Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater

se er altså af meget stor betydning, når der skal skelnes mellem, hvem der
ligger på niveau 1 eller højere. Især er der tale om en meget stor forskel
mellem ufaglærte og personer med en videregående uddannelse. Forskellen
mellem personer med en ungdomsuddannelse og personer med en videregående
uddannelse er mindre dramatisk. Oddsratio mellem personer med en
videregående uddannelse og personer med en ungdomsuddannelse er for fx
læsefærdigheder lig 16,5/3,4 . 4,9, dvs., at odds for at læse på niveau 1 for
videregående uddannede, er 4,9 gange mindre end for personer med en
ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.
Mange af de øvrige forhold i tabel 5.1 ses også at spille en mere eller
mindre markant rolle, men i noget mindre dramatisk grad end uddannelse.
Ældre har højere odds end yngre for at ligge på niveau 1. Sammenhængen
mellem alder, uddannelse og evner inden for læsning og regning vender vi
tilbage til i et senere kapitel.
Af tabellen fremgår det også, at hvis man ikke lærte dansk som sit første
sprog, så stiger odds mere end otte gange for at ligge på niveau 1 i læsning.
Af tabellen fremgår det, at pensionister har mere end to gange så store odds
for at ligge på niveau 1 i forhold til personer, der er i job. Mere overraskende
er måske, som nævnt indledningsvis, at ledige ikke har højere odds for
at ligge på niveau 1 end personer i job. Ganske vist er oddsratio for ledige
beregnet til 1,5 i læsning, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Ledighed, i det omfang det er beskrevet i data, påvirker tilsyneladende ikke
evnerne inden for de tre skalaer.
Det kan virke underligt, at ledige ikke klarer sig ringere end beskæftigede,
mens pensionister gør. Både ledige og pensionister er karakteriseret ved
ikke at have læse-regne-opgaver i forbindelse med et job. Hvis det er fraværet
fra disse aktiviteter, der gør pensionister ringere på de tre skalaer,
hvorfor er de ledige så ikke også ringere?
En forklaring kan være, at mens pensionisterne i datasættet har været
væk fra job og arbejdsmarked i lang tid, så har de ledige i analysen kun
været væk i kortere tid og ikke længe nok til, at et fald i deres kundskaber
kan bestemmes statistisk signifikant. En anden forklaring kan imidlertidig
være, at de ledige generelt har ringe læse-regne-kundskaber af andre årsager
end ledighed, fx fordi de er ufaglærte, fordi de har haft job, hvor de kun i
ringe grad skulle læse og regne, og som derfor giver en mindre indkomst
osv. Når disse forhold inddrages i analysen, bliver ledighed ikke signifikant
57