www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 43 2010 14. årgang

Munkiana 

nr. 43 2010 14. årgang 

www.munkiana.dk issn: 1397-7172

2 

Bestyrelse: 

Kaj Munk Selskabet 

Formand: 

Søren Dosenrode, Elme Allé 8, 9000 Aalborg, 

tlf. 98 10 34 10, E-mail sd@ihis.aau.dk 

Næstformand: 

Peter Øhrstrøm, Stokrosevej 5, 9380 Vestbjerg, 

tlf. 98 29 70 61, E-mail poe@hum.aau.dk 

Kasserer: 

Jørgen Albretsen, Marie Curies Allé 175, 1. tv. , 9220 Aalborg Ø, 

tlf. 99 40 91 24, E-mail jalb@hum.aau.dk 

Sekretær: 

Elsebeth Dyekjær Kruse, Strandbakken 67, 4400 Kalundborg, 

tlf. 59 51 55 58, E-mail elsebethkruse@hotmail.com 

Ricardt Riis, Carit Etlars Vej 25, 8700 Horsens, 

tlf. 75 62 54 28, E-mail rriis@mail1.stofanet.dk 

Hjemmeside: www.munkiana.dk 

Det planlægges, at munkiana.dk, ud over at være normal hjemmeside for Kaj 

Munk Selskabet, vil indeholde supplerende materiale til artiklerne i de trykte 

numre af Munkiana. 

Tidsskrift: Munkiana, issn 1397-7172. 

Redaktør: Peter Øhrstrøm. 

Redaktør for forskningsartikler i tidsskriftet: Mogens Pahuus. 

Layout: Jørgen Albretsen. 

Cover: Suzanne Eide Knudsen. 

Munkiana nr. 43 er udgivet i samarbejde med Kaj Munk Forskningscentret ved 

Aalborg Universitet, www.kajmunk.hum.aau.dk 

Munkianas redaktion har forsøgt at afklare ophavsrettighederne til materiale 

gengivet i dette nummer. Skulle vi have overset noget, beder vi om at blive 

kontaktet, så fejlen kan blive rettet. 

Kommende Munkiana: Munkiana udkommer fast to gange årligt, i maj og i 

november. Deadline for indsendelse af artikler, man ønsker optaget i tidsskriftet, 

er 1. april og 1. oktober. Lejlighedsvis vil temanumre og særnumre supplere de to 

faste numre. Artikler indsendes til redaktør Peter Øhrstrøm. 

Forsideillustrationen: (Foto: Jørgen Albretsen) 

Vedersø Kirke i den frostklare januardag med snedækkede grave. Et minde 

fra den forgangne hårde vinter. Foto taget fra sydøst lørdag den 9. januar 2010 

klokken lidt over 11.

Indholdsfortegnelse 

Jan Pedersen: 

Kaj Munk er for hele verden 4 

Jens Kristian Lings: 

Kaj Munks sidste timer 6 

Søren Dosenrode: 

Boganmeldelse – Carl P. Behrens: En flig af nådens trone 14 


Formandens beretning 9. januar i Vedersø 15 

Jørgen Albretsen: 

Referat af generalforsamlingen 9. januar i Vedersø 16 

Kaj Munk: 

Hyldest til Norge 18 

Aage Jørgensen: 

Kaj Munk – nogle litteraturhenvisninger 19 

Forskningsartikler i Munkiana 

Artikler, der ønskes optaget som forskningsartikler, vil blive underkastet fagfællebedømmelse 

(peer review) efter den standard, som traditionelt gælder i det internationale 

forskningmiljø, således som det er beskrevet på Forskningsministeriets 

web-site. Artikler, der er optaget i Munkiana på denne måde, bliver specielt markeret 

som forskningsartikler. 

Professor Mogens Pahuus, Aalborg Universitet, har redaktionsansvaret for forskningsartiklerne 

i Munikana – herunder for ledelsen af review-processen. 

Bliv medlem af Kaj Munk Selskabet 

Årskontingentet for medlemskab af Kaj Munk Selskabet er 150 kr. (hvilket også 

dækker abonnement på Munkiana). 

Biblioteker og organisationer kan tegne abonnement på Munkiana for 150 kr. 

Kaj Munk Selskabet har CVR-nr. 30862392. 

Via netbank kan indbetaling ske på indbetalingskort type 73, nr. 89402859, eller 

til Lån & Spar Bank reg. nr. 0400, konto nr. 4011 7927 88. Husk at skrive navn og 

adresse i meddelelse til modtager. 

Ekstranumre af bladet Munkiana kan bestilles ved henvendelse til kassereren 

(se side 2). 

Jørgen Albretsen, kasserer. 

3

4 

Kaj Munk er for hele verden 

Af Jan Pedersen, Norge 

Verden står i gæld til Kaj Munk. Ikke 

bare har han skabt verdenslitteratur, 

hans dramaer lever på de mange teaterscener 

og bliver til inspiration og glæde 

i vores livskamp. Men han giver mere: 

Overlevelsesopmuntring, hvor terror og 

menneskeforagt råder. Her er det nok at 

nævne Indonesien og Sydafrika forbundene 

og hans kampinspiration dér. 

Norge står i en speciel gæld til Kaj 

Munk. Det var i Oslo verdenspremiererne 

på Sejren og Han sidder ved Smeltediglen 

fandt sted i 1936 og 1938. Det 

var her nazisterne viste deres foragt for 

Kaj Munks antisemitiske skuespil om 

den smeltedigel, som bærer død i sig, 

når en Hitler står op som overgud med 

løgn. Dette skete et halvt år før Krystalnatten. 

Det var mit land, som fik Kaj Munks 

store hjælp og opmuntring til at modstå 

nazismens menneskeforagt. Illegalt 

kom hans prædikener til vores eje, både 

fra Ved Babylons Floder og Med Ordets 

Sværd. Vor kirkekamp blev ledet 

af Oslo-biskoppen Eivind Berggrav, og 

Kaj Munk var ham virkelig til stor åndelig 

hjælp. 

Fredssommeren 1945 blev en takkens 

tid til Kaj Munk. To gange var Norge 

med i den rette hyldest til martyren og 

digterpræsten, først på Universitetets 

store mindemøde og dernæst ved mindegudstjenesten 

i Domkirken, Vor Frue 

Kirke i København. Her nåede Nordens 

tak udover Danmarks grænser. 

Samtlige, som var toneangivende i Danmark, 

var selvsagt til stede, fra kongehus, 

regering, folketing, universitet og 

kulturliv. Samtlige nordiske kirker var 

repræsenterede ved deres biskopper. 

Selvsagt var det også, at Oslo-biskoppen, 

Berggrav, holdt prædikenen om en 

Kaj Munk, som sprænger alle grænser, 

også de snævre nationale. 

Danmark står i gæld til at takke Kaj 

Munk for hans indsats, der hvor mange 

svigtede under krigen. At han selv blev 

svigtet i efterkrigstiden, det er et opgør, 

som mange må tage på sig. Ikke bare 

politikere fra højre til venstre står i 

sandhedsgæld til Kaj Munk, men også 

den kulturradikale elite svigtede sandheden 

ved at bekæmpe den kristne kultur 

over hele Norden, ved at fortie Kaj 

Munk eller bruge løgn om ham. Eivind 

Berggrav siger i sit skrift fra 1952, 

Oslo-Vedersø retur, at han, som selv sad 

i politiets varetægt det meste af krigens 

tid, oplevede meldingen om det nedrige 

drab på landevejen af denne bannerfører 

i kamp mod tyranner som et varsel og 

kunne ikke i sit inderste undgå at være 

hjerteforbundet med ham. 

Det var ikke bare digteren Kaj Munk, 

som var stor, han var en verdensopdrager 

i kristen etik og tro, da selv livet var 

en pris, han var villig til at betale om nødvendigt. 

Dette så den norske kirke fuldt 

ud. Dette så Kaj Munk fuldt ud. Aldrig 

ville nogen have skrevet tillægsvers til 

Ja, vi elsker dette landet, (gengivet side 

18, red.) sådan som han gjorde det. Han 

skønnede netop, hvad kampen drejede 

sig om. Det var en global kamp. 

At Danmark også havde en troværdighedskamp 

at spille under krigen, det 

fortælles bedst ved at se på den måde, 

de danske skibe blev modtaget på i England. 

Mistanken var stærk mod en nation, 

som samarbejdede med Tyskland, 

og dette genspejlede sig i holdningen, 

som blev vist mod danske skibe, som 

kom til allieret havn: Er de til at stole

på? Dette ved jeg fra en norsk indflydelsesrig 

person med tilknytning til den 

norske regering i London. Noget andet, 

som der også blev lagt mærke til i London 

i de vanskelige år, var Kaj Munks 

modige modstandskamp. 

Da så krigen var ovre, fik Kaj Munks 

politiske indflydelse under krigen sin 

fulde anerkendelse. Uden Kaj Munks 

indsats er det tvivlsomt, om Danmark 

var kommet så tidligt ind i de Forenede 

Nationer. 

Den store norske forfatter, Ronald 

Fangen, som bl.a. oversatte de to 

prædikensamlinger af Kaj Munk i fredsåret 

og i 1946, skriver forord til dem. 

Således i Ved Babylons Floder: “Den 

første af Kaj Munks prædikensamlinger 

bliver nu udsendt på norsk, den anden 

kommer lidt efter nytår 46. De er historiske 

dokumenter. De har bidraget til 

at bestemme et folks holdning. Og den 

holdning, de bidrog til at skabe, har bundet 

Norge og Danmark sammen i et nyt 

venskab, som fra Danmarks side har fået 

gribende udtryk. Den har også skaffet 

Danmark plads blandt de frihedskæmpende 

folk. Med inderlig glæde har vi 

set, at Danmark på norsk initiativ blev 

indbudt som medlem af San Francisco- 

Konferencen.” 

Sådan var vejen for Danmark i efterkrigstiden: 

Kaj Munk åbnede med sin 

holdning under krigen vejen for sit 

fædreland ind i verdenssamfundet, efter 

at det havde haft 3 samarbejdsregeringer 

fra 9.4.1940 til 29.8.1943 med Nazi- 

Tyskland. 

Lad mig sige det sådan om den tid, 

som synes at være så fjern i dag: Danmark 

og Norge havde én ting til fælles. 

Det var den 9. april 1940. Men fra denne 

dag skiltes vore veje. Fra 1945 fandt vi 

sammen igen. 

Lidt om Vedersø gl. Præstegaard 

Jens Kristian Lings’ veldokumenterede 

bog, Skygger over Vedersø Præstegaard, 

står i en særstilling. Her foreligger 

så mange faktaoplysninger, at selv 

en udlænding ser, at uret er begået. 

Da skødet blev overgivet den lokale 

fond fra den danske stat, stod det – efter 

mit skøn – Munk-familien frit at forvalte 

sin del af aftalen fra 1948 mellem 

Kirkeministeriet og Lise Munk. 

Det toppede som bekendt i efteråret 

2008, da møblerne fra Præstegaarden 

kunne være blevet brændt. Jeg tillod 

mig da at skrive til statsminister Anders 

Fogh Rasmussen og bad ham medvirke 

til, at der ikke blev en ‘kulturskandale’ i 

Danmark. Dette lykkedes. 

Arne Munk blev så bedt om at møde 

hos kulturministeren, som nu havde fået 

sagen om Vedersø gl. Præstegaard. Så 

vidt jeg ved, hørte han intet, fra dette 

møde fandt sted, til at der 15 måneder 

efter kom presseinformation, om at skødet 

var givet tilbage til staten, og at den 

ville bevilge driftsmidler til den gamle 

præstegård, som skal være et “værdigt 

mindested” for Kaj Munk. 

Jeg skrev da et brev til statsminister 

Lars Løkke Rasmussen, hvori jeg 

udtrykte, at jeg synes, Arne Munk skulle 

have haft en retmæssig orientering om 

sagen og en undskyldning fra kulturministeriet, 

som ikke havde givet ham 

denne orientering. 

To gange har jeg skrevet i Kristeligt 

Dagblad om Vedersø gl. Præstegaard. 

Min klare overbevisning er, at Kaj Munk 

tilhører hele verden – og ikke bare Danmark. 

Det samme gælder Vedersø gl. 

Præstegaard. Den må være noget andet 

end en lokal, regional eller statslig ejendom, 

den er et verdensklenodie. For det 

var her globale værdier blev skabt. 

5

Jeg gør Oslo-biskoppen Eivind Berggravs 

ord fra 1953 til mine: “Planen 

om et senere museum synes uheldig.” 

Hverken Kaj Munk eller Vedersø gl. 

Præstegaard må blive noget museum. 

Mit håb er, at Præstegaarden må leve. 

Hvorfor? Fordi Kaj Munk lever og altid 

vil leve. Hans præstegård må aldrig 

blive degraderet til et museum. Den 

bør fredes i ordets bedste betydning for 

slægter, som kommer. 

6 

Kaj Munks sidste timer 

Af Jens Kristian Lings 

Dramatikeren Kaj Munk blev martyr, og 

interessen for ham som en sådan lever 

godt verden over. Måske er netop hans 

martyrium årsag til, at der stadigvæk 

opstår nye rygter om en forudgående 

lidelseshistorie? Hans sidste timer er 

aldrig blevet overbevisende beskrevet. 

Sidst har jeg hørt, at en nu afdød 

sygeplejerske på Silkeborg Sygehus så, 

at Kaj Munks lig var uden negle. 

I sin bog fra 1993 om mordet refererer 

Bjarne Nielsen Brovst udførligt den 

enkelte morders udsagn under de senere 

forhør, hvilket forvirrer læseren, fordi 

de fire (Söhnlein, Schwerdt, Nebel og 

Carstensen), man fik fat i, alle er store 

løgnere. 

Generelt kan man ikke stole på deres 

oplysninger og forklaringer. Ingen af 

dem har f.eks. skudt Kaj Munk. De 

udpeger alle to af de andre. Det skal 

tilføjes, at selv om mordet fandt sted 

i klart måneskin, kan det have været 

svært for den enkelte at skelne skarpt. 

Dertil kommer, at forhørene fandt sted 

næsten to år efter drabet. Hvor mange 

kan huske præcise detaljer så længe 

efter en hændelse? 

Hvad foregik der mon i bortførernes 

bil? Hvorfor lå Kaj Munks lig i den 

nordre vejgrøft på Hørbylunde Bakke, 

når bilen kom fra vest? Og hvordan 

kunne køreturen fra Vedersø til Århus 

vare næsten 6 timer? 

I årenes løb har der blandt mange 

andre verseret rygter om, at Kaj Munk 

skulle have snakket en del med både 

Nebel og Schwerdt, inden de nåede 

Herning, at han skulle have fået en 

giftsprøjte i bilen, og at han skulle 

have været til afhøring og endog udsat 

for tortur på Silkeborg Bad, hvor den 

tyske øverstkommanderende, general 

Hermann von Hanneken, fra november 

1943 havde hovedkvarter. 

I et familiealbum, som general von 

Hannekens enke overlod til et barnebarn, 

lå en amerikansk artikel, hvori der bl.a. 

står: 

Kaj Munk, great pastor and patriot, 

lost no time giving Hanneken a Danish 

answer in these few words: “I would 

rather see the relations of Denmark 

deteriorate with Germany than with 

Christ”. 

[…] 

Crowning infamy was the assassination 

of Doctor Munk. The fearless 

pastor was taken to Hanneken’s 

headquarters supposedly for questioning. 

The following morning his 

mutilated body was found in a public 

park. (Drostrup 1997, s. 257). 1 

Artiklen havde ingen kommentarer på 

sig, hvilket kan betyde, at von Hanneken, 

1 Drostrup har ikke kunnet finde frem til 

artiklens forfatter eller til, hvor den var trykt.

hvis han selv har anbragt den i albummet, 

har accepteret fremstillingen. 

Formålet med min undersøgelse af 

Kaj Munks sidste timer er at få klarhed 

over hele forløbet, og at få aflivet eller 

bekræftet rygterne om besøg, forhør og 

tortur på Silkeborg Bad. 

Efter at have fundet frem til Rigsarkivets 

materiale og det, Statsadvokaten 

har afleveret til Landsarkivet i Viborg, 

har jeg nu læst både politirapporten, 

vicepolitichef Otto Himmelstrups mange 

undersøgelsesresultater fra dagene 

umiddelbart efter mordet, ligsynserklæringen, 

obduktionsrapporten og afskrift 

af forhørsprotokollerne fra de senere 

retssager. Min mistanke, om at bilen 

med Kaj Munk har været en tur omme 

ad Silkeborg Bad, er derved vokset 

betydeligt. 

Det eneste, jeg er helt sikker på, er, 

at de fire ovenfor nævnte personer og 

Gföller var med i Vedersø Præstegaard 

for at hente Munk, at Munk blev placeret 

på bagsædet mellem Nebel og Schwerdt, 

og at alle var med på Hørbylunde 

Bakke, da mordet fandt sted. Resten kan 

man ud fra de forskelliges udtalelser 

om det ene og det andet og en slags 

sandsynlighedsberegning endnu kun 

gisne om. 

I det følgende vil jeg forsøge at 

REKONSTRUERE hændelsesforløbet. 

Måske kan en sådan rekonstruktion 

fremkalde nye oplysninger i sagen? 

Mildner (chefen på Dagmarhus i København) 

udarbejdede en liste over emner, 

der egnede sig til brug for tyskernes 

modterror. Kaj Munk var på denne liste. 

Mildner og Best drøftede aktioner. Best 

foreslog sprængning af Det kgl. Teater, 

men Mildner foretrak at likvidere Kaj 

Munk, som han og andre anså for at 

være en af modstandsbevægelsens åndelige 

ledere (havde han mon fået en (in) 

direkte bekræftelse af dette fra f.eks. en 

dansk samarbejdspolitiker?). Himmler 

sendte pludselig besked til Mildner, om 

at Kaj Munk skal “under observation”, 

hvilket betød, at han skulle fjernes. 

Hvad sporede mon Himmler ind på Kaj 

Munk? Havde han haft Mildners liste til 

gennemsyn og måske fået et dansk tip? 

Til at udføre likvideringsopgaven 

indkaldte Mildner SD-lederen (SD = 

Sicherheits Dienst) i Esbjerg, Söhnlein, 

fordi Vedersø lå i hans distrikt, og 

fordi han talte flydende dansk. Han 

vægrede sig ved personligt at skulle 

skyde Munk med henvisning til, at han 

psykisk ikke kunne klare sådan noget. 

Det bøjede Mildner sig for og sagde, 

at det skulle skorzenyfolk nok gøre 

(Otto Skorzeny befriede Mussolini 

og uddannede ‘terrorister’. Tre af 

Vedersø-morderne, Schwerdt, Nebel 

og Gföller var skorzenyfolk). Söhnlein 

skulle undersøge og planlægge mordet. 

Schwerdt skulle derpå lede selve 

aktionen. 

Den 20.12.1943 var Söhnlein (efter 

at han var blevet maskeret i Tyskland 

ved at få hår og skæg affarvet) i Vedersø 

for at undersøge vejforholdene m.m. 

Han kom på cykel. Under sit besøg 

hos Præstegaardens forpagter sagde 

han, at han var rejsende i “Papir og 

kontorartikler”. 

Den 30.12.1943 var general von 

Hanneken, Pancke og Best til frokost og 

‘storvask’ hos Hitler i “Ulveskansen”. 

De fik ordre til hårdhændede gengældelsesaktioner 

(clearingmord) i Danmark: 

“Mord på tyskere og tysksindede 

danskere skulle gengældes med 

tilsvarende foranstaltninger”. Best 

underrettede naturligvis Mildner og 

7

Hauptsturmführer Hans Pahl om denne 

‘opsang’. 

Forsøg på rekonstruktion 

Den 03.01.1944 mødes de fem mordere 

med Hans Pahl på “Husmandsskolen” i 

Odense for sammen at planlægge drabet 

på Kaj Munk. Hans Pahl medbringer et 

nummer af Billed-Bladet med billeder 

af Munk-familien. Nebel nægter da af 

hensyn til børnene at skyde Kaj Munk 

ned i hjemmet. Desuden var den metode 

netop mislykkedes for dem, både da 

de skulle likvidere Chr. Damm og Ole 

Bjørn Kraft. 

Ingen af morderne bryder sig om 

at skulle myrde Kaj Munk, fordi han 

ikke blot er en betydningsfuld person, 

men også er præst. Især er Schwerdt 

utilfreds, hvilket Pahl ringer til Mildner 

om i forsøg på at få ordren annulleret. 

Han får klart afslag. 

Uden enighed om drabsmåden kører 

de fem af sted i en sølvgrå Opel Kaptajn, 

som var stillet til rådighed af Mildner. 

Morderne overnatter i Herning på 

Missionshotellet og Gregersens Hotel 

og slapper af næste dag. Gruppeleder 

Schwerdt ringer hen på dagen til 

Mildner i endnu et forsøg på at slippe 

for opgaven. Han får et klart afslag og 

endog ordre til at udføre drabet samme 

dag. 

Kl. ca. 16.15 får de benzin på ved 

Herning Motorkompagnis tank. De 

bestiller 35 liter. Lærling Erik Madsen 

fylder på, men tanken er fuld efter godt 

30 liters påfyldning. Resten kommer han 

i en dunk, som de derpå forærer ham. 

Kl. 18.11 ringer Söhnlein fra en kiosk 

i Ringkøbing til nr. “Ulfborg 3 v” (Kaj 

Munks nummer) og konstaterer, at Kaj 

Munk er hjemme. 

På turen fra Ringkøbing til Vedersø 

8 

kører de i forskellige retninger for at 

undersøge, hvordan de lettest og hurtigst 

kan komme væk fra Præstegården. 

Nogle steder er der en del sne. De 

dækker nummerpladen til med en klud 

og bliver undervejs enige om ikke at 

skyde Kaj Munk ned i hjemmet, men at 

bortføre ham til en skov et godt stykke 

derfra. 

De ankommer kl. 20. Kaj Munk sidder 

og taler i telefon med sagfører Dalgaard- 

Knudsen, Ringkøbing. Munk afbryder 

samtalen med ordene: “Tyskerne er 

her!” Bemærkningen overrasker ikke 

Dalgaard-Knudsen synderligt, fordi han 

ved, at rigtig mange har tyskere indkvarteret. 

Söhnlein, Schwerdt og Nebel går 

ind. Gföller bliver siddende ved rattet, 

og Carstensen, står vagt og genner 

tjenestepigen Thyra ind, da hun kommer 

ud for at hente hjælp. 

Söhnlein har et dansk politiskilt 

med krone på. På bagsiden står 

Reservepolitiet. Schwerdt har et tysk 

politiskilt, som han formodentlig har 

lånt af Carstensen, der havde været 

kriminalassistent ved grænsepolitiet i 

Flensborg. 

Munk har i pressen dagen før hørt 

om de mislykkede skudattentater mod 

Chr. Damm og Ole Bjørn Kraft og ved, 

at turen nu er kommet til ham. Derfor 

bliver hans sidste ord til Lise: “Stol på 

Gud!” 

De kører fra Præstegaarden kl. ca. 

20.15. På bagsædet sidder fra venstre: 

Nebel, Kaj Munk, og Schwerdt. Da de 

har kørt lidt, siger Kaj Munk: 

- Hvad vil I med mig? 

- Du skal likvideres! svarer Söhnlein 

kort.

Munk bliver tavs og synker ind i sig 

selv. Senere fryser han, selv om han 

både er iført gummistøvler, overfrakke, 

halstørklæde og skindhue med øreklapper 

og skygge og sidder midt imellem to 

mænd. Han får sit medbragte uldne, blå 

tæppe over sig. 

Da Nebel tror, at likvideringsordren 

er kommet fra Schwitzgebel, Gestapochefen 

i Århus, fordi de bagefter skal 

aflægge rapport til ham, foreslår han, 

at de afleverer Munk dér. Det afvises, 

fordi ordren er kommet fra Mildner. Så 

får Söhnlein den idé at forsøge sig hos 

von Hanneken på Silkeborg Bad. Han 

tror pludselig, de endog kan glæde von 

Hanneken ved at hjælpe ham til på så 

markant vis at efterkomme Hitlers og 

Himmlers ordre. Da de alle helst vil 

være fri for at likvidere Munk, enes de 

om dette tredje og sidste forsøg på selv 

at slippe. Lige før Silkeborg drejer de til 

højre mod Lysbro. 

Mens Söhnlein søger foretræde hos 

von Hanneken, som måske er ved at gå 

i seng, står Carstensen (som han også 

gjorde i Vedersø) vagt ved bilen, hvori 

Gföller sidder ved rattet, og Nebel, 

Munk og Schwerdt sidder på bagsædet. 

Tilfældigvis kommer von Hannekens 

oldfrue (husbestyrerinde), Alma Jensen, 

ud. Hun fortæller: 

En dag kom de kørende med en 

mand, som jeg den dag i dag mener, 

var digterpræsten Kaj Munk. 

Vedkommende sad på bagsædet i en 

bil mellem to tyskere, og han så ud, 

som om han var død. Da jeg spurgte 

en vagt, om manden var død, svarede 

han: 

- Nej, endnu ikke! 

(Vejen-Andersen 1983, bd. 2, s. 44) 

General von Hanneken, der er en barsk 

og kontant soldat, bryder sig ikke om 

terror-metoder. Og på trods af Hitlers 

opsang den 30.12. har han ikke skiftet 

holdning. Han beordrer Söhnlein og 

hans folk til at forsvinde. 

De kører derpå langsomt tilbage 

mod Hovedvej 15 og er slukørede over 

fiaskoen. Nu er der ingen vej udenom. 

Desuden har de uden at ville det givet 

von Hanneken en klemme på dem. Og 

det har Mildner allerede, for pjækker de 

fra at gennemføre ordren, bliver de selv 

skudt. 

Det er midnat. De standser for at 

skrive en seddel, som skal efterlades 

på liget. Drabet skal efter ordre 

camoufleres og se ud, som om det er 

foretaget af danske modstandsfolk. 

Söhnlein nægter at skrive sedlen med 

henvisning til, at hans skriftlige dansk er 

for dårligt. Carstensen, som også kunne 

dansk, skriver derfor efter diktat fra 

Schwerdt, men hans sproglige formåen 

er afslørende: “Du Svin har alligevell 

arbejdet for Tyskland”. 

Da de husker, at de var kørt gennem 

et stort skovområde, inden de drejede 

fra mod Lysbro, og da de ikke ved, om 

der er mere skov før Århus, drejer de til 

venstre og kører op ad Funder Bakke. 

Endelig holder vejen op med at 

slynge, og da de ser, at skoven slutter 

et lille stykke henne, standser de næsten 

oppe på toppen af Hørbylunde Bakke. 

De stiger alle ud, og Munk er “underlig 

rolig”. I tankerne er han vel allerede 

langt inde i sin død? 

De skyder ham. Nebel placerer liget 

i grøften, tørrer sine blodige hænder af 

på vejtræet, får sedlen og sætter den fast 

på den gulbrune håndkuffert, lægger det 

blå tæppe sammen og placerer det oven 

på Munks sorte pelshue ved højre knæ 

9

(da Munk havde skindhuen på, må han 

have haft pelshuen med i hånden ved 

afgangen fra Vedersø). 

Schwerdt forlanger at sidde ved rattet. 

Derpå kører de et lille stykke mod vest, 

vender bilen og kører mod Århus for at 

aflægge rapport til Schwitzgebel. 

Undervejs til Århus drøfter de bl.a.: 

1. Hvordan skal vi kunne forklare den 

lange køretid uden at nævne vort 

besøg på Silkeborg Bad? 

2. 

10 

Hvorfor ligger Kaj Munks lig i den 

nordre vejgrøft? 

Ad 1): De er enige om ikke at røbe 

noget om udflugten til Silkeborg Bad. 

Söhnlein foreslår: Vi siger, at vi har kørt 

meget langsomt (ca. 20 km/t), fordi vi 

var så mange i bilen, og fordi der var sne 

på vejen. Det vedtages. 

Ad 2): Det er gået op for dem, at de 

gjorde en fejl ved ikke at vende bilen 

før mordet og foretage det i sydsiden 

af vejen. En foreslår derfor: Vi siger til 

Schwitzgebel, at da vi kom fra Vedersø, 

kørte vi impulsivt over i venstre side af 

vejen og udførte drabet dér. 

Camouflage 

Ved at køre tilbage til Hørbylunde 

Bakke kommer morderne ubevidst(?) 

til at skabe en dobbelt camouflage, 

idet mistanken nu ikke blot falder på 

modstandsfolkene (sedlen), men også 

på general von Hanneken og hans folk. 

Da von Hanneken dagen efter hører 

om mordet, bliver han da også stærkt 

ophidset og råber (her oversat): 

Sådan et fordømt svineri! Så skyder 

man de arme karle ned som skabede 

køtere og smider dem derpå foran 

vores dør for at demonstrere, at sådan 

gør vi her! 

(Drostrup 1997, s. 194) 

Det er altså ikke Kaj Munks død som 

sådan, der ophidser von Hanneken, det 

er det, at der er skabt mistanke om, at 

han har del i mordet. Og hvad nu hvis 

det endog rygtes, at han havde besøg af 

morderne inden mordet? 

Fundet af Munk 

Den 05.01. kl. 08.15 blev liget fundet af 

murer Anton Seithen, der boede midt på 

Hørbylunde Bakke i et hus, der lå lidt 

tilbagetrukket i skoven nord for vejen. 

Han var på cykel på vej mod Pårup, da 

han opdagede skindhuen i vejkanten 

og liget i grøften. Han kørte ind på 

Pårup Kro og ringede til politiet. Derpå 

cyklede han tilbage og blev ved liget, til 

politiet ankom. 

Politirapporten 

Kriminalpolitiets tekniske afdeling 

fra Århus blev omgående tilkaldt. En 

overgang var der i alt 25 mand på stedet. 

Også statsadvokaten fra Viborg kom til 

stede. 

I politirapporten, der er udfærdiget 

meget omhyggeligt, står, at der på den 

anden side af begge vejgrøfter var skov. 

I sydsiden var granerne 7- 8 m høje. 

I nordsiden var de kun 1-1½ m høje 

(“Den Jensen-Buckske Plantage”). På 

politiets foto synes nordside-træerne 

dog lidt højere. 

Der er unge vejtræer [løv] i begge 

sider af vejen af en “arms tykkelse” (på 

fotoet synes de lidt tykkere). Vejbanen 

“er tjæret” (formodentlig tjærede

osten). Snelaget er tyndt og dækker 

ikke helt. 

For eventuelt at kunne identificere 

bilen ledte politiet efter dækaftryk i den 

tynde sne. De fandt ingen brugbare, 

fordi der var for mange fodaftryk. 

Fordi morderne under de senere 

forhør erklærer, at de på Hørbylunde 

Bakke drejede skråt over vejen, kan man 

undre sig over, at politiet intet skriver 

om dækspor skråt over vejen til og fra 

mordstedet. Det må vel betyde, at der 

ingen spor var? De to fotos af vejbanen, 

som kriminalpolitiets tekniske afdeling 

tog den 05.01.1944 kl. 11.30 henholdsvis 

set fra vest og øst i nogen afstand fra 

mordstedet, viser heller ingen dækspor, 

der krydser vejen. 

En særdeles omfattende efterforskning 

kom straks i gang og blev ledet af 

vicepolitiinspektør Otto Himmelstrup, 

som holdt parole i et lokale på Herning 

Rådhus. 

En undersøgelse af dækaftrykkene ved 

Vedersø Præstegaard viste, at dækkene 

ikke var af dansk fabrikat. 

Ligsyn og obduktion 

Da politiet var færdig med sine opmålinger, 

blev Munks lig bragt til Silkeborg 

Sygehus, hvor ligsynet blev foretaget 

kl. 15.30 af kredslægen i Kjellerup, N. 

Bunkeflod, og kriminalassistent P.H. 

Pedersen. 

Obduktionen blev foretaget den næste 

dag (06.01.) kl. 09.15 af prosector 

Willy Munck fra Århus og kredslæge 

Bunkeflod. 

Obducenten var meget omhyggelig, 

og rapporten er fyldt med detaljer. Her 

skal kun nævnes: 

1) Der var tale om 3 skud. To ind i 

venstre tinding og et ind gennem 

nakken lidt til venstre for midten. 

2) “Overlæben er noget hævet (i Ligsynsattesten 

fra den 05.01. står “stærkt 

hævet”), og i Kanten af Læben 1 

cm til højre for Midtlinjen findes en 

overfladisk 6 x 5 mm stor Læsion 

af Slimhinden. Fra denne strækker 

sig en mere stribeformet overfladisk 

Læsion ind mod Indsiden af Læben, 

hvor den indtager 2 cm til højre for 

Midtlinjen”. 

3) “Omkring begge Øjne ses nogen 

Blodudtrækning i Huden”. 

4) “Ved bagerste Kant af højre Øreflip 

findes en lille Hudafskrabning”. 

I konklusionen lyder det sådan: “der 

er endvidere paavist en ved stump 

Vold opstaaet mindre Kvæstelse af 

Overlæben og en lille Hudafskrabning 

paa højre Øreflip”. 

Tortur 

Havde Kaj Munk været udsat for tortur? 

Den hævede overlæbe kan måske være 

opstået efter faldet mod den frosne jord 

i vejkanten? Et foto viser dog et tykt lag 

græs dér. 

Læbens hævelse har ikke interesseret 

vicepolitiinspektør Otto Himmelstrup 

synderligt, for han spørger kun Söhnlein 

om en forklaring på den. Söhnlein, der 

ved en mentalundersøgelse havde en IQ 

på 129 (!), svarer straks, at hævelsen må 

stamme fra faldet. Havde det ikke været 

mere naturligt, om Söhnlein var blevet 

overrasket og f.eks. havde sagt: “Var 

den hævet?” eller “Det ved jeg ikke!”? 

Er hans svar en bortforklaring? Har Kaj 

Munk sagt noget skarpt i bilen og derpå 

fået et slag på munden? 

Obduktionsrapporten viser ikke andet, 

som kunne tyde på tortur. 

11

Morderne 

Fælles for de 5 var, at ingen af dem brød 

sig om at skulle likvidere Munk. Men da 

det var en ordre fra deres overordnede, 

måtte de parere den for ikke selv at blive 

likvideret. 

Mordet på Kaj Munk skyldtes 

udelukkende Himmlers ordre til 

Mildner og Mildners beredvillighed til 

at gennemføre den. 

Mildners afløser som chef på 

Dagmarhus, Bovensiepen, “brokkede” 

sig over måden, hvorpå drabet på Kaj 

Munk var forøvet, og herunder sagde han 

også som sin mening, at det var forrykt 

at tage en så omstridt personlighed – 

oven i købet boende et så afsides sted. 

Under sit forhør erklærede Söhnlein, 

“at der overhovedet ikke havde været 

tale om, at Pastor Munk skulde føres til 

Afhøring nogen Steder, idet Ordren gik 

ud paa, at han skulde likvideres”. Det 

var sandt nok, men det var måske også 

et dække over deres fejlslagne forsøg på 

at afsætte Munk til von Hanneken? 

Over for Lise Munk skulle Otto 

Himmelstrup have karakteriseret 

Söhnlein som “en kujon”. 

Carstensen hævdede, at han under 

hele turen ønskede at spæne væk fra de 

andre, som han absolut ikke brød sig om. 

Han var også kun indkaldt til aktionen 

for at være tolk. Var han spænet, vidste 

han imidlertid, det ville koste ham selv 

livet. 

Om tidsforbrug til køreturen sagde 

Carstensen: “Schwerdt fortalte senere, 

at Grunden til, at det varede saa længe, 

forinden de udførte Drabet, var, at han 

var i tvivl, om hvorledes de skulle 

udføre det. Han medførte nemlig ogsaa 

en Giftsprøjte, og han kunde ikke blive 

enig med sig selv om, hvorvidt han skulle 

benytte den eller sit skydevaaben”. 

12 

Denne udlægning forekommer 

usandsynlig. Schwerdt var en kontant 

herre og har næppe som en Kong Kr. 

II sejlet tvivlende frem og tilbage i 

så lang tid. Under forhøret nægtede 

Schwerdt desuden ethvert kendskab til 

en giftsprøjte. Han havde aldrig brugt 

eller haft en sådan. 

Hvis han i bilen på vej til Århus har 

nævnt ordet giftsprøjte, kan han måske 

have sagt, at det havde været lettere, 

hvis de havde haft en giftsprøjte? Men 

hvem husker i to år små replikker, man 

ikke er blevet bedt om at huske ordlyden 

af? 

Schwerdt, der var med til at befri 

Mussolini, var måske den af morderne, 

der virkede mest troværdig, idet han 

under forhøret undskyldte over for 

dommeren, at han ikke kunne huske så 

mange detaljer, fordi han havde foretaget 

flere likvideringer og ikke kunne holde 

enkelthederne ud fra hinanden. 

Under forhøret erklærede Nebel, at 

han var agent for de allierede, og for 

at dække over det og samtidig være 

med blandt skorzenyfolkene måtte han 

nødvendigvis ret ofte likvidere. 

Skorzeny havde mistanke til Nebel og 

havde sandsynligvis bedt Schwerdt om 

at holde øje med ham. 

Kun Nebel pegede på Gföller, som 

den ene af morderne. Ellers synes 

Gföller at have forholdt sig nogenlunde 

passiv ved blot at sidde bag rattet, indtil 

Schwerdt til sidst kommanderede ham 

væk fra det. 

Otto Himmelstrup 

Angående drabet er Himmelstrups 

konklusion, at Schwerdt skød først 

(nakkeskuddet), hvorpå Nebel skød to 

gange (tindingen). 

Himmelstrup har ikke interesseret sig

særlig meget for den lange køretid. Han 

spurgte kun Söhnlein og Carstensen 

og har formodentlig straks godtaget 

Søhnleins udlægning om langsom 

kørsel. 

Det kunne have været ret interessant, 

om Himmelstrup havde forhørt alle, 

uden at de var blevet informerede om de 

andres udtalelser. Som det blev, kunne 

enhver tilpasse sine svar, rette ind eller 

nægte. 

At alle under forhørene tydeligt husker, 

at de på Hørbylunde Bakke drejede 

over i venstre side af vejen og udførte 

drabet der, og at de på dette ene punkt, 

i modsætning til alle de andre, var helt 

enige, kan tyde på, at denne beskrivelse 

er en i bilen aftalt løgn for at bevise, at de 

ikke havde været på Silkeborg Bad, og at 

de kom fra vest. Den ellers så grundige 

Otto Himmelstrup har tilsyneladende 

overset, at politirapporten ikke rummer 

nogen bekræftelse af udtalelsen om 

bilens vejsideskift, selv om politiets 

teknikere ledte ihærdigt efter dækspor. 

Endog politiets to vejfotos, som 

ingen krydsende spor har i sneen, må 

Himmelstrup have haft i hånden. 

Selvfølgelig var svaret på vejsidespørgsmålet 

ikke væsentligt i Himmelstrups 

arbejde på at finde frem til 

morderne og få dem dømt, men alligevel 

kunne det have været interessant, om 

han havde boret i det. 

Himmelstrups folk afhørte alle på 

egnen, som eventuelt kunne have 

hørt eller set noget usædvanligt om 

eftermiddagen eller aftenen den 

04.01.1944. 

Lærling Erik Madsen, Herning Motorkompagni, 

havde bemærket, at den 

sølvgrå Opel Kaptajn, han havde fyldt 

benzin på, havde 5 personer, hvoraf to 

var i civil. Desuden huskede han, at 

bilens nummer var Pol 198-935. 

Samme bil blev ifølge DSBs oplysning 

sejlet over Storebælt den 03.01. med 

færgen “Storebælt” kl. 10.32 fra Kørsør 

og blev sejlet tilbage den 08.01. fra 

Nyborg med færgen “Nyborg” kl. 

15.34. 

Den mest interessante oplysning 

angående mordtidspunktet er nok, at 

student Jens Vinther Hansen, Pårup 

Skole, ved godt 23-tiden i det klare 

måskeskin gik en tur ned ad Hørbylunde 

Bakke og tilbage uden at bemærke 

noget, hvilket han utvivlsomt ville have 

gjort, hvis mordet da havde fundet sted, 

fordi Munks skindhue efter mordet blev 

liggende i en blodpøl i vejkanten. 

Konklusion 

Det kan fastslås, at Munk ikke var udsat 

for fysisk tortur ud over, at han måske 

havde fået et slag på munden. Og der 

er stor sandsynlighed for, at han i sine 

sidste timer var en tur omme ad general 

von Hannekens Silkeborg Bad, og at 

likvideringen ikke fandt sted før den 

05.01. kl. ca. 00.30. 

Litteraturhenvisninger 

Drostrup, Ole. 1997. Den hæmmede kriger. Et 

portræt af general von Hanneken. Med bidrag af 

Walter Kienitz. Odense Universitetsforlag. 

Vejen-Andersen, A. 1983. Viborg-egnen under 

anden verdenskrig. 2 bind. 

(Foto: Carl P. Behrens) 

13

14 

Boganmeldelse 

Carl P. Behrens: 

En flig af nådens trone 

Af Søren Dosenrode 

Man kan kun blive i godt humør af at 

læse Carl P. Behrens erindringer. Ikke 

fordi den flyder over med vittigheder 

og anekdoter – selvom der også er 

mange af dem – men fordi de skrives 

af et menneske, hvis pen flyder let, og 

som har haft (og har) et spændende og 

velsignet liv, som han gerne vil fortælle 

om. Det er oplagt, at den familiebevidste 

Behrens igen og igen må dvæle ved sin 

kære Bodil og deres fem børn, og det er 

lige så oplagt, at kirken og dens liv må 

fylde meget for præsten Behrens. Men 

skildringerne af både familie og kirke 

forfalder ikke til sentimentalitet, og 

den plads, der vies dem, virker korrekt 

tilmålt! For personer med interesse for 

folkekirken, er bogen en fremragende 

kilde til ‘inside information’, der både 

er underholdende og oplysende. Men da 

denne anmeldelse bringes i Munkiana, 

er det Carl Behrens referencer til Kaj 

Munk, og specielt kapitlet om ham, der 

skal omtales her. 

Hvad får en person til at interessere sig 

for Kaj Munk? Jeg tror vi alle har meget 

forskellige historier. Carl Behrens’ interesse 

for Kaj Munk er af ældre dato; 

faktisk går den tilbage til gymnasietiden 

i Esbjerg, hvor han skulle udarbejde et 

foredrag om “En digter du beundrer – 

og hvorfor”. Behrens fortalte om Kaj 

Munk. Senere, som præst på Lolland, 

mødte forfatteren i tidens løb forskellige 

personer, der havde kendt Kaj Munk. 

Der er flere sjove beretninger, men dog 

én, jeg ikke kan undlade at gengive: 

Carl P. Behrens (Foto: Jan Knudsen) 

Historien om, hvordan Den blå anemone 

fik sin melodi. Da Kaj Munk havde 

skrevet sit digt, blev det sat til musik 

af flere personer, men ingen af dem 

“brændte virkelig igennem”. En dag 

den unge konservatorieelev Egil Harder 

skulle til franskundervisning (– ja, der 

var en gang, da man lagde vægt på, at 

dannede mennesker talte andet end 

engelsk!), læste hans fransklærerinde 

digtet op for ham, og sagde “Nu går De, 

Harder, hjem og skriver melodien!”. 

Og det gjorde han så. Samme aften 

begyndte han, og han kunne næste 

morgen ringe til sin lærerinde og spille 

melodien, den vi kender så godt. Og 

ifølge Behrens kom svaret omgående 

“Excellent”. Nuvel, et er at skrive en 

melodi til et digt, noget andet er at få den 

gjort kendt. Men det klarede lærerinden 

også. Med stor menneskekundskab og 

en portion snusfornuft, rådede hun den 

unge komponist til at dedikere melodien 

til den danske nationalskjald, Axel 

Schiøtz. Og resten er historie! 

Der er flere af disse guldkorn, både om 

Kaj Munk, om Carl Behrens selv, og om 

de mange og spændende mennesker han 

har mødt på sin vej. Men de skal læses 

og ikke genfortælles! Jeg kan varmt 

anbefale bogen. Bogen er på knapt 300 

sider, og er udgivet hos Lohses forlag.

Formandsberetning for 2009 

Af Søren Dosenrode 


Vedersø den 9.1.2010 

Kære alle, 

Så nåede vi alle frem! Det skal ikke være en 

hemmelighed, at vi har modtaget en række afbud, 

og at vi i bestyrelsen i onsdags overvejede, om 

det mon blev til noget, men det blev det, og det er 

godt! Det glæder mig også, at vi ser nye ansigter, i 

denne trofaste flok, ingen nævnt, ingen glemt! 

Man kan tale længe om lidt og kort om meget, 

jeg skal prøve at finde den gylden middelvej! 

Journalister spørger mig ofte: siger Kaj Munk 

os noget i dag? Tja, hvis man laver en søgning 

på Infomedia – en oversigt over alle avisartikler 

publiceret i Danmark – får man 779 træffere på 

navnet Kaj Munk alene i 2009, så han er bestemt 

ikke væk. Men hvorfor har vi overhovedet et Kaj 

Munk Selskab og et Kaj Munk Forskningscenter? 

Det har vi, fordi Kaj Munk har skrevet dramatik, 

der har klaret distancen og er værd at læse i dag. Og 

fordi han var en central person i mellemkrigsårene 

og under besættelsen. 

Der var andre vigtige personer, men få favnede 

så vidt som han, nåede så langt ud som han! 

Munk er som sagt enestående som dramatiker, 

og hans hovedværker ville i sig selv være grund 

nok til at beskæftige sig med ham, og det er jo 

også argumentet for at Ordet er optaget i den 

dramatiske kanon. 

Men for mig, er Munk også vores interesse 

værd, fordi han virker som ‘katalysator’. Med det 

mener jeg, at hvis man fx vil forstå Kaj Munks 

journalistik, må man sætte sig ind i samtidens 

Danmark og Europa. Vil man forstå hans ‘politiske 

udvikling’ må man kende til de strømninger, der 

brødes i mellemkrigstiden; og vil man forstå Kaj 

Munk selv … må man kende kristendommen – 

min påstand er, at Munk frem for alt var præst. Så 

hvis man giver sig i kast med Kaj Munk, må man 

give sig i kast med hele tiden. 

Udover dagens taler, Kjeld Roger Henriksen, 

skriver Annricka Arildskov Ledet speciale om 

Kaj Munk, og I har i Munkiana kunne læse 

sammenfatningen af Nele Høgsbros speciale – 

måske lidt kritisk, men hvad så? – Kaj Munk er på 

vej frem, også hos de unge! 

Derfor er der også rigeligt grundlag for at lave 

et ‘værdigt og varigt minde’ over Kaj Munk her 

i Vedersø. Et minde, der er ambitiøst og som 

rækker langt ud over Vestjylland. Kaj Munk var 

lokal, men også national og international. Det må 

et museum også være. 

Og så er vi ved mit første hovedpunkt: Nyt om 

Vedersø Præstegård. 

Som jeg berettede om sidste år, afholdt vi 

forrige november i Aalborg et møde, for alle dem, 

der har – eller burde have – en interesse i Vedersø 

Præstegård. Som I alle ved, var situationen, at 

mange stod og råbte til hinanden, men få talte 

sammen – og nogen ville slet ikke være med (jeg 

tænker her på Staten). I kender alle Jens Kristian 

Lings udmærkede udredning om sagen, og hans 

løsningsforslag: 

- 

- 

- 

Staten skal have skødet tilbage; Nuvel, det ser 

ud til at skødet bliver overdraget i marts eller 

april … 

Der skal sikres driftsmidler … de er sikret på 

finansloven, og Ringkøbing-Skjern Kommune 

har også givet tilsagn om at bidrage 

Der skal oprettes en ny bestyrelse, med 

national og gerne international ekspertise … 

også dette ser ud til at falde på plads, men der 

er det Kulturministeren, der udnævner. 

Og det er den plan, vi har arbejdet efter. Og det ser 

som sagt ud til, at alle punkterne opfyldes i løbet 

af foråret. Så må vi se videre derfra. Men, hvis Kaj 

Munk Forskningscentret og Kaj Munk Selskabet 

fortsat skal inddrages, skal der være tale om et 

gedigent projekt. Vi vil ikke lægge navn til noget, 

der minder om I. C. Christensens Hus i Hee!! 

Jeg kan godt røbe, at der er forberedt en 

projektgruppe, med lektor Morten Søndergaard 

i spidsen, der vil kunne lave et forprojekt, et 

design for hvordan Vedersø Præstegård kan blive 

et sted, der på højeste niveau er dedikeret mindet 

om Kaj Munk. Hvis vi inddrages, går vi ikke 

efter mindestuer, men efter et sted, der taler til 

mennesker, specielt til de unge og yngre, der ikke 

har hørt om Kaj Munk, de skal bære ham videre! 

Der er stadig knaster, men jeg er nu engang 

optimist! Hvis alle dem, der siger, at de ønsker, at 

der skal være et værdigt og varigt minde over Kaj 

Munk mener det, skal det nok lykkes. Kaj Munk 

er for vigtig for Danmark, til at vi kan lade mos 

gro over hans minde på grund af smålighed og 

rethaveriskhed. 

Som I kan gætte jer til, har præstegårdssagen 

fyldt meget, rigtigt meget, det sidste år, men 

ikke mere end at vi i Selskabet har kunnet nå at 

udgive tre Munkiana. Vi når ikke helt op på Jens 

Kristian Lings niveau, men trods alt! Så vi er nået 

til punktet ‘aktiviteter’. 

Nummer 40 var en særnummer, udgivet i 

anledning af vores næstformand og redaktør Peter 

15

Øhrstrøms 60 års fødselsdag. Jeg tror – håber – det 

lykkedes at få det samlet og udgivet uden at Peter 

kom til at høre om det, før på dagen. Vi prøvede at 

finde et par facetter, der måske kunne bringe noget 

nyt – om det er lykkedes, må I vurdere. 

I hvert fald skrev Marc Auchet om 

‘tidsfornemmelser’ i Munks dramatik; Ricardt 

Riis skrev om teologi og etik i Munks dramatik; 

Arense Lund skrev om journalisten Kaj Munk, 

og jeg selv fremlagde et udkast fra Kaj Munks 

hånd til Ollerup-talen, hvor det er muligt, med 

syvtommersøm, at konkludere, at Munk ikke var 

tyskervenlig, at besættelsen var uværdig, og at han 

foragtede samarbejdspolitikken. Er det nyt? Både 

og. Provst Fauerskov Laursens referat af talen 

sagde det meste, men det var kun et referat. Nu har 

vi så et udkast fra Kaj Munks egen hånd. Men om 

det får Søren Mørch og Henning Tjørnehøj m.fl. til 

at ændre opfattelse, det er en anden sag. Men nu er 

sagen i hvert fald videnskabeligt dokumenteret. 

Nummer 41 var et mere traditionelt Munkiana 

med mange, syntes jeg, gode og spændende 

bidrag. Jens Kristian Lings analyserede de 

to opsætninger af Ordet vi havde set; den på 

Det kgl. Teater og den på Odense Teater; to 

meget forskellige opsætninger. Og han stillede 

spørgsmålet: hvor loyal skal en instruktør være 

overfor originalmanuskriptet? 

Svend Aage Nielsen skrev om et episk digt, 

Fædrelandet i Fare, der blev skrevet af Kaj 

Munk, da han gik i gymnasiet. Mig bekendt 

er Svend Aage, den eneste, der har behandlet 

dette værk, kender det, og har bragt det frem for 

offentligheden. 

Og så havde Arne Munk og Hans Hauge en 

herlig udveksling! 

Nummer 42 var igen et temanummer; det er så 

nyt, at I alle sikkert husker det. Det var Ricardt 

Riis, der analyserede ‘tro’ i et par af Munks tidlige 

dramaer. Af hensyn til de af jer, der har gemt det, 

skal jeg ikke referere det! Jeg håber selvfølgelig 

på korte kommentarer fra jer, til næste Munkiana! 

Det er altså Vedersø Præstegård og udgivelsen 

af disse 3 numre af Munkiana, der har udgjort 

Selskabets aktiviteter i 2009 og vil fylde meget i 

2010. 

Men jeg skal da fortælle jer, at Folkeuniversitetet 

i Århus har bedt os organisere en foredragsrække 

om Kaj Munk; og her er Selskabet virkelig på 

banen. Vi stiller alle oplægsholderne: Jens Kristian 

Lings, Ricardt Riis, Peter Øhrstrøm, Marc Auchet 

og undertegnede stiller alle op – jeg kan kun 

anbefale det! Det begynder den 25.2. med Jens 

Kristian, der taler om ‘Personen Kaj Munk’. Se på 

vores hjemmeside! 

16 

Så skal I vide, at vores første ph.d.-student: 

Ulrik Sandborg-Petersen, har fået tildelt Spar 

Nord Fondens Forskningspris på kr. 250.000 for 

sin ph.d. om Kaj Munk og tekstdatabaser. Det er 

jo flot! 

Der udgives formodentlig 3-4 bøger i 

Forskningscentrets regi i 2010 – men hvis jeg 

genvælges som formand, fortæller jeg om dem 

næste år! 

Medlemsmæssigt ligger vi på 114 medlemmer. 

Der er faldet nogen fra, og kommet nogen til. Men 

vores mål, må være 150+, så I opfordres alle til at 

hverve nye medlemmer! 

Økonomien er vist ganske god – men Jørgen er 

også en fremragende kasserer. Jørgen vil redegøre 

for økonomien om et øjeblik! 

Jeg vil gøre jer opmærksom på et seminar den 

5. marts. Det teologiske Fakultet i Aarhus og Kaj 

Munk Forskningscentret har arrangeret et åbent 

seminar om Kaj Munks teologi. Der har været den 

misforståelse, at Kaj Munk ikke havde en teologi, 

men som vi skal høre i dag, passer det ikke. Og 

hvad mere er, nu har det teologiske fakultet indset 

det samme! I kan finde flere oplysninger på Kaj 

Munk Selskabets hjemmeside eller Kaj Munk 

Forskningscentrets ditto. Det er ikke ‘langhåret’, 

vi skulle alle kunne følge med! Programmet 

kommer i løbet af denne uge, men jeg kan da sige, 

at vi har fået 8 personer til at bidrage. Og sproget 

bliver på dansk. 

Tak for jeres opmærksomhed! 

Referat af generalforsamling i 


Af Jørgen Albretsen 

Vedersø Sognegård, 

lørdag den 9. januar 2010 kl. 13. 

I alt 24 var tilmeldt; men grundet det hårde 

vintervejr havde fire meldt afbud. 

Fra bestyrelsen var Søren Dosenrode, Peter 

Øhrstrøm og Jørgen Albretsen mødt. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

a) Valg af dirigent, referent og stemmetællere. 

Søren Dosenrode (SD) bød velkommen og foreslog 

på bestyrelsens vegne Jens Kristian Lings 

(JKL) som dirigent. JKL blev valgt. 

JKL kunne konstatere, at generalforsamlingen var 

lovligt indkaldt.

Som referent blev Andrea Dosenrode valgt. 

Hendes notater danner grundlag for dette referat. 

Som stemmetællere blev Carl P. Behrens (CPB) og 

Knud Tarpgaard valgt. Behrens blev senere afløst 

som stemmetæller af Niels Jørgen Langkilde. 

b) Formanden aflægger beretning om Selskabets 

virke i det forløbne år. 

Søren Dosenrode fremlagde beretningen. 

(gengivet på side 15-16, red.) 

Efter beretningen blev der åbnet for spørgsmål. 

JKL anførte, at man burde tænke en fredning 

af Vedersø gl. Præstegaard ind i planerne for 

præstegården. 

CPB spurgte til de i formandens beretning 

annoncerede 3-4 bogudgivelser. Han nævnte selv 

Søren Daugbjergs bog Kaj Munk og Tyskland, 

som et udmærket eksempel på en bogudgivelse 

om Munk. 

SD svarede, at han tænkte på: 

1) Bogen der udkommer som resultat af Kaj 

Munk Forskningscentrets seminar i 2007, From 

Munk to Mohammed. 

2) Svend Aage Nielsens bog Kaj Munk og 

Kærlighed, som er tæt på udgivelse. 

3) Bogen der udkommer som resultat af Kaj 

Munk Forskningscentrets seminar i 2009, 

Occupied! Churches in Northern Europe during 

the Occupation of their Countries. 

4) Den antologi det er tanken at udgive som 

resultat af seminaret 5. marts om Kaj Munks 

teologi, et samarbejde imellem Aarhus og 

Aalborg universiteter. 

Endelig nævnte SD CD-rom projektet Kaj 

Munk Studieudgave, som vil indeholde Kaj 

Munks samlede dramatiske værker samt meget 

supplerende materiale, føjet sammen af et 

avanceret søgesystem, udarbejdet af Ulrik 

Sandborg-Petersen fra Aalborg Universitet. Marc 

Auchet er leder af dette store projekt, som har 

været længe undervejs men er nu så at sige ‘under 

sidste korrektur’. 

Efter disse spørgsmål blev beretningen godkendt. 

c) Kassereren forelægger det reviderede regnskab 

til godkendelse. 

Jørgen Albretsen fremlagde det reviderede 

regnskab, som blev godkendt uden kommentarer. 

d) Valg af formand. 

Den nuværende formand genopstiller. 

SD blev genvalgt som formand uden 

modkandidater. 

e) Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 

suppleanter. 

Bestyrelsesmedlemmer: Vagn Egetoft er på valg, 

og har meddelt, at han ikke ønsker genvalg. 

Bestyrelsen foreslår Ricardt Riis, en af de 

nuværende suppleanter. 

Elsebeth Dyekjær Kruse er på valg, og 

bestyrelsen foreslår genvalg. Er villig til genvalg. 

Suppleanter: Bestyrelsen foreslår genvalg af Carl 

P. Behrens, og nyvalg af Vagn Egetoft. 

Desuden opstillede Anna Saarup Brinth som 

kandidat til bestyrelse hhv. suppleant. 

Det blev derfor nødvendigt med afstemning, som 

fik følgende resultat: 

Til bestyrelsen: Elsebeth Dyekjær Kruse og 

Ricardt Riis. 

Første suppleant: Anna Saarup Brinth. 

Anden suppleant: Carl P. Behrens. 

f) Valg af revisor og revisorsuppleant. 

Bestyrelsen foreslår genvalg af Per Mikkelsen og 

Jørgen D. Grønbæk. 

Begge blev genvalgt. 

g) Fastlæggelse af kontingent. 

Bestyrelsen foreslår at kontingentet er uændret 

kr. 150,- 

Vedtaget. 

h) Behandling af indkomne forslag. 

Peter Øhrstrøm havde anmeldt forslag: 

At bestyrelsen bemyndiges til i givet fald at 

få Munkiana godkendt som tidsskrift, hvori 

publicerede forskningsartikler vil tælle i de 

pågældende forfatteres publikationsindeks på 

deres forskningsinstitutioner. Dette betyder, at der i 

Munkianas redaktion skal være en redaktør, som har 

redaktionsansvaret for sådanne forskningsartikler 

og leder den såkaldte fagfællebedømmelse 

(eng. peer-review) af disse. I Munkiana har der 

allerede været mange forskningsartikler, som 

eksempel nævntes SDs artikel om Ollerup-talen 

i Munkiana nr. 40. SD anførte, at et Munkiana 

med et sådant bedømmelsessystem vil styrke Kaj 

Munk Forskningscentret. Niels Jørgen Langkilde, 

medlem af Kaj Munk Forskningscentrets 

bestyrelse, støttede dette. JKL støttede forslaget 

og nævnte, at han var klar over, at Munkianas 

redaktionelle linje ville bevæge sig i den retning, 

når han ikke længere var formand for Kaj Munk 

Selskabet; men han understregede, at han er enig 

i, at det er vejen frem for Munkiana. 

Forsamlingen bemyndigede bestyrelsen. 

17

i) Eventuelt. 

Jan Pedersen ønskede ordet for at fremføre nogle 

synspunkter om Kaj Munks eftermæle i Norden 

og i verden samt nogle betragtninger om Vedersø 

gl. Præstegaard. 

(Talen er trykt på side 4-6 i dette nummer af 

Munkiana. Nedenfor gengives Hyldest til Norge, 

som Jan Pedersen omtalte i sit indlæg, red.) 

18 

Hyldest til Norge 

Herefter sluttede generalforsamlingen. 

SD præsenterede dagens foredragsholder, cand. 

theol. Kjeld Roger Henriksen, som holdt et 

glimrende foredrag om teologen Kaj Munk. 

Ja, vi elsker dette Landet 

nu som aldrig før. 

Trodsigt stiger det af Vandet, 

lever, mens det dør. 

Just fordi det valgte modigt 

Undergangens Kaar, 

skal det gro og grønnes frodigt 

frem i tusind Aar. 

Vaabenløs du kæmped, Norge, 

stod, endskønt du faldt. 

Dine Hjerters Klippeborge 

har holdt Stand mod alt. 

Vi, der sad i dybe Dale, 

baade græd og lo 

ved din Tausheds høje Tale 

klippefast i Tro. 

Snart gør Vaarens Morgenrøde 

Vintrens Nat forbi. 

Se, da blomstrer op det døde, 

Fossen springer fri, 

Birkeløv og Flaget vajer 

over genløst Jord. 

Og med Smil i Taarer nejer 

Danmark for sin Bror. 

Kaj Munk 

Kilde: Den Skæbne ej til os 

(2. Korrektur 7/9 – 1943 med øde rettet 

til døde i 3. strofe ifølge Munks korrektur)

Kaj Munk – nogle litteraturhenvisninger 

Ved Aage Jørgensen 

Nedenstående liste omfatter Kaj Munk-litteratur registreret i Dansk Litteraturhistorisk 

Bibliografi 1967-1986, udg. af Dansklærerforeningen 1989 (462 sider), samt i den 

netbaserede videreførelse www.dlb.dansklf.dk. Dispositionen er kronologisk bagudvendt. 

Udgaver er uden forfatterangivelse placeret lige efter årstallet. Avisartikler 

er ikke medtaget. 

Et appendiks omfatter litteratur fremkommet før 1967 – som fortegnet af mig i Dansk 

Litteratur Historie, bind 5: Fra Tom Kristensen til Halfdan Rasmussen, 1977, s. 519- 

21. Supplering har fundet sted i vidt omfang. Asterisk * betyder: ikke set. 

Bibliografier 

● Blædel, Finn H., Kaj Munk. En Bibliografi. 1945. 105 s. (Suppleret i: Kaj Munk 

Papirer 1948. 1948. S. 77-84.) 

● Bredsdorff, Elias, Danish Literature in English Translation. 1950. S. 94-95. 

● Dahl, Svend & Povl Engelstoft, Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. 

Bind 2. 1960. S. 317-26. 

● Grit, Diederik C., Dansk skønlitteratur i Nederland og Flandern 1731-1982. 1986. 

S. 140-42. 

● Marcussen, Ove, Kaj Munks Bøger. En Bibliografi. 1945. 85 s. 

● Schroeder, Carol, A Bibliography of Danish Literature in English Translation 1950- 

1980. 1982. S. 109-10. 

● Spanggaard, Kristen D., Dansk skønlitteratur i fransk oversættelse fra Middelalderen 

til 1975. 1988. S. 171-72. 

2009 

● Munkiana, nr. 40, 2009 [særnummer til Peter Øhrstrøms 60-års fødselsdag 

23.3.2009]; 48 s. (Heri: Marc Auchet, “Kaj Munk og teatrets essens. Sammenstødet 

mellem to tidsfornemmelser”, s. 4-16; Ricardt Riis, “Kaj Munks Borgensgaardkompleks”, 

s. 17-29; Arense Lund, “Journalisten Kaj Munk”, s. 29-33; Søren 

Dosenrode, “Hvad sagde Kaj Munk egentlig i Ollerup?”, s. 34-47.) 

● Munkiana, nr. 41, 2009. (Heri bl.a.: Jens Kristian Lings, “‘Ordet’. Omkring to 

opsætninger”, s. 7-8; Nele Høgsbro, “Munks anden død. Kampen om mindet”, s. 

9-14; Svend Aage Nielsen, “‘Fædrelandet i Fare’, et episk digt”, s. 15-19; Arne Munk, 

“Skvulp i ‘Brændingen’”, s. 19-33 [især om Hans Hauges bidrag til Andersen & 

Austad 2008; med kommentarer af HH s. 34-35].) 

● Munkiana, nr. 42, 2009. (Heri: Ricardt Riis, “Mirakeltro, missionsk tro, elskovstro 

… trosvarianter hos den unge Kaj Munk”, s. 4-62.) 

● Behrens, Carl P., En flig af nådens trone. 2009. S. 220-27 (“Kaj Munks elskede 

fødeø”). 

● Elbrønd-Bek, Bo, Opstandelsesmotivet i Kaj Munks drama Ordet. 2009. 197 s. 

19

● Jürgensen, Knud Arne (udg.), Bifald og Bølgebryder. Frederik Schybergs 

teaterkritik. En antologi. 2009. S. 118-21 (anm. af “I Brændingen”, Betty Nansen 

Teatret, 1937). Jf. reg. s. 366. 

● Jørgensen, Aage, “Tre musketerer: Kaj Munk, Valdemar Rørdam, Ejnar Thomsen”. 

Nordica, 26, 2009, s. 129-44. 

● Munk, Arne, “Kaj Munk and Resistance”, I: Søren Dosenrode (red.), Christianity 

and Resistance in the 20th Century. From Kaj Munk and Dietrich Bonhoeffer to 

Desmond Tutu. Leiden/Boston, 2009. S. 81-117. (International Studies in Religion and 

Society, 8.) (Jf. også: Søren Dosenrode, “The Frame of the Book or: Mr. Munk and 

Mr. Petersen”, s. 1-5.) 

2008 

● Munkiana, nr. 38, 2008. (Heri bl.a.: Ricardt Riis, “Dødeopvækkelsen i Ordet, 

teologisk betragtet”, s. 9-15; Mogens Pahuus, “Kærlighedstanken og storhedsidealet: 

Kristendomsopfattelsen i Kaj Munks dramatiske værker”, s. 15-31.) 

● Munkiana, nr. 39, 2008. (Heri bl.a.: Arne Munk, “Tyren ved hornene”, s. 10-17 [til 

Ricardt Riis i nr. 38]; Jesper Valeur Mogensen & Ulrik Sandborg-Petersen, “Om den 

labyrintiske Lorents og andre religiøse karakterer i Munks dramatiske univers”, s. 18- 

34.) 

● Andersen, Henrik Nygaard & Torleiv Austad (red.), Kaj Munk. Opgørets dramatiker. 

2008. 327 s. (Heri: Stephen A. Mitchell, ”Forord”, s. 7-9; Henrik Nygaard Andersen, 

“Indledning”, s. 11-12; Øjvind T. Gulliksen, “Påskedramaet fra en gymnasiepult. 

Kaj Munks ‘Pilatus’”, s. 13-30; Henrik Wigh-Poulsen, “‘I Døden tror jeg bedst, et 

Menneske kan gøre Herrens Gerning’. Om Kaj Munks skuespil ‘Samson’”, s. 31-41; 

Anders Thyrring Andersen, ”Idealistens ikke-eksistens. Kierkegaard-inspirationen 

i ‘En Idealist’”, s. 43-64; Torleiv Austad, “Ordet som gjør levende. En analyse av 

skuespillet ‘Ordet’ (1925)”, s. 65-81; Hans Hauge, “Brandes i ‘I Brændingen’”, s. 83- 

106; David Bugge, “Løgnen og livet. Om Kaj Munks skuespil ‘Kærlighed’”, s. 107- 

24; Mogens Pahuus, “Fra Tidehvervet”, s. 125-47; Knud Bjarne Gjesing, “Den gamle 

kvinde og havet – om Kaj Munk: ‘Havet og Menneskene’ (1929)”, s. 149-65; Anders 

Gjesing, “De Udvalgte”, s. 167-81; Kjell Arnold Nyhus, “Oppvekkelse til sannhet. 

Om ‘En Almanakhistorie’ eller ‘Ordet II’”, s. 183-97; Henrik Nygaard Andersen, ”I 

magtesløshedens styrke. En analyse af dramaet: ‘Han sidder ved Smeltediglen’”, s. 

199-220; Johs. Nørregaard Frandsen, “At jeg dog havde et hjerte. ‘Egelykke’ (1940)”, 

s. 221-37; Carl P. Behrens, “‘Niels Ebbesen’ – et nationalt beredskabsdrama”, s. 

239-59; Christian Braw, “Livets sanning – om Kaj Munks ‘De Herrer Dommere’”, 

s. 261-83; Laila Damgaard Andersen, “Ved forenede kræfter. En analyse af ‘Ewalds 

Død’”, s. 285-307; Jan Inge Sørbø, “Bibelsk tid – okkupasjonstid – evig tid. Om 

‘Alverdens-Urostifterne’”, s. 309-20; Henrik Nygaard Andersen, “Fortegnelse over 

Kaj Munks skuespil”, s. 321-23; “Om forfatterne”, s. 325-27.) (Anm. Per Stig Møller, 

Weekendavisen/Bøger 1.8.2008.) 

● Bonde, Hans, Det ekstreme køn. Sport, politik og maskulinitet. 2008. S. 249-55 

(anm. af Møller 2000; oprindelig i Politiken 20.11.2000), 256-58 (svar på PSM’s 

replik smst. 27.11.2000; oprindelig smst. 2.12.2000) og 259-61 (“Kaj Munk i anti- 

20

abortkampagne”; oprindelig smst. 10.1.1999). 

● Daugbjerg, Søren, Kaj Munk og Tyskland. Teater og politik. 2008. 273 s. 

● Hertel, Hans, “Kaj Munk / Valdemar Rørdam. To højrenationale forfattere foran den 

nationale kridtstreg”. I: Hans Kirchhoff (red.), Sådan valgte de. Syv dobbeltportrætter 

fra besættelsens tid. 2008. S. 169-93. 

● Hvas, Søren Lodberg, “Kaj Munk. Ordet, set i et teologisk perspektiv”. Aalborg 

Stiftsbog, 2008, s. 27-44. 

● Sandborg-Petersen, Ulrik, Annotated Text Databases in the Context of the Kaj Munk 

Archive. One Database Model, One Query Language, and Several Applications. 

Utrykt ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet, 2008. 278 s. (www.hum.aau.dk/~ulrikp/ 

PhD) 

● Værge, Johannes, “Senere stemmer. Fra stor frimodighed til tavshed. Kaj Munk, P. 

G. Lindhardt m.fl.”. I hans: Efter døden. En bog om det evige liv. 2008. S. 197-210. 

2007 

● Munkiana, nr. 36, 2007. (Heri bl.a.: Marc Auchet, “Kairos eller det gunstige øjeblik, 

et nøglebegreb i Kaj Munks livssyn og forfatterskab”, s. 10-31.) 

● Munkiana, nr. 37, 2007; tema: “Ordet” (Anker Gemzøe, “Tvesyn og tøven i Kaj 

Munks ‘Ordet’”, s. 4-15; Jens Kristian Lings, “I begyndelsen var ordet”, s. 15-23; 

Ulrik Petersen, “Bibelcitater i ‘Ordet’”, s. 24-27; brev 10.12.1925 fra Kaj Munk til 

Hans Brix, s. 28-29; Peter Øhrstrøm, “Miraklernes tid”, s. 30-34). 

● Braw, Christian, “Livets sanning – om Kaj Munks ‘De Herrer Dommere’”. Finsk 

Tidskrift, 132, 2007, s. 104-26. (Jf. Andersen & Austad, 2008.) 

● Hegnsvad, Kristoffer, “Kaj Munk 1898-1944. Eksemplets magt”. I: Brian Iskov & 

Kristoffer Hegnsvad, Store danskere. 2007. S. 78-91. 

● Kullberg, Erling, I det fri. 12 sange om Danmark 1940. Musik til tekster af Kaj 

Munk. 2007. 72 s. (Partitur; efterskrift af Poul Paludan s. 71-72.) 

● Lykke, Per, “Kaj Munk og teatercensuren”. Reception, nr. 62, 2007, s. 48-53. 

● Tébar, Juan, “Maren Ordet (La palabra)”. CLIJ. Cuadernos de Literatura Infantil y 

Juvenil, 20, 2007, nr. 206, s. 32-36. * 

2006 

● Daugbjerg, Søren, “Lollænderen Kaj Munk”. I: Bent Vinn Nielsen & Gorm 

Rasmussen (red.), Understrømmen. En bog om Lolland og Falster. 2006. S. 118-35. 

● Fischer-Nielsen, Werner, “Underet og døden?” I hans: Fortællinger om stort og 

småt. 2006. S. 108-12. 

● Harbo, Erik, “Hvad var det dog der skete. Kaj Munk, 1943”. I: Karen Bjerre (red.), 

Sanghåndbogen. 2006. S. 224. (Omslagsundertitel: En præsentation af sangene i 

Højskolesangbogens 18. udgave.) 

● Hesselaa, Birgitte, “Kristendommens drama – Kaj Munk”. I: Klaus P. Mortensen & 

May Schack (red.), Dansk litteraturs historie. Bind 4: 1920-1960. 2006. S. 344-53. 

● Lodberg, Peter, “Von Kaj Munk zu Desmond Tutu”. Transparent-Extra, 83, 2006, 

s. 1-10 (samt: Paul Gerhard Schoenborn, “Politischer Widerstand und christliches 

Martyrium”, s. 11-16). 

21

● Schoenborn, Paul Gerhard, “Kaj Munk – Wahrheitszeuge im Widerstand. Einführung 

in Leben und Werk des Dichters, Pfarrers und Märtyrers”. Pfälzisches 

Pfarrerblatt, 96, 2006, s. 189-98. 

2005 

● Larsen, Johan Schmidt, “Kaj Munk og de lollandske stjerner”. I hans: De fulgte 

stjernen. 2005. S. 17-27. 

● Lings, Jens Kristian, Skygger over Vedersø Præstegaard. 2005. 220 s. 

● Mosgaard, Arne (red.), Folkemøder overskygget af besættelsestidens barske alvor. 

Præsten, digteren og dramatikeren Kaj Munk, Munks virksomhed på egnen omkring 

Skarrild. Mindeskrift i anledning af 60-året for Danmarks befrielse. 2005. 54 s. (Udg. 

af Skarrild-Karstoft Museum, Kibæk.) 

● Nielsen, Ken, “Mellem fascisme og modstand. Antidemokratiske temaer i Kaj 

Munks førkrigsdramatik”. Den danske Tilskuer, 5, 2005, s. 138-62 og 201-03. 

● Olivarius, Peter, “Teatret: Kaj Munk og Kjeld Abell”. I: Jens Anker Jørgensen & 

Knud Wentzel (red.), Hovedsporet. Dansk litteraturs historie. 2005. S. 540-42. 

2004 

● Bøgh, Frank, Peter-Gruppen. Tysk terror i Danmark. 2004. 2. udg., 2007. S. 23-27. 

● Lykke, Per (red.), Ordet på bordet. Ni læsninger i Kaj Munks dramatik. 2004. 176 

s. (Heri: Finn Stein Larsen, “‘En Idealist’ (1928). ‘En Idealist’ – en litterær læsning”, 

s. 9-35; Lars Peter Rømhild, “‘I Brændingen’ (1929). Brandes brændt af”, s. 36-50; 

Niels Jørgen Skydsgaard, “‘Cant’ (1931). ‘Cant’ – det festlige fyrstespil?”, s. 51-75; 

Erik Skyum-Nielsen, “‘Ordet’ (1932). ‘Ordet’ – en flertydig metafor”, s. 76-89; Hans 

Hauge, “‘Kærlighed’ (1935). ‘Kærlighed’, et talehandlingsspil”, s. 90-114; Per Theil, 

“‘Sejren’ (1936). Gud er ikke helt død”, s. 115-34; Jørgen Elbek, “‘Han sidder ved 

Smeltediglen’ (1938). Følg kaldet!”, s. 135-41; Per Lykke, “‘Egelykke’ (1940). Tro, 

kald og kærlighed”, s. 142-52; Rikke Rottensten, “‘Niels Ebbesen’ (1942). Ordenes 

afmagt – ordenes magt”, s. 153-70.) 

● Pedersen, Jan, Martyren Kaj Munk lever. Oslo, 2004. 178 s. 

2003 

● Af et overfladisk, gejstligt Menneskes Papirer. Udg. af Morten Nøjgaard. 2001. 108 

s. (Breve til Niels Nøjgaard 20.6.-2.7.1926 om kærlighed og om Munks forelskelse i 

en købmandskone i Vedersø sogn; indledning og efterord ved Niels Nøjgaard s. 9-10 

og 99-100, noter s. 105-08.) 

● Ordet II. En Almanakhistorie. Skuespil i syv akter. [2003.] 124 s. (Indledning af 

Arne Munk s. 7-26.) 

● Kaj Munk – Schauspiele. Aus dem Dänischen von Rolf Lehfeldt und Paul Gerhard 

Schoenborn. Udg. af Sydslesvigsk Forening. Münster, 2003. 390 s. (Arne Munk, “Der 

Dramatiker Kaj Munk und die geistige Situation seiner Zeit”, s. 11-23; syv skuespil; 

Paul Gerhard Schoenborn, “Kaj Munk. Leben und Werk. Litteratur”, s. 375-87.) 

(Anm.: Günter Weitling, Der Nordschleswiger 28.5.2003.) 

● Ahlburg, Kirsten & Karl Aage Kirkegaard, Kaj Munk. En frihedskæmper for 

22

Danmark. 2003. 92 s. (Frilæsningsbog fra Læseværkstedet, Special-pædagogisk 

forlag.) 

● Espersen, Søren, Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. 2003. S. 95- 

100. 

● Hauge, Hans, “Kaj Munk. Forfatteren der vendte tilbage fra de døde”. I hans: Post- 

Danmark. Politik og æstetik hinsides det nationale. 2003. S. 193-206. 

● Møller, Per Stig, Mere Munk. 2003. 101 s. 

● Stangerup, Henrik, “Loppecirkus. Thorkild Hansen og Kaj Munk”. I hans: 

Tværtimod! Levned og meninger 1956-98. Udg. af Hans Hertel og Jacob Stangerup. 

2003. S. 389-94. (Optryk, jf. Stangerup, 1999.) 

● Tolman, Rosco N., “Kaj Munk”. I: Carl Rollyson (red.), Critical Survey of Drama. 

2. reviderede udg. Pasadena, CA/Hackensack, NJ, 2003. Bind 5, s. 2429-34. 

2002 

● Auchet, Marc, “Comment on écrit l’Histoire. Réflexions à propos du livre de Per 

Stig Møller sur Kaj Munk”. Orbis Litterarum, 57, 2002, s. 456-80. 

● Skriver, Svend, “Kaj Munk”. I: Anne-Marie Mai (red.), Danske digtere i det 20. 

århundrede. Bind 1: Fra Henrik Pontoppidan til Karen Blixen. 2002. S. 343-48. 

2001 

● Møller, Per Stig, “Kaj Munk”. I: John Chr. Jørgensen (red.), Dansk Forfatterleksikon. 

Biografier. 2001. S. 315-16. (Jf. det tilhørende bind Værker, s. 31f, 80, 129, 

174 og 219.) 

● Skyum-Nielsen, Erik, “Kaj Munk”. I: Ib Fischer Hansen, m.fl. (red.), Litteraturhåndbogen. 

Bind 2: Forfatterbiografier / Litteraturleksikon. 6. udg., 2001. S. 121-22. 

(1. udg., i ét bind, 1981; dér s. 411-13.) 

2000 

● Møller, Per Stig, Munk. 2000. 566 s. (Anmeldelser m.v.: Lise Præstgaard Andersen, 

Nordica, 18, 2001, s. 341-44; Henrik Bach, Litteraturmagasinet Standart, 15:1, 

2001, s. 36; Hans Bonde, Politiken 19.11.2000 (jf. Bonde, 2008); Henning Koch, 

Arbejderhistorie, 2002, nr. 1, s. 49-53; Claus Thomas Nielsen, Tidehverv, 75, 2001, s. 

3-6; Svend Skriver, Kritik, 149, 2001, s. 76-78; jf. Auchet, 2002.) 

● Nielsen, Benedikte Hammershøy (red.), Egelykke. Det kongelige Teater, program 

2000/2001. 48 s. (Med bidrag af Mogens Munk og Per Stig Møller.) 

1999 

● Fibiger, Johannes, “Kaj Munk”. I: Benedicte Kieler & Klaus P. Mortensen (red.), 

Litteraturens Stemmer. 1999. S. 385-88 og 656f. (2. udg., red. af Klaus P. Mortensen, 

2003, s. 261-64; også i: Gads danske forfatterleksikon, red. af Klaus P. Mortensen & 

Søren Schou, 2003, s. 464-67.) 

● Forssblad, Marianne, “Kaj Munk”. I: Encyclopedia of World Literature in the 20th 

Century. Bind 3: L-R. Farmington Hills, MI, 1999. S. 322-23. 

● Kistrup, Jens, “Kaj Munk”. I: Claus Hagen Petersen & Connie Hedegaard (red.), 

23

Det 20. århundrede. De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark. 1999. S. 288- 

91. 

● Schmidt, Børge (red.), I forliset bor sejren. 1999. 125 s. (Tekstsamling udg. s.m. to 

videoprogrammer om KM; jf. u. “Film m.v.” ndf.) 

● Stangerup, Henrik, “Loppecirkus. Thorkild Hansen og Kaj Munk”. I hans: At skrive 

eller dø. En essayrejse København-Paris-Rio-Langebæk. Udg. af Hans Hertel. 1999. 

S. 143-49. [1996.] 

1998 

● Før Cannae. 1998. 27 s. (Forord s. 5-6.) 

● Behrens, Carl P. (red.), På Lolland jeg den hented’. En samling artikler udgivet i 

100-året for Kaj Munks fødsel. 1998. 85 s. (Heri: Holger Jepsen, “Forord”, s. 7-8; Paul 

Honoré, “En ung gymnasiasts møde med Kaj Munk”, s. 11-16; Svend Aage Nielsen, 

“Om ungdomsdramaet ‘Pilatus’”, s. 18-23; Bjarne Nielsen Brovst, “Lysets spil på 

livets vej …”, s. 25-42; Christian Eisenberg, “Kaj Munks forhold til Hitler-Tyskland”, 

s. 44-48; Carl P. Behrens, “Den blå anemone. Fund og fortolkning”, s. 51-57; Hans 

Raun Iversen, “Kaj Munk som præst og pastoralteolog”, s. 59-66; Arne Munk, “At 

være i Guds hænder”, s. 68-75.) 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Kaj Munk. Retsopgør og eftermæle. En romanbiografi. 

1998. 301 s. 

● Hye, Allen E., “Kaj Munk”. I: Twentieth-Century Danish Writers. Detroit, 1999. S. 

288-96. (Dictionary of Literary Biography, 214.) 

● Munk, Arne, “Om skuespillet ‘Niels Ebbesen’”. Jul i Stadil-Vedersø, 1998, s. 21-30. 

● Nielsen, Paul Zebitz, “Comeback for en kristen stridsmand. Fransk Kaj Munk-bog i 

top – og et par danske – varsler ny epoke”. Præsteforeningens Blad, 88, 1998, s. 599- 

602. 

● Schoenborn, Paul Gerhard, “‘Mit Gottes Hilfe das Volk zum Aufruhr bringen…’. 

Die Rettung der dänischen Juden und die prophetische Botschaft des Märtyrers Kaj 

Munk”. Transparent-Extra, 49, 1998, s. 1-12. 

● Sjögren, Henrik, “Kaj Munk – Nordens Shakespeare”. Entré, 1998, nr. 2, s. 32-39. 

● Thomas, David, “Dansk drama i skyggen af magtpolitikken. Teatrene, repertoiret, 

kritikken”. I: Hans Hertel (red.), Tilbageblik på 30’erne. Litteratur, teater, kulturdebat 

1930-39. 3. udg., 1997. Bind 1, s. 94-151, spec. s. 114-29. (1. udg., 1967.) 

1997 

● Auchet, Marc, De lollandske stjerner. Kaj Munks forfatterskab set på baggrund af 

hans liv. 1997. 382 s. 

● Franck, Lennart, Kaj Munk. Prästen, författaren, rebellen. Partille, 1997. 158 s. 

● Nielsen, Svend Aage, “Om Kaj Munk, født 13. januar 1898”. Stiftsbog og landemode-akt 

for Lolland-Falsters stift, 1997, s. 51-59. 

1996 

● Ordet. Pièce en quatres actes. Oversat af Vincent Dulac. Auribeau-sur-Siagne, 1996. 

147 s. (Forord af Maurice Drouzy s. 7-22.) 

24

● Grønbjerg, Carl, “I Kaj Munks fodspor”. Jæger, 1996, nr. 3, s. 68-70. 

● Marker, Frederick & Lise-Lone Marker, A History of Scandinavian Theatre. 

Cambridge, 1996. S. 262-64. 

● Munk, Arne, Kaj Munk og fosterdrabet. 1996. 160 s. (Anmeldelse: Paul Honoré, 

Præsteforeningens Blad, 86, 1996, s. 849-51.) 

● Schoenborn, Paul Gerhard, Alphabete der Nachfolge. Märtyrer des politischen 

Christus. Wuppertal, 1996. S. 49-78, med noter s. 193-96. 

1995 

● Auchet, Marc, Paul Honoré, Marianne Katoppo & Hans Raun Iversen (red.), Kaj 

Munk. Dansk rebel og international inspirator. 1995. 268 s. (Indhold bl.a.: Marc 

Auchet, “Indledning om Kaj Munk og Kaj Munk-forskningen”, s. 10-15; Johannes 

Langhoff, “Kaj Munk – som jeg så og ser ham”, s. 20-25. [I. Analyser af Kaj Munks 

liv og værk.] Rolf Dorset, “Digterpræsten”, s. 31-45; Marc Auchet, “Fra Herodes til 

Paulus. Udviklingslinien i Kaj Munks dramaer”, s. 46-59; Niels Kofoed, “Kaj Munk 

og Bertolt Brecht”, s. 60-72 [1989]; Svend Aage Nielsen, “Kaj Munks økumeniske 

teologi”, s. 75-93; Hans Raun Iversen, “Kaj Munk som teolog og præst”, s. 94-111; 

Christian Eisenberg, “Kaj Munks politiske prædiken”, s. 112-26; Erik Thostrup 

Jacobsen, “Kaj Munk mellem fascisme og konservatisme i 30’ernes og 40’ernes 

Danmark”, s. 129-40; Jørgen Glenthøj, “Martyría. Kaj Munks kirkelige og politiske 

stilling under anden verdenskrig”, s. 141-55; Hanne Munk, “Mester med den tunge 

tornekrone”, s. 156-68. [II. Den internationale inspiration.] Thorleiv Austad, “Kaj 

Munk sett i lys av den norske kirkekamp”, s. 171-84; Lennart Franck, “Kaj Munkbilledet 

i Sverige i 1940’erne og i dag”, s. 185-97; Paul Honoré, “Kaj Munk, Allan 

Boesak og Sydafrika”, s. 198-209; Marianne Katoppo, “Kaj Munk: En dansk befrielsesteolog?” 

s. 210-23. Bibliografi, s. 243-56.) (Jf. Jørgen Helder, “Kaj Munk på den 

ene side – og på den anden!”, Dansk Noter, 1995, nr. 3, s. 60-63.) 

● Austad, Torleiv, “Kaj Munk sett i lys av den norske kirkekamp”. Tidsskrift for 

Teologi og Kirke, 66, 1995, s. 105-16. 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Julen i Vedersø Præstegård 1924-1944. Med en mosaik af 

Kaj Munk-tekster. 1995. 175 s. 

● Eisenberg, Christian, “Die politische Predigt Kaj Munks”. Jahrbuch der Gesellschaft 

für niedersächsische Kirchengeschichte, 93, 1995, s. 179-92. 

● Engberg, Jens, Det Kongelige Teater i 250 år. Til hver mands nytte. Bind 2. 1995. 2. 

udg., 1998. S. 23-41 (“Liv på scenen. Kaj Munk 1931-1938”). Jf. reg. s. 552. 

● Schoenborn, Paul Gerhard, “Kaj Munk – Märtyrer um des offenen Wortes willen”. 

Transparent-Extra, 37, 1995, s. 5-24. 

1994 

● Alvor og Fest. Ved Lise og Yrsa Munk. 1994/1995. 45 s. 

● Paradis og Syndefald. En digtcyklus. Udg. af Jørgen Glenthøj. 1994. 64 s. (Efterord 

s. 59-64.) 

● Auchet, Marc, L’Univers imaginaire de Kaj Munk. Pasteur et dramaturge danois 

1898-1944. Nancy, 1994. 235 s. (Coll. “Germaniques”.) 

25

● Daugbjerg, Søren, “Kapellanen, der blev slotspræst”. Lokalhistorisk årsskrift, 15, 

1994, s. 18-26. (Bl.a. om Oscar Geismars forhold til KM.) 

● Glenthøj, Jørgen, “Oprøret mod Gud. En Kaj Munk studie”. Præsteforeningens 

Blad, 84, 1994, s. 957-63. 

● Møller, Per Stig, “Kaj Munks karyatider”. Bogens Verden, 1994, s. 77-81. 

● Poulsen, Søren, “Stol på Gud”. Dansk Kirkeliv, 71, 1994-1995, s. 109-12. 

● Riis, Ricardt, “Pietistiske brokker. Om en side af Kaj Munks teologi”. Dansk 

Kirkeliv, 71, 1994-1995, s. 50-78. 

● Sloth, Erik, “Kaj Munk”. Tidehverv, 68, 1994, s. 23-26. 

1993 

● Manuskripter til Foredrag og Digte. Ved Lise Munk. 1993/1994. 21 s. 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Kaj Munk. Krigen og mordet. 1993. 484 s. (Anmeldelser: 

Ole Egeberg, Litteraturmagasinet Standart, 8:1, 1994, s. 37; Søren Krarup, Tidehverv, 

68, 1994, s. 82-83.) (2. udg., 1995; 480 s.) 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Jægeren Kaj Munk. Mennesket, digteren og præsten. 1993. 

98 s. 

● Katballe, Carsten, “Kaj Munk og Hørbylunde – et 50-års minde”. Uldjysk historie, 

5, 1993, s. 44-54. (Om mordet, bisættelsen og begravelsen.) 

● Kloeden, Wolfdietrich von, “Kaj Munk”. I: Friedrich Wilhelm Bautz (udg.), Biographisch-Bibliographischen 

Kirchenlexikon, Bind 6. Herzberg, 1993. Sp. 353-64. 

● Larsen, John Fellow, “Helfjende eller halvven. Om Kaj Munk, Olleruptalen og 

besættelsen – i anledning af et flyveblad i den illegale samling”. Magasin fra Det 

kongelige Bibliotek, 8:1, 1993, s. 3-22. 

● Nielsen, Svend Aage, “Kaj Munk – 50 år efter”. Stiftsbog og landemode-akt for 

Lolland-Falsters stift, 1993, s. 67-70. 

● Thomsen, Christian Braad, “Carl Th. Dreyer – mirakuløs eller monstrøs”. I hans: 

Snapshots. Film, politik og psykoanalyse 1968-93. 1993. S. 283-88. (< Kosmorama, 

187, 1989, s. 42-44.) 

1992 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Kaj Munk og den stærke mand. 1992. 460 s. 

● Rossel, Sven H., “From Psychological Drama to Political Manifestation”. I: Sven H. 

Rossel (red.), A History of Danish Literature. Lincoln/London, 1992. Spec. s. 358-61. 

● Sahlberg, Ingrid, “Kaj Munk. Präst, diktare och martyr”. Antropos. Tidskrift för 

antroposofi, 1992, s. 1-144. 

1991 

● Døden – fra 10 Oxford Snapshots. 1991. 13 s. (Privattryk.) 

● Naturens egne Drenge. Nitten smaa Hilsener med løst Krudt til de muntreste af mine 

Kammerater, de danske Jægere. 2. udg., 1991. 125 s. (1. udg., 1948.) 

● Feldbæk, Ole (red.), Dansk identitetshistorie. Bind 4: Danmark og Europa 1940- 

1990. 1991. S. 361-69 (“Kaj Munk som forbillede og martyr”). Se reg. s. 580. 

● Keutler, Franz J. & Manfred Klein, “Kaj Munk”. I: Walter Jens (red.), Kindlers 

26

neues Literatur Lexikon. Bind 12: Mp-Pa. München, 1991. S. 65-68. (Tidligere 

udgave: Kindlers Literatur Lexikon. Bind 7: Werke. Zürich, 1972. Se reg. s. 843.) 

● Mentes, Margrethe Bjerrum, Theodor Storm and Kaj Munk. A Study of Two Writers’ 

Contrasting Appreciations of Their Northern Environment. Ph.D.-thesis, Georgetown 

University, 1991. 209 s. (Jf. Dissertation Abstracts International, 53 A, s. 511.) 

1990 

● Auchet, Marc, Kaj Munk et la logique de l’imaginaire. Thèse de doctorat, Université 

de Paris-Sorbonne, 1990. * 

1989 

● Gud og Paragrafferne. Kaj Munks Dagbog 1. Januar til 7. Februar 1936. Ved Lise 

Munk. 1989. 80 s. 

● Auchet, Marc, “Le sentiment de la nature chez Kaj Munk”. Germanica, 4, 1988, s. 

121-33, med resumé s. 235. 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Lise Munk. En pige fra Vedersø. 1989. 136 s. 

● Kofoed, Niels, “Kaj Munk og Bertolt Brecht”. I hans: Litterære skæbnetydninger. 

Nogle forelæsninger i dansk litteratur. 1989. S. 107-24. (Jf. Auchet, 1995.) 

● Ribe, Helge, “Digterrødder”. Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1989, s. 41-46. 

(Om fætrene KM, Nis Petersen og Vilhelm From Bartrumsen.) 

1987 

● Breve til “Anne Boleyn” fra Kaj Munk. Udg. af Lise Munk. 1987. 21 s. (Anne 

Boleyn, dvs. tanten Anna Pedersen.) 

1986 

● Bouchet, Françoise-Geneviève, Kaj Munk et la politique allemande. Thèse de 

doctorat, Université de Paris-Sorbonne, 1986. * 

● Hauge, Hans, Dekonstruktiv teologi. Tekster på kanten af det religiøse og det 

litterære. 1986. S. 167-72. 

● Nielsen, Frede Pries (red.), Sådan var han. Oplevelser med Kaj Munk. 1986. 120 s. 

● Radler, Rudolf (red.), Knaurs grosser Schauspielführer. München/Zürich, 1957. S. 

291-93. (Ny udg., 1985, uden KM-omtale.) 

● Riis, Ricardt, “Kaj Munk om Kairos-dokumentet”. Præsteforeningens Blad, 76, 

1986, s. 225-33. 

● Sandfeld, Gunnar, “Kaj Munk oplevet”. Hardsyssels årbog, 2. rk., 20, 1986, s. 5-28. 

● Sundblad, Ulf, Poeten som inte ville vara präst. En bok om Kaj Munk. Skellefteå, 

1986. 138 s. 

1984 

● McGraw-Hill Encyclopedia of World Drama. 2. reviderede udg. New York, 1984. 

Bind 3, s. 452-55. 

● Bondebjerg, Ib, “Autoritet, succes og skæbne”. I: Gunhild Agger, m.fl., Dansk 

Litteraturhistorie. Bind 7: Demokrati og kulturkamp, 1901-45. 1984. Spec. s. 378-84. 

27

(Jf. Hans Jørn Nielsen om KM’s illegale beredskabsdigtning s. 570-72.) 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Kaj Munk. Liv og død. 1984. 2. opl., 1985. 304 s. 

● Nedergaard, Leif, “En indsigelse mod Kaj Munk-forgudelsen” / “Kaj Munk i 

mellemkrigsårene. En kritisk vurdering af hans politiske, religiøse og litterære virke”. 

I hans: Kritiske studier og litterære essays. 1984. S. 296-302 og 303-15. (Oprindelig i: 

Ord och Bild, 58, 1949, s. 42-48; Frie Ord, 3, 1948, s. 72-84.) 

● Nielsen, Svend Åge (red.), Livet gad jeg ønske jer. Erindringer om, taler af og breve 

fra Kaj Munk. 1984. 84 s. 

● Skjoldager, Emanuel, “Digterpræsten Kaj Munk – 40 år efter”. Kirke og Kultur, 89, 

1984, s. 278-88. 

● Smit, Dirk Jacobus, “Kaj Munk. A ‘Nagging Conscience’”. Dunamis (Sydafrika), 

7:1, 1984, s. 10-13. * 

● Thornvig, Viggo, Oplevelser med Kaj Munk. Erindringer af Vedersø’s kirkebetjent 

gennem 50 år. 1983. 75 s. 

1983 

● Det faar briste eller bære. En Tale i Vedersø Forsamlingshus April 1929. Udg. af 

Lise Munk. 1983/1984. 29 s. (Facsimile s. 19ff.) 

● Manghi, Alda Castagnoli, “Il teatro di Kaj Munk”. I: Karen Ascani, m.fl. (red.), 

Teatro danese del novecento. Atti del seminario di studi sul teatro danese moderno 

e contemporaneo del 28 e 29 ottobre 1981 nel 25 o anniversario dell’Accademia di 

Danimarca. Rom, 1983. S. 19-30. 

1982 

● Kistrup, Jens, “Kaj Munk”. I: Sv. Cedergreen Bech (red.), Dansk biografisk 

leksikon. Bind 10: Moltke – Olrik. 1982. S. 118-20. 

● Munzar, Jiří, “Das antifaschistische Drama in Dänemark”. Brünner Beiträge zur 

Germanistik und Nordistik, 3, 1982, s. 131-36. (Bl.a. om KM.) 

1981 

● Dorset, Rolf, “Kaj Munk”. I: Torben Brostrøm & Mette Winge (red.), Danske 

digtere i det 20. århundrede. Bind 3: Fra Karen Blixen til Frank Jæger. 1981. S. 97- 

110 (litteraturvejledning s. 463-64). 

● Fausing, Bent, Danmarksbilleder – i massekulturen 1944-1946. 1981. S. 190-205. 

1980 

● Brovst, Bjarne Nielsen, Livet i Vedersø præstegård. Om Lise og Kaj Munk. 1980. 

101 s. 

● Eisenberg, Christian, Die politische Predigt Kaj Munks. Frankfurt a.M., 1980. 123 s. 

(Diss., Frankfurt a.M.) 

1979 

● Brovst, Bjarne Nielsen, “Kaj Munk og Vedersø”. I hans: Sommerblæst. Om jyske 

digtere og natur. 1979. S. 120-34. 

28

● Dimensie (Antwerpen), 3:4, 1979, s. 7-36: Gerrit Pleiter, “Querulant bij de gratie 

Gods”, s. 7-10; Romain John van de Maele, “Hoe populair is (was) Kaj Munk?” s. 12- 

13; Viktor Claes, “De toneelkunst van Kaj Munk”, s. 14-32; Gerrit Pleiter, “Over de 

nieuwe ijstijden, de jaarwisseling en het televisiespel Kaj Munk”, s. 33-36. 

● Fausing, Bent, “Kaj Munk og offentligheden i mellemkrigstiden”. I: Carl Erik 

Bay & John Chr. Jørgensen (red.), Litteratur og samfund i mellemkrigstiden. 

Litteratursociologiske studier. 1979. S. 318-41 og 395-98. 

● Kuprijanova, I.P., Datskaja dramaturgija pervoj poloviny XX veka. Leningrad, 1979. 

S. 17-78. 

● Poulsen, P., Livsskæbner, der skabte sang. 1979. S. 97-102. 

1978 

● Leve het leven! Preken en toespraken […]. Overs. af Johan Winkler. Kampen, 1978. 

114 s. (Indledning s. 7-22.) 

● Mawby, Janet, Writers and Politics in Modern Scandinavia. London, 1978. S. 11-14. 

● [Söderberg, Hjalmar,] “Kaj Munk”. I: Hjalmar Söderbergs skrifter. Sista Boken. 

Aforismer. Stockholm, 1978. S. 181-91. (To artikler: “En Oxfordskämtare” [< Göteborgs 

Handels- och Sjöfartstidning 21.10.1936]; “Mussolinis ansikte” [< Dagens 

Nyheter 26.9.1937].) 

1977 

● Kistrup, Jens, “Det nye drama (1920-1945)”. I: P.H. Traustedt (red.), Dansk Litteratur 

Historie. Bind 5: Fra Tom Kristensen til Halfdan Rasmussen. 2. udg., 1977. 

Spec. s. 421-40 (litteraturvejledning s. 519-21). (1. udg., bind 4: Fra Tom Kristensen 

til Klaus Rifbjerg, 1966, s. 431-51.) 

1976 

● Yamamoto, Shizuka, Teikò no bokushi Kai Munku: sono shogai sekkyo gikyoku. 

Tokyo, 1976. 276 s. * 

1975 

● “De Herrer Dommere”. I: Karl Jacobsen & Ole Ravn (udg.), Teatret i det 20. århundrede 

– teori og praksis. Bind 2: 1930-1950. 1975. S. 73-90. (Jf. s. 264 og 272.) 

● Dijnes, Torben, “Kaj Munk – livets mand …”. Stiftsbog og landemode-akt for 

Lolland-Falsters stift, 1975, s. 40-57. 

● Jensen, Thorkild Borup, Roman og drama bli’r til film. En belysning af filmatiseringsprocessen 

og forholdet mellem litteratur, teater og film. 1975. S. 155-207. (Om 

“Ordet” af Carl Th. Dreyer 1955 og Gustaf Molander 1943.) 

1974 

● Dietrich, Margret, Das moderne Drama. Strömungen – Gestalten – Motive. Stuttgart, 

1974. S. 385-88. (1. udg., 1961; dér s. 324-26. 2. udvidede udg., 1963; dér s. 

327-30.) 

29

1973 

● Nøjgaard, Niels, Mest lever vi når vi dør. Syv skitser om Kaj Munk. 1973. 110 s. 

(Bl.a. om KM’s forhold til Georg Brandes og Valdemar Rørdam, hhv. s. 61-72 og 73- 

88.) 

● Sandemose, Aksel, “Kaj Munk”. I hans: Dikteren og temaet. Artikler i utvalg. 

Ved Petter Larsen og Thorleif Skjævesland. 1973. S. 54-57. (< Friheten 3.11.1945; 

anmeldelse af “Ved Babylons Floder”.) 

1972 

● Brøndsted, Mogens, “Danmark. 1910-1935”. I: Mogens Brøndsted (red.), Nordens 

litteratur. Efter 1860. 1972. Spec. s. 364-68. 

● Kuprijanova, I.P., “Literatura soprotivlenija v Danii”. I: Literatura antifašistskogo 

soprotivlenija v stranach Evropy 1939-1945. Moskva, 1972. S. 173-94. (Bl.a. om KM.) 

● Matlew, Myron (red.), Modern World Drama. An Encyclopedia. London, 1972. S. 

546-47. 

● Nøjgaard, Niels, “Signalement af et venskab”. Jul i Aarhus, 1972, s. 15-23. 

1971 

● Bjerregaard, Jakob, Pastor Munk i Vedersø. [1971.] 27 s. (Erindringer.) 

● Mitchell, P.M., A History of Danish Literature. 2. forøgede udg. New York, 1971. S. 

259-62. (1. udg., 1957.) 

● Petersen, Ulrich Horst, “Det usynlige”. I hans: Frihed og tabu. Essays. 1971. S. 57- 

61. (< Ord och bild, 75, 1966, s. 41-43; om miraklet i Carl Th. Dreyers “Ordet”.) 

1970 

● Kuprijanova, I.P., “Itogi somnenij i poiskov. (Zametki o poslednem periode tvorčestva 

Kaja Munka)”. Skandinavskij Sbornik, 15, 1970, s. 200-18. 

● Schwede, Alfred Otto, Verankert im Unsichtbaren. Das Leben Kaj Munks. Berlin, 

1970. 296 s. 

1969 

● Harcourt, Melville, “Kaj Munk”. I hans: Portraits of Destiny. New York, 1966. 2. 

opl., 1969. S. 1-47. 

1968 

● Claes, Victor, “Kaj Munk”. I: Moderne encyclopedie der wereldliteratuur. Bind 5. 

Gent, 1968. S. 598-601. 

● Engelbrechtsen, Svend, Nabo til døden. Et Kaj Munk Minde. 1968. 31 s. (< Budstikken. 

Gjedved Statsseminariums Årsskrift, 1959, s. 26-37.) (Skuespil, “tænkt som en 

Epilog ved en Kaj Munk-Forestilling”.) 

1967 

● Gravier, Maurice, “Réflexions sur le néoréalisme du théâtre danois contemporain”. 

Orbis Litterarum, 22, 1967, s. 309-18. (Bl.a. om KM) 

30

Appendiks: Før 1967 

Udgaver (kronologisk) 

● Kaj Munk Papirer 1948. [1948.] 87 s. 

● Mindeudgave. Udg. af Niels Nøjgaard og Knud Bruun-Rasmussen. Bind 1-9. 1948- 

49. 3106 s. 

● Cant. Udg. med indledning og oplysninger af Niels Nielsen. 1958. XII, 105 s. 

● Han sidder ved Smeltediglen. Udg. med indledning og oplysninger af William 

Michelsen. (1960.) 2. udg., 2. opl., 1969. 81 s. 

● Ordet. Udg. med indledning og oplysninger af Niels Nielsen. (1947.) 3. udg., 4. opl., 

1971. 105 s. 

● Kaj Munk og Folketeatret. Breve fra Kaj Munk til Thorvald Larsen. 1957. 69 s. 

● Kaj Munk-Manuskripter. Udg. med indledning af Hans Brix. 1945. 20 s. (Danske 

Digtere ved Arbejdet, XII.) 

Sekundærlitteratur (alfabetisk) 

● Arestad, Sverre, “Kaj Munk as a Dramatist (1898-1944)”. Scandinavian Studies, 26, 

1954, s. 151-76. 

● Arpe, Verner, Knaurs Schauspielführer. Eine Geschichte des Dramas. München/ 

Zürich, 1957. S. 291-93. 

● Bang, Carol K., “Kaj Munk’s Autobiography”. The American-Scandinavian Review, 

33, 1945, s. 45-50. 

● Beltzikoff, Boris, “Kaj Munk och Graham Greene. En studie i kristen kriminologi”. 

Ord och Bild, 66, 1957, s. 248-58. 

● Berggrav, Eivind, “Oslo-Vedersø retur. Reisebrev til Kaj Munks venner i Norge”. 

Kirke og Kultur, 57, 1952, s. 385-403. 

● Bernström, Gustaf, “Ett par Kaj Munk-tryck”. Nordisk tidskrift för vetenskap, konst 

och industri, 52, 1965, s. 49-50. 

● Beyschlag, Siegfried, “Kaj Munks dramatisches Werk, zumal ‘Das Wort’. Eine 

Studie”. Orbis Litterarum, 14, 1959, s. 223-29. 

● Biezais, Haralds, “Ziemelzemes dzejnieks, pravietis un moceklis Kajs Munks”. Ceļa 

zīmes, 16 og 17, 1953-54, s. 27-32 og 37-46. [“Kaj Munk. Nordens digter, profet og 

martyr”. Milepæle. Månedsskrift for litteratur og kunst.] 

● Bogen om Kaj Munk, skrevet af hans Venner. 1946. 378 s. (Hertil Tom Kristensen, i 

hans: Til Dags Dato, 1953, s. 123-28.) 

● Bolckmans, Alex, “Kaj Munk als dramaturg”. Tijdschrift voor levende talen, 15, 

1949, s. 163-73. 

● Boleratzky, Lóvánd, Ötven éve halt mártírhalált Kaj Munk. 1994. * 

● Brandt, Mogens, Splinter af Troldspejlet. Møder med Kaj Munk. 1947. 37 s. 

● Brix, Hans, “Kaj Munk. Manden med to Profiler”. Ord och Bild, 48, 1939, s. 145- 

49. 

● Brix, Hans, Hurtig svandt den lyse Sommer! Kaj Munk 1924-44. 1946. 297 s. (På 

svensk: Så snabbt den ljusa sommaren svann. Kaj Munk 1924-1944. Overs. af Staffan 

Andræ. Stockholm, 1947. 294 s.) 

31

● Bukdahl, Jørgen, “Udsyn over dansk Litteratur i 1932. Roman, Lyrik, Skuespil”. 

Dansk Udsyn, 13, 1933, spec. s. 273-74. 

● Bull, Francis, “Kaj Munk”. I hans: Essays i utvalg. Oslo, 1964. S. 319-30. 

● Cavin, Gudrun, Kaj Munk. Dramaturge, prophète et martyr. L’enfant terrible de 

l’Eglise et du Théâtre au Danemark. Genève, 1946. 163 s., 20 pl. 

● Christensen, A. Drewsen, Kaj Munk paa Tomandshaand. 1947. 127 s. 

● Christensen, A. Drewsen, Ridderen i munkekutte. Religiøse problemer hos Kaj 

Munk. 1949. 143 s. 

● Christensen, A. Drewsen, Gejstligt bondefangeri. Postludium til Ridderen i 

munkekutte. 1949. 32 s. 

● Christophersen, Gerda, “Kaj Munk og Fru Nevergiveup”. I hendes: Jeg gav aldrig 

op. 1945. S. 120-48. (Heri også KM’s digt “Provinsteateret”, s. 7-9, oprindelig i 

Nationaltidende 8.12.1940.) 

● Dockum, H.C. van, “Kaj Munk, de nationale verzetsheld”. I hans: Vacantienotities 

uit en over Denemarken. Assen, 1952. S. 35-40. 

● Frederiksen, Emil, “Kaj Munk”. The Norseman, 4, 1946, s. 418-24. (KM, “Before 

Cannae”, overs. af R.P. Keigwin, s. 442-48.) 

● Gandrup, Richardt, “Kaj Munk”. I hans: For og imod. Kritik og betragtning. 1960. 

S. 95-108. (< Aarhuus Stiftstidende 16.11.1933.) 

● Geismar, Oscar, “Kaj Munks Forkyndelse”. Dansk Kirkeliv, 1940, s. 48-67. 

● Geismar, Oscar, Om Mennesket Kaj Munk. 1945. 94 s. 

● Grieg, Harald, Francis Bull & Erik Stub, Kaj Munk. Taler ved Foreningen Nordens 

minnemøte i Universitetets aula 4. januar 1946. Oslo, 1946. 46 s. (Foreningen Nordens 

skrifter, 2.) 

● Hamberg, Lars, “Herodes-gestalten i Kaj Munks ‘En Idealist’”. Finsk Tidskrift, 144, 

1948, s. 79-93. 

● Hammar, Geo., Livsproblemet hos Kaj Munk. En studie i tro och tvivel. Stockholm, 

1945. 290 s. 

● Hansen, Knud, Forkyndelsen i Kaj Munks Forfatterskab. 1942. 105 s. (Kapitlet 

“Moral og Kristendom” også i: Tidehverv, 1943, nr. 4, s. 37-43.) 

● Hansen, Poul, Med Kaj Munk paa Jagt. 1942. 153 s. 

● Hansen, Aage Falk, Kaj Munk set med danske og engelske Øjne. 1947. 12 s. 

(Særtryk af artikel i Berlingske Tidende 14.9.1947.) 

● Hartwijk, Henrik, “Kaj Munk. Dominee, dichter en dramaturg”. Dietsche Warande 

en Belfort, 54, 1954, s. 54-60. 

● Henriques, Alf, Kaj Munk. 1945. 192 s., 9 pl. (På svensk: Kaj Munk. Overs. af Sonja 

Bergvall. Stockholm, 1944. 200 s. På norsk: Kaj Munk. Oslo, 1947. 213 s.) 

● Hjelm, Carl Gustav, Himlaspelet. Kaj Munk och Golgatadramat. Omoderna svar på 

moderna frågor. Örebro, 1944. 102 s. 

● Hjeresen, Axel, Hvad vilde Kaj Munk. Nogle Notater til Vejledning. 1945. 64 s. 

● Holm, Søren, Kaj Munk. Den religiøse Problematik i hans Dramaer. 1961. 74 s. 

● Jakobsen, Gunnar, Kaj Munk. 1960. 32 s. (Nyt opl., 1964.) 

● Josephsen, Ragnar, Skådeplatser. Stockholm, 1938. S. 56-77, 89-94 og 108-14. 

● Kabell, Aage, Faser af dansk digtning. 1959. S. 194-96. 

32

● Kalajoki, Atte, Tanskan Pohjanmaata, Länsi-Jyllanti ja Vedersø, Kaj Munkin 

kotiseutu. Oulu, 1959. 141 s. * 

● Kehler, Henning, Paa Jagt efter Geniet. Kronik og Kritik, ottende Samling. 1938. S. 

73-77, 78-97, 122-25, 156-60 og 161-62. 

● Klein, Manfred, Zeitaktuelle dänische Dramatik des 20. Jahrhunderts und ihre 

Inszenierung. Wien, 1964. 294 s. (Om KM s. 81-156.) (Utrykt.) * 

● Knudsen, Mogens, “Den danske litteratur”. I: Carl Stief (red.), Moderne litteratur 

efter 1914. 1950. Spec. s. 44-46. 

● Kristensen, Sven Møller, Dansk litteratur 1918-1952. 7. udg. m. tillæg 1952-64. 

1965. S. 126-41. 

● Larsen, J.K., Kaj Munk som Dramatiker. 1941. 154 s. 

● Lønvang, Martin, Kaj Munk. Runoilijapappi. Tammisaari, 1955. * 

● Madsen, Børge Gedsø, “Bjørnstjerne Bjørnson’s ‘Beyond Human Power’ and Kaj 

Munk’s ‘The Word’”. Modern Drama, 3, 1960, s. 30-36. 

● Madsen, Kaj Berg, Der faldt en Stjerne. Historier og Anekdoter om Kaj Munk. 1947. 

85 s. 

● Michelsen, Birgit, Hjemme hos Kaj Munk. 1946. 58 s. 

● Moberg, Vilhelm, “… ‘der handler om hvad det koster at være helt’”. Svensk 

litteraturtidskrift, 29, 1966, s. 153-56. (Incl. KM’s anmeldelse af VM’s “Rid i Nat”.) 

● Mogensen, Harald (red.), Kaj Munk paa Teatret. En Teaterbilledbog. 1953. 72 s., 56 

pl. 

● Nabersberg, Uwe, “Widerstand im Glauben” / “Ein dänischer Christ im Widerstand”. 

I: Arnim Juhre (udg.), Spiele für Stimmen — ein Werkbuch. Wuppertal- 

Barmen, 1965. S. 61-73. 

● Nedergaard, Leif, “Kaj Munk i mellemkrigsårene. En kritisk vurdering af hans 

politiske, religiøse og litterære virke”. Frie Ord, 3, 1948, s. 72-84. (Optrykt i forf.’s 

Kritiske Studier og litterære Essays. 1984. S. 303-15.) 

● Nedergaard, Leif, “En indsigelse mod Kaj Munk-forgudelsen”. Ord och Bild, 58, 

1949, s. 42-48. (Optrykt i forf.’s Kritiske Studier og litterære Essays. 1984. S. 296- 

302.) 

● Neergaard, Ebbe, Vildt afsted over Himmel og Jord. Kaj Munk, en Digter mellem 

to Verdenskrige. 1946. 397 s. (På svensk: Vilt åstad över himmel och jord. Kaj Munk, 

en diktare mellan två världskrig. Overs. af Dicte Sjögren. Stockholm, 1944. 316 s. På 

tysk: Kaj Munk. Ein Dichter zwischen zwei Weltkriegen. Overs. af Maria Bachmann- 

Isler. Zürich, 1945. 382 s.) 

● Neiiendam, Michael, “Kaj Munk. En Smule Motivforskning”. I hans: Rampelys og 

Stjerneskær. 1941. S. 59-90. 

● Neiiendam, Michael, Præsten Kaj Munk. 1945. 222 s. (På norsk: Kaj Munk, presten. 

Oslo, 1946. 195 s.) 

● Neiiendam, Michael, Kaj Munk som Forfatter. En stilistisk Studie. 1945. 57 s. 

● Nielsen, Hans Nic., “‘En Idealist’ og Herodes. Skuespillets forhold til stofkilden”. 

Danske Studier, 1954, s. 154-64. 

● Nielsen, Harald, “Mirakler”. I hans: Litterære Mirakler. 1933. S. 191-245. (Bl.a. om 

“Ordet”.) 

33

● Nøjgaard, Niels, Kaj Munk. Digter og Præst. 1945. 96 s. 

● Nøjgaard, Niels, Ordets Dyst og Daad. Kaj Munks Levnedsløb og Personlighed. 

1946. XII, 511 s., 16 pl. (Forkortet udg.: Kaj Munk. Levnedsløb og personlighed. 

1958. 253 s.) 

● Nøjgaard, Niels, Kaj Munk. En minnesskrift i ord och bild. Malmö, 1946. 126 s. 

(Heri: Gunnar Ollén, “Där brann en eld”, s. 7-14, og “Kaj Munk inför svensk publik”, 

s. 111-25.) 

● Nøjgaard, Niels, Kaj Munk og Diktatorerne. 1948. 83 s. 

● Nøjgaard, Niels, “Diktatoren og barnet. En Kaj Munk studie” / “En digter på opdragelsens 

stier. Kaj Munk og skolen”. I hans: Opdrageren mellem to grøfter. Pædagogik 

og tolerance. 1953. S. 42-48 og 49-65. (“Diktatoren og barnet” < Gads danske 

Magasin, 1950, s. 535-39.) 

● Nøjgaard, Niels, “Kaj Munk og Hebbel”. Gads danske Magasin, 44, 1950, s. 170- 

72. 

● Ollén, Gunnar, Kaj Munk. Uppsala, 1944. 335 s., 16 pl. 

● Ollén, Gunnar, Diktarprästen som blev frihetshjälte. Kaj Munk. Stockholm, 1944. 

103 s. 

● Ottosen, Niels Jagd (red.), Kaj Munk som vi kendte ham. 1946. [146] s. (Bidrag af 

J.P. Fjelking, Herluf Aagaard, Chr. Refslund, Halfdan Højsbro, Arne Sørensen og Bo 

Bojesen Rud.) 

● Palsbo, Ole, Kaj Munk. 1940. 75 s. 

● Ramløv, Preben, Kaj Munk. Oslo, 1947. 115 s. (Serien Populær Viten.) 

● Reiss-Andersen, Gunnar, “Paradokset Kaj Munk”. I hans: Det smilende alvor. Oslo, 

1954. S. 115-19. 

● Reventlow, Chr., Er Kaj Munk “Dansk Aandslivs Høvding”? 1940. 58 s. 

● Rud, Bo Bojesen, Kaj Munk. Kritisk Studie over en heroisk dramatisk Digtning med 

Bemærkninger af Kaj Munk. 1938. 138 s. 

● Rud, Bo Bojesen, “Kaj Munk som heroisk dramatisk Digter”. Dansk Udsyn, 18, 

1938, s. 17-40. 

● Rydal, Tage, “Kaj Munk”. Rødding Højskoles Aarsskrift, 1931, s. 63-69. 

● Salicath, Eddie, Kaj Munks mordere. 1949. 93 s. 

● Schmidt, Robert, “Kaj Munk, a New Danish Dramatist”. The American-Scandinavian 

Review, 21, 1933, s. 227-32. 

● Schyberg, Frederik, Kaj Munk. Tale holdt i Studenterforeningen den 24. Nov. ved 

Udnævnelsen af Kaj Munk til ‘Studenternes Æreskunstner 1938’. 1938. 24 s. (Særtryk 

af Politiken’s kronik 25.11.1938.) 

● Schyberg, Frederik, Ti Aars Teater. (1929-1939). 1939. S. 24-27, 45-48, 70-74, 122- 

26 og 184-88. (Anmeldelser.) 

● Schyberg, Frederik, “Kaj Munk”. I hans: Digteren, Elskeren og den Afsindige. 1947. 

S. 112-25. (Æreskunstnertalen 1938, jf. ovf.) 

● Siegumfeldt, H.H., Kaj Munk, en Mand og hans Daad. 1945. 196 s. (Heri bibliografi 

s. 139-96.) 

● Stangerup, Hakon, “Kaj Munk — ti Aar efter en Fiasko”. I hans: Portrætter og Protester. 

1940. S. 133-44. 

34

● Stangerup, Hakon, Trois auteurs danois modernes. 1959. S. 25-32. 

● Stolpe, Sven, Kaj Munk. Diktaren och profeten. Stockholm, 1944. 122 s. (På dansk: 

Kaj Munk. Digteren og Profeten. 1945. 120 s.) 

● Svendsen, Hanne Marie & Werner, Geschichte der dänischen Literatur. Neumünster/Kopenhagen, 

1964. S. 468-70. 

● Søe, Jul., Stridsmanden Kaj Munk. Kroniker m.v. 1949. 64 s. 

● Terkelsen, Frede, “Kaj Munks Skuespil”. Danebod Højskole, 1932, s. 9-23. 

● Terkelsen, Frede, “Angst og Mod”. Danebod Højskole, 1934, s. 3-16. (Om Lutherbøger 

af KM og Marcus Lauesen.) 

● Thomson, Lawrence S., “The Actuality of Kaj Munk’s Dramas”. Books Abroad, 15, 

1941, s. 267-72. 

● Thomson, Lawrence S., “A Voice Death Has Not Silenced”. Books Abroad, 18, 

1944, s. 126-27. 

● Wamberg, Niels Birger, “Kaj Munk dramatisk urocenter i kongeriget Danmark”. 

Vinduet, 13, 1959, s. 62-65. 

● Westin, Folke, Kaj Munk på svenska. Eskilstuna, 1944. 8 s. * 

● Winkler, Johan (s.m. Niels Nøjgaard), Kaj Munk. Dominee/Dichter/Martelaar. 

Haag, 1950. 184 s. 

● Winkler, Johan, “Kaj Munk en zijn Christendom”. Wending, 7, 1953, s. 672-90. 

Miscellanea 

● Dreyer, Carl Th., Cinque film. La Passione di Giovanna d’Arco, Vampiro, Dies irae, 

Ordet, Gertrud, seguiti da tutti gli scritti sul cinema. Introduzione di Guido Aristarco. 

Trad. di Marie Harder Giacobbe e Marcella Rinaldi. Torino, 1967. LVI, 456 s., 32 pl. 

(”La parola”, s. 217-77.) (Saggi, 407.) 

● Kullberg, Erling, I det fri. 12 sange om Danmark 1940. Til tekster [Navigare necesse] 

af Kaj Munk. 2007. 72 s. (Partitur; efterskrift af Poul Paludan s. 71-72.) 

● Munk, Arne, Kaj Munk 1944 – 4. Januar – 1994. 1994. 20 s. (Prædiken; på tysk.) 

● Nielsen, Svend Aage, Mindegudstjeneste for Kaj Munk. Toreby kirke, 11. januar 

1998. To dage før 100 års fødselsdagen. 1998. 19 s. 

● Riis, Ricardt, “Kaj Munk og Martin Luther. ‘Niels Ebbesen’ og bondekrigen”. www. 

martinluther.dk/m-ukrigen00.html. 

● Woldiderich, Erik, Sadisten, Sortkjolen og Seeren. Dramatisk Roman om Kaj Munk. 

1950. 56 s. 

Film m.v. 

● Kaj Munk. Henning Ørnbak (manuskript: Jens Aakrog). 1985. DVD-videoer: Elske 

hverandre, 71 min.; Var jeg en anden end mig, 75 min.; Overlistet af livet, 60 min.; 

Krigens hårde vilkår, 59 min. 

● I forliset bor sejren. Kaj Munk og Ollerup-myten. Benny Aros. 1999. VHS-kassette 

(33 min.) og bog (125 s.). 

● Og alt hans væsen. Kaj Munk og troen. Benny Aros. 2000. VHS-kassette (27 min.). 

35

Jan Pedersen: 

Kaj Munk er for hele verden 4 

Jens Kristian Lings: 

Kaj Munks sidste timer 6 


Boganmeldelse – 

Carl P. Behrens: 

En flig af nådens trone 14 


Formandens beretning 

9. januar i Vedersø 15 

Jørgen Albretsen: 

Referat af generalforsamlingen 

9. januar i Vedersø 16 

Kaj Munk: 

Hyldest til Norge 18 

Aage Jørgensen: 

Kaj Munk – 

nogle litteraturhenvisninger 19 


www.munkiana.dk 

Tryk prinfoaalborg

www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 43 2010 14. årgang

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?