Modernisme - Maleriets fornyelse 1908-41 - Aros

Modernisme
– Maleriets fornyelse 1908-41
Modernisme - Maleriets fornyelse 1908-
1941 kan opleves på ARoS i perioden 30.
marts til 26. august 2012.
Særudstillingen er baseret på en mangeårig
forskning foretaget af dr. phil.
Lennart Gottlieb.
!
I slutningen af 1800-tallet havde rækken
af nye gallerier, museer, tidsskrifter og
forlag skabt et solidt grundlag for national
og international spredning af datidens
samtidskunst.
Svend Johansen: De ufordragelige Pokerspillere
(1918)
!
Personerne i billedet De ufordragelige Pokerspillere
er forsynet med meget små fødder
og for Salomonsen var dette et tydeligt tegn
på en dysmorfismeramt kunstner.
? Hvordan vil du beskrive stemningen i De
ufordragelige Pokerspillere?
Hvad er figurernes indbyrdes forhold?
Hvordan vil du karakterisere det rum,
figurerne opholder i?
Dansk modernistisk maleri står som en af de mest farverige
perioder i nyere dansk kunst. ARoS ejer flere af periodens
hovedværker som nu sættes i spil med den aktuelle særudstilling:
Modernisme – Maleriets fornyelse 1908-1941.
Gennem 10 tematiske nedslag går særudstillingen tæt på udviklingen
af periodens nye, danske maleri. Udstillingen viser
kunstnernes inspirationskilder, deres tanker og ambitioner for
arbejdet med maleriet og dets kunstneriske virkemidler.
Kunstens krig
Parallelt med 1. Verdenskrig (1914-18) kæmpede de danske
kunstnere om en anerkendelsen af kunstens nye sprog.
Herunder var læge og professor Carl Julius Salomonsen
centrum for stor kunstnerisk opstand, da han bragte den
såkaldte Dysmorfisme-teori på banen.
I 1919 holdt han sit foredrag Smitsomme Sindslidelser før
og nu med særligt Henblik på de nyeste Kunstretninger. Her
hævdede han, at årsagen til de fordrejede virkelighedsgengivelser
blandt modernistiske kunstnere, slet og ret skyldtes
en smitsom sindslidelse, som de danske modernister havde
pådraget sig i kontakten med bl.a. franske malere.
Salomonsen så en stor national fare ved denne sindslidelse,
som tilsyneladende styrede den angrebne kunstner i retning af
at dyrke det vanskabte og hæslige. Han krævede derfor, at den
modernistiske kunst blev fjernet for ikke at viderebringe smitten.
Mens Salomonsen havde travlt med at udpege de forskellige
kunstneriske forvrængninger som tegn på den dysmorfistiske
sindslidelse, skabte Harald Giersing bevidst en række kunstneriske
provokationer rettet specifikt mod Salomonsens tese.
folkeskole og gymnasie
!
ARTiFAKTi
Inspirationsmateriale for
Årene op mod det 20. århundrede er kendetegnet
ved en demokratisering af kunsten og dermed
også en frisættelse af kunstnerrollen.
Med 1880’erne og 90’ernes naturalistiske og
realistiske motiver som trinbræt, førte de danske
modernister maleriet længere ind i dets verden af
kunstneriske virkemidler: en verden med fokus på
virkningsfulde former, farver, linjer og rum.
“
Harald Giersing gjorde sig til en af Salmonsens
mest aktive modstandere. og skrev bl.a. i 1919 i
en artikel i Politiken: ”Et Kunstværk har sine egne
Love, som ikke falder sammen med Forbilledernes”.
Kunstneren er ”suveræn og gør bedst i
intet Hensyn at tage til, hvad Professor Salomonsen
eller andre muligvis kunne mene om hans
Pligter i den ene eller den anden Retning”
? Giersings provokation over Salomonsens
dysmorfisme-teori udmundede bl.a. i billedet:
Aladdins henrykkelse i vidunderhulen. Hvori
ligger det moderne og provokerende i forhold til
skildring af rum, lys og figur?
Harald Giersing: Aladdins henrykkelse i vidunderhulen
(1919l)

?
Hvordan vil du karakterisere forholdet
mellem linje, flade, farve og materialer i
Lundstrøms billeder Komposition (1917) og
Stilleben (1917)?
?
I årene 1917 frem til 1920’erne var Vilhelm
Lundstrøm den mest radikale, danske billedkunstner.
Hvilke elementer i hans billeder
røber inspirationen fra Picasso eller Braque?
Hvad er den kompositoriske vinding i forhold
til etablering af lys, skygge, rum og dybde i
det alternative materialevalg i Lundstrøms
papkassebilleder?
Hvordan tror du, disse kunstværker blev
modtaget af datidens kunstpublikum?
?
Gå sammen to og to og vælg et billede fra
særudstillingen. Den ene af jer skal være
fortaler af Salomons tese om dysmofisme
mens den anden forsvarer de modernistiske
kunstnere. Argumenterer for og imod
form og indhold i den modernistiske kunst.
Jens Adolf Jerichau: Elskov (1915)
?
Hvilken betydning har det påmonterede
avisudklip i Lundstrøms Stilleben (1917) for
billedets samlede komposition?
Hvad vil Lundstrøm fortælle om kunstnerrollen
med dette nøjeudvalgte avisudklip?
På hvilken måde kommer de inspirationskilder,
Jerichau nævner i citatet fra 1916 til
udtryk i hans billeder?
Kubisme og modernitet
Et fællestræk ved de modernistisk orienterede danske kunstnere
var bl.a. interessen for malerne Pablo Picasso (1881-1973),
George Braque (1882-1963) og Paul Cezanne (1839-1906).
Ikke desto mindre er det først omkring 1917 at denne kunstneriske
retning, som kaldes kubisme, for alvor præger de danske
malere. Om dette skriver eksempelvis Vilhelm Lundstrøm at det
kubistiske formsprog var ”noget, der bogstaveligt talt laa i Luften
i de Aar, da jeg begyndte, og som brød frem overalt, hvor der
i det hele taget var unge Malere, der havde noget på Hjerte”
(citat: Vilhelm Lundstrøm, 1939).
Sideløbende med spor af
kubistiske former fandt
en række moderne motiver
vej ind i den danske
malekunst.
Her er Harald Giersings
Fodboldspillere. Sophus
header (1917) et godt
eksempel på et kunstværk,
der forholder
sig til den moderne
massekultur : Dels i form
Harald Giersing: Fodboldspillere. Sophus header
(1917)
af fodboldspillet som motiv og dels i form af den fotografiske
avisgengivelse, Giersing brugte som forlæg. Men holdt op imod
tidens toneangivende malere i Paris, arbejdede de danske
kunstnere bemærkelsesværdigt lidt med billeder specifikt af
den moderne storby og det moderne liv i det hele taget.
Tradition, kærlighed og død
Den danske modernisme er ikke kun nybrud. Den rummer også
også en moderne dialog med traditionen. Inspireret af noget
så klassisk som renæssancen og barokkens mestre, malede
Jens Adolf Jerichau og Edvard Weie eksempelvis en række
kompositioner med mytologiske og symbolske motiver.
Jerichau lader inspirationskilderne stå tydeligt nævnt, når han
i 1916 tilkendegiver overfor en journalist: ”Jeg har ikke lært
noget som helst af Cézanne, og jeg vilde have malt, som jeg gør,
selv om Cézanne aldrig havde eksisteret. Jeg har kun lært af
Rafael, Michelangelo, af de primitive og naive, Ægypterne, Perserne.
Og det jeg arbejder med er Liniens Rytme, Bevægelsen i
Linien, jeg vil have frem. Jeg elsker de store Linier”.
(Citat: Jens Adolf Jerichau i et interview, 1916).
!
Den private Tetzen-Lund samling åbnede i 1917
og gjorde dermed sine progressive indkøb af
fransk kunst tilgængelige for de danske kunstinteresserede.
Særligt Picasso og Braque er kendt som kubismens
fædre.
?
Tæl de forskellige nuancer af blå, som du kan se i
billedet Fodboldspillere. Sophus header og navngiv
farverne. Dit øje vil sandsynligvis kunne se flere
nuancer, end dem du har betegnelser for.
I det omfang det måtte være nødvendigt, kan du selv
finde på supplerende navne til de mange forskellige
nuancer.
Hvilke virkemidler benytter Giersing for bedst
muligt at udtrykke fodboldspillets kraft, kamp og
dynamik?
!
Forlægget til Fodboldspillere. Sophus header
fandt Giersing i Ude og Hjemmes billedserie fra
landskampen mod Sverige, 3. juni 1917.
Den ”Sophus”, Giersing refererer til i billedets titel,
henviser til den landsholdshelten Sophus Nielsen
– også kendt under tilnavnet ”Sophus Krølben”.
? Placer fire udvalgte, danske eksempler fra
særudstillingen på en skala fra sammenhængende/
genkendeligt motiv i den ende og opsplittet motiv i
den anden ende.
? Vilhelm Lundstrøm: Stilleben (1917)

?
Find fortællingen om Zeus og Danae på nettet
og sammenlign med Naurs billede. På hvilke
måder er der uoverensstemmelse med den
mytologiske fortælling?
Hvis Naur havde haft den kunstneriske frihed
til at skildre, hvad han ville, hvad tænker du
så, han ville have navngivet sit billede?
! Først i 1969 blev billedpornografien frigivet,
og det var nu ikke mere nødvendigt at pakke
sexuelle scener ind i mytologiske titler.
!
Et stilleben er en opsætning af udvalgte
genstande – oftest dækkede borde, frugter,
blomster og andre mere eller mindre livløse
genstande.
Stilleben kan oversættes til ”stille liv”. Fra
den franske betegnelse ”nature morte” vil
den danske oversættelse lyde: ”død natur”.
?
Hvad tror du, de modernistiske malere søgte
at udforske, når de gang på gang valgte
stilleben som et af deres favoritmotiver?
“ ”Fra nu af [skal] et Billede opbygges af
lutter Farveklange, logisk afledt af Billedets
Grundakkord i Dur eller Mol, indbyrdes
virkende ved deres Kontrast og Præsision”
(citat: Edvard Weie, 1925)
? Hvordan vil du beskrive Giersings skildring
af pigen i Ung Dame i lyseblåt?
Hvilke træk gør det til et portræt?
Hvilke elementer gør det til en abstraktion?
Harald Giersing: Ung Dame i lyseblåt
(1918)
I de første årtier af det 20. årh.
var det stadig utænkeligt at
afbilde anstødelige scener i kunsten.
Derfor blev sexuelle scener
pakket ind i referencer til den
klassiske mytologi. Eksempler på
dette ser vi bl.a. hos Jerichau og
Weie men også hos Albert Naur,
som i billedet Zeus og Danae
(1914).
Albert Naur: Zeus og Danae (1914)
Farvens forenkling
Forenkling var et af målene for de danske, modernistiske
malere. Formerne blev gengivet som store flader med brede
penselstrøg. Linjer blev reduceret til få, store linjer. Rummet
blev forenklet med ophævelse af perspektivet og endeligt blev
farven reduceret til nøje udvalgte farvetoner.
Karl Isakson: Opstilling med Appelsiner og
Påskeliljer (1911)
Mange af modernisterne
udviklede sig ligefrem til
dygtige kolorister, for hvem
farven var selve kernen
for deres modernistiske
udfoldelse.
Karl Isakson og Edvard
Weie så brugen af rette
farver i rette sammensætninger
som vejen til en
nærmest religiøs fuldkommenhed.
Den særegne brug af farver som middel til skabelse af det
rette billedlige indhold, placerede Sigurd Swane som den mest
avanceret, danske kolorist.
De koloristiske malere skævede
til de samtdige kunstnerkolleger i
Frankrig, Tyskland og Holland og
afprøvede intuitivt farvernes mulige
virkning i de valgte motivkredse.
Portrættets abstraktion
I kølvandet på den voksende udbredelse af fotografiet i slutningen
af 1900-tallet, havde maleriet fået mulighed for at fokusere
på andre maleriske aspekter end den klassiske, nøjagtige gengivelse
af det ønskede motiv. Som Giersing skriver i din dagbog
i 1919: “Den der elsker Detailer, mangler Sans for Skønhed”.
! Da Zeus og Danae skulle udstilles i Kunstforeningen
i København, blev værket censureret.
På trods af sin mytologiske titel, havde Naur tilsyneladende
overskredet grænsen for sømmelighed, der
stadig prægede den kunstneriske ytringsfrihed.
? Zeus og Danae var tilsyneladende for pågående og
sexuelt orienteret til at blive udstillet i Kunstforeningen
i København.
Hvornår bliver kunst for direkte pågående for dig?
!
Weie satte forskellige regler op for det modernistiske
farvemaleri. Bl.a. skulle farven sættes op på
den rene bund – altså som klare flader på det rene,
hvide lærred.
? Find Isaksons billeder: Opstilling med Appelsiner og
Påskeliljer med Siddende model .
Se nærmere på former, farver, flader, linjer og
målemåde.
Hvordan vil du karakterisere den maleriske udvikling,
Isakson her er gennemgået?
“ ”Van Gogh har malet sin køkkenstol så storartet og
gribende, at jeg var nær ved at få tårer i øjnene, da jeg
så det” , skrev Karl Isakson i et brev til sin mor.
?
Komplementærfarver, er de farver, der ligger
overfor hinanden i farvecirklen - og som derved
giver hinanden størst muligt kontrast og størst
muligt liv.
Udvælg et af Isaksons stilleben-billeder og find
eksempler på brugen af farvekontraster.
Hvad gør brugen af kontrastfarver ved vores
samlede oplevelse af motiver?
“ Flere af de modernistiske malere fandt inspiration
hos de franske malere. Paul Cezanne, som i særdeleshed
var blandt favoritterne, har i 1921 udtalt:
”Man maler ikke sjæle. Man maler kroppe”.

?
Hvordan optræder menneskefigurerne hos
de forskellige modernistiske malere? Er de
fremstillet som aktive eller passive - som
besjælede personer eller som æstetiske
objekter?
! Nyskabelse og omskabelse var kernen i det
modernistiske maleri.
Fotografi og maleri har hver sine fordele. Indenfor portrætkunsten
giver fotografiets mekaniske fastfrysning mulig-hed for at
skildre den portrætterede i det nøjagtige øjeblik.
Men fotografiet har til gengæld
sine begrænsninger: netop i kraft
af disse objektive registreringer
kan det ikke fortælle om det,
der ikke umiddelbart er synligt. Det
kan maleriet til gengæld. Og de
modernistiske malere beviste,
hvordan man ved brug af farver
kunne trænge ind i individuelle
Olaf Rude: Portræt af Maleren Niels Bjerre
karakterskildringer.
?
Hvad kan du fortælle om maleren Niels Bjerre på
baggrund af Olaf Rudes portrætbillede: Portræt af
Maleren Niels Bjerre (1940)?
! Isakson brød sig generelt ikke om at male, når der
var andre til stede. Derfor malede han også kun få
portrætter.
? Hvordan vil du forklare det modernistiske
(1940)
Forestil dig, at en kunstner skulle gengive et portræt
af dig efter modernismens forskrifter om forenkling
udsagn om at ”maleriet ikke skulle ligne –
af former, flader og farver.
det skulle være”?
Hvilke fysiske træk skulle fremhæves som særligt
Hvilke udfordringer giver det til portræt-
kendetegnende for dig?
maleriet som genre i forhold til portrætbilleder
f.eks. i guldalderen?
Hvilke farver kendetegner dig som person?
!
Vej gennem skov er Weies
bud på et modernistisk, rent
landskabsmaleri i monumental
størrelse. På samme tid er det
en formidling af en moderne
naturfølelse omsat til maleri.
?
I flere tilfælde malede en kunstner som Weie
ovenpå kasserede billeder.
Gå på jagt i hans malerier og find mulige
afsløringer af denne form for genbrug.
“ Om tilblivelsen af sine landskabsmotiver
udtalte Rude, at han lod sine kompositioner
bygge op "alene som et Forhold mellem
Linjer og Farver, der udvikler sig over Fladen
efter deres egne Love i et system af Planer
og Masser, der har Indhold, Betydning,
Stemning i sig selv, i deres Balance, i deres
Rhytme" (citat: Olaf Rude, 1918).
Landskab, konstruktion og maleri
Omkring slutningen af 1800 var mange europæiske malere
under indflydelse af den franske impressionisme. Herhjemme
er Theodor Philipsen samt gruppen af Skagensmalere og
Fynboere eksempler på disse strømninger. Her var dyrkelsen af
friluftsmaleriet en måde at sætte sig i stand til at fange lysets
og luftens øjeblikkelige indvirkning på motiverne.
Edvard Weie: Vej gennem Skov (ca. 1932)
Anderledes forholdt det sig med
de efterfølgende modernistiske
malere, der var aktive i
1908-41. I kraft af deres fokus
på motivernes kompositoriske
muligheder fremfor det umiddelbart
sete, foregik den maleriske
proces oftest indenfor i
malernes atelier.
Størstedelen af malerne havde i deres unge kunstner år prøvet
kræfter med landskabsbilleder. Men i kølvandet på tidens
nyeste, franske forbilleder fra den moderne storby Paris havde
landskabsmaleriet i det hele taget ikke ligefrem førsteprioritet,
når de danske modernister skulle vælge motiver.
Først omkring 1914-15 synes disse yngre, danske malere at have
fundet opskriften på en passende modernisering af landskabsmaleriet:
en kombination af guldalderens traditionelle landskabsmotiver
med Cezannes moderne malemåde. Resultatet var
maleriske kompositioner sammensat af skarpe farveflader sat
op mod hinanden og en forenkling af landskabets dele til simple
linjer og konturer.
Ironi og Melankoli
Revisionen af modernismen fandt også vej til de danske kunstnere.
Hen over sommeren 1919 ebbede de vilde modernistiske
?
!
Rude og Isakson tog begge ophold på Bornholm for
en periode for at male landskaber. Her var det ikke
så meget det topografiske, de fandt interessant men
snarere lyset og de udfordrende farvesammensætninger.
Isakson havde efter sigende altid reproduktioner af
Cèzanne med sig, når han malede på Bornholm.
?
Sammenlign Rudes Broen i Frederiksberg Have med
fotografiet af samme motiv.
Hvordan har Rude omsat motivet til maleri?
Hvilke elementer bruger han som forgrund, mellemgrund
og baggrund?
Hvordan har han skabt lys i billedet?
?
I Kukkenbjergvejen (1920) balancerer Giersing
mellem figuration og abstraktion.
Hvilke virkemidler bruger han til at skabe hhv.
bevægelse og stabilitet i billedets komposition?
Hvilken rolle spiller det, at formerne er forsynet med
mørke konturer?

? I hvilken retning udvikler Giersing sine
kirkegårds-motiver?
Hvad sker der med motivets, former, farver,
linjer og bevægelse?
Hvilken indflydelse har det på billedernes
samlede stemning?
Harald Giersing: Kirkegårdsbillede(1922)
! Giersing havde en solid forestillingsevne,
men malede kun sjældent rene fantasibilleder.
? På hvilken måde kan man tale om
at kompositionerne i Lundstrøms
opstillingsbilleder fra 1929-1930 er
udtryk for kontrol og ligevægt?
? Hvordan kommer begreber såsom kunstnerisk
personlighed og motivisk anonymitet
til udtryk indenfor de forskellige kunstværker
på udstillingen?
?
Hvordan udspiller kultur/form kontra natur/
krop sig på de modernistiske lærreder?
I hvilken af disse kategorier vil du eksempelvis
placere de forskellige kunstneres brug af
kvinden som motiv?
eksperimenter ligeså stille ud og et kursskifte kan ses hos
størstedelen af kunstnerne. Nogle forsøgte vedvarende at holde
den modernistiske fane højt. Heriblandt var Giersing, hvis stil
efterhånden slog over i en mørkere og melankolsk tone.
Andre, som Weie og Rude fandt kompromis i en fornyet form for
naturalisme.
Endelig var der den frygtløse Lundstrøm. For hans kunstneriske
præstationer var der tale om en udvikling fra de kubistiske og
meget konstruktive udtryk, som f.eks. hans papkassebilleder,
over i en rå og malerisk agressivitet, som f.eks. Nature Morte
(Opstilling med Hat og Franskbrød) (1921). Selv forklarer
Lundstrøm: "Jeg synes ligefrem, at der var for lidt at tumle med,
og derfor drog jeg andre Sider af Maleriet ind i mit Arbejde".
(Citat: Vilhelm Lundstrøm i en samtale med Aksel Rode, 1939).
Formen: Lineær og malerisk
Blandt modernisternes motiviske favoritter havde modelbilleder
og opstillinger en høj placering. Måden, hvorpå disse motiver
var uden egentlige fortællinger, gav kunstneren mulighed for at
fokusere på motivets basale former, farver, flader og linjer.
Vilhelm Lundstrøm: Nature Morte (1930)
Vilhelm Lundstrøm: Stående Model (1931)
For mange af de modernistiske malere blev modelbilleder og
opstillinger endda anset som en og samme ting.
Dette er eksempelvis tilfældet hos Lundstrøm, hvis opstillinger
synes skabt efter de franske puristers idealer. Puristernes
forskrifter lød: “Purisme udtrykker ikke variationer, men det
uforanderlige. Værket må ikke være tilfældigt, usødvanligt, impressionistisk,
uorganisk, protesterende, pittoresk, men derimod
generelt, statisk, udtrykkende det uforanderlige”.
Måden hvorpå han har omsat kander, frugter, skåle og vaser til
rene geometriske former er tydeligvis overført til modelbillederne
fra samme periode, som f.eks. Stående Model (1931).
Vilhelm Lundstrøm: Nature Morte (Opstilling med Hat og
Franskbrød (1921)
! Det danske kunstskrift Klingen (grundlagt og red.
af Axel Salto og udgivet i 1917-19) var forum for
tidens nye ideer og havde derfor stor betydning for
modernismens kunst.
? Find eksempler blandt udstillingens kunstværker,
hvor du ser spor af kubisme i motivet.
! Maleren Franciska Clausen er en af de
få kvindelige malere indenfor dansk
modernisme. Hendes stil er kendetegnet
ved en særlig blanding af kubisme og
konstruktivisme.
?
Hvordan vil du analysere og fortolke
Clausens billede: Vasen og Piberne?
Hvor mange forskellige niveauer af rum
opererer hun eksempelvis med?
Franciska Clausen: Vasen og Piberne (1929)

!
Scharffs Mosekonen brygger er det
endelige resultat af ikke mindre end 18
skitser og forarbejder.
Den endelige udgave er på 3 x 4 meter.
Straks efter færdiggørelsen blev billedet
solgt til Statens Museum for Kunst.
William Scharff: Mosekonen brygger (1929)
? Hvilke spor på hhv. tradition og fornyelse ser
du i Scharffs Mosekonen brygger?
Hvilke spor finder du hhv. på ekspressivitet
og kontrol?
Hvad er det ved billedet, der gjorde det så
anti-modernistisk?
!
Den abstrakte billedverden, vi møder indenfor
modernismen kan fortolkes som bevidste
modbilleder til en verden, der viste fra sin
grimmeste side under verdenskrigen.
I kunstnernes breve og notater kan læses,
hvordan 2. Verdenskrig satte sit naturlige
præg. Men der er dog ingen krigsmotiver
at spore i hverken Lundstrøm eller Weies
samlede værkporduktion.
ARTiFAKTi
Modernisme - maleriets fornyelse
1908-1941
er udarbejdet af Formidlingsafdelingen
på ARoS.
Tekst og layout:
Anne Mette Høncke (ARoS)
Kilder:
Materialets tekst er skrevet med inspiration
fra bogen tilknyttet udstillingen: Lennart
Gottlieb: Modernisme - maleriets fornyelse
1908-1941.
Bogen kan købes i ARTshop.
Mosekonen brygger:
Revisionisme og modernisme
Det modernistiske maleri var på mange måder ufolkeligt i kraft
af sine nyskabende former og sine forbud mod det litterære og
fortællende. Her var monumentale, folkelige fortællinger og alvorlige
udsmykningsopgaver i det offentlige rum ikke accepteret
som en del af det modernistiske univers.
At en kunstner som William Scharff
i 1929 kunne afsløre det endelige,
monumentale resultat af sit flerårige
arbejde på det store maleri
Mosekonen brygger. Legende gav
derfor ikke blot anledning til en
voldsom avispolemik men blev
decideret betragtet som kunstnerisk
forræderi mod modernismens form-
og indholdsmæssige principper. For Scharff selv var billedet et
forsøg på at skabe en billedlig fortælling, der nærmere tog afsæt
i figurernes individuelle karakteristika, end i farve og kompositionens
opbygning.
Troen på maleriet
Det modernistiske maleri bygger på en fundamental tro på
maleriets positive betydning i en meningsløs verden, og groft
sagt lod denne tro lod sig spalte i to modernistiske retninger.
Med Weie som eksempel på de modernister,
man kunne definere som følelsesorienterede,
møder vi på den ene side
dyrkelsen af det poetiske og dramatiske
i maleriet.
På den anden side står Lundstrøm i
spidsen for en klassisk, rationel retning,
der dyrkede orden og renheden i sine
kunstneriske udtryk.
Edvard Weie: Portrætfigur (1941)
Begge retninger skabte modbilleder til den virkelige verden og
de omvæltninger, tiden fra 1908-1941 udsatte det moderne
menneske for - og som kunsten havde det privilegium, at kunne
abstrahere fra.
Særudstillingen Modernisme - Maleriets fornyelse 1908-1941
viser et udpluk af resultaterne: En kunst der vendte blikket mod
sig selv og sine kunstneriske virkemidler: Formen, farven, fladen
og det billedlige rum.
!
Det danske modernistiske maleri stræbte efter:
+ Fornyelse
+ Forenkling
+ Fokus på maleriets kunstneriske midler: form,
farve, linje og rum
Det danske modernistiske maleri ville ikke være:
÷ Illustration
÷ Fortælling
÷ Visuel illusion
!
Weie kom med de hårdeste indlæg efter afslørringen
af Scharffs mosekone-billede. For Weie
indeholdt billedet alt det, der stod i modsætning til
det modernistiske maleri og han karakteriserede det
hånende som "ammestueunderholdning".
“
Hvad mener Weie, når han skriver: “Farveverdenen er
et fuldstændigt Billede paa harmonisk ideel Opbygning
og den er den bedste Lærermester til Forstaaelse
af Logikkens Væsen og Sammenhæng”.
(Citat: Edvard Weie, ca. 1928)?
!
For modernisterne generelt var maleriets form- og
farve-verden et godt bud på den ideelle verden.
? Hvordan vil du karakterisiere
farveholdning og penselstrøg hos
Weies sene figurbilleder, som f.eks.
Portrætfigur?
YDERLIGERE INFORMATION
Har du spørgsmål til materialet
– eller ønsker råd og vejledning om brug af
udstillingen i undervisningssammenhæng, er du
naturligvis velkommen til at kontakte os:
Formidlingsafdelingen på ARoS
Aros Allé 2 | DK-8000
Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk