Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater

variabel er konstrueret, men ofte afspejler denne type variabel bl.a. stillingskategori.
Når denne overtager en del af forklaringen fra uddannelse på odds
for at ligge på niveau 1, tyder det på, at mange af de personer, der er kortuddannet
(ufaglært), kan kompensere deres manglende læse-regne-færdigheder,
hvis de har job med et relativt stort krav til læse-regne-færdigheder.
Omvendt har dem med job med relativt ringe krav til læse- regne-færdighederne
stor risiko for at ligge på nivau 1.
I denne analyse har vi for alle skalaer set, at dem, der ligger på niveau 1,
har en masse uheldige karakteristika med hensyn til at klare sig godt i
læsning og regning på én gang. Årsagen til, at der ikke bare er en enkelt
eller nogle få karakteristika, der udpeger disse personer er, at der i det hele
taget er få respondenter i analysen på niveau 1. Fx er der alt for mange
kortuddannede i Danmark til, at de alle kan ligge på nivau 1 – i hvert fald
ifølge den statistiske opgørelse over, hvor mange personer der i alt placerer
sig dér.
Da man samtidig også anser læsning og regning på niveau 2 for under
den standard, der er nødvendig for at klare sig i et moderne samfund som
bl.a. det danske, jf. OECD (1997), laves i næste afsnit en analyse mage til
denne, men hvor der ses på odds for at ligge på niveau 1 eller 2 i forhold til
at ligge på niveau 3 eller højere.
5.2 Hvem læser på niveau 1 og 2?
I dette afsnit præsenteres en analyse magen til den i forrige afsnit, bortset
fra at vi i dette afsnit har fokus på, hvem der ligger på niveau 1 og 2 i
forhold til de højere niveauer. Herved skelner denne analyse mellem dem,
der ikke besidder de evner inden for læsning og regning, som anses for
nødvendige for at klare sig i det moderne danske samfund, jf. ovenfor, og
dem, der har færdigheder på dette niveau eller højere. Ligesom i forrige
afsnit ses der på oddsratio, og disse er vist i tabel 5.2.
59