeningen forhandle 

standardkontrakter igen. Vi forestiller os ikke, at normalkontrakten skal 

genindføres, men derimod nye minimumsaftaler, som fastlægger mindstetakster 

for forfatterroyalties, arkhonorar til oversættere og honorarer for illustration. 

Det vil stadig stå enhver frit for at forhandle bedre aftaler hjem 

selv, men det vil sikre dem, der ikke står i en stærk forhandlingsposition. 

Et andet sted, man kunne tage fat, er i beskyttelsen af de nationale 

bogmarkeder. Bogbranchen er i høj grad en national branche, hvor forlag 

og boghandlere ejes af lokale selskaber eller fonde, ikke af internationale 

koncerner. For tiden oplever de nordiske markeder interesse fra digitale 

aktører som Apple, Amazon og Google. De har afsæt i computerteknologien, 

ikke i bogbranchen, og tilbyder distribution snarere end redaktion. 

For de internationale virksomheder er disse markeder små, men interessante, 

fordi de nordiske lande har en veludviklet digital infrastruktur. 

Litteraturpolitisk rejser det dog nogle væsentlige spørgsmål. Forfattere, 

oversættere og illustratorer betragtes som “indholdsleverandører” til de 

digitale platforme, som er afhængige af store mængder indhold for at være 

attraktive. Indholdet kvalitetsvurderes ikke, men vurderes alene ud fra, 

om det er gavnligt for forretningen, og vi har set sager, hvor Apple fx har 

nægtet at forhandle bøger med nøgenbilleder i. 

Der er desuden risiko for, at de internationale aktører kan gå ind med 

massiv prisdumping, indtil de har udkonkurreret de lokale aktører. Derefter 

kan priserne hæves igen, men den traditionelle struktur med nationale 

forlag og lokale boghandlere vil så være brudt sammen. 

Spørgsmålet er, hvordan vi beskytter forfattere og oversætteres interesser, 

og hvordan vi beskytter de nationale bogmarkeder mod monopoler. 

Til maj mødes de nordiske forfatter- og oversætterorganisationer i 

København for at drøfte bl.a. disse forhold. En del af diskussionen kommer 

til at handle om, hvordan vi får kulturpolitikerne til at tage højde 

for, at markedsspørgsmål ikke kun er erhvervspolitik, men også en del af 

kulturpolitikken. 

Foto: tHomas tHorendaHl 

2 FORFATTEREN·3·2013 

Jo Hermann, formand 

indhold 

DM i novelleskrivning 

for unge 4 

Fem skarpe til 

Aino Roscher 7 

Når lyrik møder musik: 

Interview 8 

Egons klumme 10 

Debat: Danskerne er 

ikke dumme 11 

Regelrytteren 12 

Ordkløveriet 13 

Kæphesten: 

Hvorfor Metrolitteratur? 14 

Kurser 15 

Legater 17 

Kalenderen 17 

Bagsiden: 

Rasmus Hastrups bøger 20 

Dina Gellert er født 

i 1961. Hun har i mange år 

arbejdet på animationsfilm i 

ind- og udland og siden 1993 

som selvstændig illustrator 

og forfatter, primært på 

billedbøger, sangbøger og 

letlæsningsbøger. 

PrivatFoto 

§ 

For fattig 

til at kaldes 

kunstner 

Det kan være svært for forfattere 

og andre kunstnere 

at opfylde SKAT’s betingelser 

for at drive erhvervsmæssig 

virksomhed og 

opnå de dermed tilknyttede 

fradragsmuligheder. 

Endnu en dom har fastslået, 

at den skattemæssige 

betegnelse erhvervsmæssig 

virksomhed kræver, at den 

pågældende virksomhed 

drives ”med udsigt til at 

opnå en rimelig fortjeneste 

i forhold til [kunstnerens] 

arbejdsindsats”. Højesterets 

dom 14. marts 2013 angår 

billedkunstneren Mogens 

Otto nielsen, der er medlem 

af Billedkunstnernes 

Forbund, BKF. Han har nu 

Højesterets ord for, at hans 

kunstneriske virke ikke kan 

regnes for erhvervsmæssig 

virksomhed, da hans indtægt 

er for lav. Det fremgår 

således også af dommen at 

hans livsvarige ydelse fra 

Statens Kunstfond skattemæssigt 

ikke betragtes som 

en indtægt ved kunstnerisk 

virksomhed og dermed ikke 

kan indgå i den økonomiske 

vurdering af, om der 

foreligger udsigt til rimelig 

fortjeneste ved virksomheden. 

Dommen indebærer 

dog ikke nogen ændring ift. 

skattemæssig praksis. aK 

Læs mere om sagen på 

www.bkf.dk 

Hædrede forfattere 

Det har været sæson for prisuddeling, og en række forfattere 

er blevet hædret for deres værker. Tillykke til: 

ronnie Andersen, som har modtaget Kulturministeriets forfatterpris 

for børne- og ungdomsbøger for ungdomsromanen 

’Komatøs’. 

Per Petterson, som modtager Gyldendalprisen for sit samlede 

forfatterskab. 

Otto dickmeiss, som modtager Kulturministeriets illustratorpris 

for ’Rævefælden’. 

Jonas Wilmann, hvis novellesamling ’Frygt-filerne’ er udnævnt 

som Årets Bedste Horrorudgivelse. 

James ellroy, som modtager Palle Rosenkrantz-prisen for romanen 

’Den røde gudinde’. 

sune de souza schmidt-Madsen, som modtager Georg Brandes-prisen 

for den faglitterære bog ’En lille bog om Blixen’. 

Pia Juul, som modtager Kritikerprisen for novellesamlingen ’Af 

sted, til stede’. 

Jens Blendstrup, som har modtaget Dansk Forfatterforenings 

H. C. Andersen legat. 

Desuden har Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg 

præmieret fire værker fra efteråret 2012, nemlig: 

Peter Asmussens roman ’det der er’, 

Jens Smærup Sørensens roman ’Hjertet slår og slår’, 

Ursula Andkjær Olsens digtsamling ’Mit 3. årtusindes hjerte’ og 

Thomas Bobergs rejseskildring ’i den næste by’ 

Kilde: BogmarKedet m.Fl. 

støtte til århusiansk litteratur 

Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje har givet arbejdslegater 

til fire forfattere: Brian P. Ørnbøl, Carsten rené nielsen, 

Bjørn rasmussen og John Bang Jensen. Brian P. Ørnbøl har fået 

støtte til arbejdet med sin næste novellesamling ’Uden anden 

sammenhæng’, Carsten René Nielsen vil arbejde på et projekt 

kaldet ’Tingenes natur’, Bjørn Rasmussen har modtaget støtte til 

sin næste roman, og John Bang Jensen, som har skrevet både 

digtsamlinger og novellesamlinger, får støtte til et projekt med 

arbejdstitlen ”Her har jeg altid boet”. 

Udover de fire Aarhus-forfattere har festivalen Lyd+Litteratur 

også modtaget støtte. Lyd+Litteratur festivalen udspiller sig i 

spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst og foregår 

i Aarhus. 

Kilde: litteraturen.nu 

siden sidst 

ros til 

biblioteker 

Kulturstyrelsen har fået 

Rambøll til at analysere brugertilfredshed 

på 179 biblioteker 

og 42 biblioteksvæsener. 

27.182 brugere udfyldte 

spørgeskemaer i uge 6 i 

2013, og analysen fortæller, 

at der er meget høj tilfredshed. 

94 % er enige eller 

meget enige i at de får den 

hjælp, de har behov for, 91% 

er enige eller meget enige i 

at personalet er synligt og 

opmærksomt. 

Service og ”biblioteket 

som et rart sted at være” er 

de mest markante årsager 

til den høje tilfredshed. Men 

selvom der lægges vægt på 

service, så fortæller 40 % af 

brugerne, at de har besøgt 

et såkaldt ”åbent bibliotek” 

(bibliotek, der har åbent 

på skæve tidspunkter uden 

personale), og 74 % af disse 

brugere erklærer sig enige 

i, at de åbne biblioteker har 

fået dem til at bruge biblioteket 

mere. 

Og fordelen ved de åbne 

biblioteker beskrives først 

og fremmest som muligheden 

for at besøge biblioteket 

på tidspunkter, som 

passer brugeren (92 % er 

enige i dette), men hele 85 

% siger også, at opstillingen 

af materialer er overskuelig. 

Kilde: søndag aFten 

rekord- 

mange vil 

i fængsel 

Igen i år besøgte et rekordstort 

antal gæster krimimessen 

i Horsens Statsfængsel, 

som i år afholdtes d. 16. og 

17. marts. 

5.400 gæster dukkede 

op og beviste, at interessen 

for krimigenren stadig er 

sprællevende. 

Kilde: BogmarKedet m.Fl. 

FORFATTEREN·3·2013 3

Artikel Artikel 

Et hold studerende fra faget Skrivekunst på Syddansk Universitet blev stillet en opgave af Forfatteren: De skulle skrive et personligt 

interview med et menneske fra bøgernes verden. De bedste interviews bliver bragt i Forfatteren, og den første kommer her. 

Jakob schweppenhäuser mener, at samarbejdet med morten søndergaard gav ham en friere, mere vildtvoksende og mere organisk måde at tænke rytme på. 

Tusind- 

papegøjernes 

plapren 

Jakob Schweppenhäuser har taget 

plads i sin lænestol på sit kontor 

på Aarhus Universitet, hvor 

han er ph.d.-studerende. Lænestolen 

ligner et arvestykke med dens slidte, 

grønne velourflader og står i kontrast til 

MacBook’en og de ergonomiske kontormøbler. 

”Betydning er jo et nøgleord,” siger 

Jakob Schweppenhäuser om, hvad der 

sker, når musik og poesi mødes i et 

værk. Han mener, at ord skaber betydning 

på en anden og mere direkte måde 

end toner. Musik peger ikke på samme 

måde på konkrete fænomener. I stedet 

kan man tale om, at musik kan referere 

til følelser, bevægelser og spændinger. 


”Når de to betydningssystemer kombineres, 

ord og toner, kan de gensidigt 

berige hinanden. Selvom tonerne ikke i 

streng forstand referer til noget, når de 

står alene, kan de komme til at gøre det, 

hvis man kombinerer dem med ord,” 

siger Jakob Schweppenhäuser. 

Uden for universitetet er han musiker 

og billedkunstner og udgav i 2007 i 

samarbejde med musiker Emil Thomsen 

og digter Morten Søndergaard 

CD’en ’Hjertets abe sparker sig fri’, der 

kombinerer elektronisk musik og lyrik, 

og som modtog P2s ”Lyt til nyt” pris. 

Beriget betydning 

Albummets lyttere har også oplevet den 

Når musik og poesi kombineres, 

kan der opstå en præcisering af 

både musikkens og sprogets 

betydning, fortæller musiker 

Jakob Schweppenhäuser om 

sit musikalske samarbejde med 

digter Morten Søndergaard. 

Af Camilla F. B. Friis 

berigelse, ordene kan give musikken. 

På nummeret ’Konge over alting’ siger 

Morten Søndergaard: ”Tusindpapegøjerne 

plaprer inde bag skumringens 

gaze”, og i baggrunden kan man samtidig 

høre en lyd, man ikke umiddelbart 

kan genkende. Jakob Schweppenhäuser 

fortæller, at en norsk skribent mente, at 

når Morten Søndergaard sagde tusindpapegøjerne, 

så blev lyden til tusindpapegøjernes 

plapren. 

”Det havde man næppe tænkt, hvis 

man havde hørt lyden isoleret. Lyden 

har et meget stort betydningspotientale, 

men sproget snævrer det ind, præciserer 

det, og får det til at betyde lige 

præcis ”tusindpapegøjernes plapren” 

Foto: Camilla F. B. Friis 

i det øjeblik. På den måde kan ordene 

præcisere musikkens betydning,” siger 

Jakob Schweppenhäuser. 

Han mener, at der er noget tilsvarende 

på spil, når man vender spørgsmålet 

om og ser på, hvad tonerne gør ved 

ordene. Hvis ordene stod alene på en 

papirside, ville de ofte have en bredere 

betydning, end når de kombineres med 

musik. Musikken kan indsnævre ordenes 

betydningsmuligheder. 

”Hvis man for eksempel lægger en 

mol-akkord under et ord, vil det straks 

trække ordets melankolske eller mørke 

sider frem. På den måde peger man på 

nogle bestemte betydningsnuancer, og 

der kan ligge en berigelse i den præcisering.” 

Jakob Schweppenhäuser taler hurtigt. 

Ordene flyder fra ham i en massiv 

ordstrøm. Bag den lange forklaring om 

musik og sprogs betydning fornemmer 

man en stærk passion for projektet, 

både kunstnerisk og akademisk. 

Lydlandskab i dialog 

Jakob Schweppenhäuser og Emil 

Thomsen havde først lavet det, Jakob 

Schweppenhäuser betegner som en 

række lydlandskaber, men de havde en 

fornemmelse af, at der manglede noget 

– at musikken ikke skulle stå alene. 

Fælles venner foreslog, at lydlandskaberne 

skulle sættes sammen med 

levende billeder. De to afprøvede også et 

samarbejde med en tredje musiker, men 

det var først, da Jakob Schweppenhäuser 

kom i kontakt med Morten Søndergaard, 

at det faldt på plads, hvad deres 

lydlandskaber skulle gå i dialog med. 

De tre spillede en koncert sammen, 

hvor Morten Søndergaard læste digte 

op fra sine tidligere værker, mens Jakob 

Schweppenhäuser og Emil Thomsen 

spillede. Det fungerede godt, og de blev 

enige om, at samarbejdet skulle fortsætte. 

”Vi havde en forrygende oplevelse, og 

vi tænkte, at vi blev nødt til at lave en 

plade. Men da vi så traf den beslutning, 

kunne vi med det samme mærke, at der 

skulle ske noget mere. Så voksede vores 

ambitioner også. Det naturlige skridt 

videre var, at det skulle være musik 

og digte, der var tænkt ind i hinanden 

fra begyndelsen, og ikke noget, der var 

svejset sammen.” 

Jakob Schweppenhäuser og Emil 

“ 

Vi underliggjorde 

menneskestemmen 

med forskellige 

filtre og effekter. 

Vi prøvede at afnaturalisere 

den for 

på den måde at dreje 

opmærksomheden 

væk fra indholdet 

til lyden af stemmen 

– lyden af ordene. 

Andre forfatter/ 

musiker konstellationer 

· Mouritz/Hørslev Projektet 

· Pablo Llambias og Wazzabi 

· Peter Laugesen og Singvogel 

· Viggo Madsen og Basiru Suso 

· Vi sidder bare her (Jørgen Leth, 

Mikael Simpson og Fridtjof Toksvig) 

· Jomi Massage og Anne Lise Marstrand- 

Jørgensen 

· Nicolaj Stochholm, Martin Hall og Søren 

E. Jensen 

Thomsen lyttede i den forbindelse til 

mange både internationale og danske 

kombinationer af musik og poesi, men 

de fandt ud af, at mange af udgivelserne 

led under et problem. 

”Vi havde lyttet til forskellige kombinationer 

mellem musik og poesi, 

men uanset hvor vellykkede de var, så 

syntes vi, at man fik fornemmelsen af, 

at musikken i en vis udstrækning var 

underlægningsmusik, eller at musikken 

ledsagede digtene. Og det ville vi ikke,” 


Ligestillet musik og lyrik 

Der opstod et ønske om at skabe et udtryk, 

hvor musik og poesi var jævnbyrdige. 

Derefter måtte de overveje, hvordan 

de kunstnerisk kunne nå det mål. Til 

formålet udviklede de en række strategier; 

for eksempel tog de fat i Morten 

Søndergaards stemme. Jakob Schweppenhäuser 

forklarer, at når en stemme 

lyder, som et menneske normalt taler, 

så fokuserer vi også på det stemmen 

siger. Lytterens opmærksomhed rettes 

hen mod ordenes indhold. 

”Vi følte, at stemmen kom til at suge 

for meget opmærksomhed til sig,” siger 


De brugte derfor computeren til at 

føre Morten Søndergaards stemme væk 

fra sin naturlige klang. 

”Vi underliggjorde menneskestemmen 

med forskellige filtre og effekter. 

Vi prøvede at afnaturalisere den for på 

den måde at dreje opmærksomheden 

væk fra indholdet til lyden af stemmen 

– lyden af ordene.” 

Konge over alting 

Jakob Schweppenhäuser kan i høj grad 

følge de russiske formalister, som beskrev 

kunst som underliggørende. Dvs., 

kunst som en fremmedgørelse af vores 

måde at opfatte verden på. En anden 

strategi var derfor at underliggøre den 

rytme, Morten Søndergaard brugte, 

når han reciterede. Jakob Schweppenhäuser 

og Emil Thomsen markerede 

rytmen i oplæsningen med percussive, 

dvs. trommelignende, lyde. På den måde 

fik musikken en ny rytme. 

”Der skete det interessante, at de 

trommerytmer, lad os bare kalde dem 

beats, der blev skabt, når trommelydene 

fulgte Mortens digtes rytme blev til en 

form for umetriske beats. Man kunne 


Artikel intervieW 

”nummeret ’Konge over alting’ brugte vi som metafor på det digteren ikke måtte være. digteren måtte ikke være 

”konge over alting”. For Jakob schweppenhäuser, emil thomsen og morten søndergaard var det vigtigt at skabe et 

jævnbyrdigt forhold mellem musik og poesi. 

måske kalde det sproglige 

beats. Den sproglige rytme 

styrede altså til tider den 

musikalske rytme,” siger 


Han læner sig fremover. Når 

han fortæller om beats, illustrerer 

han rytmen ved at slå 

sin højre hånd mod venstre 

håndflade. 

For at skabe et jævnbyrdigt 

forhold mellem musik 

og poesi klippede Jakob 

Schweppenhäuser og Emil 

Thomsen samtidig også Morten 

Søndergaards oplæsning 

op, så den kom til at passe til 

musikkens rytme. 

”Sætningerne og ordene 

blev undertiden også føjet ind 

efter den musikalske rytme. 

På den måde metrificerede vi 

visse af digtene som egentlig 

gik på frie vers,” siger Jakob 

Schweppenhäuser. 

I sidste ende blev det også 

et spørgsmål om at finde en 

balance mellem stemmen 

og musikken for at skabe et 

jævnbyrdigt forhold. 

”Nogle gange ligger musikken 

under stemmen, men 

andre gange tager den fuldstændig 

over. På den måde 

tænkte vi det som en fortløbende 

slagudveksling. Måske 

en form for kamp, eller i 


hvert fald at styrkeforholdet 

hele tiden skiftede, men forhåbentligt 

i sidste ende blev 

omtrent jævnbyrdigt. 

Nummeret ’Konge over 

alting’ brugte vi som metafor 

på det, digteren ikke måtte 

være. Digteren måtte ikke 

være ”konge over alting”. 

I digtet siger Morten Søndergaard 

netop ”konge over 

alting – og betydningsløs,”” 


Han mener, at projektet 

har givet ham en friere og 

mere organisk måde at tænke 

rytme på, og netop ordet 

organisk bliver derfor vigtigt, 

når han taler om, hvad 

projektet har givet ham. For 

eksempel voksede en helt ny 

rytme ud af strategien med 

at lade musikken følge rytmen 

i Morten Søndergaards 

stemme. 

”Elektronisk musik er ofte 

bygget op omkring en streng 

metrik med en matematisk 

præcis grundpuls. For os var 

det spændende at blive trukket 

ud af det skema og ind i 

denne friere rytme, som var 

mere vildtvoksende. Det er 

det, jeg mener med organisk: 

Mere uforudsigelig, mere 

spraglet.” · 

Foto: morten søndergaard/JaKoB sCHwePPenHäuser 

Hvad sker der med dine 

digte, når de bliver fremført 

sammen med musik? 

”Der sker en hel masse. For 

det første skal de jo på en 

vis måde ”konkurrere” om 

pladsen. En tekst og et stykke 

musik kan farve hinanden. 

Da vi lavede ’Hjertets abe 

sparker sig fri’, talte vi meget 

om dette forhold. Et stykke 

musik kan transportere en 

tekst frem, men musikken kan 

også modarbejde teksten og 

påvirke den, sådan at man 

måske hører andre kvaliteter 

af teksten end de rent 

betydningsmæssige. Pladen 

indeholder mange forskellige 

bud på dette. 

Det vigtigste for os var, 

at teksten aldrig kunne læne 

sig tilbage i musikken som i 

en behagelig lænestol eller 

hoppe af sted på bølgerne 

som en vellystig korkprop. 

Teksten skulle udfordres og 

være en del af musikken, bogstaveligt 

og lydligt talt. Det 

er ikke længere et digt, der 

er sat til musik. Det er ikke en 

’Hjertets abe sparker sig fri’ (2007) er 

udgivet på Geiger Records og kan bl.a. 

bestilles på Husets Forlags hjemmeside. 

Man får desuden ’Hjertets abe sparker sig 

fri’ med hvis man køber Morten Søndergaards 

nye digtsamling ’Fordele og ulemper 

ved at udvikle vinger’ (2013) som e-bog, 

hvor teksterne fra pladen også indgår. 

Siden ’Hjertets abe sparker sig fri’ blev 

udgivet, har Morten Søndergaard også 

skrevet tekster til bandet ’Marybell Katastrophy’, 

hvor Jakob Schweppenhäuser 

og Emil Thomsen også spiller, og Morten 

Søndergaard har indledt et samarbejde 

med ’Marybell Katastrophy’s’ trommeslager 

”Q”. 

Interview 

Morten Søndergaard, der er aktuel med 

digtsamlingen ’Fordele og ulemper ved at 

udvikle vinger’, fortæller om samarbejdet 

med Jakob Schweppenhäuser og Emil 

Thomsen og om at få sat sin poesi til musik: 

sangtekst, det er noget nyt, 

noget helt tredje. 

Den gamle betydning af lyrik 

– ord skrevet til lyrens spil – er 

jo stadig aktuel. Digte er en 

dans mellem lyd og betydning, 

eller for at sige det på 

en anden måde: Et digt er en 

skulptur af musik.” 

Hvordan reagerer en lytter 

i forhold til en læser? 

Mange læsere læser op for sig 

selv indeni, så måske er læsning 

allerede en slags lytning. 

Jeg læser altid det op, jeg 

har skrevet for at lytte til, om 

teksten fungerer lydligt. 

Jeg tror, vi har meget 

forskellige lyttestrategier. Jeg 

lytter ikke selv meget efter 

tekster til musik. Jeg ved, at 

andre har det omvendt, for 

dem er teksten det vigtigste. 

’Hjertets abe sparker sig fri’ 

kræver noget af sin lytter. Optimalt 

skal den aflyttes med 

hovedtelefoner i vægtløs tilstand 

om bord på et rumskib 

på vej mod de yderste egne 

af universet. · 

Foto: HeBriK Brøndsted 

5skarpe til Aino roscher i anledningen af, 

at hun er blevet tildelt Dansk Oversætterforbunds 

Ærespris for kvaliteten af sine 

litterære oversættelser fra især nederlandsk. 

aino roscher 

Af Anna Bridgwater 

Hvordan blev du oversætter? 

Valgte du faget, eller valgte det dig? 

Ikke rigtigt nogen af delene. Jeg blev oversætter ved hjælp af tilfældigheder 

og en god portion flid, fedt og snyd. Jeg studerede nederlandsk på 

Københavns Universitet om dagen og arbejdede på NKT med at montere 

telefonstik om aftenen. Arbejdet var hårdt for hænderne, så jeg satte et 

stort stykke forebyggende plaster på hver finger og lod det sidde hele 

ugen. En af mine studiekammerater misforstod plastrene og syntes, det var 

skrækkelig synd for mig, at jeg kom så slemt til skade på mit arbejde, så hun 

skaffede mig et studenterjob som maskinskriver hos teksterne på TV-avisen 

i stedet. Da ny teknologi kom til, og mit job blev nedlagt i 1989, var TV2 lige 

begyndt at sende, og så lykkedes det mig at overtale et privat tekstningsfirma 

til at lære mig op som tekster, selv om mine engelskkundskaber var 

noget mangelfulde for nu at sige det pænt. Jeg har slidt en del ordbøger op 

på den konto. Den litterære oversættelse kom til i 1995, hvor Borgens Forlag 

henvendte sig til min lektor på universitetet i jagten på en nederlandskkyndig 

oversætter og blev henvist til mig. 

Hvornår er du allermest glad for dit fag? 

Når jeg får pakken med de ti frieksemplarer ind ad døren. Undertekster er jo en 

flygtig ting. Her står jeg med et fysisk bevis på mine anstrengelser i hånden. Det 

er altid en festdag. Og så det øjeblik, hvor jeg stiller en ny bog på konceptholderen 

og skal lige til at slå op på første side. 

Hvornår giver faget dig størst modstand? 

Det øjeblik, hvor jeg rent faktisk slår op på første side i den nye bog på konceptholderen. 

Jeg skal sætte mig ind i et nyt univers og en ny stil, og da jeg sjældent læser 

bøgerne på forhånd, fatter jeg ikke ret meget af, hvad der foregår, og er overbevist 

om, at jeg aldrig kommer igennem teksten. 

Hvad betyder prisen for dig? 

Den er et kæmpestort skulderklap. Man indstilles af en kollega og udvælges af kolleger 

blandt alle de indstillede. Hold da op! Og når jeg så ser på, hvem der har fået 

prisen før mig, og hvem der ikke har fået den endnu … min rødmen vil ingen ende 

tage, og jeg bliver musestille. 

Hvilken personlig egenskab er den vigtigste for en oversætter? 

Grundighed og udholdenhed, så den sidste side bliver lige så god som den første. 

Kærlighed til sproget. Nysgerrighed og en ubændig trang til at forstå alt. 

Tvivl, så man ikke overser fejl eller tilføjer sine egne. 

Diplomatisk sans, når man mailer sine spørgsmål til forfatteren. 

Overbærenhed, når anmelderne roser forfatteren for det gode sprog.· 


Artikel Artikel 

“ 

21 unge fortællinger 

om livet 

og alt det andet 

Dansk Forfatterforening afholdt i efteråret 2012 DM i novelleskrivning. 

Det resulterede i 20 vidt forskellige og læseværdige noveller, som alle fortjente at blive 

udråbt som vinder. De 20 noveller er nu samlet i en antologi. Vi bringer her en smags- 

prøve – antologien med de øvrige noveller kan findes på danskforfatterforening.dk. 

Provinsen 

Af Emma Lauritsen 

Provinsen. 3.436 indbyggere. Byen 

har tre frisører, to autoværksteder, 

en brugs, som man så fornemt har 

navngivet ”Midtpunktet”, tre genbrugsbutikker, 

en grillbar med fast inventar 

bestående af bumsede Brian-typer og 

tandløse alkoholikere i læderjakker, en 

café, hvor man kan købe softice, China 

Food og Cowboytoasts (og alt sammen 

lige dårligt), en tankstation, en iskiosk 

og to pizzeriaer, hvor det ikke er muligt 

at sætte en fod indenfor uden at blive 

mødt af sultne blikke fra fyrene bag disken. 

Det er på dette gudsforladte sted, 

at jeg er vokset op. I den mest dødssyge 

by, placeret på den mest dødssyge 

af alle Lars Tyndskids marker. Vi er 

omkring syv kilometer væk fra den 

nærmeste større by og totalt afskåret 

fra omverdenen. Et deprimerende sted. 

Forfaldne huse bag vildtvoksende ligusterhække 

og kilometervis af hede i 

alle retninger. Stanken af gylle hænger 

tungt over markerne, og lige meget 

hvor i byen man går hen, er man fulgt 

af den svage, men gennemtrængende 

dunst af lort. Igennem byens såkaldte 

centrum går en lige vej, der kun fører 

ét sted hen. Væk herfra. 

Jeg skutter mig i dynejakken og 


tager endnu et hvæs. Fylder lungerne 

med røgen og mærker, hvordan jeg bliver 

mere afslappet. Jeg kan stadig ikke 

helt fatte, at mine ben bærer mig igennem 

byen for sidste gang. Jeg går over 

vejen og mødes af lugten fra frituren, 

da jeg passerer caféen. Indehaveren, en 

lille mager kvinde på omkring de 50 

med skæve øjne og sort hår, der er redt 

tilbage i en stram nakkeknude, er i fuld 

gang med at forklare en blegfed mand 

med et enormt blondt overskæg, at det, 

han vil bestille, er taget af menuen. 

”Ribbstarj vi ikk har!” Efter cirka tre 

forsøg på at forklare manden på dårligt 

dansk, at caféen ikke længere sælger 

ribbenssteg, mumler hun noget på 

kinesisk, vender sig om og forsvinder 

ud i baglokalet. Den blegfede står uforstående 

tilbage og skifter ansigtskulør 

til pink. 

Jeg fortsætter ned mod ét af pizzeriaerne. 

Kan se, at der sidder en 

gruppe unge derinde. Jonas VK, Helle, 

Kristian Søndergaard, Niller, Adam 

og så hende ved vinduet. En pige med 

lyse proptrækkerkrøller, blå øjne og 

tre lag mascara. Camilla. Vi plejede at 

være bedsteveninder. For bare et par 

måneder siden ville jeg have siddet 

derinde og spist pizza med dem. Jeg 

ville have grint, spillet smart og sladret. 

Men sådan er det ikke mere. Ved, at 

de har set mig. Jeg kan mærke det. Et 

velkendt ubehag gennemstrømmer 

min krop, men jeg tvinger mine fødder 

til at fortsætte forbi restauranten. Jeg 

ser lige ned i jorden, men kan mærke 

blikkene i ryggen. Føler mig nøgen. Jeg 

fortsætter rundt om hjørnet, hvor busstationen 

ligger. Sætter mig på bænken 

og ryger færdig. En voksen kvinde, der 

er lettere orange i huden, kommer ud 

af solcentret overfor. Klik-klak-lyden 

fra hendes stiletter giver en tom genlyd 

i den tavse gade. 

Jeg lukker øjnene og tænker tilbage 

på den sensommeraften for et par 

måneder siden. Vi havde været fulde. 

Æskestive. Det var til en halfest nogle 

kilometer væk. Fyrene kom på deres 

scootere, og nogle af dem havde piger 

med bagpå. De gemte bajere i buskene. 

Størstedelen af pigerne kom i stramme 

jeans og små toppe, der lige nøjagtigt 

ikke dækkede hele maven, så et stykke 

bart maveskind var synligt. Det var ellers 

ikke varmt længere. Camilla havde 

i ugevis inden festen fablet om, hvor 

lækker Adam var, at hun ville snave 

med ham og overvejede at miste sin 

mødom til ham. Vi havde brugt timer 

på at gøre os klar til festen. Vi gjorde os 

altid klar sammen, Camilla og jeg. Vi 

glattede hår, tog mascara og parfume på. 

Camilla foldede noget toiletpapir, som 

hun lagde i bh’en, så det så ud, som om 

hun havde større bryster. Det virkede. 

Fyrene sværmede om hende som fluer 

om en hundelort. Jeg derimod havde 

tilbragt aftenen mere eller mindre alene 

i et hjørne, mens jeg ventede på, at Camilla 

ville med hjem. 

”Vil du med ud til buskene og have en 

bajer?” Jeg blev straks revet ud af mine 

tanker, så op og opdagede, at det var 

Adam, der spurgte. 

”Ja,” svarede jeg og blev samtidig lidt 

forbavset over mit svar. Vi sad længe 

udenfor, mens vi snakkede og drak. Han 

var virkelig sød, og det kildede en anelse 

i maven, når han så på mig. 

”Du er virkelig ikke som de andre 

piger,” sagde han. 

”Hvordan det?” spurgte jeg. 

”Det ved jeg ikke. Du er bare anderledes.” 

Han kiggede mig pludseligt dybt i 

øjnene, og jeg kiggede tilbage i hans. De 

var blå. Sådan sad vi lidt med blikket 

fæstnet på hinanden, indtil han lænede 

sig ind over mig og kyssede mig. Hans 

kolde, men bløde læber mødte mine, 

og et øjeblik mærkede jeg, hvordan det 

måtte føles at være lykkelig. 

Følelsen blev dog hurtigt erstattet af 

en anden. Jeg mærkede, hvordan jeg blev 

Forsiden af e-bogs antologien med de 

vindende noveller i DM i novelleskrivning. 

Billedet er taget af Anders 

Johansen, forfatter og BU-medlem. 

mere og mere utryg. Han kyssede mig 

igen og igen og hev mig helt ind til sig. 

Hans hænder var overalt, og jeg kunne 

mærke, hvordan min hud frøs til is under 

dem. Jeg ville sige stop, men i stedet gik 

jeg med til det. Jeg gik med om bag busken 

og lod ham tage mit tøj af mig. Da 

jeg endelig kunne få sagt, at han skulle 

stoppe, blev han ved. 

Jeg hulkede, men han var ligeglad. 

Bagefter sagde han ikke et ord til mig, 

og jeg sagde det ikke til nogen. Alligevel 

gik rygtet en uge senere om, at vi havde 

haft sex. Camilla blev rasende. Jeg havde 

jo taget hendes fyr. Der er efterhånden 

ingen, der vil snakke med mig nu. Siden 

den aften har det her sted været min forbandelse. 

Byen hader mig, så jeg hader 

den. En tåre triller ned ad min kind. Jeg 

tørrer den bort og skutter mig. Venter. 

Hvorfor kommer bussen ikke? 

Bus nr. 69 ruller langsomt ind på busstationen 

denne kolde efterårsdag, og jeg 

kan med det samme mærke lettelsen i 

kroppen. Jeg skodder smøgen, tøver lidt 

og går så beslutsomt hen mod bussen. 

Vægten af en mursten tages af mine 

skuldre for hvert skridt, jeg tager i bussens 

retning, og friheden fylder nu hver 

eneste lille del af min krop. For første 

gang siden den aften i sommer går jeg 

målrettet. · 

Vi ved, at der er 

stor interesse for 

at skrive blandt 

unge, og nogle 

af Forfatter- 

foreningens 

kommende medlemmer 

sidder 

lige nu og kæmper 

med at få styr på 

sproget og stoffet. 

Med DM i novelleskrivning 

håber 

vi, at vi har fundet 

frem til nogle af 

dem og givet dem 

et opmuntrende 

skulderklap. 

Jo Hermann, 

formand i dansk Forfatterforening. 

dM i novelle- 

skrivning for unge 

176 unge fra hele landet indsendte 

deres noveller til den første DM i 

novelleskrivning. Ud af de 176 blev 

20 vindere udnævnt og inviteret til 

et intensivt kursus i Dansk Forfatterforenings 

lokaler i november 

2012. Her blev de undervist og 

inspireret af blandt andre Mathilde 

Walter Clark, Charlotte Weitze 

og Simon Fruelund. De 20 meget 

forskellige bud på noveller – plus 

en ekstra – er nu samlet i en e-bogs 

antologi, som udgives af Dansk 

Forfatterforening i løbet af maj. 

Lige nu er DM i novelleskrivning 

2013 ved at blive planlagt. 


intervieW 

“ Jeg har 

altid været 

ret slem til at 

synes, at det 

jeg skriver, 

ikke er godt 

nok eller 

originalt nok. 

Men denne 

oplevelse har 

i den grad 

givet mig 

blod på 

tanden til 

at skrive 

mere 


Kort om 

Emma Lauritsen 

Emma går i 2.g på Herning Gymnasium på 

en matematisk/samfundsfaglig studieretning 

og arbejder i en Rema 1000 og i et privat 

firma. Derudover bruger hun tid med venner, 

familie og sin kæreste – og med at skrive, 

når tiden er til det. 

Hvordan kom du i kontakt med DM i 

novelleskrivning? 

”Min dansklærer stillede en opgave, hvor vi 

blandt andet kunne vælge at skrive en novelle 

til konkurrencen. Alternativet var at skrive 

noget i genren science fiction, og eftersom 

min fantasi inden for science fiction ikke rækker 

meget længere end til flyvende biler og 

Matrix, så måtte det jo blive konkurrencen. 

Desuden gik jeg jo nok også med et lille håb 

om at skrive en novelle, som ville være god 

nok til at komme med til København.” 

Hvad har det betydet for dig? 

”Selve det, at jeg fik lov til at komme til 

København som én af de 20 ud af alle 176 

deltagere, har betydet en hel del for min selvtillid 

om det, jeg skriver. Jeg har altid været 

ret slem til at synes, at det jeg skriver, ikke er 

godt nok eller originalt nok. Men den oplevelse 

har i den grad givet mig blod på tanden 

til at skrive mere.” 

Hvor længe har du skrevet fiktion? 

”Jeg har altid haft en livlig fantasi. Jeg har 

igennem hele min folkeskoletid altid gjort 

meget ud af mine stile og en gang imellem 

skrevet små fortællinger i min fritid.” 

Hvornår skriver du? 

”Når jeg har en fortælling, jeg ikke kan lade 

være med at skrive. I og med at jeg ikke har 

og ikke tager mig meget tid til at få skrevet i 

hverdagen, så får jeg ikke skrevet, medmindre 

fortællingen nærmest fortæller sig selv. Fra 

jeg får idéen, og så til fortællingen er færdig, 

går jeg rundt og ”føler” min tekst – og så 

dukker der små scener og sætninger op sådan 

lidt efter lidt, som jeg skriver ned undervejs, 

indtil jeg har et klart billede, af hvordan 

den skal være. Så er det ellers bare med at få 

det hele til at hænge sammen. Jeg går på et 

skrivekursus hos Lene Rikke Bresson på gym- 

nasiet en gang om ugen, hvor man får hjælp 

til det at skrive og lærer forskellige metoder 

til at strukturere sin skrivning.” 

Hvor mange mennesker ved, 

at du skriver? 

”Min nærmeste omgangskreds, min familie, 

venner og min kæreste. Førhen var det noget, 

jeg holdt meget privat, da jeg måske følte, 

at det var lidt nørdet. Sådan har jeg det ikke 

mere – jeg er glad for at skrive og stolt af at 

kunne (i det ringe omfang jeg nu kan).” 

Hvilke forfattere læser du selv? 

”Det er det pinlige spørgsmål. Jeg ved, at jeg 

burde læse en masse, eftersom jeg elsker ord, 

og der er masser at lære af erfarne forfattere. 

Men jeg må desværre svare, at den del ikke 

har fået høj prioritet i min hverdag, efter jeg 

startede på gymnasiet. Jeg hører dog utrolig 

meget musik og henter meget inspiration 

der.” 

Din novelle hedder ’Provinsen’. 

Hvad er provinsen for dig? 

”Jeg tænker altid på provinsen med blandede 

følelser. På den ene side så rummer den en 

hjemlighed, idyl, en masse nostalgi og en 

enorm charme, og på den anden side så finder 

jeg den deprimerende, forældet, rastløs 

og lukket. Jeg kommer selv fra en mindre by 

ved Herning, og jeg tror, at disse ord alle er 

nogle som man kan genkende i et eller andet 

omfang hvis man bor eller opholder sig i 

provinsen.” 

Hvilken plads har skriveriet i 

dine fremtidsplaner, hvis du kunne 

vælge helt frit? 

Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så vil jeg 

gerne være forfatter og kunne leve af det. 

Men jeg ser et godt alternativ i at lave journalistik, 

som jeg også finder meget interessant, 

eftersom det er svært at leve af at skrive 

fiktion i Danmark.· 

Min ven debutanten 

M 

in ven 

debutanten 

vil gerne 

vide, hvorfor 

der er to 

forfatterforeninger? Han vil 

nemlig gerne være medlem af 

en forening for forfattere, men 

det skal være rigtige forfattere. 

Jeg svarer, at han naturligvis 

skal melde sig ind i Dansk 

Forfatterforening, for den er 

ikke alene størst, bedst og billigst, 

men giver ham også gratis 

juridisk bistand, mange kurser, 

et godt fagblad og forrygende 

fester. 

Min ven ryster på hovedet 

og forklarer, at der efter hans 

mening er for mange dårlige 

forfattere i Dansk Forfatterforening. 

Nogle har ikke 

skrevet andet end kogebøger, 

og en rigtig forfatterforening 

bør da kun optage forfattere 

der laver rigtig kunst. 

Jeg svarer ham, at der 

ikke findes en fast definition 

på, hvad kunst er, og alene 

af den grund kan man ikke 

bruge det som adgangsbillet. 

Kunst er udtryk for individuel 

forskellighed, så det samler 

ikke, det adskiller, og som 

kriterium for medlemskab vil 

det uvægerligt føre til dan- 

nelse af små selvbekræftende 

grupper, der hver for sig anser 

sig for at være bedre end alle 

andre. 

Han spørger, om jeg har 

et eksempel på dette synspunkt, 

og det har jeg faktisk, 

for der var nemlig engang, da 

en gruppe af skønlitterære 

forfattere syntes, at Dansk 

Forfatterforening rummede 

alt for mange klamphuggere, 

så de dannede deres 

egen forening, hvor man kun 

kunne blive medlem, hvis ens 

bøger kunne godkendes af en 

optagelseskomite der skulle 

bedømme deres kunstneriske 

kvalitet. Det viste sig hurtigt, 

at det ikke duede. Udbrydernes 

litterære hovmod skaffede 

dem ikke nye medlemmer. I 

stedet fik de mange fjender. 

De svækkede da også hele forfatterstanden 

med deres splittelse 

og var vel ikke andet end 

en flok højrøvede egoister, 

der nassede på det arbejde, 

andre havde lavet. Det fleste 

af udbryderne meldte sig da 

også ind i Dansk Forfatterforening 

igen. 

Deres aktion havde imidlertid 

den gavnlige virkning, 

at Dansk Forfatterforening 

måtte gennemtænke kriteri- 

Guldalderdigtning 

erne for medlemskab, og på 

en ekstraordinær generalforsamling 

i 1969 formulerede 

Tage Voss og Peter Seeberg de 

principper, der den dag i dag 

er gældende for medlemskab 

af Dansk Forfatterforening. 

De to forfattere forklarede, 

at når kolleger gør sig til 

dommere over kolleger, er 

der talrige muligheder for 

uenighed, misfornøjelse og 

endeløse diskussioner om, 

hvad der er god litteratur, og 

hvad der er dårlig. I stedet 

for at sortere blandt kolleger, 

måtte man finde noget der 

var fælles for alle forfattere, 

og det fandt de i forholdet til 

forlæggere og til ophavsretten. 

Der skulle foreningen lægge 

sine kræfter, og fremover 

burde det være sådan, at hvis 

en forfatter havde ophavsret 

til et litterært værk, kunne 

han eller hun blive medlem. 

Det synspunkt vandt gehør, 

og siden har det været Dansk 

Forfatterforenings fornemste 

opgave at arbejde for ordentlige 

forhold for alle, der har 

ophavsret til litterære værker, 

og man skelner ikke mellem 

genrer og bruger ikke begrebet 

kunst. 

Min ven debutanten 

Oversætter Ulla Lauridsen blev pikeret, da hun læste Egon Clausens klumme i 

Forfatteren 02-13. Her tager hun til genmæle. Ulla Lauridsen er også blogger og 

skriver om oversættelse på betydning.wordpress.com. 

E 

gon Clausen skrev 

i sidste nummer af 

Forfatteren om, hvor 

dumme danskerne er, og jeg 

føler en vis trang til at forsvare 

både mig selv og de andre. 

Det fremgår ikke af teksten, 

om det nogensinde har stået 

ret meget bedre til med os, 

men det er dog tydeligt, at 

udbredelsen af internettet 

udgør et syndefald. I min uvidenhed 

og historieløshed kan 

jeg kun bruge erfaringerne 

fra mit eget liv, men da Egon 

Clausens klumme heller ikke 

er tynget af statistisk belæg, 

håber jeg, I vil bære over: 

Jeg holder ikke avis, men 

jeg skimmer flere netaviser 

og læser politisk opinion og 

analyse på websteder som 

Punditokraterne, Ugebrevet 

A4 og The Dish. Når et 

emne fanger min interesse, 

kan jeg gratis downloade og 

læse rapporter fra CEPOS, 

Mening & deBAt 

siger, at det da lyder meget 

godt, men han har brug for 

eksklusive fællesskaber, og 

han orker ikke at få et fagligt 

samvær spoleret af talentløse 

hattedamer af begge køn. 

”Ja”, siger jeg, ””men så skal 

du være velkommen i Dansk 

Forfatterforening. Der kan 

du sagtens danne eksklusive 

fællesskaber og være lige så 

højrøvet, du vil, du må bare 

acceptere, at der er medlemmer 

med helt andre præferencer 

end dine. I Dansk 

Forfatterforening er den 

brede medlemsskare nemlig 

med til at sikre den enkeltes 

eksklusivitet.” 

”Okay”, siger han, ”så 

melder jeg mig ind”, og sådan 

er det gået til, at vi har fået 

endnu et nyt medlem af 

Dansk Forfatterforening, og 

at denne klumme får en lykkelig 

slutning. · 

egon Clausen er journalist, forfatter og 

mangeårigt medlem af dansk Forfatterforenings 

bestyrelse og dansk Kunstnerråds 

forretningsudvalg. Hans seneste 

udgivelse er ’regnebrættet, erindringer 

fra ribe’2011. egon skriver en kommentar 

i hvert nummer af Forfatteren. den er 

udtryk for egon Clausens egen holdning. 

Rockwoolfonden, Danmarks 

Statistik, Socialforskningsinstituttet 

osv. Hvis jeg spekulerer 

over, hvad der egentlig 

foregår i Egypten, kan jeg 

læse engelsksprogede blogs 

skrevet af unge egyptiske aktivister. 

Den slags kilder var 

utilgængelige for almindelige 


Mening & deBAt frA fOreningen 

mennesker for tyve år siden. 

I gamle dage gik massekommunikationen 

kun én 

vej, fra dem, der køber deres 

blæk i tønder, og ud til den 

”almindelige dansker”, også 

kaldet ”Maren i Kæret”. I dag 

kan hun og jeg tage del i samfundsdebatten 

i kommentarsporene 

på samtlige netaviser, 

på Facebook og på et utal 

af store og små netmedier af 

enhver politisk observans, fra 

Modkraft til Liberator. Debatten 

er flyttet fra bodegaen og 

partiforeningen ud på nettet, 

og jeg synes overvejende, det 

er et demokratisk fremskridt, 

fordi folk nu mødes på tværs 

af geografiske afstande og 

traditionelle sociale skel. 

Jeg har desværre på fornemmelsen, 

at det lige præcis 

er det, der generer Egon 

Clausen ved den moderne 

medierevolution – at dumme 

danskere som mig kan få et 

ord indført. Han siger i hvert 

fald tidligt i teksten, at der 

er så mange af de dumme 

danskere, at de har magten 

i landet. Ville Egon Clausen 

foretrække et teknokrati? 

Eller skal vi tilbage til de 

gode, gamle dage med oplyst 

enevælde? 

Han fortsætter senere i 

teksten: 

”Den dumme dansker er 

nemlig offer for overtroen på 

at internettet på alle måder 

er bedre end ord på papir. 

Sådan er det ikke. Der er tale 

om to vidt forskellige systemer. 

I bøgernes verden er 

der et stort system af fagfolk, 

der bedømmer og ordner de 

trykte ord, så læserne kan 

vide, at noget har mere vægt 

end andet. Sådan er det ikke 

på nettet. Her er der ingen 

grænser og ingen hierarkier. 

Alt kan tillægges samme 

værdi (osv).” 

Undskyld mig, mens jeg 

griner dumt. Har Egon Clausen 

aldrig læst en elendig bog 


eller en idiotisk kronik? De 

dumme venstrepolitikere, 

han ikke kan lide, skriver jo 

også bøger. Hvad med de ”fagfolk”, 

der redigerer BT og The 

Sun? De udgør ikke ligefrem 

nogen garanti for kvalitet. Og 

så har jeg ikke engang nævnt 

Aller-koncernen, som også er 

sprængfuld af fagfolk. 

Lad os tage et andet 

eksempel: Hvor er Danmarks 

gamle, hæderkronede 

papirtidsskrift om litterær 

oversættelse? Det findes ikke. 

Kan vi deraf konkludere, 

at der aldrig har eksisteret 

nogen, der havde noget klogt 

at sige om oversættelse i kort 

form? Næppe. Det skyldes 

snarere, at der ikke har været 

økonomisk basis for et papirtidsskrift 

om så småt et fag i 

så småt et sprogområde. Nu 

har vi Babelfisken, som blev 

startet med ganske små eller 

ingen omkostninger som en 

blog på nettet. Det er fuldstændig 

stærblindt at kalde 

dét en følge af ”elektronisk 

analfabetisme” som Egon 

Clausen gør, og jeg tvivler 

meget på, at Babelfisken vil 

skabe flere ”dummernikker” 

som han påstår. 

Der er ikke tale om ”to vidt 

forskellige systemer.” Den 

reelle forskel mellem papirmedier 

og internettet er, at internettet 

er mere tilgængeligt, 

både for afsender og modtager 

af kommunikationen. 

Alle kan være med. Det betyder, 

at afsenderen med den 

smalle kunst og den særegne 

viden kan komme i kontakt 

med sit rette publikum. Det 

betyder selvfølgelig også, at 

den lave kvalitet kommer ud, 

men, hånden på hjertet, den 

guldalder hvor alt på tryk var 

klogt og smukt, har jo aldrig 

eksisteret, og folk stemmer 

med deres museklik. At alt 

kan tillægges samme værdi 

betyder ikke, at danskerne er 

dumme nok til at gøre det. · 

kan man være fOr korrekt? 

Vi vil gerne formulere os korrekt, 

og i vores iver efter at undgå at 

trampe rundt i det sproglige spinatbed 

bringer vores velmente 

bestræbelser os somme tider 

i vanskeligheder. Denne gang 

vover vi pelsen og lægger ud 

med fænomenet hyperkorrekthed, 

hvor man af frygt for at sige 

eller skrive noget forkert – som 

regel fordi det lyder forfladiget 

eller talesprogsagtigt – kommer 

til at overkompensere ved at 

bruge en form, der forekommer 

”finere” og mere korrekt. Eksemplerne 

er hentet fra pronominernes/stedordenes 

verden, men 

hyperkorrekthed forekommer 

også andre steder i sproget. 

Overordnet er der en 

tilbøjelighed til at forbinde 

akkusativformerne (mig, dig, 

ham, hende, os, jer, dem/Dem) 

med talesprog, mens nominativformerne 

(jeg, du, han, 

hun, vi, I, de/De) opfattes som 

”pænere”. Man ser derfor nu 

og da sætninger af typen ”hun 

sendte brevet til mor og jeg”, 

til trods for at den korrekte 

form her er ”mig”, da præpositionen 

”til” kræver akkusativ. 

Eliminerer man ”mor”, bliver 

det endnu tydeligere, at ”hun 

sendte brevet til jeg” er helt 

galt, så her vil de færreste formodentlig 

gøre indvendinger. 

Langt større uenighed 

opstår der imidlertid, når man 

bevæger sig ind i konstruktioner 

som: 

illu: Bodil moliCH 

Ønsker du at skrive godt dansk, men er du i tvivl om, hvad 

godt er, så skriv til Ordkløveriets sprogpanel. Her kan du få 

svar på alle mulige og umulige spørgsmål om sproget. 

I dette nummer af Forfatteren tager panelet fat i 

”hyperkorrekthed”. 

Af Ellen Boen og Louise Ardenfelt Ravnild 

1) ”de/dem, der klogede sig, 

var irriterende.” 

2) ”Hun er bedre til at male 

end jeg/mig.” 

Her kan sindene virkelig 

komme i kog, og selv de/dem, 

der så smigrende benævnes 

sikre sprogbrugere, kan fare i 

flæsket på hinanden. 

Med hensyn til eksempel 

1 lyder argumentationen som 

regel, at subjektet skal stå i nominativ. 

Problemet er bare, at 

denne regel ikke forekommer 

vandtæt i alle eksemplerne. 

Prøv fx at udskifte med ”han/ 

ham” i eksempel 1. Gør man 

det, vil nogle synes, at ”han, 

der klogede sig, var irriterende” 

nu alligevel lyder en kende 

mærkværdigt. Og hvorfor nu 

det? Hvis det ene skal være i 

nominativ, skal det andet vel 

også? 

Ligeud ad landevejen er 

”Han har stil”. Men udvider 

man til ”Han med hængerøvsbukserne 

har stil”, går det helt 

galt – og ikke kun på grund af 

den tvivlsomme sandhedsværdi. 

De færreste vil formentlig 

insistere på, at ”han” er korrekt, 

mens ”Ham med hængerøvsbukserne 

har stil” er helt 

upåfaldende og forekommer 

rigtigt. Men ”han” er jo stadig 

subjekt i sætningen, ikke? 

eksempel 2 er endnu mere 

kontroversielt, og vi fremkalder 

muligvis et ramaskrig ved at 

forfægte, at det er helt i orden 

at bruge akkusativformen. Her 

er argumentationen vanligvis, 

at det er en ufuldstændig sætning, 

som rettelig burde lyde: 

”Hun er bedre til at male, end 

jeg er”. Hvor nominativformen 

uomtvisteligt er den eneste 

korrekte. Men er det dermed 

også korrekt at insistere på 

den, når verbet er skåret væk? 

Vi står jo fx ikke stejlt på, at 

kommaet før ”end” også skal 

bevares. Tværtimod – det fjerner 

vi gladelig, fordi sætningskonstruktionen 

nu er en anden. 

De officielle retskrivningskanaler 

har som følge af denne 

forvirring konkluderet, at så 

må begge former anses for 

korrekte. Umiddelbart måske 

meget praktisk, men unægtelig 

ikke den store hjælp til 

at opklare årsagen til forvirringen. 

Forklaringen skal findes i 

en konkurrerende regel, der 

overordnet lyder, at man ved 

trykstærke stavelser (her 

markeret med fed) bruger 

akkusativ, mens man ved tryksvage 

bruger nominativ. Heraf 

følger således sætninger som: 

”Hun er bedre til at male, end 

jeg er”, men ”hun er bedre til 

at male end mig”. ”De klogede 

sig og var irriterende”, men 

”Dem, der klogede sig, var irriterende” 

og ”Ham Kloge-Åge 

var irriterende.” ”Han er fiks”, 

men ”Ham dér er fiks.” 

Er man i tvivl, kan en hjælp 

derfor være at prøve at udskifte 

pronomenet med et af 

de andre pronominer i forskellige 

former for at se, om noget 

klinger falsk.· 

send dine spørgsmål om sprog til ordkløveriets 

panel på boen@webspeed.dk 

eller louise@ravnild.dk 

Regelrytteren: 

Bt dømt for 

at krænke ophavsretten 

Ophavsretsindehaverne til bogen ’Helle – i samtaler med Ninka’ har fået 

tilkendt en erstatning på 250.000 kr., fordi dagbladet BT bragte for mange 

og for lange uddrag af bogen inden udgivelsen. 

Af Jacob Pedersen, 

Juridisk assistent i 

Dansk Forfatterforening 

Den 29. november 2012 blev 

der afsagt dom i sagen om 

BT’s brug af uddrag fra bogen 

’Helle – i samtaler med Ninka’, 

skrevet af Anne Wolden-Ræthinge 

(Ninka) og udgivet af 

Kastaniehøj Forlag ved Anja 

Desirée Lykkeberg (sagsøgerne). 

Uddragene blev brugt 

i avisen i forbindelse med en 

artikel om Helle Thorning 

Schmidt. De sagsøgte i sagen 

var BT’s forhenværende chefredaktør 

Peter Brüchmann 

samt to journalister. 

Sagen kort 

Søndag 22. maj 2011, to dage 

før bogen skulle udgives, bragte 

BT en fire sides artikel om 

Helle Thorning Schmidt. Artiklen 

var avisens hovedartikel 

og indeholdt en række uddrag 

fra bogen. Visse af uddragene 

var sammensat af forskellige 

passager fra bogen, således at 

den oprindelige struktur var 

ændret i forhold til den, der 

bruges i bogen, uden at læseren 

blev informeret herom. 

Artiklen udgjorde ca. 15 % af 

avisens samlede artikelstof, 

ca. 6 % af bogen blev gengivet 

i artiklen og omkring 90 % 

af artiklen bestod af uddrag 

fra bogen. De enkelte uddrag 

kunne købes digitalt på BT’s 

hjemmeside og var tilgængelige 

via infomedia.dk. 

Det sagde retten 

Retten fandt, at teksten i BT 

havde et sådant omfang og 

indhold, at det måtte anses 

for sandsynligt, at folk, når 

de læste teksten i BT, fik det 

indtryk, at de havde læst 

hovedindholdet af bogen, og 

derfor ikke behøvede at købe 

den. Retten fandt det derfor 

bevist, at sagsøgernes ophavsret 

var blevet krænket, idet 

citeringerne gik væsentligt 

ud over, hvad der er lovligt 

efter ophavsretslovens § 22, 

som giver lov til at citere fra et 

offentliggjort værk i overensstemmelse 

med god skik og i 

det omfang, som betinges af 

formålet. 

Retten fandt også, at uddragene 

fra bogen blev sammenstillet 

på en sådan måde 

i avisen, at det måtte anses 

for en krænkelse af ophavsretslovens 

bestemmelse om, 

at et værk ikke må ændres 

eller gøres tilgængeligt for 

almenheden på en måde eller 

i en sammenhæng, der er 

krænkende for ophavsmandens 

litterære eller kunstneriske 

anseelse eller egenart 

(respektretten). Krænkende 

ændringer kan fx være forkortelser, 

beskæringer eller 

omskrivninger, hvor værket 

får en anden udformning end 

tiltænkt af ophavsmanden, 

mens brug på en krænkende 

måde eller i en krænkende 

sammenhæng f.eks. kan 

foreligge, hvis værket bruges i 

reklamer eller i politiske eller 

seksuelle kontekster. 

Retten fandt dog, at der var 

sket kreditering på tilstrækkelig 

vis - ophavsmanden har 

krav på at blive navngivet i 

overensstemmelse med, hvad 

god skik kræver. 

Rettens afgørelse 

Ved vurderingen af størrelsen 

af det vederlag og den erstatning, 

der tilkom sagsøgerne 

efter ophavsretsloven, lagde 

retten vægt på, at bogen i 

sig selv havde en betydelig 

nyhedsværdi og dermed et 

betydeligt salgspotentiale. 

Retten lagde dog også vægt på 

de sagsøgtes oplysninger om, 

at bøger om danske politikere 

ikke før havde haft et salgspotentiale, 

der oversteg nogle 

tusinde eksemplarer. 

På baggrund af et af en 

revisor udarbejdet regneark 

over, hvor stort et dækningsbidrag 

bogen ville indbringe ved 

forskellige salgstal, og under 

hensyn til, at bogens salgspotentiale 

efter det oplyste for 

retten næppe ville overstige 

5.000-6.000 eksemplarer, 

fandt retten skønsmæssigt, at 

sagsøgerne havde krav på et 

samlet vederlag og en erstatning 

på 250.000 kr. 

Retten fandt ikke grundlag 

for at tilkende sagsøgerne 

en yderligere godtgørelse 

for ikke-økonomisk skade, 

som det ellers er muligt efter 

ophavsretsloven, ligesom 

retten ikke fandt grundlag 

for at idømme de sagsøgte 

en bødestraf, da krænkelsen, 

efter rettens vurdering, ikke 

var sket forsætligt eller groft 

uagtsomt.· 


kæPHesten 

Digitale ord 

etro Litteratur startede i 

Italien og kom til Danmark 

i 2011. Kort fortalt er det en 

skrivekonkurrence, hvor de vindende 

tekster bliver gjort tilgængelige for metroens 

brugere. I Danmark skete det i 

første omgang ved, at vindernes tekster 

blev trykt i et oplag på 500.000 eksemplarer, 

der blev lagt på metrostationerne, 

men i 2012 valgte folkene bag Metro 

Litteratur en anden løsning. En løsning, 

der var mere miljøvenlig, og som ville 

kunne distribueres i et uendeligt stort 

oplag – man kontaktede nemlig Danmarks 

første og største internetboghandel 

SAXO.com med henblik på at 

udgive vinderbidragene digitalt. 

Hos SAXO.com havde vi netop lanceret 

udgivelsesplatformen SAXO Publish 

og var naturligvis interesserede i at få 

gennemtestet platformen og for alvor 

få den placeret på det digitale landkort. 

Desuden var det oplagt for os at springe 

til ved denne mulighed for at hjælpe 

unge, uprøvede forfattere til at nå ud 

til flere tusinde metropassagerer hver 

eneste dag. Både fordi det er interessant 

at følge unge talenter, men også fordi vi 

har et ønske om at udbrede den digitale 

læsning og gøre digital litteratur tilgængeligt 

for alle. Hvad der ydermere gjorde 

projektet interessant, var den måde, de 

digitale bøger skulle distribueres på. 

For at gøre det så nemt som muligt for 

læserne blev der knyttet en QR-kode til 

hver tekst, sådan at læserne blot skulle 

scanne en kode på en stander, der var 


i etroen 

Siden starten af december 2012 har københavnere læsere 

kunnet læse gratis noveller og digte via QR-koder, som 

findes på standere på hovedstadens Metrostationer - og alle 

andre har kunnet hente de samme tekster ganske gratis på 

Metro-litteratur.dk og saxo.com, fortæller Kit A. Rasmussen 

og Pernille Gammeltoft Dolin. 

placeret på 12 forskellige metrostationer 

for at få adgang til teksten. Dermed var 

der tale om sekunder, fra man besluttede 

sig for, at man gerne ville læse en 

tekst, til man kunne have den på sin 

smartphone eller iPad. 

Dette ligger fuldstændig i tråd med 

Saxo.coms visioner for det digitale 

bogmarked. Bøgerne skal være nemme 

at finde, nemme at bestille og nemme 

at hente. Det gør, at overgangen fra den 

trykte til den digitale litteratur glider 

nemmere og det vil jo som regel være 

indholdet, og ikke formen, der skal have 

læserens opmærksomhed. 

Metro Litteratur har fokus på at få 

den gode litteratur ud til læserne, hvor 

de er, og med e-bøger er det oplagt at 

benytte sig af de små pauser i hverdagen, 

fx under transport, hvor man 

måske ellers ville have tjekket Facebook 

eller lignende. Når vi gør litteraturen 

tilgængelig på denne måde, håber vi 

at nå personer, der ellers ikke har haft 

mod på at kaste sig ud i at læse digitalt, 

måske fordi de ikke har haft lyst til at 

investere i en e-bogslæser. Men her 

bliver e-bøgerne tilgængelige på deres 

telefon. En anden forhåbning er, at vi 

måske endda har nået nogle personer, 

som almindeligvis slet ikke ville have 

læst, men som blev fristet af tilgængeligheden 

af bøgerne og derfor gav litteraturen 

en chance. 

Litteraturen – ikke mindst den digitale 

litteratur – skal være tilgængelig for 

alle, og et projekt som Metro Litteratur 

tilbyder god og gratis litteratur. Selvfølgelig 

mener vi ikke, at litteraturen 

altid skal være gratis, men det er en god 

måde at lokke læsere til. I anledning af 

Valentines dag gav vi vores kunder mulighed 

for kvit og frit at downloade den 

erotiske e-bog ’Blottet for dig’ , hvilket 

mere end 6000 gjorde! Det gratis har 

en særlig tiltrækningskraft, og vi kan på 

Saxo.coms bestsellerlister se, at en del 

forfattere eksperimenterer med at udgive 

små eller store gratis tekster, som 

smagsprøver til læsere, der derved får 

chancen for ”risikofrit” at stifte bekendtskab 

med forfatterens arbejde. Dermed 

giver den digitale udvikling muligheder 

for både uprøvede og erfarne forfattere 

for at ramme et bredere publikum og at 

markedsføre sig selv. · 

Metro litteratur 

er et samarbejde mellem det italienske 

forlag Subway Letteratura og Københavns 

Metro. Det var en jury bestående af blandt 

andet forfatterne Jonas T. Bengtsson og 

Morten Søndergaard, der udvalgte de 13 

vindere. 

SAXO.com har eksisteret siden 2001 og 

er med 500.000 kunder Danmarks største 

netboghandel. SAXO.com sælger stadig 

flest papirbøger, men salget af e-bøger er 

inden for det seneste år steget med 170%. 

Kit A. Rasmussen(th) og Pernille Gammeltoft Dolin(tv). 

De er henholdsvis forfatter og content manager hos 

SAXO.com og cand.comm. og ansvarlig for SAXO Publish 

våbentyper 

Primært for DOF 

Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret 

14. maj kl. 18-21, Strandgade 6 

Kursus 101053 

Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for 

håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til 

oversættelse af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem 

våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk. 

Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn ved Den 

Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som kamptropofficer 

i både ind- og udland, samt som privatperson et indgående 

kendskab til håndvåben og brugen af dem. 

Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til 

kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- 

Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

(skrive)Maskinværkstedet 

– poetisk workshop 

Primært for L 

Underviser: Adam Drewes 

26. maj kl. 10.30-17.30 

Forfatterforeningen, Strandgade 6, st. 1401 Kbh. K. 

Kursus 101054 

Et poetisk eksperiment, hvor du får mulighed for at udfordre din 

digteriske praksis og samarbejde med andre digtere, både levende 

og døde, i en intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet. 

Med et fælles udgangspunkt i en på forhånd given tekst modificerer, 

approprierer og oversætter vi hinandens versioner. Hver 

gennemskrivning er styret af en tidsramme, samt en manual, der 

beskriver, hvad du skal gøre med teksten. Du får nye redskaber 

til tekstudvikling og bliver inspireret af de andre deltagere, da vi 

overtager hinandens tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab. 

Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde 

med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt 

ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes i 

tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens 

titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som 

en slags maskine med input og output. Det output, der produceres 

af én digter bliver for sidemanden til det nye input. 

Dagen afsluttes med evaluering samt et teoretisk vue over 

strategiernes oprindelse og deres nutidige tilsynekomst inden for 

poesien (konceptuel poesi), billedkunsten (postproduktion) og 

de sociale medier (mashup). For at deltage kræver det, at du er 

indstillet på at arbejde koncentreret under en på forhånd fastsat 

ramme. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere Nordisk 

Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og cand.mag. 

i litteraturvidenskab. Yderligere information: adam.menneske@ 

gmail.com 

Skriftlig tilmelding senest 17. april til kursussekretæren: 

kursus@danskforfatterforening.dk 



Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

frA fOreningen 

KURSER 

Oversættelse i teori og praksis 

– win-win eller no gain? 

Primært for DOF 

Underviser: Ida Klitgård 

22. juni 14-18, Strandgade 6 

Kursus 101055 

På dette kursus bliver du introduceret til hovedbegreberne inden 

for moderne oversættelsesteori og får samtidig lejlighed til at 

omsætte relevante ideer og strategier til praksis i form af forskellige 

øvelser og eksempler inden for litterær oversættelse. Omdrejningspunktet 

bliver følgende spørgsmål: Kan oversættere bruge 

oversættelsesteori i det daglige arbejde, eller er der for langt 

mellem teori og praksis? Er oversættelsesteori mere relevant for 

læseren eller sprogforskeren end for oversætteren? Er det interessant 

for oversætterens arbejde at tale om metode? Underviser er 

Ida Klitgård, lektor, ph.d., dr.phil. på Roskilde Universitet. 

Tilmelding senest 1. maj 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 



Sidste betalingsfrist 1. maj. Ved afbud efter 1. maj refunderes kursusgebyr ikke. Ved 

aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

tryk og farver 

Primært for ILL 

Underviser: Thomas Holm 

14. og 15. september kl. 9-17, Strandgade 6 

Kursus 101058 

Kursus i farvekorrektion og forberedelse af materiale til tryk 

Flere og flere illustratorer scanner selv og laver selv repro – 

men hvordan sender man filerne sikkert til tryk? Hvilke farveprofiler 

skal man bruge hvornår, og hvordan finder man rundt i den 

jungle af profiler, der ligger på nettet? 

På kurset gennemgår vi, hvordan man farvekorrigerer billeder 

med Photoshop, så du er i stand til at optimere billeder og scanninger, 

så de kan reproduceres korrekt på tryk uanset om der 

trykkes på ubestrøget eller bestrøget tryk. Vi gennemgår, hvordan 

farvestyring fungerer i teori og i praksis. Hvad der skal til, for at du 

kan bedømme farver på en skærm og på print, og hvad der skal til 

for at simulere tryk på en inkjet printer. Samt selvfølgelig, hvordan 

man klargør sine filer til tryk, både mht. eksport af PDF filer og 

konvertering til CMYK samt en gennemgang af hvilke ICC profiler, 

det giver mening at bruge. 

Thomas Holm er oprindelig fotograf, men har beskæftiget sig med 

farvestyring, farvekorrektion samt optimering af alle aspekter af 

grafisk workflow, lige fra fotografi/scanning, farvekorrektion, billedbehandling 

til opsætning af trykmaskiner og standardisering 

af trykproduktion i snart 20 år. Thomas arbejder til daglig som 

konsulent og underviser medarbejdere på trykkerier, reklamebureauer 

osv. 

Skriftlig tilmelding senest 26. juni til kursussekretæren: 




Sidste betalingsfrist 26. juni. Ved afbud efter 26. juni refunderes kursusgebyr ikke. 

Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

 



KURSER 

frister for ansøgning 

om manuskriptstøtte 

Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at 

søge om manuskriptstøtte. 

Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har 

fået afslag på. Der bevilliges 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent 

(forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons 

på dit manuskript. 

For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder 

kursusudvalget med tre ansøgningsfrister: 1. maj, 1. august og 

1. november. 

AnnOnCE 

e-BØger – sådAn gØr du 

Onsdag 8. maj 

Kursuslokalerne oven på Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads 10, 

1067 København K 

Du er redaktør eller produktionsansvarlig på et forlag og skal have 

styr på alt det med e-bøger. Eller måske er du forfatter og overvejer 

at blive selvudgiver. Men du mangler den nødvendige, brede og systematiske 

viden om emnet. Her er kurset, der bringer dig videre. 

Kurset introducerer dig til både de grundlæggende og til videregående 

rutiner i forbindelse med e-bøger. Alt i alt får du den nødvendige 

viden til enten selv at stå for produktionen af e-bøger, eller til 

at kunne stille de rigtige krav og give kvalificeret sparring til den, der 

skal producere din næste e-bog. 

Bolette Rud Pallesen introducerer de forskellige formater for 

e-bøger og nogle af de hjælpeprogrammer, der kan bruges i konverteringsprocessen. 

Hun fokuserer primært på, hvad du skal være 

opmærksom på, når du ønsker at konvertere indholdet i en bog med 

ren tekst til e-bogsformater. Hun gennemgår også forskellige udgivelsesplatforme 

for e-bøger og afdækker, hvem der leverer hvad i de 

digitale distribution-og salgsled. 

Bolette Rud. Pallesen driver www.gopubli.sh, der siden efteråret 

2010 har rådgivet om, udgivet og solgt e-bøger. 

David Walther Birk udvider perspektivet og inddrager konvertering 

og produktion af mere komplekse bøger med elementer som illustrationer, 

tabeller, skemaer, noter og hyperlinks. Han fortæller også 

om de nye muligheder med meget grafiske udgivelser som billedbøger, 

kogebøger og tegneserier, i det nye fixed-format-epub. 

Se mere på www.facebook.com/EboegerDavidBirk og 

www.scripler.com. 

SAXO satser i stor stil på at indtage en væsentlig rolle i salget 

af e-bøger i Danmark og henvender sig både til selvudgivere og 

professionelle. Hvad kan SAXO levere og på hvilke betingelser? Det 

fortæller projektleder hos SAXO Publish Pernille Gammeltoft Dolin 

om på kurset, og hun giver en status over det aktuelle marked og de 

indhøstede erfaringer. Se mere på www.publish.saxo.com 

Pris: 2.495 kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på Bogmarkedet, 500 

kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen omfatter kaffe/te/frugt/ 

kage formiddag og eftermiddag samt lækker frokost i Restaurant Maven. 

Tilmelding: mail til kursus@bogmarkedet.dk 


Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af 

manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser 

og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du 

ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. 

Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 

Alt om ophavsret! 

Du kan komme på venteliste til ophavsretskursus: 

danskforfatterforening.dk/kurser/kursusliste 

Brug Qr-kOder effektivt 

Fredag 17. maj 

Sted: København K (adresse oplyses senere.) 

Kursus om, hvordan du udvikler den rigtige mobil-strategi, 

laver QR-koder og bruger dem effektivt i markedsføringen 

80 pct. af alle danskere har nu en smartphone, og halvdelen 

af alle Google søgninger kommer fra mobile enheder. Men 

statistikkerne viser, at hvis mobilsøgningen lander på et 

almindeligt website, forsvinder to ud af tre med det samme. 

QR-koder er et af de redskaber, der kan bringe dine kunder 

fra offline til online på få sekunder. Kom og hør om, hvordan 

du skaber gode, aktive forbindelser til dine kunder i det mobile 

univers. Kurset er målrettet bogbranchen og henvender 

sig til såvel ansatte på forlag, boghandlere, bibliotekarer og 

forfattere, der arbejder med markedsføring og inddragelse 

af brugere og kunder. 

Peter Schjødt fra youneed:us er en af Danmarks mest erfarne 

på området. Han har udviklet mere end 350 mobilkampagner 

for alle typer kunder, bl.a. LEGO, Spar Nord, Ticket 

To Heaven, Telenor, Ben&Jerry og mange andre virksomheder. 

På kurset vil Peter Schjødt forklare, hvad der skal til for 

at få succes på det mobile medie og med QR-koder. Det er 

nemlig ikke nok bare at bruge QR-koder. Peter Schjødt vurderer, 

at 80 pct. af alle virksomheder ikke bruger QR koder 

korrekt. På kurset vil Peter Schjødt komme rundt om emner 

som: 

· Kommunikerer du konstruktivt med mobilbrugerne? 

· Hvad skal en mobil-strategi indeholde? 

· Sådan laver og anvender du QR-koder ’Ud af boksen’ – 

gode ideer til at være i dialog. 

· Du lærer kort sagt at udnytte mulighederne for at komme 

’i lommen’ på dine læsere, kunder, lånere. Du får indblik i de 

rigtige strategier og praktiske råd til at komme i gang, så 

du bagefter selv kan arbejde videre med både QR-koder og 

andre mobile løsninger, tilpasset din målgruppe. 

Pris 1.495 kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på 

Bogmarkedet. 500 kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening. 

Prisen omfatter morgenkaffe og -te + brød, frugt og vand. 

Tilmelding på kursus@bogmarkedet.dk 

KALENDER 

Maj 

7. F-tirsdagsmøde 

kl. 19. 

Alle er velkomne. 

14. Kontraktkursus ved 

jurist Anne Koldbæk 

kl. 15. For alle 

medlemmer. 

14. KURSUS: 

”Våbentyper” 

Primært for 

DOF-medlemmer. 

Kl. 18-21 

14. DOF stambordsmøde 

kl. 20. 

Sted: Café Diamanten, 

Gammel Strand 

15. Bestyrelsesmøde 

kl. 12 

22. Seniorgruppen kl. 15 

24. KURSUS: ophavsret 

for forfattere 

kl. 9-16 

25. S-heldagsseminar 

26. KURSUS: ”(Skrive) 

Maskinværkstedet – 

poetisk workshop” 

kl. 10.30-17.30. 

Primært for L 

Juni 

11. DOF stambords- 

møde kl. 20. 

Sted: Café Zalt, 

Kompagnistræde 2. 

12. Bestyrelsesmøde 

kl. 15 

17. Seniorgruppen kl. 15 

20. Legatreception 

kl. 16. 

22. KURSUS: 

”Oversættelse i 

teori og praksis – 

win-win eller no 

gain?” 

Primært for 

DOF- medlemmer 

Juli 

Sekretariatet holder 

lukket i juli 

Andre ArrAngeMenter 


Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning 

eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. 

fyraftensmøde 

i Aarhus 

Mandag 6. maj kl. 16-18 

Cafe Hos Sofies forældre, 

Frederiksgade 74, kld., 8000 

Aarhus. 

Tilmelding hos Kirsten Ahlburg 

k.ahlburg@mail1.stofanet.dk 

Jyllands Forfattere 

Søndag 5. maj kl. 10 – 16. 

Hald Hovedgaard 

Med fokus på bl.a. ”At udgive 

selv eller ikke at udgive selv?” 

Projektleder Troels M. Krankér 

fra SAXO Publish fortæller om 

den digitale revolution i bogbranchen. 

Desuden er der den 

tilbagevendende ”æggerunde”, 

hvor forfattere kan få hjælp til 

at komme videre, samt 

10 minutters–runden for nyudgivelser, 

også kaldet pralerunden. 

Kontakt Birgit Knudsen, hvis 

du vil være aktiv i en af runderne: 

birgit.k@home1.gvdnet. 

dk 

faglitterært 

tirsdagsmøde 

Søren Kierkegaard i Forfatterforeningen 

Tirsdag 7. maj kl. 19-21.30 

Strandgade 6 

F-gruppen hylder fagbogsforfatteren 

Søren Kierkegaard i 

hans 200 års fødselsdagsmåned 

med foredrag af teolog 

og forfatter Jørgen I. Jensen, 

der fortæller om Kierkegaard 

og Grundtvig – Kierkegaard 

og Mozart. Jørgen I Jensen 

har skrevet ’Det tredje øjeblik’, 

der betegnes som et nybrud i 

udforskningen og skildringen 

af dansk åndsliv i det 19. århundrede. 

Jørgen I Jensen har 

inddraget en ny vinkel i sit arbejde: 

Kierkegaard og Mozart, 

som han har holdt foredrag om 

gennem de sidste år. 

Aftenens anden foredragsholder 

er forfatteren og konsu- 

lenten Kirstine Andersen, der 

fortæller om 

Kierkegaard og ledelse 

Kirstine Andersen vil kort præsentere 

sin bog, ’Kierkegaard 

og ledelse’, der er gået hen og 

blevet en bestseller, og fortælle 

om modtagelsen af den. 

KA vil dernæst fortælle om sit 

arbejde med en ny bog om 

Kierkegaard med perspektiver 

til Karen Blixen og til ”hin Enkeltes” 

arbejde med ’at træde 

i karakter som menneske’. Alle 

er velkomne. Der kan købes 

vin, vand og øl. 

Forfatter- 

foreningen StORDstrømmen 

Torsdag 9. maj kl. 19-21 

Vandtårnet Hollandsgård 20, 

Nykøbing F 

Bent Vinn Nielsen læser op af 

sit nye essay til udstillingen 

’Uden for myldretid’ og af romanen 

’Et liv i almindelighed’. 

Deltagerpris 40 kr. 

Om forfatterkontrakter 

– bliv 

meget klogere 

Tirsdag 14. maj, kl. 15-17 

Strandgade 6 

Med udgangspunkt i typiske 

forlagskontrakter fortæller foreningens 

jurist, Anne Koldbæk, 

om hvad man skal passe på, og 

hvor man kan forhandle sig til 

bedre kontrakter. 

Hvis du har særlige emner, 

spørgsmål eller kontrakter, er 

du velkommen til at medbringe 

dem på kurset eller kontakte 

Anne forinden. 

Anne Koldbæk vil gerne sende 

materiale ud inden kurset, derfor 

tilmelding til 

ak@danskforfatterforening.dk 

Underskoven 

Torsdag 16. maj, 30. maj og 

den 13. juni kl. 17-20.30 

Huset, Rådhusstræde 13, Kbh. 

K 

Du er lige velkommen, om du 

kommer for at læse op eller 

lytte. 

Drikkevarer kan købes i baren. 

Adgang gratis! 

seniorgruppen 

Onsdag 22. maj kl. 15-17 

Strandgade 6 

En eftermiddag med Boum 

Pyndiah, etnolog, mølleekspert, 

foredragsholder. 

Boum Pyndiah er født og opvokset 

på Mauritius som nummer 

tretten i en søskendeflok 

på fjorten. 

Som 19-årig havnede han på 

forunderlig vis i Danmark, hvor 

han fik sin uddannelse. 

I dag er han ansat på Frilandsmuseet 

som mølleekspert og 

kulturhistorisk formidler. 

Kom og hør hans spændende 

beretning om Mauritius, Danmark 

og mere … 

Hald for lyrikere 

3.-10. juni 

Hald Hovedgard 

Det Danske Forfatter- og 

Oversættercenter inviterer i 

samarbejde med 

Dansk Forfatterforening, Lyrikgruppen, 

og Danske skønlitterære 

Forfattere 

til refugieuge for lyrikere. Hald 

Hovedgaard og de to forfatterforeninger 

er vært ved en fælles 

middag og et fagligt/socialt 

program torsdag aften. 

De otte pladser tildeles efter 

først-til-mølle-princippet, 

dog således, at der vil blive 

tilstræbt en ligelig fordeling af 

pladserne mellem medlemmer 

af de to forfatterforeninger. 

I øvrigt: Der har tidligere været 

mange afbud. Søg kun, hvis du 

kan bruge pladsen. 



KALENDER 

Ansøgninger om ophold på Hald i lyrikugen 

(se evt. her, hvad ansøgningen 

skal indeholde:www.haldhovedgaard. 

dk/ansogning) sendes til Hald Hovedgaard, 

gerne pr. e-mail pqr@haldhovedgaard.dk. 

Spørgsmål besvares på 86 63 84 10 

forfatterforeningen 

stOrdstrømmen 

Torsdag 13. juni kl. 19-21 

Vandtårnet Hollandsgård 20, 

Nykøbing F 

Michael Næsted Nielsen og Knud 

Heickendorff fortæller og læser op fra 

deres seneste værker. 

Deltagerpris 40 kr. 

Seniorgruppen 

Mandag 17. juni kl. 15-17 

Strandgade 6 

Vi slutter sæsonen af med et besøg af 

forfatteren Søren Sørensen, formand i 

samrådet for de Litterære Selskaber i 

Danmark, vinder af landbrugets lyrikpris 

2013. 

Han kalder sit foredrag: ”Når der ingen 

stjerner er i natten” med hovedvægt 

på Lars Huldén og Søren Sørensen 

samt ”udblik til andre seniorer i poesiens 

verden.” 

forfatterforeningen 

stOrdstrømmen 

Lørdag 22. juni kl. 14-16 

Richard Winthers Hus Marrebæksvej 

6, Vindeby 

Kurt Johansson og hans bror Per-Oluf 

Johansson læser digte op i forbindelse 

med årets Richard Winther udstilling. 

Sommerseminar for 

forfattere og 

illustratorer af børn- 

og ungdomslitteratur 

1.-4. juli 2013 

Biskops-Arnö, Sverige 

Gæsteforelæsninger, gruppe-workshops 

og diskussion. Der er plads til 27 

forfattere fra hele Norden, og seminaret 

er gratis for deltagerne. Ansøgningsfrist 

13. maj, ansøgerne får at 

vide i uge 21, om de er blevet optaget. 

Kontakt sekretariatet for yderligere 

oplysninger: danskforfatterforening@ 

danskforfatterforening.dk 


illu Bodil moliCH 

den røde sofa 

Den Røde Sofa er en tilbagevendende 

begivenhed, hvor forfattere, digtere, 

illustratorer og oversættere læser op 

og indvier publikum i deres nyeste 

udgivelser. 

Du kan nå at høre følgende gæster i 

Den Røde Sofa: 

9. maj: Kristi Himmelfart 

23. maj: Kim Leine 

Arrangementerne finder sted på 

Paludans Bogcafé, Fiolstræde, 

København K i tidsrummet 17-19. 

Du kan læse mere om arrangementerne 

på www.facebook.dk/denroedesofa 

Den Røde Sofa bliver venligst optaget 

af Den2Radio, og du kan derfor (gen) 

opleve tidligere programmer på deres 

hjemmeside: www.den2radio.dk. Hvis 

du har en god ide til et arrangement i 

”Den Røde Sofa”, er du velkommen til 

at kontakte koordinator Niels Holm- 

Svendsen: holmsvendsen@gmail.com 

Blog løs 

om lyrikkens vilkår 

Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening 

er begyndt at anmelde, og emnet er 

boghandlernes behandling af lyrikken. 

Der kigges på udbud og placering, og 

målet er opmærksomhed på lyrikkens 

kår. Lyrikere over hele Danmark kan 

være med til at anmelde deres lokale 

bogpusheres behandling af lyrik, og 

anmeldelserne bringes på bloggen 

PoesiPilot, der redigeres af Pia Valentin 

Sørensen og Karsten Bjarnholt. Bloggen 

kan læses på www.poesipilot. 

wordpress.com. 

Interesserede kan kontakte Karsten 

Bjarnholt på kbjarnholt@vip.cybercity. 

dk for at høre om kravene til anmeldelser. 

Modtager du nyhedsbrevet fra den 

faglitterære gruppe? Hvis ikke, send 

venligst en mail til Sekretariatet. Så 

kommer du med på listen. 

LEGATER 

er dine værker på Bonanza? 

(Arkivpakke I) 

Forfattere der mener at have rettigheder til 

ophavsretligt beskyttede værker, frembringelser 

eller præsentationer fra før 2007, der er 

offentligt tilgængelige via DR’s arkiv Bonanza 

(www.dr.dk/Bonanza), opfordres til at henvende 

sig til Forfatterforeningens sekretariat 

på df@danskforfatterforening.dk senest 1.juni 

2013. Læs mere her: 

http://danskforfatterforening.dk/nyheder/aktuelt/har-duvaerker-paa-bonanza.aspx 

er dine værker på ramasjang og 

dr k? 

(DR Arkiv Pakke IIb) 

Den 1. november 2009 gik DR i luften med to 

nye nichekanaler ”Ramasjang” (DR Børnekanalen) 

og ”DR K” (DR Historie- og kulturkanalen). 

Begge kanaler er i høj grad baseret på 

anvendelse af materiale fra DR’s arkiver. Dansk 

Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, 

Dansk Journalistforbund, DPA, DJBFA fik i 

den forbindelse en aftale på plads med DR om 

honorering i forbindelse med DR’s udnyttelse 

af arkivmaterialet.Aftalen vedrører litterære 

værker, monologer og sketch, der er bestilt 

af DR (ikke-præeksisterende). Forfattere, der 

mener at have rettigheder til ophavsretligt 

beskyttede værker omfattet af denne kategori 

opfordres til at henvende sig til Dansk Forfatterforenings 

sekretariat senest 1. juni 2013 på 

df@danskforfatterforening.dk mærket DR 

Arkiv Pakke IIb. 

svend grams mindelegat 

Legater gives til lovende tegnere, grafikere 

og illustratorer for udvikling af deres talenter, 

især ved forskningsprojekter, udviklingsarbejde, 

videreuddannelse, studier og studierejser. 

Ansøgning på max. 1 A4-side vedlagt arbejdsprøver 

og dokumentation afleveres senest 3. 

maj kl. 12. 

Se adresse m.m. på www.svendgramsmindelegat.dk 

legAter frA stAtens kunstråd 

Og stAtens kunstfOnd. 

Se mere på Kunst.dk 

Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. maj: 

FORFATTERCENTRUM: Arrangører af oplæsningsarrangementer 

kan søge om støtte til 

forfatterhonorar ved enkeltstående oplæsningsarrangementer. 

DRAMATIKPULJEN: Støtte til styrkelse af 

dansk dramatik, nationalt og internationalt. 

Puljen kan søges af institutioner, dramatikere, 

forfattere og oversættere 

nYe MedleMMer 

rettelse: ved en beklagelig fejl i 

sidste nummer af Forfatteren blev 

Juliane wammens ”senest udgivne 

titel” anført som romanen ‘alt for 

tæt på’, hvilket ikke er korrekt. 

Hendes seneste oversatte værk er 

derimod amity gaiges ‘Forsvindinger’, 

lindhardt og ringhof 2013. 

Joan Schmidt 

skovduestien 10,2. th. 

2400 København nv 

tlf.: 26840410 

e-mail: jsc@schmidt.mail.dk 

web: www.fortælling.dk 

senest udgivne titel: ‘eventyr – hun 

må være helt vild med at skrive 

dem!’ Books on demand gmbH, 2013 

Helle Juhl F 

gl. skartved 44, 6091 Bjert 

tlf.: 27131025 

e-mail: helle.juhl@tdcadsl.dk 

web: www.hellejuhl.dk 

senest udgivne titel: ‘da frøken 

Jensen blev moderne. en fortælling 

om kvinden bag kogebogen’, 

lindhardt & ringhof 2012 

Mia Degner L 

e-mail: mia@kulturopa.dk 

web: http://fodnoter.wordpress. 

com 

senest udgivne titel: ‘en lodret 

drøm’, gyldendal 2012 

Juliane Wammen DOF 

skt. Pauls Kirkeplads 6, 4. th. 

8000 Århus C 

tlf.: 50547654 

e-mail: jwammen@gmail.com 

senest udgivne titel: Patrick 

Flanery: ‘Forsoning’, People’s 

Press 2013 

Sussi la Cour F, K 

abel Cathrines gade 33, 4.th. 

1654 Kbh. v 

e-mail: agent@sussilacour.dk 

web: www.sussilacour.dk 

senest udgivne titel: ‘Kunsten at 

købe lingeri’, Høst & søn 2006 

Martin Frøsig Ill., BU 

Holger danskes vej 96, st. th. 

2000 Frederiksberg 

tlf.: 20 97 55 56 

e-mail: marfroe@hotmail.com 

senest udgivne titel: ‘lille leksikon 

om nordisk mytologi’, Høst & søn 

2003 

Marianne Joensen 

tlf.: 40 88 98 41 

e-mail: marianne.joensen@ 

hotmail.com 

senest udgivne titel: ‘Kærlighed i 

indkøbskurven’, mellemgaard 2012 

Martin Sundstrøm F 

web: http://sundstrom.dk 

senest udgivne titel: ‘man skal dø 

ung’, informations Forlag 2012 

Annelise Kofoed-Hansen L 

lille Kalbygård 

Kalbyvejen 30 

3720 aakirkeby 

tlf.: 56 97 50 54 

e-mail: k-h@dadlnet.dk 

web: www.annelise-Kofoed- 

Hansen.dk 

senest udgivne titel: ‘isblomster’, 

siesta 2009 

FORFATTEREN 

Forfatteren 

issn 0105-0753 

nr. 03-2013, 72. årgang 

udgives af dansk Forfatterforening 

ansvarshavende: Jo Hermann 

redaktør: anna Bridgwater 

tlf. 21430811 

anna@bridgwater.dk 

redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna grue (s), 

eva gro andersen (s) tomas lagerman lundme (ssuppleant), 

susanne Bernstein (doF), lykke strunk (F), 

Kaare øster (F-suppleant), niels Henningsen (Bu), lene 

møller Jørgensen (Bu), rené rasmussen (l), Bo lille 

(l-suppleant), sara strand (webredaktør). 

grafisk design: salomet grafik / mette salomonsen 

Forsideillustration: dina gellert 

tryk: Pe-offset 

indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med 

kildeangivelse. eftertryk af illustrationer ikke tilladt. 

deadline til dette nummer var 10. april. udgivelsesdato 

29. april. materiale til næste nummer, som udkommer 

10. juni 2013, skal være redaktionen i hænde senest 22. 

maj 2013. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement 

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris 

kr. 475. 

Deadlines 

nr. 04 deadline 22. maj udgivelse 10. juni 

nr. 05 deadline 21. august udgivelse 9. september 

nr. 06 deadline 25. september udgivelse 14. oktober 

nr. 07 deadline 30. oktober udgivelse 11. november 

nr. 08 deadline 4. december udgivelse 16. december 

dansk Forfatterforening 

strandgade 6, stuen, 1401 København K 

tlf.: 32955100 

Fax: 32540115 

tlf. tid: man-tors. 10-12 og 13-15. lukket fredag. 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Jo Hermann 

formand@danskforfatterforening.dk 

tlf. 28553895 

Jurist: anne Koldbæk 

ak@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: tirs.-tors.: 10-12 og 13-15 

Juridisk assistent: stud.jur. Jacob lau Pedersen 

jura@danskforfatterforening.dk 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

medlemsadministration m.m.: 

nena wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani Hughes 

sekretariatsleder og webredaktør: 

sara strand: ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: mai misfeldt 

tlf.tid: tors 10-12 og 13-15 



Bestyrelsen: 

Jo Hermann (fmd.), morten visby 

(næstform.), lise Bidstrup (kasserer), 

Frank egholm andersen, 

Flemming madsen Poulsen, 

sally altschuler, egon Clausen, lise 

Bostrup, anne-sofie lundingsørensen, 

martine noring og 

Karsten Bjarnholt. 

Gruppernes styrelser: 

s-gruppen 

anne-sofie lunding-sørensen 

(fmd.), anne-sofie@mail.dk, 

Cecilie rosdahl, lotte Petri, 

Christine tjalve, tomas lagermand 

lundme, anne Hjælmsø, Birte 

Kont. suppleanter: Johan ottosen, 

amdi silvesti, Harald Havsteenmikkelsen, 

eva gro andersen 

BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) 

lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ 

stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde 

Poulsen, Henrik nilaus, erik Christiansen, 

nanna gyldenkærne, Bodil 

molich og lene møller Jørgensen. 

suppleanter: irma Clausen og 

michele simonsen. 

L-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy 

lynn Brown (næstfmd.), Birgit 

Keller, Bo lillesøe, Knud steffen 

nielsen, ole Bundgaard, Pia valentin 

sørensen, rené rasmussen. 

F-gruppen (faglitteratur) 

www.faglitteratur.dk 

Frank egholm andersen (fmd.), 

egholm@postmesteren.dk., Birgit 

Knudsen (næstfmd. og kasserer), 

tlf. 22485893. Pia deleuran og 

Kaare øster (sekretærer). lise 

Bostrup, sigurd Kværndrup, lykke 

strunk. suppleanter: Jørn martin 

steenhold, søren thaae. 

DOF (Dansk Oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

morten visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, 

Kim lembek 

(næstfmd.), 

Bestyrelsesmedlemmer: ellen 

Boen, sanne Bertram, rasmus 

Hastrup, susanne Bernstein, ulla 

lauridsen. suppleanter: louise 

ravnild, sara Høyrup 

Kirsten vesterager (kasserer). morten 

visby, louise ardenfelt ravnild, 

sanne Bertram, ulla lauridsen. 

suppleanter: rasmus Hastrup og 

susanne Bernstein. 

Illustratorgruppen (sektion i 

BU-gruppen): 

Formand: martine noring 

www.illustratorgruppen.dk 

Kvindelige forfattere i DFF 

Birte Kont, tlf. 35358611, birtekont@ 

mail.tele.dk 

Seniorgruppen i DFF 

Formand: Henning Kirk, tlf. 

44485380, e-mail: kirk@dadlnet.dk 

næstformand: ivar g. Jonsson, tlf. 

33216543, e-mail: igj@mail.dk 

Haiku-gruppen 

Hanne Hansen, tlf. 35389531, 

h.hanne@webspeed.dk 


og 

poesibogen 

Den vigtigste beslutning 

i mit liv med ord 

er …? 

At holde fast i en tilværelse 

som oversætter 

gennem mange økonomisk 

trængte perioder; at 

beslutte, at lejlighedsvise 

finansielle kriser er mere 

spiselige end den harske, 

bitre ret, der udgøres 

af det såkaldt ordinære 

arbejdsmarked. Apropos 

ord: Jeg kunne i øvrigt 

godt tænke mig at udregne 

hvor mange ord, der 

er passeret ind gennem 

mine øjne i årenes løb. 

Nogle gange overvejer 

jeg at skifte fag, når …? 

Det overvejer jeg ikke – 

min kærlighed til sprog, 

ord og litteratur er simpelthen 

for stor. 

Den mest irriterende 

bog, jeg nogensinde 

har læst, er …? 

Jeg har været så uheldig 

og klodset, at jeg tidligere 

har læst flere gyserromaner 

af Dean Koontz. Jeg 

holder meget af et godt 

N 

Rasmus Hastrup er født i 1971 og cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab. 

Han har arbejdet som litterær oversætter på fuld tid siden 2006 og har været 

medlem af DOF’s bestyrelse siden 2012. 

gys, men den mand er vel 

nok den mest talentfattige 

forfatter, jeg har stiftet 

bekendtskab med. 

Den litterære genre, jeg 

mindst forstår, er …? 

Selvhjælpsbøger. Jeg får 

ondt i milten, når man 

prøver at ophøje almindelig 

sund fornuft til 

axiomatisk livsvisdom, 

punktopstillet for maksimal 

aha-effekt. 

Den fiktive person, jeg 

minder mest om, er …? 

En blanding af T.S. Garp 

og Bjørn fra ’Vi der valgte 

mælkevejen’ – aldeles 

uperfekt, for let at friste, 

men jeg prøver faktisk at 

gøre det så godt, jeg kan. 

’Verden ifølge Garp’ var 

i øvrigt den første ”voksenbog” 

jeg læste. Jeg var 

12, og fra da af vidste jeg, 

at jeg på en eller anden 

måde ville leve af og med 

litteratur. 

Den kollega, jeg helst 

vil gå på bar med, er …? 

Jeg kunne begynde med 

Foto: lotte JaCoBsen 

at mødes med mine søde, 

sjove og kloge kolleger fra 

DOF’s bestyrelse; senere 

skulle alle mulige andre 

herlige oversættere og litteraturfolk, 

deriblandt Oscar 

Wilde, Dorothy Parker og 

Charles Bukowski, støde 

til. Så skulle vi sprognørde 

og drikke cocktails og øl, 

til solen stod op. 

Hvis jeg kun måtte 

beholde én bog resten 

af mit liv, skulle det 

være …? 

‘The Complete Short 

Stories’ af J.G. Ballard. 

1200 sider fra den mest 

originale litterære fantasi 

nogensinde. 

Den bog, jeg helst vil 

forære væk som gave, 

er …? 

Det er en spændende 

kunst at finde den rigtige 

bog til den rigtige modtager. 

Mit forhold til e-bøger 

er …? 

Præget af lettere perpleks 

gensidig respekt. ·

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?