Anmeldt tilsyn. Kløverengen. januar 2011.pdf - Ishøj Kommune

Tilsynsrapport 

Ishøj Kommune 

Kløverengen 

Anmeldt tilsyn 

Januar 2011


Anmeldt tilsyn, Kløverengen Januar 2011 

Indhold 

1 FORMÅL MED TILSYNET ........................................................................................................... 2 

2 TILSYNETS VURDERING ............................................................................................................ 3 

2.1 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER ....................................................................... 4 

3 DATAGRUNDLAG .......................................................................................................................... 5 

3.1 OPLYSNINGER OM TILSYNET ...................................................................................................... 5 

3.2 OPLYSNINGER OM TILBUDDET ................................................................................................... 5 

3.3 OPFØLGNING .............................................................................................................................. 6 

3.4 FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING ......................................................................................... 7 

3.5 DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS .................................................... 8 

3.6 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD .......................................................... 17 

4 METODE ........................................................................................................................................ 21 

4.1 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE .............................................................................................. 21 

4.2 OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET ...................................................... 22 

4.3 TILSYNETS VARSLING .............................................................................................................. 22 

4.4 DEFINITIONER .......................................................................................................................... 22 

BDO KR 1



1 Formål med tilsynet 

I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16 er kommunalbestyrelsen 

forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, 

herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, 

omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. 

Formålet med tilsynet er: 

- At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, 

som kommunalbestyrelsen har truffet. 

- At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. 

- At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere 

problemer. 

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse 

mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. 

BDO KR’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningsli njer 

på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske 

forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgere/brugere/borgere 

og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes 

opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som 

personalets og borgere/brugeres vurdering heraf indgår ligeledes i tilsynet. 

Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår 

efter aftale med Ishøj Kommune ikke i BDO KR’s tilsyn. 

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende 

baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen 

til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses 

forventninger. 

BDO KR 2



2 Tilsynets vurdering 

Det overordnede indtryk af Kløverengen er, at der er tale om et særdeles velfungerende 

tilbud i både pædagogisk og organisatorisk henseende, hvor såvel ledelse som medarbejdere 

er optaget af faglig udvikling. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en nøje sammenhæng 

mellem stedets beskrevne pædagogik og praksis, herunder at stedets rehabiliteringsfilosofi 

afspejler sig i udsagn fra både ledelse, medarbejdere og borgere på Kløverengen. Det 

er tilsynets overordnede vurdering, at personalet tilrettelægger gode rammer for borgernes 

tryghed og trivsel. 

Den pædagogiske referenceramme udgøres af ’recovery’, som ligger til grund for den psykosociale 

rehabiliteringsindsats. Grundtankerne bag recovery om, at den enkelte kan generobre 

mening og håb i tilværelsen og i sidste ende komme sig over psykisk sygdom, er 

stærkt forankret i praksis. Det udmønter sig ved et konsekvent fokus på at tilskynde borgerne 

til at deltage i et aktivt socialt liv, herunder arbejde, fritidsaktiviteter mv. som led i at støtte 

den enkeltes forandringsproces. Tilsynet vurderer, at dette fokus på samfundsdeltagelse og 

social rehabilitering i høj grad underbygger den håb-opbyggende indsats. 

Personplaner fungerer som et værktøj til at understøtte den enkelte borgers personlige udviklingsmål. 

Derudover medvirker ydelseskataloger (pædagogiske planer) til at tilpasse hjælpen 

til den enkeltes aktuelle situation inden for områder som fx helbred og fritid. Det er tilsynets 

vurdering, at personplaner og ydelseskatalog tilsammen fungerer som dokumentationsredskaber, 

der sikrer progression, sammenhæng og kontinuitet i borgerens liv. 

I overensstemmelse med recovery og psykosocial rehabilitering som styrende princip, motiverer 

personalet borgerne til at deltage i aktiviteter og beskæftigelsestilbud. Personalet fremstår 

yderst reflekteret omkring effekten af at understøtte borgernes deltagelse i et socialt liv via 

forskellige former for beskæftigelse som fx køkkenet, caféerne og Firmaet. Tilsynet vurderer 

endvidere, at personalet støtter borgerne i sunde kost- og motionsvaner, herunder at motionsaktiviteter 

indgår som led i den sociale rehabilitering. 

Det er tilsynets vurdering, at borgerne har en høj grad af medindflydelse. Beboerrådsmøder 

giver mulighed for formel indflydelse, ligesom borgernes deltagelse i arbejdet med personplaner 

og evalueringer af ydelseskatalog understøtter en aktiv inddragelse af borgerne, som 

harmonerer godt med de overordnede målsætninger om medindflydelse og selvstændiggørelse. 

Tilsynet vurderer, at borgernes mulighed for at deltage i faglige temadage er en konstruktiv 

måde at skabe ligeværd mellem personale og borgere. 

Tilsynet vurderer, at omgangsformen er kendetegnet ved en respektfuld og ligeværdig sprogbrug, 

og at stedets principper om empatisk kommunikation efterleves i praksis. 

Der foreligger relevante procedurer og retningslinier for medicinhåndtering i form af kvalitetsstandarder, 

der detaljeret beskriver området. Tilsynet vurderer, at kvalitetsstandarderne udtrykker 

det grundige og systematiske arbejde, der finder sted i relation til medicinhåndtering. 

Personalet har fokus på at forebygge magtanvendelse, blandt andet via en fælles strategi om 

at trække sig i konfliktprægede situationer, samt anvende anerkendende kommunikation. Tilsynet 

vurderer, på baggrund af udsagn fra ledelse og medarbejdere, at Kløverengen har nedskrevne 

procedurer for indberetning af magtanvendelse og kendskab til lovgivningen på området. 

BDO KR 3



Det interne samarbejde fungerer godt og er kendetegnet ved kollegial støtte, faglig videndeling 

og åbenhed, ligesom tilsynet vurderer, at medarbejdernes oplever fælles ejerskab i 

forhold til udviklingstiltag og værdier. Ledelsen iværksætter, efter tilsynets vurdering, relevante 

tiltag med henblik på at sikre stabilitet i personalegruppen, blandt andet gennem 

et skærpet fokus på rekruttering og introduktionen af nye medarbejdere. Tilsynet vurderer 

endvidere, at ledelsen arbejder målrettet med at nedbringe sygefravær i personalegruppen. 

Tilsynet vurderer, at kompetenceudvikling og kvalitetssikring foregår som en integreret 

del af praksis, herunder gennem afholdelse af temadage, teammøder, koordinatormøder, 

supervision, MUS samtaler, kurser og konferencer. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at 

medarbejdernes kompetencer svarer til borgernes behov. Tilsynet anbefaler dog, at ledelsen 

afdækker medarbejdernes behov for at få mere viden om borderline lidelser. 

Hvad angår samarbejdet med eksterne parter vurderer tilsynet, at personalet arbejder på at 

løse de udfordringer, der knytter sig til det eksterne samarbejde med kommuner/ sagsbehandlere 

og psykiatrien. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at personalet formår at indtænke 

rehabiliteringsperspektivet i samarbejdet med eksterne parter, fx at handleplansmøder og 

psykiatrisk behandling foregår eksternt for at understøtte borgernes deltagelse i sammenhænge 

uden for Kløverengen. Tilsynet vurderer, at personalet samarbejder med pårørende i 

det omfang, den enkelte borger udtrykker ønske herom. 

Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at alle lokaler 

fremstår ryddelige, rengjorte og velholdte. 

2.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 1 

Bemærkninger 

1. Tilsynet bemærker, at en ny madordning træder i kraft pr. 1. februar 2011, på baggrund 

af borgernes utilfredshed med aftensmaden. 

Anbefalinger 

1. Tilsynet anbefaler, at Kløverengens gamle hjemmesider slettes fra internettet, således 

at det kun er Kløverengens nye hjemmeside, der er tilgængelig på internettet. 

2. Tilsynet anbefaler, at ledelsen afdækker medarbejdernes behov for at få mere viden 

om borderline lidelser. 

Påbud 

Ingen påbud. 

1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 

BDO KR 4



3 Datagrundlag 

3.1 Oplysninger om tilsynet 

Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 

18. januar 2010, kl. 9.00 – 15.00. 

Rundvisning 

Tilsynet blev vist rundt i Kløvervænget 72 og 84 af ledelsen. Derudover fik tilsynet fremvist 

aktivitetstilbuddene Café Hjerterum 3 og ”Firmaet”. 

Deltagere ved dialogmøder 

Ledere: Administrativ leder Kim Schørling og faglig leder Pia Dylov. 

Administrativ leder: uddannet pædagog og efteruddannelse som coach. Har fungeret 

som administrativ leder siden 2010 ifbm. organisationsforandringer. Ansvarsområder: 

bygning, statistikker, sygefraværssamtaler, ind- og udskrivninger og ad hoc opgaver. 

Faglig leder: uddannet afspændingspædagog og efteruddannelse som psykoterapeut. 

Ansvarsområder: faglig udvikling, supervision, kurser, temadage, cafeerne, ydelseskatalog, 

personplan, teammøder/personalemøder og arbejdsplaner. 

Medarbejdere: Tre medarbejdere; to pædagoger (begge teamkoordinatorer) og en ernærings- 

og husholdningsøkonom (kostkoordinator). Medarbejderne har arbejdet på 

Kløverengen mellem to og fire år. 

Borgere: Tre borgere, som har boet på Kløverengen mellem tre og seks år. Alle er repræsentanter 

i Beboerrådet, 

Tilsynsførende 

Lene Thorius (Specialkonsulent, Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og Lise Andrén Thomsen 

(Specialkonsulent, Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi). 

3.2 Oplysninger om tilbuddet 

Adresse 

Kløvervænget 72, 2665 Vallensbæk. 

Leder 

Administrativ leder: Kim Schørling 

Faglig leder: Pia Dylov 

Juridisk grundlag 

§§ 107 og 108 

Antal pladser 

I alt 40 pladser. 16 pladser i længerevarende botilbud (SEL § 108). 24 pladser i midlertidigt 

botilbud (SEL § 107). 

Antal afdelinger: 

Kløvervænget 72: Længerevarende botilbud efter SEL § 108. Primært for ældre borgere. 

Kløvervænget 84: Midlertidigt botilbud efter SEL § 107. Primært for yngre borgere. 

Job og Netværk: drives som aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter SEL § 104. 

Målgruppe 

Kløverengen er specialiseret til personer med svære sindslidelser. Fælles for borgerne i 

afdeling Kløvervænget 72 og 84 er, at de ofte har lange indlæggelser i behandlingspsykia- 

BDO KR 5



trien bag sig, og at de i hovedreglen har behov for medicinsk behandling i kombination 

med en psykosocial indsats. 

Kløvervænget 72: (§ 108): Et socialpsykiatrisk botilbud til 16 personer med svære sindslidelser 

såsom skizofreni i alderen 45-65 år ved indflytning. 

Kløvervænget 84: (§ 107): Et socialpsykiatrisk botilbud til 24 personer med sindslidelse i 

alderen 18-35 år ved indflytning. Svære sindslidelser dækker her oftest over skizofreni og 

personlighedsforstyrrelser samt medfølgende misbrug/ selvskadning eller behandlingsdomme. 

Som udgangspunkt strækker borgernes ophold sig maksimalt op til fem år, hvorefter de 

sluses ud til egen bolig. 

3.3 Opfølgning 

3.3.1 Opfølgning fra sidste tilsyn 

Data Opfølgning på bemærkning fra anmeldt tilsyn, foretaget af BDO KR, den 15. 

september 2009: 

Tilsynets 

vurdering 

1. Det bemærkes, at der samlet set er en forholdsvis stor personaleudskiftning 

på Kløverengen. Det anbefales derfor, at ledelsen fortsat holder 

fokus på rekrutteringsprocessen og nye medarbejderes introduktion 

på arbejdspladsen med henblik på at understøtte fastholdelsen af nye 

medarbejdere. 

Ledelsen oplyser, at der ud af en personalegruppe på 42 medarbejdere er 

sket en udskiftning på 13 medarbejdere, hvoraf tre er gået på pension. På 

baggrund af denne personaleudskiftning har ledelsen sat ekstra fokus på 

rekrutteringsprocessen/ ansættelsessamtaler, herunder at sikre, at ansøgere 

har kvaliteter og menneskesyn, der harmonerer med Kløverengens, og at 

ansøgerne har realistiske forventninger til de mange praktiske opgaver, der 

ligger i arbejdet. Det er ledelsens erfaring, at medarbejdere netop ofte begrunder 

deres ophør med for meget praktisk arbejde, ligesom flere nye 

medarbejdere fra hospitalspsykiatrien kan have svært ved at omstille sig til 

at arbejde i botilbud efter Serviceloven. 

For at understøtte fastholdelsen af nye medarbejdere har ledelsen udarbejdet 

et nyt introforløb, som sikrer en mere grundig introduktion til arbejdet 

med Kløverengens borgere. 

Tilsynet vurderer, at ledelsen har iværksat relevante initiativer i forhold til 

at fastholde medarbejdere i form af større opmærksomhed på at foretage 

en gensidig forventningsafklaring i forbindelse med ansættelsessamtaler, 

ligesom et nyt introforløb understøtter ambitionen om at fastholde nye 

medarbejdere. 

3.3.2 Opfølgning fra andre tilsyn 

Data Fødevarekontrollen har været på tilsyn, hvor Kløverengen fik tildelt elite- 

BDO KR 6



Tilsynets 

vurdering 

smileys. 

Brandtilsynet har gennemført brandtilsyn og givet Kløverengen en påtale 

om manglende brandalarm ved det udendørs grillområde. Leder er i færd 

med at afklare opsætning af en brandalarm ved grillområdet. 

I forbindelse med et revisionstilsyn fra Deloitte blev borgernes huslejebetaling, 

der foregår via PBS, drøftet – et punkt som borgerne også har udtrykt 

ønske om på beboerrådsmøder. 

Ingen kommentarer. 

3.4 Fysiske rammer og rundvisning 

3.4.1 Fysiske rammer og observation 

Data Kløverengen består af to afdelinger; henholdsvis Kløvervænget 72 og Kløvervænget 

84. 

Kløvervænget 72: etplansbyggeri fra 1998, som består at to fløje med mindre 

bodele. Byggeriet rummer 16 selvstændige lejligheder i størrelsen 32- 

38 kvm med eget toilet og bad. Fælles arealerne består af to fælles spisekøkkener 

og en fælles opholdsstue med tv. 

Kløvervænget 84: etplansbyggeri fra 2004, som består af fire fløje, der omkranser 

en have. To af fløjene rummer 24 selvstændige lejligheder á 34 

kvm. med eget toilet og bad. Derudover rummer bygningen mindre fællesarealer 

og køkkenfaciliteter. De to øvrige fløje rummer mødelokaler og 

administration. 

I tilknytning til Kløvervænget 84 er café, Caféen Hjerterum 1, placeret. Caféen 

er indrettet med funktionelt design; borde, stole, en bardisk og er lys 

og rummelig. Bag cafeens umiddelbare opholdsrum er der en intern café 

med borde samt cafeens køkken. 

Tilsynet observerer, at begge afdelinger er indrettede med møbler, billeder 

og planter, som tilsammen medvirker til at skabe en hjemlig og hyggelig 

atmosfære. Gangarealerne er godt udnyttede, og flere steder er der indrettet 

små hyggekroge til borgerne, fx et hjørne med sofa og spisebord, hvor 

tre borgere holder af at spise sammen i fællesskab. Uden for hver borgerlejlighed 

hænger navneskilte. 

Tilsynet observerer, at alle lokaler fremstår ryddelige, rengjorte og velholdte. 

Borgerne udtrykker tilfredshed med deres lejligheder. En borger fra Kløvervænget 

72 oplever, at hendes lejlighed er kold i vinterhalvåret og har fået 

installeret et varmeapparat. 

BDO KR 7



Tilsynets 

vurdering 

Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at 

fællesarealerne er godt udnyttede. De små hyggekroge på fællesarealer understreger 

personalets bestræbelser på at imødekomme individuelle løsninger 

og behov. Indretningen af caféen (Kløvervænget 84) fortjener ligeledes ros for 

sin gennemført hyggelige indretning. 

Tilsynet vurderer, at alle lokaler fremstår ryddelige, rengjorte og velholdte. 

3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 

3.5.1 Rammer for arbejdet 

Data Kløverengens rammer for arbejdet udgøres af Ishøj kommunes overordnede 

standarder for området, samt en intern virksomhedsplan, kvalitetsstandarder 

og en personalepolitik. 

Tilsynets 

vurdering 

Virksomhedsplan (2010): beskriver værdigrundlag, menneskesyn, rehabiliteringsfilosofi 

og visioner, samt kerneydelser og randydelser for begge 

boenheder. Virksomhedsplanen udarbejdes én gang årligt og indeholder 

forskellige mål. Udarbejdelsen af mål sker i samarbejde mellem medarbejdere 

og ledelse, og målene evalueres på en temadag ved årets afslutning. 

Ledelsen oplyser, at Virksomhedsplanens mål for 2010 blandt andet har 

været følgende; etablering af flere eksterne arbejdspladser, herunder realisering 

af en café uden for Kløverengen (Café Hjerterum 3), etablering af et 

større samarbejde med Socialpsykiatrien og nedlæggelse af fastnet telefoner. 

Målet om at udarbejde pjece om Kløverengen er endnu ikke realiseret. 

Som et nyt tiltag skal der udarbejdes lokale virksomhedsplaner med afsæt i 

den samlede virksomhedsplan. 

Kvalitetsstandarder: beskriver de ydelser, som borgerne modtager på Kløverengen. 

Formålet med kvalitetsstandarderne er at beskrive, begrunde og 

dokumentere Kløverengens kerneydelser, herunder sikre at de kontinuerligt 

stemmer overens med den enkelte borgers aktuelle behov. 

Personalepolitik: indeholder oplysninger om personalemæssige forhold, fx 

sygefravær, samt politikker og retningslinier, fx alkohol- og rusmiddelpolitik. 

Kløverengen har fået en ny hjemmeside. 

Tilsynet vurderer, at Virksomhedsplan, Personalepolitik og kvalitetsstandarder 

tilsammen skaber gode rammer for Kløverengens arbejde, tilsammen med 

Ishøj kommunes overordnede standarder. 

Tilsynet anbefaler, at Kløverengens gamle hjemmesider slettes fra internettet, 

således at det kun er Kløverengens nye hjemmeside, der er tilgængelig på internettet. 

BDO KR 8



3.5.2 Belægning 

Data Ledelsen oplyser, at Kløverengen har en belægning på 100 %, både i botilbuddet 

og på efterværnsdelen. 10 borgere står på venteliste til Kløvervænget 72, 

hvor der generelt er en lav udskiftning. 

Tilsynets Tilsynet har ingen kommentarer. 

vurdering 

3.5.3 Pædagogisk metode/referenceramme 

Data Den overordnede teoretiske referenceramme er Recovery, der bygger på 

en grundtanke om, at det er muligt ”at komme sig” på trods af en sindslidelse. 

Med det udgangspunkt søger personalet aktivt at understøtte forandringsprocesser 

hos borgerne, som kan tilføre ny mening og håb. 

Recovery tilgangen går hånd i hånd med et socialt rehabiliteringsperspektiv. 

Det betyder, at personalet målrettet søger at tilskynde borgerne til at 

deltage i et aktivt socialt liv, herunder arbejde, fritidsaktiviteter mv. som 

led i at støtte den enkeltes recovery proces. 

Ifølge medarbejderne indebærer den ”håb-opbyggende indsats”, at borgerne 

både generhverver mistede kompetencer og opnår nye kompetencer. 

Den sociale rehabilitering indebærer, at personalet tilskynder borgerne 

til at deltage i forskellige former for aktiviteter og beskæftigelse med det 

formål, at de ”træder ind i samfundet igen”, som en medarbejder formulerer 

det. Ifølge medarbejderne profitterer over halvdelen af borgerne af at 

deltage i interne og eksterne beskæftigelsestilbud. 

Medarbejderne fortæller, at der kan opstå angst og modstand i forhold til at 

komme ud i verden. Medarbejderne giver flere eksempler på vigtigheden af at 

støtte borgeren undervejs og tage små skridt hen imod en selvstændiggørelse, 

fx kan personalet i første omgang stå for transporten til et beskæftigelsestilbud, 

hvorefter borgeren selv står for transporten. 

Det konsekvente fokus på social rehabilitering medfører, at borgerne selv tager 

mere ansvar. Medarbejderne forklarer, at Kløvervænget 72dskiller sig fra 

flere lignende botilbud ved ikke ar arbejde ud fra et miljøterapeutisk udgangspunkt, 

hvor fokus ofte ligger på ADL træning, fx rengøring og madlavning. I 

stedet vægtes det sociale aspekt ved rehabiliteringen. Medarbejderne har 

erfaring med, at borgere i højere grad ”kommer sig” via deltagelse i sociale 

sammenhænge, og først herigennem får frigjort kræfter til at gennemføre ADL 

træning hen ad vejen. 

Ifølge medarbejderne er recovery og social rehabilitering en fasttømret pædagogisk 

tilgang på Kløverengen. Referencerammen har dog størst forankring i 

Kløvervænget 84, hvor der primært er yngre borgere, mens rehabilitering for 

borgere i Kløvervænget 72 i højere grad knytter sig til de plejemæssige behov, 

som den ældre målgruppe i Kløvervænget 84 har. 

Recovery perspektivet afspejler sig ligeledes i Kløverengens værdigrundlag, 

hvor de grundlæggende værdier: faglighed, ansvarlighed og respekt beskrives 

BDO KR 9



Tilsynets 

vurdering 

inden for en recovery terminologi. Værdigrundlaget indeholder tilmed en beskrivelse 

af Kløverengens menneskesyn, som tilsvarende bærer præg af grundtankerne 

bag recovery, herunder: ”at mennesker ønsker og evner at udvikle sig 

og derfor kan komme sig over psykisk sygdom”. 

Et centralt aspekt ved Kløverengens pædagogik er desuden, at personalet bestræber 

sig på at minimere institutionspræget. På den baggrund sker der en 

kontinuerlig revidering af institutionelle rutiner, som har til formål at minimere 

en institutionsidentitet og mindske skellet mellem beboere og personale. Fx 

deltager borgere nu på lige fod med personalet i faglige temadage, og nogle 

beboere er ansat i hhv. en pedelfunktion og som administrativ medarbejder på 

kontoret. Et andet eksempel er, at Kløverengens tidligere minibus er solgt, og i 

stedet er der købt to personbiler, som bruges til transport sammen med borgerne. 

Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme i form af recovery og 

social rehabilitering, er stærkt forankret i personalegruppen, og at personalet 

konsekvent anvender metoder, der understøtter referencerammen. I forlængelse 

heraf vurderer tilsynet, at medarbejdernes udsagn reflekterer stedets 

skriftligt formulerede værdigrundlag og menneskesyn. 

3.5.4 Pædagogiske planer 

Data Med til at styrke recovery indsatsen er anvendelsen af personplaner, der anvendes 

som dokumentations- og styringsredskab for borgernes individuelle 

rehabilitering. Personlige planer synliggør og understøtte den enkelte borgers 

personlige mål i recovery processen. 

Alle borgere får tilbudt hjælp og støtte af deres kontaktperson til at udfylde 

en personplan. Borgeren er som udgangspunkt hovedansvarlig og vælger 

selv, hvorvidt andre skal involveres i udarbejdelsen af indholdet i personplanen. 

Hensigten er, at borgeren selv skal anlægge retningen for eget liv 

ud fra de drømme og mål, som den enkelte finder relevant. Medarbejdernes 

rolle består i at understøtte processen med at opstille mål, herunder 

støtte borgeren i at blive bevidst om de problemstillinger, som kan gøre 

det svært at arbejde med målene. 

Personplanen indeholder oplysninger inden for områder som fx: uddannelse, 

beskæftigelse, boligforhold, fysisk og psykisk helbred, netværk og sociale 

relationer. Arbejdet med personplanen er opdelt i tre dele; 1) Borgeren 

samler erfaringer og viden om sig selv, herunder drømme og tanker om 

fritid, arbejde, helbred, netværk og fremtidsønsker. 2) Borgeren fastlægger 

nogle udviklingsmål og planlægger arbejdet med disse. 3) Borgeren medvirker 

til evaluering af de opsatte udviklingsmål. 

Borgerne oplever personplaner som et brugbart redskab til at arbejde med 

udviklingsmål. Ifølge en borger hjælper planerne til at udstikke en plan og synliggøre 

succesoplevelser i forhold til egne mål. Samtidig kan det være vanskeligt 

at håndtere, hvis udviklingen ikke går i den ønskede retning. 

Ydelseskatalogerne tages op på teammøder, hvor borgerens udvikling drøftes 

BDO KR 10



Tilsynets 

vurdering 

og evalueres. På teammøderne deltager kontaktperson, teamkoordinator, og 

borgeren, afhængigt af eget ønske. Flere af borgerne har erfaring med at deltage 

i gennemgang- og evaluering af ydelseskataloget til teammøder. 

Indhold og evalueringer i relation til ydelseskataloget indgår i handleplansmøder 

med sagsbehandlere omkring borgerens § 141 handleplan. 

Personalet anvender også ydelseskataloger til at understøtte borgerens 

udviklingsproces. Ydelseskataloger beskriver de ydelser, som borgerne tilbydes 

inden for følgende områder: ADL, psykisk og socialt funktionsniveau, 

hjælpemidler, helbred, færden uden for botilbuddet, beskæftigelse, kost og 

økonomi. 

Ydelseskataloget udarbejdes både internt af medarbejderne og i samarbejde 

med borgeren. Den enkelte borgers ydelseskatalog revideres hver tredje 

måned for at sikre, at beskrivelserne svarer til de aktuelle ydelser, som 

borgeren modtager. En borger har i forbindelse med evaluering af sit ydelseskatalog 

lavet ændringer i sine praktiske opgaver. 

Arbejdet er organiseret i en kontaktpersonordning for at sikre kontinuitet i 

borgerens liv. Kontaktpersonen koordinerer indsatsen i samarbejde med den 

mentor, som er tilknyttet den enkelte borger i forbindelse med beskæftigelsestilbud. 

Tilsynet vurderer, at personplaner fungerer som et brugbart værktøj til at 

understøtte den enkelte borgers personlige udviklingsmål. Samtidig vurderer 

tilsynet, at ydelseskataloger medvirker til at sikre kontinuitet og sammenhæng 

i indsatsen. 

3.5.5 Hverdag og aktiviteter 

Data I overensstemmelse med recovery som et styrende princip, motiverer personalet 

aktivt borgerne til at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge. Herigennem 

får borgerne nogle nye erfaringer og ressourcer, som kan skabe mening 

og håb i deres individuelle proces med ”at komme sig”. 

Køkkenet og cafeen fungerer som interne aktivitetstilbud, mens ”Firmaet” og 

”Café hjerterum 3” er eksterne aktivitetstilbud. Fælles for aktivitetstilbuddene 

er, at de drives af borgerne i Kløvervænget 84 samt eksterne dagbrugere og 

medarbejdere såsom kokke, håndværkere og pædagogiske medarbejdere. 

Det eksterne aktivitetstilbud Firmaet er indrettet i nogle gamle fabrikslokaler. 

Flere borgere har været med til at istandsætte værkstedsfaciliteterne som led i 

deres rehabiliteringsproces. Herfra kører personale og borgere ud til håndværksmæssige 

arbejdsopgaver lokalt. Seks - otte borgere arbejder aktuelt i 

Firmaet, hvor de samarbejder med personalet, der består af en tømrer, en 

smed og en maler. Aktuelt arbejder firmaet med at istandsætte et hus. 

En medarbejder fortæller, at beskæftigelsen i Firmaet giver borgerne en oplevelse 

af at have et rigtigt arbejde og mulighed for samvær med andre faggrupper. 

Medarbejderen beskriver borgernes beskæftigelse som et vigtigt led i 

BDO KR 11



Tilsynets 

vurdering 

deres rehabiliteringsproces. En borger, som arbejder i Firmaet fortæller, at han 

er glad for at lave håndværksmæssigt arbejde og har fået mod på at få et kørekort, 

så han selvstændigt kan komme rundt til de forskellige steder, hvor 

Firmaet udfører arbejde. 

Et andet eksternt aktivitetstilbud er Café Hjerterum 3, som er placeret i en 

sportshal. De borgere, der arbejder her, varetager alle opgaver i relation til 

tilberedning- og bestilling af mad for sportshallens brugere. Derudover laver 

de frokost og aftensmad til Kløverengens borgere. Borgerne arbjeder fem – 

otte timer dagligt i Café Hjerterum 3. Stillingerne er oprettet som beskyttet 

beskæftigelse, og derudover er der et samarbejde med kommunens Jobcenter 

om forskellige former for løntilskud til borgere, der kommer fra Jobcenteret. 

Køkkenet og caféen fungerer som interne aktivitetstilbud og benyttes af såvel 

borgere som udefrakommende gæster. 

Tilsynet taler med en borger, der arbejder i caféen og er glad for sit arbejde. 

Derudover er hun formand for stedets filmklub, som finder sted en gang om 

ugen, og har ca. 5-6 medlemmer. 

En anden borger fortæller, at han tidligere har arbejdet i køkkenet. Nu er han 

optaget af at spille musik et par gange om ugen i Kløverengens musikværksted. 

Pågældende borger har optrådt ved fælles arrangementer på Kløverengen. 

En tredje borger fortæller, at hun arbejder som administrativ medarbejder på 

kontoret, hvor hun blandt andet ordner løn, skriver breve til ansøgere mv. 

Borgerne fortæller, at de ofte tager på ture sammen med personalet, fx til 

stranden eller på en shoppingtur. De fremhæver det som positivt, at turene 

ofte kan ske spontant, og dermed, når de ”har lyst til at komme af sted”. 

Borgerne udtrykker generelt tilfredshed med deres hverdag og aktivitetstilbud. 

De oplever det som positivt, at personalet tilskynder dem til at deltage i aktiviteter. 

En borger formulerer det på den måde, at de har et godt livsindhold 

sammenlignet med udeboende borgere. 

Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes alsidige former for aktiviteter og beskæftigelse, 

som aktivt understøtter deres individuelle recovery proces. 

3.5.6 Medindflydelse og kommunikation 

Data Recovery tilgangen medfører en tiltro til den enkeltes iboende ressourcer 

og dermed også den enkeltes mulighed for at øve indflydelse på- og tage 

ansvar for egen hverdag og liv generelt. Understøttelsen af borgernes medindflydelse 

udmønter sig på en række områder i praksis. 

Borgernes sikres formel medindflydelse via rådsmøder, som afholdes ved 

behov. Ledelsen oplyser, at der kan gå op til et halvt år imellem beboerrådsmøderne, 

men at den formelle medindflydelse løbende sikres via borgerrepræsentanters 

deltagelse på MED møder. Derudover kan borgerne til 

enhver tid selv indkalde til møder ved behov. På beboerrådsmøder kan 

BDO KR 12



Tilsynets 

vurdering 

borgerne fremkomme med ønsker og forslag. Emner kan fx være: kost, 

husleje. Borgerne har ligeledes indflydelse på valg af kontaktperson og indflydelse 

på valg af nye medarbejdere, jf. borgerrepræsentant i ansættelsesudvalget. 

Personplanen er borgerens personlige arbejdsredskab og med til at sikre borgerens 

medindflydelse på eget liv og mål for fremtiden. 

Borgeren inddrager kontaktpersonen i den udstrækning at borgeren ønsker 

dette. Kontaktpersonen er opmærksom på borgens personplan som et arbejdsredskab 

mellem kontaktpersonen og borgeren – men det sker på borgerens 

præmisser, hvordan borgeren ønsker at inddrage kontaktpersonen. 

Borgerne medvirker desuden i evalueringer af deres ydelseskatalog. Det sker 

fast hver tredje måned. Inddragelsen sker dels inden ydelseskataloget revideres 

og dels gennem borgernes deltagelse i teammøder, hvor målsætninger og 

metoder omkring borgeren drøftes i personalegruppen. Det varierer, i hvilket 

omfang borgerne har lyst til at deltage i teammøder. I Kløvervænget 72 sker 

evalueringer typisk sammen med den enkelte borger, idet de fleste borgere 

ikke bryder sig om at deltage i større forsamlinger som teammøder. Flere borgere 

fra afd. B oplever det som positivt, at de har mulighed for at følge personalets 

drøftelser på teammøder. 

For at øge borgernes medindflydelse og mindske skellet mellem personale 

og borgere, har borgerne mulighed for at deltage i faglige temadage sammen 

med personalet. Herigennem får borgerne en større viden om- og 

erkendelse af deres sindslidelse, ligesom de oplever at blive behandlet på 

lige fod med personalet. Borgerne omtaler de fælles temadage meget positivt. 

Næste temadag (februar 2011) skal blandt andet handle om stemmehøring. 

Borgerne oplever at have den indflydelse, de ønsker, og tilkendegiver, at 

personalet generelt er gode til at imødekomme forslag. Fx fortæller en 

borger, at han har været med til at bestemme feriemål, temaer til fester, 

og at hans forslag om et musikstudie er blevet realiseret. En anden borger 

udtrykker tilsvarende generel tilfredshed, men anfører, at det kan gå lidt 

trægt med at føre ønskerne ud i livet, fx hendes ønske om at få et aflåst 

cykelskur. 

Tilsynet vurderer, at borgerne har en høj grad af medindflydelse og at personalet 

imødekommer forslag og ønsker fra borgerne. Beboerrådsmøder giver 

mulighed for formel indflydelse, ligesom borgernes deltagelse i arbejdet med 

personplaner og evalueringer af ydelseskatalog understøtter en aktiv inddragelse 

af borgerne. Tilsynet vurderer, at borgernes mulighed for at deltage i 

faglige temadage er en konstruktiv måde at give borgerne indflydelse på og 

skabe ligeværdighed mellem personale og borgere. 

3.5.7 Sundhed, kost og motion 

Data Ledelsen fortæller, at opøvelse af gode sundhedsvaner ikke udgør et mål i 

sig selv, men som regel opstår som en sideeffekt af det øvrige rehabilite- 

BDO KR 13



Tilsynets 

vurdering 

ringsarbejde, der finder sted. Erfaringen er, at interessen for motion fx 

kommer i takt med en borgers deltagelse i aktiviteter/beskæftigelse, etablering 

af netværk mv. 

Både ledelse og medarbejdere peger på vigtigheden af at gøre borgernes 

liv så lidt institutionspræget som muligt, hvilket ligger som en grundfilosofi 

bag fraværet af fx en fælles kostpolitik eller fælles motionsdag. 

Kostordningen på Kløverengen er, at dagens tre hovedmåltider tilberedes og 

indtages eller hentes i cafeen. I Kløvervænget 72 leveres maden til de borgere, 

der ønsker dette. Desuden findes der altid mad i køkkenet i den enkelte afdeling. 

Borgerne kan tilmelde sig til at være med til at forberede maden og bestemme 

menuen. 

Borgerne udtrykker tilfredshed med morgenmaden og frokosten. Derimod 

udtrykker de stor utilfredshed med menuen til aftensmaden. Kritikken går 

på, at aftensmaden er ensformig, ikke er velsmagende og generelt er af lav 

kvalitet. Derfor har borgerne foreslået en ny ordning, hvor maden skal tilberedes 

lokalt af personalet i stedet for at blive lavet centralt i Café Hjerterum 

3. 

Hertil oplyser ledelsen, at en ny madordning træder i kraft pr. 1. februar 

2011, på baggrund af borgernes utilfredshed med aftensmaden. 

Hvad angår motion, fortæller medarbejderne, at de har en ambition om at 

indføre flere motionsaktiviteter i hverdagen. I Kløvervænget 72 har Team 1 

opstillet et teammål om at støtte borgerne i at komme ud af huset tre gange 

om ugen for at dyrke motion som fx gymnastik, yoga og svømning. Hensigten 

er, at personalets deltagelse i aktiviteterne skal virke som en katalysator 

til at komme videre på egen hånd. 

I Kløvervænget 84 lægger medarbejderne også vægt på motion, fx i form af 

fælles løbeture og gåture, som både har et motionsaspekt men også et 

socialt aspekt. Generelt opfordres borgerne til at deltage i eksterne tilbud – 

igen med afsæt i et socialt rehabiliteringsperspektiv. 

Maden er generelt varieret, og der er altid mulighed for et et sundt tilvalg 

for at imødekomme borgere, der har behov for en særlig indsats, fx ved 

diabetes og svær overvægt. Ledelsen oplyser, at de ikke tilrettelægger særlige 

indsatser i forhold til overvægt, men at de har erfaring med, at deltagelse 

i samfundet/ aktiviteter fører til et anderledes selvbillede, herunder 

kan afstedkomme et ønske om at tabe sig. 

Tilsynet vurderer, at personalet støtter borgerne i sunde kost- og motionsvaner, 

herunder at motionsaktiviteter indgår som led i den sociale rehabilitering. 

Tilsynet bemærker, at en ny madordning træder i kraft pr. 1. februar 2011, 

på baggrund af borgernes utilfredshed med aftensmaden. 

BDO KR 14



3.5.8 Tryghed og trivsel 

Data Borgerne giver udtryk for at føle sig trygge og trives på Kløverengen. De begrunder 

deres tryghed med, at personalet er nærværende og altid yder hjælp 

og støtte ved behov. 

Tilsynets 

vurdering 

En af borgerne formulerer personalets opmærksomhed på borgernes trivsel på 

følgende måde: ”Der bliver holdt godt øje med én”. En anden borger fremhæver 

samtaler med personalet som en væsentlig årsag til hans bedring i løbet af 

opholdet på Kløverengen. Derudover tilskriver han sin trivsel/ bedring, at personalet 

aktivt støtter ham i at komme ud og opleve verden, og at personalet: 

”hele tiden bygger op til, at man skal kunne klare ting selv”. 

Medarbejderne fortæller, at der eksisterer en grundlæggende tillid mellem 

personale og borgere, som gør, at borgerne som regel kommer til personalet 

med deres problemstillinger. Generelt er personalet gode til at aflæse en borgers 

eventuelle mistrivsel og iværksætte handlinger. 

Tilsynet vurderer, at personalet tilrettelægger trygge rammer for borgernes 

trivsel, blandt andet gennem nærvær, støtte og individuelle samtaler. 

3.5.9 Seksualitet 

Data Medarbejderne fortæller, at de er opmærksomme på de udfordringer, der kan 

opstå i relation til borgernes seksualitet. I situationer, hvor en borger har været 

udsat for seksuelle overgreb i barndommen yder særligt kontaktpersonen 

relevant støtte og vejledning. 

Kløverengen har tidligere haft en seksualvejleder tilknyttet. Seksualvejlederen 

introducerede blandt andet Hjertedating, hvilket imidlertid ikke havde særlig 

interesse fra borgerne. 

Tilsynets Tilsynet vurderer, at personalet arbejder relevant med emnet seksualitet. 

vurdering 

3.5.10 Sprogbrug og omgangsformer 

Data Både medarbejdere og borgere tilkendegiver, at der eksisterer en positiv 

sprogbrug og omgangsform. Hvis en borger har det dårligt, kan sprogbrugen 

være negativ. I de situationer oplever borgerne, at personalet er gode til at 

gribe korrigerende ind. Medarbejderne fortæller om en situation, hvor nogle 

borgere blev uvenner, og hvor personalet måtte støtte de pågældende borgere 

i at lave en overenskomst for at løse konflikten. 

Tilsynet observerer en anerkendende og venlig tone mellem personale og borgere. 

Under rundvisningen møder tilsynet forskellige borgere, som ledelsen 

udveksler korte samtaler med. Situationerne efterlader et indtryk af, at personalet 

har et godt kendskab til den enkelte borger og viser dem stor opmærksomhed. 

Det er tydeligt, at der eksisterer respekt, samtidig med at der er plads 

til sjov og godmodige kommentarer. 

Empatisk og respektfuld kommunikation udgør et centralt princip i personalets 

indsats. I den sammenhæng foretager personalet en systematisk afdækning af 

BDO KR 15



Tilsynets 

vurdering 

borgernes forudsætninger for kommunikation ud fra forskellige parametre 

som; hvordan skal der kommunikeres/ hvornår skal kommunikationen finde 

sted/ hvor skal kommunikationen foregå og endeligt afklarer, hvem der skal 

inddrages i kommunikationen. Andre forhold af betydning for kommunikationen 

er den enkelte borgers kognitive forudsætninger, hukommelse og koncentrationsevne. 

På baggrund af den samlede afdækning af den enkelte borgers 

kommunikative forudsætninger, udpeges udviklingspunkter for både borgeren 

og medarbejderne, som skal medvirke til at optimere kommunikationen. 

Medarbejderne kommer med flere eksempler på empatisk, anerkendende 

kommunikation, fx i forhold til at forebygge konflikter/ magtanvendelse. 

Tilsynet vurderer, at der eksisterer en sprogbrug omgangsform med en respektfuld 

og ligeværdig sprogbrug, og tilsynet vurderer overordnet, at stedets 

principper om empatisk kommunikation efterleves i praksis. 

3.5.11 Medicinhåndtering 

Data Kløverengen har udarbejdet en omfattende beskrivelse af stedets kvalitetsstandarder, 

herunder beskrivelse af samtlige procedurer og retningslinier 

for medicinhåndtering. Kvalitetsstandarden beskriver uddybende de 

forskellige procedurer, der knytter sig til håndteringen af medicin; overførelse 

af medicin, opmåling, uddeling, støtte til selvadministration af medicin, 

samt indberetning af- og opfølgning på utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering. 

Tilsynets 

vurdering 

Kvalitetsstandarden for medicinhåndtering afspejler de ændringer, der er 

iværksat på området gennem de seneste år – alle med det formål at kvalitetssikre 

stedets medicinhåndtering. Et tiltag er aflåste medicinskabe, og at 

optællinger og kontroller er flyttet til separate lokaler i afdelingerne, så 

personalet har mulighed for at få ro til arbejdet. 

Hvert team har en medicinansvarlig medarbejder. Personalet håndterer 

ikke medicin for de fleste af borgerne. Det er derimod et mål for mange af 

borgerne (i afd. B), at de under opholdet selv bliver i stand til at dosere og 

indtage medicinen efter lægens anvisning, som led i rehabiliteringen. 

Personalet oplever generelt, at håndteringen af borgernes medicin sker på 

betryggende vis. 

Tilsynet observerer under rundvisningen, at en medicinansvarlig medarbejder 

er i færd med at udarbejde en statistik for utilsigtede hændelser i EKJ 

systemet. Pågældende medarbejder oplyser, at utilsigtede hændelser som 

oftest handler om glemt kvittering eller opmåling fra en anden medarbejder. 

Tilsynet vurderer, at der foreligger relevante procedurer og retningslinier for 

medicinhåndtering, og at stedet har stort fokus på at kvalitetssikre området. I 

forlængelse heraf er det tilsynets vurdering, at kvalitetsstandarderne udtrykker 

det grundige og systematiske arbejde, der finder sted i relation til medicin- 

BDO KR 16



håndtering. 

3.5.12 Magtanvendelse og konflikthåndtering 

Data Medarbejdere oplyser, at der ikke er forekommet en magtanvendelse siden 

foråret 2009. 

Tilsynets 

vurdering 

Ifølge medarbejderne medvirker deres strategi om at trække sig i konfliktprægede 

situationer (jf. voldspolitikken) til at undgå en optrapning af konflikter. 

Derudover peger de på deres løbende drøftelser af håndteringen af forskellige 

situationer og respektfuld kommunikation som medvirkende til at forebygge 

magtanvendelser. 

En Mappe ”Vold og trusler” indeholder procedurer for indberetning af magtanvendelse. 

Medarbejderne oplyser derudover, at de har kendskab til bekendtgørelsen 

for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 

Tilsynet vurderer, at personalet har fokus på at forebygge magtanvendelse, 

blandt andet via en fælles strategi om at trække sig i konfliktprægede situationer, 

samt anvendelse af anerkendende kommunikation. Tilsynet vurderer, at 

Kløverengen har nedskrevne procedurer for indberetning af magtanvendelse 

og kendskab til lovgivningen på området. 

3.5.13 Pårørende 

Data Medarbejderne oplyser, at samarbejdet med pårørende er begrænset. Det 

sker kun i de tilfælde, hvor en borger udtrykker ønske herom. Fx har personalet 

støttet en ældre kvinde i at reetablere kontakt til sin datter efter mange års 

adskillelse. 

Tilsynets 

vurdering 

Tilsynet vurderer, at personalet samarbejder med pårørende i det omfang, 

den enkelte borger udtrykker ønske om pårørendesamarbejde. 

3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 

3.6.1 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet 

Data Ledelsen oplyser, at der har været en relativt høj udskiftning i personalegruppen. 

Således er 13 medarbejdere ud af 42 medarbejdere holdt op i 

perioden 2009-2010. Heraf er tre gået på pension. 

Udskiftningen i personalegruppen begrundes dels med, at flere nye medarbejdere 

ikke har kunnet forenes med, at arbejdet indebærer meget praktisk 

arbejde. Dels har nogle nye medarbejdere haft svært ved at omstille sig fra 

at arbejde i Psykiatrien til at arbejde i et socialt tilbud med et andet værdigrundlag 

og menneskesyn. På baggrund af udskiftningen i personalegruppen 

har ledelsen sat ekstra fokus på rekruttering- og fastholdelse af nye 

medarbejdere, blandt andet ved at foretage en nøjere gensidig forvent- 

BDO KR 17



Tilsynets 

vurdering 

ningsafstemning i forbindelse med ansættelsessamtaler og ved at optimere 

introduktionen af nye medarbejdere. 

Sygefraværet har, ifølge ledelsen, også været en udfordring i løbet af 2010. 

Derfor har ledelsen stort fokus på området, herunder afholdelse af sygefraværssamtaler 

ved tredje sygefraværsperiode (fra en dag og opefter). Ledelsen 

oplyser, at sygefraværet ikke er arbejdsrelateret, hverken korttidssygdom 

eller langtidssygdom. Kun en enkelt medarbejder har begrundet sygefraværet 

i arbejdsmiljøet. 

Korttidssygefraværet ligger på 6 %, mens langtidssygefraværet ligger på 8,9 

% for 2010. Team 1 har haft et højt sygefravær gennem 2010, hvilket skyldes 

særlige udfordringer, herunder en del ældre medarbejdere, hvoraf tre 

er gået på pension. Derudover er en tidligere langtidssygemeldt medarbejder 

blevet opsagt. Baggrunden for et generelt højere sygefravær iTeam 1 i 

Kløvervænget 72 begrundes samtidig med, at borgerne her har et større 

fysisk plejebehov, som indebærer fysisk kontakt og dermed smitteoverførsel 

ved sygdom. 

Tilsynet får udleveret en statistik over korttids- og langtidssygdom for 

2010. 

Ledelsen iværksætter, efter tilsynets vurdering, relevante tiltag med henblik 

på at sikre stabilitet i personalegruppen, blandt andet gennem et 

skærpet fokus på rekruttering og introduktionen af nye medarbejdere. Tilsynet 

vurderer endvidere, at ledelsen arbejder målrettet med at nedbringe 

sygefraværet, blandt andet ved at afholde sygefraværssamtaler. 

3.6.2 Eksternt samarbejde 

Data Eksterne samarbejdsparter er kommuner/ sagsbehandlere og psykiatrien. 

I forhold til samarbejdet med kommuner oplever personalet udfordringer vedrørende 

borgerens § 141 handleplan. Det er Kløverengens erfaring, at sagsbehandlere 

sjældent møder op til handleplansmøder. Personalet imødekommer 

denne problemstilling ved selv at tage ud til de pågældende kommuner. At 

borgerne således kommer uden for Kløverengens rammer understøtter, ifølge 

medarbejderne, bestræbelserne om at afinstitutionalisere borgernes liv, samt 

harmonerer med stedets aktive politik om, at borgerne i videst mulig udstrækning 

skal tilbydes hjælp ude i samfundet. 

I forhold til samarbejdet med psykiatrien, ønsker personalet også her at 

tilbyde borgerne hjælpen ude i samfundet, dvs. at bringe borgeren hen til 

psykiatrisk behandling, frem for at en psykiater kommer til Kløverengen. 

Denne grundholdning harmonerer, ifølge personalet ikke med psykiatriens 

praksis om at komme ud til tilbuddet. 

Derudover har personalet oplevet udfordringer i forhold til samarbejdet 

med Psykiatrisk Center Glostrup omkring udskrivningsplaner og udskrivningskonferencer. 

Både ledelse og medarbejdere oplyser, at de arbejder på 

BDO KR 18



Tilsynets 

vurdering 

at forbedre samarbejdet. 

Tilsynet vurderer, at personalet arbejder på at løse de udfordringer, der 

knytter sig til det eksterne samarbejde med kommuner/ sagsbehandlere og 

psykiatrien. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at personalet formår at 

indtænke rehabiliteringsperspektivet i samarbejdet med eksterne parter, 

herunder at handleplansmøder og psykiatrisk behandling skal ske eksternt 

for at understøtte borgernes deltagelse i sammenhænge uden for Kløverengen. 

3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation 

Data Ifølge ledelsen er det interne samarbejde velfungerende og efter en periode 

med flere udfordringer, samarbejder Team 1 i Kløvervænget 72 nu godt 

som team igen. 

Tilsynets 

vurdering 

Ledelsen oplyser, at de arbejder ud fra værdibaseret ledelse og dermed har 

en ambition om at skabe en fælles kultur og værdigrundlag i organisationen 

som helhed. 

Medarbejder giver tilsvarende udtryk for at opleve et velfungerende internt 

samarbejde, præget af kollegial støtte og faglig videndeling. Teammøder 

og temadage, samt ledelsens opbakning og faglige inspiration fremhæves 

som elementer, der skaber dynamik i samarbejdet. 

Medarbejderne oplever et godt samarbejde med ledelsen omkring udviklingstiltag, 

herunder at ledelsen sikrer fælles ejerskab i personalegruppen 

ved at ansvarliggøre medarbejderne i forhold til at implementere udviklingstiltag. 

Ifølge medarbejderne medvirker de faglige udfordringer fra ledelsen 

til at reviderer rutiner og undgå traditionel tænkning, ligesom de 

fremhæver det positive i at arbejde ud fra fælles værdier og kultur. 

Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde fungerer godt og er kendetegnet 

ved kollegial støtte og faglig videndeling, ligesom det er tilsynets vurdering, at 

medarbejdernes udsagn om fælles ejerskab i forhold til udviklingstiltag og en 

fælles kultur understøtter den værdibaserede ledelsesform. 

3.6.4 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold 

Data Personalepolitikken beskriver politikker og administrative instrukser omkring 

arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold fx omkring trusler og vold, kriser mv. Der er 

en Sikkerhedsgruppe med en fastlagt mødestruktur. 

Personalet oplever, at der er et godt arbejdsmiljø, hvilket blandt andet tilskrives 

åbenhed og ledelsesmæssig opfølgning på problemstillinger. 

Der er senest udarbejdet en APV undersøgelse i 2008. En ny APV undersøgelse 

skal finde sted i 2011 i forbindelse med afholdelse af en temadag. Hertil oplyser 

ledelsen, at de for nylig har deltaget i en arbejdsmiljøuddannelse for ledere, 

og at de her fik ”credit” for deres måde at udarbejde APV på. 

Ifølge ledelsen medførte den seneste APV blandt andet en større forståelse for 

BDO KR 19



Tilsynets 

vurdering 

overholdelse af arbejdstidsbestemmelser blandt medarbejderne. Derudover 

førte den til nogle ændringer i forhold til medicin (flytning af medicinskab for 

at sikre arbejdsro ved dosering af medicin), samt anskaffelse af nye miljøvenlige 

rengøringsartikler. 

Personalet oplever generelt gode sikkerhedsforhold. Særlige ting tages op i 

supervision eller via rekvirering af timer hos Falck Healthcare og Ambulancetjenesten. 

Personalet har kun oplevet en enkelt episode med truende adfærd 

fra en borger. 

Hvad angår brandsikkerhed, har Kløverengen haft brandtilsyn i 2010. 

Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt arbejdsmiljø, blandt andet i kraft af 

åbenhed og ledelsesmæssig opfølgning på problemstillinger. 

3.6.5 Kompetenceudvikling og kvalitetssikring 

Data Kompetenceudvikling foregår overvejende gennem interne kurser med 

brug af eksterne undervisere, fx i forbindelse med temadage, der afholdes 

fire-seks gange årligt. Næste temadag finder sted i februar og handler om 

stemmehøring. Ledelse, medarbejdere og borgere udtrykker enstemmigt, 

at temadagene udgør en god platform for sparring og udvikling for både 

borgere og personalets vedkommende. 

Tilsynets 

vurdering 

Derudover sker kompetenceudvikling gennem teammøder, der afholdes 

hver anden uge og koordinatormøder, der afholdes hver anden måned. 

Supervision finder sted en gang om måneden. En psykolog fungerer som 

supervisor. Derudover er tilknyttet en medsupervisor, som har en selvoplevet 

erfaring med skizofreni. Til cafeteamet anvendes en ekstern socialrådgiver 

som supervisor. 

Endelig gennemfører ledelsen MUS samtaler en gang årligt. 

Medarbejderne oplever generelt, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling 

på stedet. Dels gennem de nævnte fastlagte tiltag og dels gennem 

deltagelse på kurser og konferencer. Det står beskrevet i Personalepolitik, 

hvordan medarbejderne kan søge om kompetenceudvikling. 

Ifølge ledelsen har personalegruppen stor interesse for at udvikle sig og 

føre nye idéer ud i livet. Det er i stigende grad personalet, og i nogle tilfælde 

borgerne, der kommer med nye ideer til udvikling af Recovery metoden. 

Fx var det en medarbejders idé, at borgerne skulle have mulighed for at 

deltage i temadage. 

Tilsynet vurderer, at kompetenceudvikling og kvalitetssikring foregår som en 

integreret del af praksis, herunder gennem afholdelse af temadage, teammøder, 

koordinatormøder, supervision, MUS samtaler, kurser og konferencer. 

3.6.6 Sammenhæng mellem kompetencer og behov 

Data Ledelsen vurderer generelt, at medarbejderne er dygtige og har kompetencer, 

BDO KR 20



Tilsynets 

vurdering 

4 Metode 

der matcher målgruppens behov. 

Personalegruppens sammensætning er afstemt efter de forskellige borgergruppers 

behandlingsbehov i henholdsvis Kløvervænget 72 og 84. I Kløvervænget 

72, hvor borgerne har et større plejebehov, består personalegruppen 

derfor af medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. 

Dog anfører ledelsen, at der er behov for at tilføre mere viden om de handlemønstre, 

der kendetegner en psykisk lidelse som borderline. Medarbejderne 

vurderer i lighed hermed, at særligt Team 2, som består af en relativt ny personalegruppe, 

kunne have behov for mere viden om borderline. 

Ledelsen fortæller endvidere, at medarbejdere med baggrund i socialpsykiatrien 

og andre botilbud med større fokus på ADL træning, ofte har behov for at 

tilegne sig nye kompetencer, herunder integrere rehabiliteringsperspektivet i 

deres tænke- og handlemåde. 

Medarbejderne vurderer, at de er gode til at udnytte hinandens kompetencer 

internt i de forskellige teams. 

Tilsynet vurderer, at der overordnet set er en god sammenhæng mellem medarbejdernes 

kompetencer og borgernes behov, herunder at personalets socialfaglige 

kompetencer i Kløvervænget 72 matcher opgavens art. 

Tilsynet anbefaler, at ledelsen afdækker medarbejdernes behov for at få mere 

viden om borderline lidelser. 

BDO KR’s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig 

med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens § 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger 

lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observ ation, 

som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet 

billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler 

om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, sty rker 

og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser 

af faktuelle fejl. 

4.1 Tilsynets tilrettelæggelse 

Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: 

Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere 

undervejs, og/eller at observere det sociale liv 

Dialog med Ledelsen /ledelse 

Dialog med medarbejdere 

BDO KR 21



Dialog med borgere 

Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 

4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet 

Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder 

eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom 

oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete 

tilsyn. 

4.3 Tilsynets varsling 

Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fem uger før gennemførelse. Endvidere 

har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet 

drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne 

på tilbuddet. 

4.4 Definitioner 

Bemærkninger 

Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. 

Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være 

opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende 

og/eller informerende karakter. 

Anbefalinger 

Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor 

bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage 

stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke 

handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen 

ikke er fulgt. 

Påbud 

Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig 

handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger 

fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 

BDO KR 22

Anmeldt tilsyn. Kløverengen. januar 2011.pdf - Ishøj Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?