Danskernes læse-regne-færdigheder – udvalgte resultater

Figur
2.1
hedspointskalaen for hvert område går fra 0-500, hvor 0 repræsenterer den
dårligste færdighed. Hvert område blev så grupperet i fem empirisk bestemte
færdighedsniveauer. Ved hjælp af en fælles målestok giver færdighedspointskalaen
et detaljeret portræt af en befolknings færdigheder. Desuden
kan man estimere færdighedsprofiler for forskellige undergrupper af befolkningen.
På denne måde kan man fx sammenlige unge 16-25-åriges færdighedsniveau
med voksne 56-65-åriges niveau.
Figur 2.1 illustrerer skalaområdet og de numeriske værdier, der definerer
de fem færdighedsniveauer. Disse værdier er de samme for alle tre skalaer.
De fem færdighedsniveauer bestemmes af kvalitative skift i de færdigheder
og strategier, der er nødvendige for at kunne udføre forskellige opgaver på
skalaen strækkende sig fra nemt til indviklet. Denne skaleringsmetode tager
hensyn til »afstanden« mellem efter hinanden kommende niveauer af
færdigheder i at behandle information og giver mulighed for en præstationsanalyse
af en række færdighedsopgaver.
IRT: Skala og færdighedsniveauer
Alle testopgaver, der blev benyttet i vurderingen, bestod af materialer, der
stammede fra daglige anvendelsessammenhænge. Flervalgsopgaver (multiple
choice) blev ikke benyttet. Opgaverne inkluderede etiketter på medicinflasker,
simple fakturaer og kvitteringer, monteringsvejledninger, køreplaner,
artikler fra aviser og tidsskrifter og opgaver, der kræver grundlæggende
regnefærdigheder. Skalapoint og opgavekarakteristika bliver beskrevet i
figur 2.2. Tilsammen kan opgaverne med stor grad af nøjagtighed forudsige,
hvorvidt en respondent vil være i stand til at klare ukendte tekster af samme
sværhedsgrad. For at blive placeret på et bestemt færdighedsniveau skal
respondenterne være i stand til med rimelig sikkerhed, at løse opgaverne
korrekt på dette niveau. Tærsklen for rimelig sikkerhed blev sat til 80%.
16