Læs fsb beboeren 02

21 

Dine ting - din forsikring 

også selvom det er naboens brand 

16 

Bo småt og godt 

indretningsarkitekt i Haunstrupgård 

26 

Bellahøj og Tingbjerg 

bustur til to arkitektoniske perler 

Det rigtige København 

Designertæppe og dyr hvidvin mod partisantørklæder og kaffe to-go. Maiken fra Østerbro 

og Rikke fra Nørrebro lufter forestillinger om hinandens bydele side 9 

nov12

9 

Det rigtige 

København 

31 

Pluk fra 

fsb.dk 

Udgiver fsb, Rådhuspladsen 59, 

1550 København V, tel 3313 2144, fsb.dk 

Redaktion Birthe Qasem (ansv.), 

Helle Sinding-Jensen, Marianne Bjerborg 

Forsidefoto Thomas Hommelgaard 

Layout Barbara Elbæk 

Tryk KLS Grafisk Hus A/S 

Oplag 14.800 

fsb beboeren udkommer to gange årligt 

Husstandsomdeles til beboere i fsb 

Kommentarer, idéer og indlæg 

sendes til redaktion@fsb.dk. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. 

Næste nummer maj 2013 

Deadline næste nummer 1. marts 2013 

2 fsb beboeren nov12 

25 

fsb beboeren indhold 

Nyt fra 

organisationsbestyrelsen 

4 

14 

21 

28 

32 

En helt almindelig dag 

i Fælledgården 

Mød en 

beboer 

16 

En god 

toværelses 

Kald det kærlighed 

Otte drenge fra Blågården laver wokmad. Det giver 

positiv opmærksomhed og overskud til at hjælpe andre. 

Leger din nabo med tændstikker? 

Når det brænder er det din forsikring, der skal dække 

dine ting. Også selvom du ikke har startet branden. 

Det skal være godt at bo her 

Røde Kro har fået fsb’s initiativpris. Læs, hvorfor 

det blev dem, og hvad de 75.000 kr. skal bruges til.

Velkommen 

til det nye fsb beboeren 

leder. I nyhedsbrevet 

kan du hurtigt og 

overskueligt holde dig 

opdateret om det, der 

er aktuelt lige nu, og i 

fsb beboeren fordybe 

dig i livet i fsb 

gennem længere og 

mere dybdegående 

artikler. 

Glædelig jul 

og godt nytår 

Redaktionen ønsker alle beboere 

en glædelig jul og et godt nytår! 

Du sidder nu med første nummer af det nye fsb beboeren. Som du kan se, 

er bladet tykkere og anderledes i størrelse og papirkvalitet. Men der er ikke 

kun tale om kosmetiske ændringer. Også artiklerne har fået en anden 

drejning, og det glæder vi os til at præsentere her for første 

gang. 

Det er ikke det, du læser i avisen, hører i radioen eller ser 

i TV-nyhederne, som du kan læse i fsb beboeren. Her kan du 

læse det, du ikke får i andre medier. Historierne fra din og dine 

naboers hverdag med de udfordringer og glæder, der er ved at 

bo i Københavns største, almene boligselskab. Det betyder endnu 

flere historier fra boligafdelingerne og endnu mere afsæt i beboernes 

hverdag. Med andre ord - det nye fsb beboeren er endnu 

mere vedkommende og relevant for netop dig. 

I fsb er det beboerne, der bestemmer. Derfor kan du i hvert 

nummer læse, hvordan det går med nogle af de beslutninger, der 

træffes på alle niveauer i fsb - fra afdelingsmødet til den daglige 

politiske ledelse i organisationsbestyrelsen. 

Indtil nu har du fået fsb beboeren fire gange om året. Det er ændret. 

Nu udkommer det to gange om året, forår og efterår. Det betyder 

ikke, at vi kommer forbi din postkasse færre gange - tværtimod. 

fsb beboeren har fået selskab af nyhedsbrevet ’fsb beboeren tema’, 

som kommer 4-6 gange om året. Du har allerede fået de to første nyhedsbreve. 

Et om kurser og aktiviteter i fsb og et om regeringens såkaldte 

ghettoliste. 

Du kan altså i nyhedsbrevet hurtigt og overskueligt holde dig opdateret 

om det, der er aktuelt lige nu, og i fsb beboeren fordybe dig i livet 

i fsb gennem lidt længere og mere dybdegående artikler. 

Verden er mangfoldig - naturligvis også når man bor i fsb. Derfor vil 

du opleve, at fsb beboeren får en lidt mere debatterende form. Vi vil også 

gerne have idéer og indlæg fra beboere i fsb. Skriv til redaktion@fsb.dk, 

hvis du vil gøre os opmærksom på en god historie. Vi kan ikke love at 

bringe alle, men vi kan altid bruge gode idéer. Rigtig god læselyst. 

Birthe Qasem 

formand i fsb 

fsb beboeren leder 

fsb beboeren nov12 3

fsb beboeren hverdag 

En helt almindelig dag 

i Fælledgården 

Tekst Mikael Bruun Andersen Foto Mikael Bruun Andersen 

4 fsb beboeren nov12

Mikael Petersen. Mikael 

er driftslederassistent og står 

for den daglige kontakt med 

beboerne i Fælledgården. 

hverdag 

hverdag. Fælledgården på Amager blev bygget 

i 1933 og er lige så gammel som fsb. Som fsb’s 

ældste ejendom må der ligge nogle historier gemt i 

bygningerne og hos de mennesker, der bor i dem. 

Jeg er taget til Fælledgården en tirsdag i oktober for 

at opsnuse nogle af historierne. 

Det første indtryk af Fælledgården er ikke sprud- 

lende. Vejret er gråt, og vinden blæser de sidste 

blade af træerne. Det er derfor også sparsomt, 

hvad der er af mennesker på gaden denne tirsdag 

formiddag. Jeg går rundt om blokken for at se, om 

der skulle være noget liv, men bortset fra et par 

forblæste fodgængere sker der ikke meget. 

Min tur bringer mig forbi ejendomskontoret, og 

jeg søger ind i læ. På kontoret sidder Brian Ziegler 

og Mikael Petersen. Brian er driftsleder både 

her og i Møllelængen, som ligger et andet sted på 

Amager, så han er ikke i afdelingen hver dag. Den 

daglige kontakt med beboerne står Mikael for. Jeg 

falder i snak med dem over en ananassodavand, 

og vi taler om livet i en gammel ejendom. 

Der skal hele tiden skiftes noget. 

Det står hurtigt klart, at man ikke kan sidde med 

hænderne i skødet. I løbet af de sidste år har 

der været en del større renoveringsarbejder på 

ejendommen. Der er kommet nyt tag og nye fuger 

i alt murværk, vinduerne er udskiftet, og 

hver gang en beboer flytter ud, bliver det gamle 

køkken skiftet ud med et nyt. Men med forbedringerne 

følger nye problemer. Mikael fortæller: 

- Efter vi har fået skiftet vinduer, er vi begyndt 

at få visse problemer med skimmelsvamp. Det 

skyldes simpelthen, at vinduerne nu er tætte, 

så der ikke længere er naturligt gennemtræk i 

lejlighederne, som der var med de gamle, utætte 

vinduer. Så vi har skullet lære nogle af beboerne, 

at de skal huske at lufte ud. 

Formand i 15 år. Mens vi snakker, kommer 

Tove og Flemming Jensen ind på kontoret. Flemming 

var formand for afdelingsbestyrelsen ind 

til september i år, og han skal lige høre, om det 

seneste bestyrelsesreferat er ankommet. Selvom 

han ikke længere er med i afdelingsbestyrelsen, 

følger han stadig med i, hvad der sker. Men 

han har selvfølgelig også været en del af afdelingsbestyrelsen 

i 30 år og siddet som formand 

i de sidste 15. 

Tove og Flemming har boet i Fælledgården i 

40 år og har i den tid haft tre forskellige lejligheder 

i afdelingen. Nu er de havnet i en af de store 

med tre værelser på 1. sal. 

- Der er kun fem lejligheder af den slags i ejendommen, 

så vi er glade for at være kommet ind i 

en af dem. Tidligere boede vi i en tilsvarende lejlighed 

på 3. sal, men som årene gik, ville vi gerne 

længere ned. Så nu har vi i de sidste ti år boet 

her på 1. sal, og det er vi rigtig godt tilfredse 

med, fortæller Flemming. 

Det er let at forstå, hvorfor Tove og Flemming 

er glade for deres lejlighed. Til den ene side har 

de udsigt over den åbne gård, og til den anden 

side kan de se ind over byen. De er dog en smule 

bekymrede for, om udsigten vil blive ødelagt, 

når der bliver bygget på den tomme grund på 

Amager Fælledvej. 

Pas godt på fødderne. Lige ved siden 

af Tove og Flemmings opgang ligger Fælledgårdens 

eneste erhvervslejemål. Her har Lene 

Wagner holdt til i fem år med sin fodklinik ’Fodnoten’. 

Da hun overtog lejemålet, lå der en fodterapeutklinik, 

og faktisk har hun i en gammel 

bog om området set, at der også lå en fodklinik i 

Norgesgade langt tilbage i tiden. Så der er åbenbart 

noget med Norgesgade og fodklinikker. 

Lene har gjort meget for hyggen i klinikken og 

tilbyder sine kunder kaffe og chokolade. Der er 

også både musik og fjernsyn i klinikken, og Le- 


ne er overbevist om, at den café-agtige stemning har været 

med til at få flere yngre kunder i klinikken. 

- Det er mest lokale, der kommer her, og mange af dem er 

faste kunder. Så hører jeg om deres børn og børnebørn, og 

hvordan området så ud for flere årtier siden. På den måde 

får jeg en masse ekstra familier, som jeg kan følge med i på 

afstand, og det er da hyggeligt, siger Lene. 

Socialt samvær er forsvundet. Rundt om hjørnet 

i Finlandsgade møder jeg Anni Wexø, som er på vej ned på 

Amagerbrogade for at handle. Anni har boet i Fælledgården 

siden 1975 og er glad for området. Men hun er lidt ked af, at 

der ikke er det samme sociale liv i afdelingen som tidligere, 

hvor der var sommerudflugter, julefrokoster og fastelavnsfester. 

Hun mener, at beboerne er mere forskellige nu, og at 

det er grunden til, at det sociale samvær er forsvundet. 

Tove og Flemming talte også om det sociale liv i afdelingen 

for år tilbage, da jeg mødte dem tidligere. 

- Vi skal vel ca. 20 år tilbage, begynder Flemming og smiler 

ved mindet, - der havde jeg arrangeret at få en hestevogn 

til at hente os og køre os ud til vores kolonihave. Vi var 25 af 

sted fra afdelingen. Du kan tro, at der blev gjort store øjne, 

da vognen dukkede op. Nogle af de ældre var ikke meget for 

at stige om bord, men vi havde ikke kørt mange meter, før 

der blev snakket, grinet og sunget hele vejen ud til kolonihaven. 

Det var en pragtfuld tur. 

Imens har Tove fundet billeder frem fra turen, og det ser 

bestemt ud til, at humøret var højt den dag. 

Tilbage til Fælledgården. På min tur rundt i afdelingen 

er jeg kommet ned i vaskeriet, hvor jeg møder Marianne 

Beck. Marianne har boet i Fælledgården i snart 25 år og 

har været med i afdelingsbestyrelsen de sidste 16 år. Men 

faktisk går hendes forbindelse med afdelingen meget længere 

tilbage. 

- Jeg flyttede ind i Fælledgården som 6-årig og boede her, 

til jeg flyttede hjemmefra som 18-årig. Så jeg kendte udmærket 

området, da jeg blev tilbudt den her lejlighed. Jeg 

flyttede faktisk hertil fra Tingbjerg, hvor jeg var rigtig glad 

for at bo dengang. 

Marianne kan godt lide at være med i afdelingsbestyrelsen, 

for så ved hun, hvad der sker i afdelingen. Hun glæder 

sig til at komme i gang med arbejdet i den nye bestyrelse. Et 

af de første projekter bliver at vælge farver til trappeopgangene, 

som snart skal males. 

Mørket er ved at sænke sig over Fælledgården, og mens 

jeg triller hjemad på cyklen, har jeg hovedet fyldt af indtryk 

efter en lang, men interessant dag i en boligafdeling - på en 

helt almindelig tirsdag. 


hverdag 

Tove og Flemming Jensen om at bo i Fælledgården 

Tidligere boede vi i en 

tilsvarende lejlighed på 

3. sal, men som årene 

gik, ville vi gerne længere 

ned. Så nu har vi i de 

sidste ti år boet her på 

1. sal, og det er vi rigtig 

godt tilfredse med. 

Lene Wagner. Lene har holdt til i Fælledgårdens 

erhvervslejemål i fem år med sin fodklinik ’Fodnoten’.

Tove og Flemming Jensen. 

Tove og Flemming har boet i 

Fælledgården i 40 år, og Flemming 

har tidligere været formand for 

afdelingsbestyrelsen. 

hverdag 

Marianne Beck. Marianne har boet i Fælledgården i snart 

25 år og har været med i afdelingsbestyrelsen de sidste 16 år. 

Mikael Petersen og Brian Ziegler. Brian er driftsleder både i 

Fælledgården og i Møllelængen, som ligger et andet sted på Amager. 


kort 

nyt 

Luft ud - varm op - tør af 

15 liter vand. Så meget producerer 

en gennemsnitlig familie hver dag i 

form af vanddampe. Vanddampene 

kommer dels fra sved og udånding fra 

dig og din familie og dels fra brugen af 

køkken, badeværelse og tørring af tøj. 

Vanddampene skal ud af huset igen - 

hver dag - for at få et rart indeklima. 

Dårlig luft kan give hovedpine, træthed, 

hoste og irriterede øjne. 

fsb beboeren nyt 

Mange af fsb’s boligafdelinger står foran renoveringer i de kommende år. En renovering 

kan ind imellem vise, at man før i tiden brugte byggematerialer, som vi i dag ved er 

skadelige. En af de ting, man for nylig er blevet opmærksom på, er bly i den gamle 

maling. Blyet udgør ingen sundhedsrisiko så længe det sidder på væggene. Det er 

kun, når man skal rive en væg ned, at man skal være særlig påpasselig med, at blyet 

ikke kommer med i det almindelige byggestøv. I fsb søger vi at tage alle forholdsregler, 

inden en renovering går i gang. Bliver der fx fundet bly i malingen, vil projektet typisk 


kort nyt 

Gamle synder giver 

problemer i dag 

blive dyrere og tage længere tid. Det er prisen for sunde og tidssvarende boliger. 

fsb på 

Amager Strand 

30 moderne og indflytningsklare lejligheder til leje 

ved den attraktive Amager Strand, tæt på Metro 

og kun få kilometer fra centrum af København. 

fsb går snart i gang med at ombygge 60 små 

ældreboliger til 30 moderne tre- og fireværelses 

familieboliger. De renoverede boliger forventes at 

stå klar i efteråret 2013. 

Din parabol - dit ansvar 

Før du sætter en parabol op, skal du søge fsb om tilladelse til at opsætte den. Hvis du 

har opsat en parabol, er du selv ansvarlig for de ulykker, den forårsager på bygninger 

eller mennesker. Derfor skal du tegne en ansvarsforsikring. fsb kan en gang om året 

tjekke, at de beboere, der har en parabol, også har en gyldig ansvarsforsikring. Har du 

ikke en forsikring, kan du blive pålagt at få en eller at fjerne parabolen.

fsb beboeren bydele 

Det rigtige 

København 

Østerbro 

Tekst Anne Warrer Poulsen + Tina Foldberg Andersen Foto Thomas Hommelgaard 

Nørrebro 

bydele. Østerbro er babyer, barnevogne og designermøbler i herskabslejligheder. 

På Nørrebro taler alle ’stenbrohavnsk’, og partisantørklæderne hænger i hobetal 

om halsen på de smarte og venstreorienterede unge. Københavnere har masser 

af meninger om hinanden. fsb beboeren spørger to beboere - en fra Nørrebro, 

en fra Østerbro - om deres forestillinger om en typisk beboer fra de to bydele. 


Østerbro 

Østerbro 

om Nørrebro 

Maiken Bjerrum 31 år 

Bibliotekar og arbejder 

som arkivar. 

Opvokset i Sønderjylland, 

har boet på Rasmus Nielsen 

Kollegiet på Amager og bor nu 

på femte år i Nordhavnsgården 

på Østerbro. 


bydele 

Hvis du tænker på en typisk Nørrebro-borger, 

hvad tænker du så? 

Så forestiller jeg mig en smart, lidt flippet, venstreorienteret person. De er 

charmerende og ved, hvad de mener, og de er ikke bange for at sige det højt. Det 

er gruppen af trendy first-movers med partisantørklæder og mærketøj. Der er også 

mange med anden etnisk baggrund end dansk. 

Hvad stemmer de på Nørrebro? 

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og SF’s Astrid Kragh er de store 

stemmeslugere, tror jeg. De mere konservative stemmer på Margrethe Vestager. De 

stærke kvinder fra den venstre side af midten henter mange stemmer på Nørrebro. 

Hvad spiser og drikker de på Nørrebro? 

Alt - undtagen mad fra det traditionelle danske køkken. De spiser både vegetarisk, 

økologisk, fast-food, etnisk og hjemmelavet mad. Og så går de ud og drikker øl og 

masser af kaffe. 

Hvordan bor de? 

De bor smart og hyggeligt med en masse loppefund. 

Hvilket transportmiddel benytter de? 

De cykler. Nørrebrogade er jo proppet med cykler, og det er ikke en bydel, der 

ligefrem opfordrer til, at man kører bil. Hvis de skal langt, fx i IKEA og købe møbler, 

tager de bussen. 

Hvad laver de i ferien? 

De sparer op til en stor ferie, og så rejser de langt væk i tre uger og oplever noget 

helt anderledes end hverdagen herhjemme. De opsøger noget nyt og spændende og 

er meget åbne for det anderledes. 

Hvad ser de i fjernsynet? 

De ser Forbrydelsen, fodbold og mange amerikanske, anmelderroste tv-serier som 

fx Mad Men. 

Går de til bageren eller bager de selv? 

De bager selv - masser af grovboller og squashkager!

ydele 

Nørrebro 

Nørrebro 

om Østerbro 

Rikke Nyboe 27 år 

Læser til sygeplejerske. 

Hun har boet i Gladsaxe, 

Ribe, Birkerød, Østerbro, 

Amager, Ordrup, 

Nordvest og siden 2011 

i ungdomsbolig på 

Nørrebrogade 9. 

Hvis du tænker på en typisk Østerbro-borger, 

hvad tænker du så? 

En handelsskoletype, som går op i tøj og livsstil og dyrker fitness. De har nok en 

bedre økonomi og lidt mere styr på det hele end os i ungdomsboligerne på Nørrebro. 

De går ikke med campinghabitter eller bæltetasker. 

Hvad stemmer de på Østerbro? 

Margrethe Vestager. Der er sikkert også mange pædagoger og skolelærere, som 

stemmer SF. Men der bor også folk i store huse, som stemmer på Venstre og 

Konservative for at beholde deres penge. 

Hvad spiser og drikker de på Østerbro? 

Stenaldermad og raw food. Og så spiser de bulgursalater og culottesteg. Vi drikker alle 

hvidvin og hyldeblomst. De drikker bare den dyre slags, og vi drikker discountudgaven. 

Og så drikker de Nespresso-kaffe - det der fine kapsel-kaffe. Det er også derfor, det 

er så rart at besøge dem. 

Hvordan bor de? 

De har møbler, som jeg synes er lækre. Mange har fx sådan et rundt HAY-tæppe med 

farvede kugler. Der er café-latte-mødre med bluser med flagermusærmer, som sidder 

og ammer i en beige Børge Mogensen-sofa med en farvet ammepude. Bagved hænger 

små moderne malerier. Og så har de sådan noget rigtig blødt sengetøj og Mumi-kopper. 

Hvilket transportmiddel benytter de? 

Pendlerne har bil. Men de fleste arbejder i byen, og de cykler. I Brumleby har de 

Christianiacykler, som man kan putte sine børn og ciabattabrød i. 

Hvad laver de i ferien? 

De tager til en ødegård i Sverige, og børnene har hvide hørkjoler, som bliver beskidte 

på den rigtige måde. Der er også mange jyske mænd, som skal til Århus eller 

Skanderborg og besøge deres familie. 

Hvad ser de i fjernsynet? 

De ser tv for at holde sig orienteret, og Deadline, Clement, Luksusfælden og Lorry. Flere 

på Østerbro har råd til ikke at arbejde, og derfor har de også tid til at se tv i dagtimerne. 

Går de til bageren eller bager de selv? 

De bager selv, fordi de har tid og penge til det, og fordi de er mere kvalitetsbevidste. 


Østerbro 

- Jeg har ikke selv nogen penge, men jeg kan godt genkende den type, 

som Rikke beskriver. Jeg synes ikke, der er mange handelsskoletyper 

her, men folk går helt klart op i, hvordan de ser ud. Jeg kan godt finde på 

at købe ind i konditøj og fedtet hår. 

Café-latte-mødrene og ladcyklerne får også et genkendende nik fra 

Maiken. Hun har sat hjemmebag på bordet, så Rikke har også ret i, at der 

kan være overskud til at bage hos Østerbro-borgerne. 

- Men hvis du håber på Nespresso-kaffe, skal du ikke komme på besøg 

hos mig. Jeg laver kaffe på en gammeldags kaffemaskine, siger Maiken 

med et smil. 

- Jeg kan fra min altan se mange farvestrålende HAY-tæpper i 

lejlighederne overfor, og jeg er én blandt mange jyder i bydelen, som 

besøger min familie i ferierne. 

Til gengæld er det hverken Clement, Deadline eller Luksusfælden, der 

toner frem på skærmen, når fjernesynet er tændt. 

- Jeg ser mange portrætprogrammer eller nicheprogrammer på DR Kultur. 

bydele 

Nørrebro 

Maiken 

om Rikkes 

forestillinger Rikke 

om Maikens 

forestillinger 


- Jeg synes, at Maiken rammer den typiske nørrebro-borger meget godt. 

Og vi er jo ret ens. Ja, jeg er både flippet og højtråbende, og jeg stemmer 

på Enhedslisten. Et partisantørklæde har jeg godt nok aldrig haft. Det 

er nok også rigtig, at vi spiser meget etnisk mad, men vi har jo også 

mulighederne lige uden for døren. 

- Maiken har også ramt helt rigtigt, når hun siger, at vi har mange 

loppefund i vores boliger på Nørrebro. 

- Til gengæld er min næste ferie en to-dages tur til Oslo, så der rammer 

hun ved siden af, og jeg ser ikke Forbrydelsen eller fodbold, men synes 

Mad Men er rigtig sjovt. Jeg bager heller ikke, som Maiken tror, men det 

er fordi jeg ingen ovn har.

skimmel.dk 

Film og folder om skimmelsvamp 

på 8 sprog - også dansk. 

Farsi: کپک در منزل باعث میشود که 

هوای داخل ساختمان ناسالم بشود و برای 

ساختمان مضر است. خود شما میتوانید 

برای کم کردن خطر رشد کپک، کارهای 

زیادی بکنید 

Somalisk: Xar ku dhasha 

gurigaagu wuxuu hawada 

gudaha ka dhigaa mid aan 

fayoobayn, dhismahana waxyeello ayuu 

gaadhsiiyaa. Waa inaad xoog ugu dadaasho, 

inaad hoos u dhigto halista uu xarka fangasku ku dhasho. 

Bosanski: Plijesan šteti kući i stvara nezdravu unutarnju 

klimu. Ti sam možeš da doprineseš smanjivanju rizika za 

pojavu i rast plijesni. 

ARABISK: العفونة في البيت تتسبب في بيئة داخلية غير 

صحية وضارة للمبنى. تستطيع أن تفعل الكثير بنفسك 

لتقليل خطر نمو الفطريات المسببة للعفونة. 

Tyrkisk: Küf oluşması sağlıksız bir iç atmosfere sebep olur 

ve bina için zararlıdır. Mantar küfü oluşumunu azaltmak için 

kendiniz çok şey yapabilirsiniz. 

Urdu: گھر میں پھپوندی کی کھمبی صحت کے لیے ایک مضر 

ماحول پیدا کرتی ہے اور بلڈنگ کےلیے نقصان دہ ہے ۔ آپ خود 

بھی پھپوندی کی کھمبی کے بڑھنے کے خطرے کے خلاف 

کافی کچھ کر سکتے ہیں 

Engelsk: Mould in dwellings is a big problem causing an 

unhealthy indoor environment. However, there is a lot you can 

do yourself to keep the problem at bay. 


Bliv hørt. Vil du vide, hvilke planer Københavns Kommune 

har for udviklingen af byen der, hvor du bor, kan du gå ind på 

blivhoert.kk.dk. Her kan du også skrive, hvad du synes om 

planen - det vil sige give et høringssvar. På blivehoert.kk.dk 

kan du også finde andres høringssvar og tilmelde dig email 

service. Så får du besked, når der er nye høringsrunder. 

kort nyt 

En hund 

er en 

hund 

Hvis du stiller forslag om, at man må 

holde hund i din boligafdeling, skal du 

være opmærksom på, at en hund er en 

hund - uanset størrelsen. Man kan altså 

ikke stille forslag om, at man fx kun 

må holde en lille hund. Politivedtægter 

og hundelov bestemmer, om der er 

hunderacer, som man ikke må have. 

kort 

nyt 

Billedbog 

fra fsb 

Hvert år i maj og november 

mødes fsb’s øverste myndighed, 

repræsentantskabet. På 

mødet i november orienterer 

organisationsbestyrelsen om 

planerne for fsb i de kommende 

år. I år var orienteringen på 

skrift og suppleret med en 

række tegninger. I ’billedbogen’ 

kan du blandt andet læse om 

byggeplaner, lys, udbud og 

konfliktmægling. 

Find hæftet på fsb.dk 


Kald det 

sammenhold. Der var styr på det, 

da drengene fra Nørrebro Event Crew 

tilberedte og serverede 200 portioner 

dampende varm thai-mad en kold 

oktober aften i en baggård i Indre By. 

fsb beboeren sammenhold 

kærlighed 

Tekst Maria Snitker Foto Carsten Andersen 

Det er svært at se, at det kun er 10 måneder siden, otte drenge mellem 15-18 år fra Blågården for 

første gang satte deres ben i et professionelt køkken. Alle ved, hvad der forventes af dem, råvarerne 

står på rad og række, der er fuldt blus under de to woks, og kommunikationen mellem drengene 

er kort og præcis. Det er enhver køkkenchefs største ønske til sit hold, de indfrier. 

Det skal være godt. Kvalitet og hygiejne er omdrejningspunktet, når der laves mad. Ingen må 

blive syge, og hvor sjovt er det fx med varm sovs, hvis risene er tørre? som en af drengene siger. For at 

holde færdighederne ved lige og forberede de næste opgaver, mødes Nørrebro Event Crew hver mandag 

på Kapelvej og laver mad. Her har også Folkekøkken med Lisbeth og Lulu i spidsen til huse. De giver 

gerne en hånd med og deler et par tips. Drengene er blevet så glade for madlavning - og Lisbeth og 

Lulu - at de ofte hjælper til som frivillige ved onsdagens Folkekøkken. Event Crew har også deres egen 

superfrivillig, Marie, der bor i området og hjælper til både om mandagen og ved arrangementer. 

Et andet billede. fsb beboeren taler med Event Crew, efter de har lavet mad til gæsterne til 

fsb’s Kulturnat-arrangement den 12. oktober i gården til Rådhuspladsen 59. 

- Det bedste ved at være en del af Nørrebro Event Crew er al den ros, vi får. Og så er det alle de 

mennesker, vi møder og de nye steder, vi kommer. Før var vi jo næsten altid kun i Blågården. Folk i 

Blågården ser også anderledes på os nu og har fundet ud af, at vi ikke er en flok ballademagere, der 

smadrer ruder og stjæler cykler. Nu hilser de på os, og hvis vi ser en slæbe af sted med en masse 

indkøbsposer, tilbyder vi at hjælpe, fortæller Ismael. 

Som en familie. Det er ikke kun madlavning, det handler om. Det handler også om at deles om 

opgaverne, hjælpe hinanden og hjælpe andre. 

- I dag er der tre, som rydder op, mens vi andre sidder her og snakker med dig. Næste gang er vi 

på oprydningsholdet, fortæller Hadi. 

Drengene fortæller i munden på hinanden, at de føler et stærkere sammenhold og kender hinanden 

endnu bedre nu og sammen med Lulu og Lisbeth fra Folkekøkken og Rikke og Ali fra Rabarberlandet 

gør ting for hinanden. For eksempel har de dannet et lokalt fødselsdagsterrorkorps, der sør- 


ger for flotte lagkager og tosserier i gaden, når 

der er en, der har fødselsdag. - Vi er som en familie, 

siger de samstemmende. 

Opmærksomhed smitter. Den positive 

opmærksomhed, som drengene i Event Crew 

oplever, både når de er ude på jobs og i nærområdet 

ved Blågården, giver overskud til at hjælpe 

andre. Så når der er mad tilovers fra et arrangement, 

bliver den serveret til de hjemløse i den 

nærliggende Folkets Park. 

- Vores vigtigste ingrediens er - og det skal 

du skrive med store bogstaver - KÆRLIGHED, afslutter 

Amin.

sammenhold 

Nørrebro Event Crew 

Nørrebro Event Crew er et af Rabarberlandets (en lokal 

indsats for borgerne på Indre Nørrebro) mange boligsociale 

tiltag. Crew’et består af otte drenge mellem 15-18 år fra 

Blågården. De fik i januar et kursus i at lave billig, sund og 

hurtig mad, der kan serveres til større arrangementer. De 

lærte også om hygiejne, råvarer, indkøb og kundeservice. 

Hvis du planlægger et arrangement, hvor du har brug 

for hjælp til bespisningen, er du velkommen til at kontakte 

afdelingsleder Rikke Djørup på 2689 2655 eller på 

rikke@rabarberlandet.dk. 

Mohammed, Ihab og Sami. Tre af 

drengene fra Nørrebro Event Crew laver 

mad ved fsb’s Kulturnat-arrangement. 


En god 

Tekst Maria Snitker Foto Carsten Andersen + Maria Snitker 

fsb beboeren indretning 

1 

Bente Ring i Haunstrupgård sagde ja til at lægge lejlighed til, da indretningsarkitekt Sus Thors- 

lund på fsb beboerens opfordring skulle give råd om, hvordan man bedst udnytter pladsen i en 

mindre lejlighed. Men det var ikke rod og kaos, der mødte indretningsarkitekt Sus Thorslund. 

Hun er meget imponeret over, hvor velindrettet og organiseret Bentes lejlighed er. 

- Det første, jeg lægger mærke til, er, om ganglinjerne er i orden, altså om det er til at komme 

rundt, uden at man støder ind i eller skal rykke på noget. Her er der ikke noget at komme efter. 

En anden ting, Sus lægger vægt på, er, at et hjem er til at bo i og ikke en udstilling. Man skal 

have de ting, man bruger, i nærheden. Bente er rigtig god til at opbevare fx strikketøj og bestyrelsespapirer 

i kurve, der passer sammen og ikke står, så man falder over dem, eller så de 

virker forstyrrende for øjet. 


indretning. Et liv i to værelser. 

Sådan bor mange i fsb. Det kan 

sagtens lade sig gøre at ’få mere 

plads’ på de samme kvadratmeter. 

Det ved indretningsarkitekt Sus 

Thorslund noget om. Hun har set 

på Bente Rings 67 kvadratmeter i 

Haunstrupgård. 

1 

Bente flyttede fra Ryparken til Haunstrupgård i 2006. 

- Jeg er vokset op ovre på den anden side af Strandboulevarden 

og ville gerne tilbage til mit gamle kvarter. Jeg er så glad for min 

lejlighed. Den er lys, ligger godt og er til at betale. To værelser 

er rigeligt til mig, for helt ærligt, hvor tit har man overnattende 

gæster? Et ekstra rum betyder jo bare, at der er mere at gøre 

rent og holde orden i. 

toværelses 

Indretning 

Hvis du vil have flere tips til indretning, kan 

du på fsb.dk tilmelde dig kurset ’Udnytter 

du dine kvadratmeter bedst 

muligt?’, som er den 19. marts 2013. Her 

vil Sus Thorslund give tips og idéer.

indretning 

1 2 

1 2 

Der er god plads til at komme rundt om møblerne 

- også selv om der skal en stol frem til børnebørnene. For så 

bliver fodskammelen skubbet ind under sofabordet, så den ikke 

er i vejen. Stuen har et roligt udtryk. Det skyldes blandt andet 

den harmoniske farveholdning, og at billederne på væggen er 

hængt op så overkanten på dem flugter. 

- Det eneste sted jeg roder, 

og hvor der ikke er system i tingene, er på min bakke på sofabordet. Der har jeg 

det meste, som jeg har brug for at have inden for rækkevidde, når jeg sidder og 

hygger mig. Det smarte ved at have det samlet på bakken er, at rodet ikke breder 

sig, og at jeg kan rydde op med et snuptag ved at bære bakken et andet sted hen. 

1 

2 


1 

1 2 

Sus har byttet lidt om på tingene 

i vindueskarmen, så barnebarnet Esther på 3 år har direkte udsyn til 

Oslo-båden, når hun sidder på sin yndlingsplads ved spisebordet. Selvom 

Esther er hos mormor mindst to gange om ugen, bliver hun aldrig træt af 

at se ’mormors færge’, som hun kalder den, lægge til og fra kaj. 

2 

1 


3 

3 

2 

3 

Sus roser Bente 

Det er en god idé 

indretning 

for at have sine persienner trukket halvt ned. Det lader lyset komme ind, 

men gør det mindre skarpt. Helt optrukkede persienner gør vinduespartierne 

meget bare, hvis der ikke er gardiner. Det er hyggeligt, at der også er plads 

til gamle ting som gyngehesten, der har været i familens eje i 60 år. 

at placere pynt og nips, så der skabes balance og en form for symmetri. 

Det ser også mere harmonisk ud, hvis man samler ting, der har 

nogenlunde det samme udtryk, som Sus fx har gjort med glasskålene her.

2 

indretning 

1 

2 3 

1 3 

Sus er meget begejstret for denne løsning 

på Bentes badeværelse, der tjener et formål og ikke tager plads. Den 

bageste stang har Bente sat op, for at have et sted at hænge sit våde 

badehåndklæde og det tørretøj, der gerne vil hænge på bøjle. For at undgå, 

at badeforhænget får mug er det som regel trukket for og skjuler tørretøjet. 

Via den kollektive råderet 

Da den sidste del af Haunstrupgård 

blev bygget i 1941-42, var det meningen, at der skulle installeres 

elevatorer. Elevatorskakten er i stedet blevet integreret i lejligheden og er 

det opbevaringsrum, de fleste, der bor på begrænset plads, altid ønsker 

sig. Bentes evne til at organisere ses tydeligt: Alt har sin bestemte plads, 

og det er nemt at danne sig et overblik og finde de ting, man skal bruge. 

har Bente netop fået nyt køkken. - Jeg er jublende glad for det. Det er så pænt, 

og jeg har fået bedre plads til mine ting og selv haft indflydelse på, hvordan 

det skal se ud. Jeg er meget glad for spisekrogen, som var vigtig for mig at få. 1 

3 

fsb beboeren nov12 19 

2

kort 

nyt 

Ferielukket 

fsb’s administration på Rådhuspladsen 

holder lukket fra den 22. december 

til den 1. januar. Fra onsdag den 2. 

januar har vi åbent, som vi plejer. 

Dit ejendomskontor har lukket 25. 

og 26. december samt den 1. januar. 

Det gode 

boligliv 

Har du en god idé til at forbedre boliglivet i din boligafdeling? Så 

har Realdania en pose penge i kampagnen Det gode boligliv, 

som alle - fra enkelt beboer til almen boligafdeling - kan søge. Det 

er anden gang, at pengene deles ud. I første runde fik nogle af 

fsb’s afdelinger blandt andet penge til café-vaskeri med maskiner 

drevet af motionscykler, mobile shelters, regnvandsopsamling og 

fortællebænke. Læs mere på detgodeboligliv.dk 


kort nyt 


Affaldssortering 

på vej 

Københavnere i etageejendomme skal nu til at sortere hård plast, metal og elektronik i 

deres egne gårde. Københavns Kommune er nemlig i fuld gang med at sætte beholdere 

til sortering op i de københavnske gårde. Opgaven er stor og afsluttes først i starten af 

2014. Her kan du se, hvornår der kommer beholdere til sortering i din bydel. 

Forventet startdato 

Amager Vest 1. september 2012 

Amager Øst 15. oktober 2012 

Nørrebro 1. december 2012 

Østerbro 15. februar 2013 

Valby 1. maj 2013 

Vanløse 15. juni 2013 

Brønshøj-Husum 1. august 2013 

Bispebjerg 15. september 2013 

Vesterbro/Kgs. Enghave 1. november 2013 

Indre By og Christianshavn 1. januar 2014 

Baggrunden for sorteringen er kommunens klimaplan, der har som mål at være CO2neutral 

i 2025. De nye beholdere finder du der, hvor der i forvejen er dagrenovation. 

Akut brug for hjælp? Der er hverken 

vand eller varme i din lejlighed, men 

ejendomskontoret er lukket. Hvad gør du 

så? De fleste afdelinger i fsb har en aftale 

med et vagtselskab, som beboerne kan 

kontakte ved akut brug for hjælp udenfor 

ejendomskontorets åbningstider. Du 

finder kontaktinfo på fsb.dk - se under 

Hurtig Hjælp i højre side af forsiden.

fsb beboeren forsikring 

Leger din nabo med 

tændstikker? 

forsikring. Slukker din nabo altid 

adventskransen? Og hvad med frituregryden 

og cigaretten? Du kan ikke vide det med 

sikkerhed. Til gengæld er det helt sikkert, 

at uanset om det er dig eller naboen, der 

har brand, så er det din forsikring der skal 

dække, hvis dine ting går i stykker. 

Tekst Marianne Bjerborg Foto Arkiv 

Brand på grund af fyrværkeri på altan, beboer faldet i søvn med en cigaret, brand i 

frituregryden, påsat ild i barnevogn, containerbrand, ild i madras fra varmetæppe, ild 

i juledekoration og brand i affaldsskakten. Der er stor variation i de cirka 35 brande, 

der var i fsb’s boligafdelinger i 2011. 

- Heldigvis har vi stort set ingen brande med personskade. Men det er jo også slemt 

at miste alle sine ejendele og ikke kunne bo i sin bolig i al den tid, det tager at istandsætte 

den efter en brand. Og hvis man ikke har en forsikring, ja så er det rigtig slemt, 

fortæller faglig leder i fsb, Jeannette P.T. Schüler. 

Husk forsikringen. Og forsikringen er der rigtig mange beboere i fsb, der springer 

over. Hvor mange ved vi ikke præcis. Driftschef i Blågården på Nørrebro, og selv 

tidligere brandmand, John Hald, anslår, at kun en tredjedel af beboerne i Blågården 

er forsikret. 

- Det er et økonomisk fravalg for mange beboere, de opfatter det ikke som særligt 

nødvendigt, siger John Hald. 

Men det kan være nogle ærgerlige penge at spare. Hvis uheldet er ude, er det beboeren 

selv, der skal betale for nyt tøj, møbler, køkkengrej, toiletsager, kufferter osv. 

Men mindst lige så interessant er det, at det også er beboeren, der skal betale for 

genhusningen. 

- Ifølge lejeloven så skal du ikke betale husleje, hvis du ikke kan bo i din lejlighed. 


Ulla Lund-Rasmussen om forsikring 

Når det alligevel kan blive dyrt at blive genhuset, er det fordi flytningen 

frem og tilbage koster nogle penge. Der kan også være en merudgift til 

husleje det sted, man flytter hen. Har man en forsikring, klarer de det for 

én, ellers skal man selv stå for det hele, også det med at finde en midlertidig 

bolig, forklarer forsikringsmægler i Willis, Ulla Lund-Rasmussen, som 

er fsb’s rådgiver i forsikringssager. 

fsb har naturligvis forsikret bygningerne. Men folks ejendele skal de selv 

forsikre. 

- Vi forsikrer bygningerne - mure, gulve, vinduer og så videre. Men det, 

folk selv har puttet ind i boligerne, er deres eget ansvar, fortæller Jeannette 

P.T. Schüler. 

Sikker adfærd. Der er rigtig meget, man selv kan gøre for at undgå 

brand. De fleste brande skyldes ifølge Ulla Lund-Rasmussen beboernes 

adfærd. Det er typisk frituregryder, stearinlys og brande i affaldsskakter. 

Men uanset hvor fornuftig man selv er, kan man ikke være sikker på, at 

ens nabo eller overbo er lige så fornuftig. 

forsikringer 

Folk glemmer, at det er deres forsikring, der 

skal dække deres indbo, også selvom det er 

overboen, der er uforsigtig. 


- Nogle beboere mener ikke, at de har brug for forsikring, fordi de selv 

opfører sig fornuftigt. Men de glemmer, at det er deres forsikring, der skal 

dække deres indbo, også selvom det er overboen, der er uforsigtig, fortæller 

John Hald i Blågården, hvor den sidste brand var et stearinlys, som 

fik fat i et gardin. 

- Her i Blågården er vores boliger af beton, så brande breder sig ikke til 

naboboligerne. Men det gør både sod, som kan komme gennem udluftningskanaler 

og små huller, og det vand, som skal til at slukke en brand. 

Begge dele kan ødelægge rigtig meget, siger John Hald. 

Prisen for en forsikring. Man kan ikke sige præcis, hvad en indboforsikring 

koster. Det afhænger af to ting. For det første hvilket postnummer 

man bor i - og ja, København er dyrere end Als - og for det andet hvor 

meget ens ting er værd. Det første giver sig selv, det andet finder man ud 

af sammen med forsikringsselskabet.

forsikringer 

Hvordan får jeg en forsikring? Du kan altid 

ringe til et forsikringsselskab og få et tilbud på en 

forsikring. Laver du en aftale i telefonen, skal du 

sørge for at få alle detaljer på skrift. Ring eller skriv til 

forsikringsoplysningen med spørgsmål om forsikring. 

tel 4191 9191 / forsikringsoplysningen.dk 

Hvad koster det? 

Prisen på forsikringen afhænger af, hvor 

du bor, hvor meget du skal forsikres for, og 

din selvrisiko. Selvrisiko er det beløb, som 

du ved en skade selv skal betale. Højere 

selvrisiko giver en billigere forsikring. På 

forsikringsguiden.dk kan du skrive dine data 

ind og få priser fra op til seks forskellige 

forsikringsselskaber. 

En indboforsikring kan hedde mange ting: 

Hjemforsikring 

Privatforsikring 

Husstandsforsikring 

Boligforsikring 

Familieforsikring 

Familiens basisforsikring 

forsikringer 

kort 

nyt 

Hvem er 

dækket? 

Hvad er en 

indboforsikring? 

Indboforsikringen samler det, 

de fleste har brug for at forsikre. 

Indboforsikringen dækker: 

Brand 

Tyveri 

Ansvar 

Vandskade 

Retshjælp 

Din indboforsikring gælder for alle 

familiemedlemmer, der er tilmeldt 

folkeregisteret på din adresse. 

Forsikringen gælder også børn, der er 

flyttet hjemmefra. ’Barnet’ skal være 

under 21 og bo alene uden børn. 


mød fsb på 

facebook.com/fsb.dk 

Tryk Synes godt om og få besked, når der er 

job 

kurser for beboere 

åbent hus 

kort ventetid 

nyheder 

Deltag i fsb’s 

fotokonkurrence 

og vind en iPad 

Læs mere på facebook.com/fsb.dk eller fsb.dk

Laila Jølving 

valgt af fsb’s medarbejdere 

ansat på Rådhuspladsen 59 

Birthe Qasem 

formand 

Kirsten Kimers Huse 

Frederik Valmin 

Bellahøj 

Ib Sørensen 

næstformand 

Peblingehus 

Tekst Birgitte Thorsen Foto Carsten Andersen 

Arbejdet i fsb’s organisationsbestyrelse kan muligvis forekomme lidt langt 

væk. Men det er det ikke - slet ikke. Den del af beboerdemokratiet har 

nemlig også betydning for dig som beboer. Fremover vil du kunne læse 

udpluk af organisationsbestyrelsens beslutninger og initiativer her i bladet. 

Men allerførst lidt om organisationsbestyrelsen. 

Ni af organisationsbestyrelsens elleve medlemmer bor i fsb. De er valgt af 

Nyt moderne plejehjem i sigte 

fsb vil opføre og drive boligafdelinger, der er økonomisk, 

socialt og materielt bæredygtige, og skabe rammerne 

om et godt boligliv for et bredt udsnit af befolkningen. 

Det er essensen af fsb’s byggepolitik. På det grundlag 

har organisationsbestyrelsen givet grønt lys til 

opførelse af et moderne plejehjem på Vigerslev Allé i 

Valby. Nøgleordene er lys, god plads og funktionalitet. 

Byggeriet forventes klart i 2015. Det er Københavns 

Kommune, der har henvendt sig til fsb, og det er også 

kommunen, der skal anvise borgere til plejehjemmet. 


nyt fra organisationsbestyrelsen 

Bjarne Jensen 

Tingbjerg 

Jean Thierry 

Bispeparken 

Jana Semenova 

Kantorparken 

Fra overordnede rammer til konkret virkelighed 

Steen 

Søndergaard Thomsen 

Det Genanvendte Hus 

Esam Rashwan 

Blågården 

Dorthe Raltters Sørensen 

Klerkegården 

Større krav til boligsociale helhedsplaner 

kort 

nyt 

Kaj S. Michaelsen 

valgt af fsb’s medarbejdere 

ansat på Rasmus Nielsen Kollegiet 

beboere. De sidste to er ansat i fsb og er valgt af medarbejdere. Sammen 

står de for den politiske ledelse i fsb og har det juridiske og økonomiske 

ansvar for boligselskabet og alle boligafdelingerne. De beslutninger, de tager, 

er hægtet op på lovgivning, vedtægter, politiker, værdigrundlag, målsætninger 

og handlingsplaner. Hvis du vil vide mere, kan du læse referater 

fra organisationsbestyrelsens møder på fsb.dk. 

Organisationsbestyrelsen har sammen med Københavns Kommune, Landsbyggefonden 

og andre boligselskaber stillet større krav til de nye boligsociale helhedsplaner. 

Kravene handler om de tidsbegrænsede projekters indhold, resultater og forankring. 

Parterne vil stille skarpt på, hvem der løfter hvilken opgave i den boligsociale indsats, 

og gå efter et større samarbejde på tværs af boligafdelinger og boligselskaber. 

Der er vedtaget tre nye helhedsplaner for en række boligafdelinger på henholdsvis 

Bispebjerg, Nørrebro og i Husum, fordi de eksisterende udløb. Det er beboerne, der 

på afdelingsmøderne har vedtaget, at helhedsplanerne skal fortsætte. 

Bispebjerg: beboerprojektbispebjerg.dk / Nørrebro: rabarberlandet.dk / 

Husum: facebook.com/HusumForAlle 


Tingbjerg. En mere en 50 år gammel turistbus 

bragte deltagerne på Golden Days-festivalen til 

Tingbjerg, der er tegnet af Steen Eiler Rasmussen. 


fsb beboeren arkitektur 

Signe Sofie Bøggild. Signe, der er kunsthistoriker, 

fortæller om Tingbjergs arkitektur på Golden Days-festivalen.

arkitektur 

Havregryn og 

gule mursten 

arkitektur. Du tænker sikkert ikke over det i hverdagen, men 

mange af fsb’s boligafdelinger er faktisk så interessante, at folk 

tager på udflugt særligt for at se på bygningerne og områderne. 

Tekst Mikael Bruun Andersen Foto Carsten Andersen + Mikael Bruun Andersen 

Ud af døren, op på cyklen, ungerne i anhænge- 

ren og af sted ud at se på huse. Løft hovedet og 

kig dig omkring der, hvor du bor. Mange af fsb’s 

boligafdelinger er tegnet af tidens mest fremtrædende 

arkitekter og ofte bygget med de nyeste 

teknikker for den tid. En del afdelinger er så interessante, 

at der bliver arrangeret ture for at se 

på bygningerne, omgivelserne og deres historie. 

Hop på bussen. En af de ture fandt sted under 

Golden Days-festivalen, hvor der i København 

var fokus på 1950’erne. Derfor var det Bellahøj og 

Tingbjerg, der var på programmet denne dag, og 

- helt i festivalens ånd - foregik turen frem og tilbage 

i en mere end 50 år gammel turistbus. fsb 

beboeren hoppede på bussen for at få et indblik 

i, hvorfor netop disse to områder er så spændende, 

når talen falder på 1950’erne. Det gav kunsthistoriker 

Signe Sophie Bøggild svar på. 

- Både Tingbjerg og Bellahøj blev bygget i efterkrigsperioden, 

hvor der var mangel på det meste. 

Derfor var det nødvendigt at tænke i nye materialer 

og byggemetoder. Det er især synligt i Bellahøj, 

som er noget af det første danske montagebyggeri. 

Forsimplet vil det sige, at man bruger 

betonelementer som store byggeklodser. 

Diplomat eller havregryn. Byggeriet af 

Bellahøj blev alligevel dyrere end planlagt. Der- 

for var det diplomater, fabrikanter og lignende, 

der flyttede ind i mange af de topmoderne lejligheder 

og ikke de arbejdere, som byggeriet var 

tiltænkt. Når en arbejderfamilie flyttede ind, var 

huslejen ofte så høj, at der ikke var råd til meget 

andet, og så fik Bellahøj tilnavnet ’Havregrynshusene’. 

Det var, hvad der var råd til at spise. 

I Tingbjerg greb man tingene anderledes an. 

Her valgte arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen 

at bygge mere traditionelt med gule 

mursten i et lavt byggeri. Og Tingbjerg skulle 

kunne noget helt særligt. 

- Tingbjerg skulle være en by med det hele, 

forklarer Signe Sophie Bøggild. - Med skole, kirke, 

daginstitutioner og indkøbsmuligheder skulle 

Tingbjerg danne rammen om et helt liv, hvor 

der egentlig ikke var grund til at forlade området 

udover, når man skulle på arbejde. 

Hvad skal jeg se? Historien bag byggerierne 

kan være med til at skærpe interessen for deres 

historiske værdi, men hvad er det præcis, man 

skal kigge på, når man tager turen til Bellahøj eller 

Tingbjerg? Igen har Signe Sophie svaret: 

- På Bellahøj skal man kigge op på bygningerne. 

På afstand ser de ens ud, men når man kommer 

tæt på, kan man se, at der er små forskelle 

mellem de enkelte huse. Det skyldes blandt andet, 

at husene er tegnet af flere forskellige arkitekter. 

I Tingbjerg er det værd at lægge mærke 

til haverummene mellem bygningerne og de 

mange små detaljer i byggeriet. Fx kan man kig- 

ge på husene ud mod Gavlhusvej, hvor hvert 

hus har en særlig detalje på gavlen, som også 

giver navn til den pågældende sidevej. 

Gør det selv 

Hvis du vil tage et nærmere kig på 

Bellahøj og Tingbjerg, kan du starte 

ved Bellahøj Svømmestadion. Når du 

har set husene på Bellahøj og fundet 

amfiteatret, kan du tage turen til venstre 

ad Frederikssundsvej. Sving til højre 

ad Åkandevej, og du havner lige ved 

indgangen til Tingbjerg ca. tre kilometer 

fra Bellahøj. Tag en frokostkurv med 

og slå dig ned på de mange grønne 

områder, eller slå et smut ind om 

Utterslev Mose og nyd naturen. 

Hvis du har lyst til at se andre byggerier, 

der har sat et markant aftryk i den 

periode, de blev bygget, kan du fx tage 

en tur til Bispeparken fra 1940’erne 

eller Høje Gladsaxe fra 1960’erne. 


fsb beboeren initiativpris 

Det skal være 

godt at bo her 

initiativpris. Røde Kro har vundet fsb’s initiativpris 2012. Prisen 

er for en række projekter, afdelingen har gennemført. De stikker i 

mange forskellige retninger, men har én ting til fælles: Ønsket om 

at Røde Kro skal have attraktive boliger og være et rart sted at bo. 

Tekst Mikael Bruun Andersen Foto Carsten Andersen 

Badeværelser, vaskekælder, tag med solceller, gårdsammenlægning, be- 

boer-komsammen. Det er ikke så få projekter, der har været på tegnebræt- 

tet i Røde Kro i de seneste år. En væsentlig grund til den store aktivitet er 

afdelingsbestyrelsen med formand Tina Olesen i spidsen. Tina fortæller: 

- Bygningen er 50 år gammel, og i mange år var der ikke blevet gjort ret 

meget ved den. Så der trængte til at blive gjort noget. Vi startede med det 

største og dyreste projekt, nemlig badeværelserne. Det kræver et stort 

stykke arbejde at få folk til at stemme for en huslejestigning på mere end 

30 %, og derfor vidste vi, at vi skulle gøre vores hjemmearbejde ordentligt 

og have argumenterne på plads, hvis forslaget skulle blive vedtaget. 

Ingen rør og let at rengøre. Det gik ikke uden sværdslag, men 

det lykkedes at få vedtaget en udskiftning af badeværelserne, og det er 

Tina meget tilfreds med. 


- Vi har fået væghængte toiletter, og rørene 

er skjult i væggen, så det er blevet meget lettere 

at holde rent. Vask og armaturer er også 

nye. Så har vi fået nedsænkede lofter og kunne 

vælge mellem forskellige kombinationer af fliser 

til vægge og gulv. Så det hele er nyt, og det er 

pænt at kigge på de rene flader, når der ikke er 

rør på kryds og tværs. 

Med badeværelsesrenoveringen vel gennemført 

var tiden kommet til at vende sig mod andre 

projekter. I kælderen blev vaskeriet sat i stand 

helt fra bunden. Ud over at det nu er et mere 

rart sted at komme, og at der er flere tørrerum, 

har der også været en ekstra gevinst. 

- Vi har fået elektronisk bookingsystem, så jeg 

kan booke vasketider over min computer. Jeg 

kan også se, hvor mange minutter der er tilbage 

af min vask. På den måde slipper jeg for at rende 

op og ned ad trapperne for at booke tid, eller hvis 

jeg vil have en chancevask. Jeg behøver heller ikke 

at se på en maskine, der centrifugerer, fordi 

jeg er kommet lidt for tidligt, forklarer Tina.

initiativpris 

Gratis solceller. Næste punkt på dagsordenen var et nyt tag. Det 

gamle tagpap trængte til en udskiftning, og boligafdelingen søgte - og fik - 

lån til solceller gennem fsb’s energipulje. Annette Guhle, som er næstformand 

i afdelingsbestyrelsen, fortæller, hvordan ordningen fungerer. 

- Energien fra solcellerne skal bruges til vores fælles-el, altså belysning, 

vaskeri og andet. Når solcellerne kommer op, kommer vi til at spare på 

strømmen, og den besparelse bruger vi til at betale af på lånet. Når lånet 

så er betalt ud om ca. 10 år, får vi selv glæde af besparelsen i resten 

af solcellernes levetid. Det føles godt at spare penge og være energirigtig 

på samme tid. 

Samarbejde er nødvendigt. Røde Kro ligger med fronten ud mod 

Øresundsvej, mens bagsiden vender ud til en stor gård med et kommunalt 

socialcenter i midten. Gården er delt mellem Røde kro, andre almene boligafdelinger, 

andelsboliger og en børnehave. I øjeblikket bliver den mest 

brugt til biler og brede, flisebelagte gangstier uden meget trafik. Og så har 

hver af afdelingerne et lille grønt hjørne med en lille legeplads og et par 

bænke. Hver del af gården er lukket inde bag hegn og aflåste låger, så folk 

fra andre dele af gården ikke har adgang. 

Tina og Annette er begge godt og grundigt trætte af, at gården er så opdelt, 

som det er tilfældet, så de har gjort noget ved sagen. 

- Sammen med de andre brugere af gården er det lykkedes os at blive eni- 

Tina Olesen, Aysun Cosar og Annette 

Guhle. Tina, Aysun og Annette sidder alle i 

afdelingsbestyrelsen i Røde Kro, der har vundet 

fsb’s initiativpris 2012. 

Initiativprisen 

fsb’s initiativpris er på 75.000 kr. 

Den uddeles en gang om året til en 

boligafdeling, som har vist initiativ ved 

at lave projekter, der ligger ud over 

det sædvanlige. 

I forbindelse med at Røde Kro vandt 

initiativprisen, blev der lavet en film 

om afdelingens initiativer. Den kan du 

se på www.fsb.dk/initiativpris 


ge om at åbne gården, så alle har adgang til det 

hele, forklarer Annette. 

- Så hegnene skal væk og gårdens areal tænkes 

helt om, så der bliver plads til alle. Parkeringspladsen 

og gangarealerne skal være mindre, 

og så skal der være plads til både små og 

større børn, voksne og ældre. Der bliver også 

grillpladser, så vi kan få udeliv hele dagen. 

- Vi havde sparet en del penge op til at betale 

for vores del af omlægningen, men så har vi været 

så heldige at få støtte fra Københavns Kommunes 

projekt Grønne Gårde, så nu kan vi bruge 

nogle af pengene på noget andet i stedet, 

supplerer Tina. 

Beboer-komsammen. Nogle andre penge, 

der også skal bruges, er de 75.000 kroner, 


som følger med initiativprisen. Og i Røde Kro 

har de allerede øremærket pengene. Aysun Cosar, 

som er nyvalgt suppleant til afdelingsbestyrelsen, 

fortæller, hvordan pengene skal bruges. 

- Vi har længe planlagt at lave et arrangement, 

hvor alle beboerne kan møde hinanden og lære 

hinanden bedre at kende. Der bor folk i alle 

aldersgrupper og fra mange forskellige kulturer 

her i Røde Kro. Vi ønsker, at alle skal have det 

godt med hinanden, så der ikke opstår fordomme 

og konflikter. Vi har lige haft det første arrangement 

her i oktober, og med de her penge 

kan vi lave flere arrangementer og forkæle vores 

beboere lidt mere. Det glæder jeg mig til at 

være med til, slutter Aysun. 

Skal være et godt sted at bo. Det er alt- 

initiativpris 

Røde Kro. 

Udskiftning af 

badeværelser 

og omlægning 

af gården er 

bare nogle af de 

initiativer Røde 

Kro er blevet 

præmieret for. 

så en række projekter af meget forskellig karakter, 

der har været med til at sikre Røde Kro initiativprisen, 

og umiddelbart kan det virke som lidt 

spredt fægtning at putte badeværelsesrenovering 

og socialt arrangement under den samme 

hat. Men for Tina giver det glimrende mening: 

- Hovedtanken bag alt det, vi gør, er, at det 

skal være godt at bo i Røde Kro. Det betyder, 

at lejlighederne skal være attraktive og tidssvarende, 

så vi kan få dem lejet ud, når folk flytter 

ud. Men det betyder også, at man skal have lyst 

til at blive boende. Det tror jeg, at vi bedst kan 

opnå ved at beboerne kender hinanden og har 

en form for forståelse af de mange forskellige 

kulturer, der er repræsenteret her i afdelingen.

fsb beboeren fsb.dk 

Pluk fra fsb.dk 

Læs samtlige nyheder i fuld længde på fsb.dk/nyheder 

Her er stille og 

roligt 

oktober 2012 Det er dybt 

uretfærdigt. Sådan siger 

beboerne i Degnegården, 

der sammen med 

Klokkergården og Birkebo 

er havnet på regeringens 

ghettoliste. 

En praktikplads 

til Marcus 

august 2012 Sidste år 

indgik BL og Dansk Byggeri 

en partnerskabsaftale 

om praktikpladser i den 

almene sektor. Den bold 

greb fsb og sikrede en 

praktikplads til Marcus 

fra Nørrebro til et større 

renoveringsprojekt i 

Klokkergården. 

Kontaktpersonordningen 

september 2012 Alle boligafdelinger har 

en kontaktperson, som man kan henvende 

sig til, hvis man er bekymret for en nabos 

trivsel. Kontaktpersonen retter henvendelse 

til kommunens boligrådgiver, som tager hånd 

om problemet. BL og Københavns Kommune 

har udgivet en ny folder om ordningen. 

Ny betalingsfrist på husleje 

juni 2012 Folketinget har vedtaget en ændring af 

lejelovgivningen, så huslejen fra 2013 skal betales den 

første hverdag i måneden. 

Ny bog om almene boliger 

august 2012 BL har netop udgivet en ny bog med fokus på 

31 markante, almene boligbyggerier. Bogen indeholder flere 

af fsb’s boligafdelinger. 

Vi håndterer konflikter 

juni 2012 Når en ny medarbejder 

starter på et ejendomskontor i 

fsb, kommer han eller hun på et 

grundkursus i konflikthåndtering. 

Målet er at give de ansatte på 

ejendommene redskaber til at 

håndtere konflikter, inden de eskalerer. 

I hvilken retning skal fsb udvikle sig? 

marts 2012 Hvordan skal fsb udvikle sig, så det sker i takt 

med de behov og idéer som beboere, boligsøgende og 

afdelingsbestyrelser har? Det kan fsb’s kunder nu selv være 

med til at give deres bud på ved hjælp af et nyt online panel. 


mød en beboer 

Sådan fandt vi Lasse 

Vi trak lod mellem tre boligafdelinger. I 

databasen fandt vi listen over beboerne 

og ringede fra højeste lejlighedsnummer 

og ned, indtil der var en, der tog 

telefonen, og som også ville være med. 

Tak Lasse. 

Tekst Maria Snitker Foto Carsten Andersen 

fsb beboeren portræt 

Tæt 

på det hele 

portræt. Det sidste halvandet år har 

Lasse Laub på 27 år og hans kæreste 

boet i Dommerparken på Bispebjerg. 

Hvorfor har du valgt at bo i fsb? 

Det er faktisk ret tilfældigt, at jeg bor i en fsb-lejlighed. Min mor var for- 

udseende og skrev mig op for mange år siden, og da jeg fik tilbudt den her 

lejlighed, slog jeg til. 

Hvad er det bedste ved din lejlighed? 

Det er en god lejlighed, og vi er glade for at bo her, selvom vi ikke forestiller 

os at blive boende altid. Jeg tror næsten, det bedste ved lejligheden er 

beliggenheden - tæt på byen, tæt på mit arbejde. Og så kan jeg rigtig godt 

lide at handle i alle de tyrkiske butikker, der er i området. 

Er der noget, der er mindre godt ved din lejlighed? 

Ja, der er ikke radiatorer i køkkenet og på badeværelset, så der er hundekoldt 

om vinteren. Det er irriterende. 

Hvad bruger du din tid på? 

Jeg passer mit job som forskningsassistent på Københavns Universitet. 

Jeg forsker indenfor det, der hedder humanfysiologi, som er en kandidatoverbygning 

på min bachelor i idræt. For tre måneder siden fik vi vores 

søn, og han tager selvfølgelig en masse tid. Jeg har i mange år danset 

break dance, men for tiden bliver det kun til et par gange om måneden. 

Kommer du til afdelingsmøderne i Dommerparken? 

Nej, det har jeg ikke været endnu. Vi troede i første omgang, at vi kun skulle 

bo her midlertidigt, og så gav det ikke så meget mening for os at deltage. 

De andre gange har det simpelthen ikke passet ind i vores planer. Til gengæld 

var vi med til sommerfesten i år. Det var et fint arrangement med hoppeborg 

til børnene og det hele. Det er faktisk mit indtryk, at der er en del 

arrangementer for børnene og deres familier her i bolig?afdelingen. Det er 

positivt, at der er de muligheder, selvom vi ikke nødvendigvis selv er med.

Læs fsb beboeren 02

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?