Velkommen til Anatomi og fysiologi

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 1.
Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Fordøjelsesorganer
Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i
forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække
har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den
tilgængelig via internettet på hjemmesiden http://www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan
hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så
nemt som muligt.
Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den
vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på
svaret.
For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få
den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet
om på den.
Jeg håber at du/I får glæde af siderne.
Med venlig hilsen.
Palle Hougaard

Spørgsmål.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 2.
1. Nævn fordøjelsesorganerne med tilhørende kirtler.
2. Beskriv mundens afgrænsninger og opbygning, herunder knogler, vævstyper, tænder og tunge.
3. Forklar synkemekanismen.
4. Beskriv de 3 store spytkirtlers placering, udmunding og sekretion.
5. Beskriv fordøjelsen i munden, mekanisk/kemisk, herunder spyttets virkning og regulering af
spytsekretionen.
6. Beskriv oropharynx` placering, opbygning og funktion.
7. Beskriv esofagus` placering, opbygning og funktion.
8. Forklar mekanismen peristaltik i esofagus.
9. Beskriv ventriklens placering, opbygning og inddeling.
10. Beskriv ventrikelslimhindens mikroskopiske opbygning, herunder placering af hovedceller,
parietalceller og bægerceller samt deres sekreter.
11. Beskriv fordøjelsen i ventriklen.
12. Beskriv hvordan hormonet gastrin virker på ventrikelsekretionen.
13. Beskriv ventriklens tømningsmekanisme samt dens regulering.
14 Beskriv faktorer, der hæmmer ventrikelsekretionen.
15. Beskriv tyndtarmens inddeling, placering og opbygning, makroskopisk og mikroskopisk.
16. Beskriv mave- tarmkanelens eget nervesystem.
17. Beskriv pancreas` placering og opbygning.
18. Beskriv pancreas` funktion, herunder den interne og eksterne sekretion med navne på hormoner,
enzymer og enzymforstadier.
19. Beskriv hvordan sekretin og CCK virker på pancreas og galdeblære.
20. Beskriv galdens sammensætning, herunder stoffer af betydning for fordøjelsen.
21. Nævn tyndtarmens enzymer.
22. Beskriv fordøjelsen og absorption af kulhydrater i tyndtarmen.
23. Beskriv fordøjelsen og absorption af proteiner i tyndtarmen, incl. DNA og RNA.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 3.
24. Beskriv fordøjelsen og absorptionen af lipider i tyndtarmen.
25. Beskriv tyktarmens placering, inddeling og opbygning.
26. Beskriv tyktarmens funktion.
27. Beskriv endetarmens placering og opbygning.
28. Beskriv defækationsprocessen, herunder den autonome/somatiske påvirkning/ styring.
29. Beskriv peritonæums opbygning, udstrækning og funktion.
30. Beskriv leverens placering og opbygning, herunder opbygning af leverlobuli samt leverens
blodforsyning.
31. Beskriv galdeblærens placering, opbygning og funktion.
32. Beskriv de 3 store galdeganges forløb og udmunding.
33. Beskriv leverens funktioner:
* Metaboliske, herunder kulhydrater, proteiner, lipider.
* Galdedannelse.
* Depotorgan.
* Destruktion/afgiftning.
* Vitaminaktivator.
* Blodsukkerregulator.
34. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste arterier og vener.
35. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste nerveforsyning.
36. Forklar flg. symptomer fra fordøjelsesorganerne samt evt. årsager:
* Kvalme.
* Opstød, ructus.
* Opkastning, vomitus.
* Diarrè.
* Obstipation.
* Flatus.
* Meteorisme.
* Ilius.
* Melæna.
* Hæmatemese.

Svarnøgle.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 4.
1. Fordøjelsesorganer:
* Cavum oris.
* Pharynx.
* Esofagus.
* Ventriculus.
* Intestinum tenue.
* Colon.
* Rectum.
Kirtler:
* Glandula parotis.
* Glandula sublingualis.
* Glandula submandibularis.
* Hepar.
* Pancreas.
2. Cavum oris er inddelt i vestibulum oris og egtl. cavum oris.
Vestibulum er en hesteskoformet spalte, der fortil afgrænses af læber og kinder og bagtil af
tænder og gummer.
Egtl. cavum er et hesteskoformet hulrum, der fortil og til siderne er afgrænset af tænder og
gummer, nedad af lingua, opad af palatum durum- og molle med uvula og bagtil af svælgåbningen
fauses med svælgmandlerne placeret mellem ganebuerne.
Knogler: Mandibula, maxilla og os palatinum.
Væv: Tværstribet muskulatur beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel med mange mucinproducerende
celler.
Dentes er placeret i pars alveolares i mandibulla og maxilla.
Opbygning:
* Krone - frie tand.
* Hals - omgivet af gingiva.
* Rod - omgivet af rodhinde, periost, som binder tanden i alvolen, indvendig pulpahulen
med kar og nerver.
Væv:
* Dentin, tandben.
* Emalje, på kronen, hårdeste form for knoglevæv.
* Cement, hårdt knoglevæv, der omgiver roden.
Nerver: Dentes forsynes med nerver fra n. trigenimus.
Mælketænder: dentes decidui, 20 stk. fra 6 mdr. til 2-3 år.
Blivende tænder: dentes permanentes, 32 stk. fra 6. til 25 år.
Fortænder:
Dentes insicivi 8 stk.
Hjørnetænder:
Dentes caninus 4 stk.
Kindtænder:
* Dentes præmolares 8 stk.
* Dentes molares 12 stk.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 5.
Lingua inddeles i apex, spidsen, basis, roden og dorsum, ryggen .
Opbygning: Tværstribet muskulatur, der er hæftet til os hyoideum og mandibula. Beklædt med
delvist forhornet flerlaget pladeepitel med papiller, hvorpå smagsløgene sidder.
Nerveforsyning:
Motorisk:
* N. hypoglossus. Sensitiv:
* N. facialis, smag.
* N. glossopharyngeus, smag.
* N. trigenimus, følelse.
3. Synkerefleksen er en medfødt refleks, der starter når tungen fører føden bagud mod svælget,
herved sker en kontraktion af muskulaturen i pharynx, der bringer føden ned i esofagus.
Samtidig lukker palatum molle for indgangen til rhino pharynx og epiglottis lukker for indgangen
til larynx. Respirationen standser mens synkningen foregår.
4. Glandula parotis er placeret bagtil i kinden fra kæbevinklen til ydre øregang, har udførselsgang
i vestibulum oris ud for 2. molar i overkæben.
Glandula sublingualis er placeret fortil under tungen og har flere udførselsgange i en slimhindefold
på undersiden af tungen.
Glandula submandibularis ligger bagtil på undersiden af mandibula og har udførselsgang i
en slimhindesvulst på undersiden af tungen ved tungebåndet frenulum.
Alle kirtler producerer saliva, spyt, ialt 1000 - 1200 ml./døgn.
Spyttet er dels serøst, vandigt, og indeholder enzymet ptyalin, dels mucøst, slimet, indeholder
slimstoffet mucin.
Serøs sekretion:
* Gl. parotis.
Seromucøs sekretion:
* Gl. sublingualis.
* Gl. submandibularis..
5. I cavum oris findeles føden af tænderne og blandes med spyt.
Spyttets indhold af ptyalin begynder spaltningen af kulhydrater.
Ptyalin virker optimalt i en neutral pH reaktion og virkningen ophører derfor når føden påvirkes
af det sure miljø i ventriklen.
6. Oropharynx: Hvad man kan se gennem munden, opbygget af tværstribet muskulatur, beklædt
med slimhinde af flerlaget pladeepitel.
Funktion: Respiration og fødevej.
7. Esofagus er ca. 25 cm langt, placeret mellem svælget og mavesækken, ligger bag trachea og
løber gennem mediastinum og indmunder i ventriculus lige under diafragma ved cardia, mavemunden.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 6.
Opbygning:
* Inderst, slimhinde af flerlaget pladeepitel med mucinproducerende celler.
* Mellem, 2 lag muskulatur, inderst cirkulært og yderst længdeforløbende, øverste 1/3
tværstribet, nederste 2/3 glat.
* Yderst, bindevævshinde.
Funktion: Transport af føde fra pharynx til ventriculus.
8. Peristaltik er en bølgeagtig kontraktion af muskulaturen i oesofagus, der »skubber« føden til
ventriculus.
9. Ventriculus er pæreformet og er placeret opadtil i abdomens venstre side under venstre diafragmakuppel.
Inddeling:
* Øverst, fundus med cardia.
* Midt, corpus.
* Nederst, antrum med m. sphincter pylori.
* Krumning mod højre, cuvertura minor.
* Krumning mod venstre, cuvertura mayor.
Opbygning:
* Yderst, tunica serosa, peritonæum.
* Midt, tunica muskularis, der består af 3 lag glat muskulatur, skråt-, cirkulært- og længdeforløbende.
* Inderst, tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde af enlaget cylinderepitel med mange
kirtler.
10. Mikroskopisk er slimhinden opbygget af enlaget cylinderepitel med ialt 4 slags kirtelceller:
* Hovedceller placeret i fundus og corpus, producerer enzymforstadiet pepsinogen.
* Parietalceller placeret i fundus og corpus, producerer HCl samt intrinsic faktor.
* Bægerceller overalt i ventriklen, producerer slimstoffet mucin.
* Endokrine kirtler i antrum, producerer hormonet gastrin.
11. Enzymforstadiet pepsinogen omdannes til det aktive enzym pepsin af HCl og senere også af
den dannede pepsin. Spalter proteinstoffer til polypeptider.
Intrinsic faktor er et transportprotein for vit. B 12 .
Mucin beskytter slimhinden mod selvfordøjelse.
HCl dræber bakterier.
12. Gastrin stimulerer hoved- og parietalcellerne. Gastrinproduktionen stimuleres nervøst via n.
vagus, syn, lugt, smag og tanke og mekanisk ved fødens påvirkning af slimhinden samt kemisk
ved tilstedeværelsen af peptider i antrum.
13. Ventriklen tømmes ved peristaltiske bevægelser fra fundus mod antrum, der resulterer i åbning
af m. sphincter pylori.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 7.
Tømningshastigheden reguleres nervøst og hormonalt fra duodenum og hæmmes ved:
* Fedt i duodenum.
* pH ↓. Høj osmolaritet.
* Peptider. Øget sympatisk tonus (fysisk aktivitet).
14. Ventrikelsekretionen reguleres på samme måde som ventrikeltømningen.
15. Intestinum tenue inddeles i duodenum, jejenum og ilium, fra m. sphincter
pylori til ilio-coecalstedet. Duodenum ligger retroperitonealt medens jejenum og ilium er ophængt
i tyndtarmskrøset, mesenterium.
Opbygning:
* Tunica serosa, peritoneum.
* Tunica muskularis, opbygget af 2 lag glat muskulatur, yderst længdeforløbende, inderst
cirkulært.
* Tunica submucosa med lamina muskularis, opbygget af bindevæv, kirtelvæv og glat
muskulatur.
* Tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde med villi intestinalis er opbygget af enlaget
cylinderepitel med microvilli.
Villi intestialis indeholder blodkar, lymfekar og muskulatur fra lamina muskularis samt nerver
fra tunica submucosa.
Mellem villi findes krypter med kirtler der producerer tarmsaft med enzymer.
16. I tunica submucosa og tunica muscularis findes 2 nerveplexer, der indbyrdes
er forbundet samt har forbindelse med det autonome nervesystem.
Plexerne udgør det enteriske nervesystem, der regulerer fordøjelsesprocesserne lokalt, men
kan påvirkes af det autonome nervesystem.
17. Pancreas er placeret retroperitonealt med caput i duodenumbuen og corpus og cauda mod
venstre.
Opbygget af kirtelvæv, både externt og internt secernerende. De externe kirtler udmunder i ductus
pancreaticus, der udmunder i papilla duodeni major med m. sphincter oddi, sammen
med ductus choledocus.
18. Intern sekretion: Hormonerne:
* Insulin.
* Glucagon.
Extern sekretion: Enzymerne:
* Amylase.
* Lipase.
Enzymforstadier:
* Trypsinogen.
* Chymotrypsinogen.
* Procarboxypeptidase.
Natriumbicarbonat:
* NaHCO 3 .

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 8.
19. Sekretin produktionen stimuleres af proteiner og sur chymus i duodenum og sekretin stimulerer
pancreas til produktion af bugspyt rig på HCO 3 .
CCK produktionen stimuleres af fedt og protein i duodeum og stimulerer pancreas til produktion
af bugspyt rig på enzymer samt kontraktion af muskulaturen i vesica fellea og afslapning
af m. sphincter oddi: Galde + bugspyt → duodenum.
20. Galden dannes i levercellerne og koncentreres i galdeblæren.
Indhold:
* Vand.
* Galdesure salte.
* Cholesterol.
* Billirubin.
* Lecitin.
Galdesure salte har betydning for fedtfordøjelsen i tyndtarmen.
21. Tyndtarmsenzymer:
* Peptidaser.
* Sakkerase, maltase og laktase.
* Nucleaser.
22. Kulhydratfordøjelsen:
* Amylase spalter kulhydraterne stivelse og polysakkarider → maltose.
* Sakkerase spalter sakkerose → glucose + fructose.
* Maltase spalter maltose → glucose + glucose.
* Lactase spalter lactose → glucose + galactose.
Monosakkariderne glucose, fructose og galactose optages i tyndtarmsepitelet ΒΒ kapillærer i
villi intestinalis → v. mesenterica superior → v. porta → hepar.
23. Proteinfordøjelsen i tyndtarmen:
* Trypsinogen omdannes til trypsin af enzymet enterokinase.
* Trypsin omdanner chymotrypsinogen til chymotrypsin og procarboxypeptidase til
carboxypeptidase.
* Trypsin og chymotrypsin spalter proteiner til polypeptider og peptider.
* Carboxypeptidase spalter peptider til aminosyrer.
* Peptidase spalter peptider til aminosyrer og dipeptider.
* Aminosyrer og dipeptider optages ligesom monosakkariderne og føres med blodet til
hepar.
* DNA/RNA spaltes af nucleaser til purinbaser, pyrimidinbaser, pentoser og fosforsyrer,
som via blodet føres til hepar.
24. Lipiderne spaltes af lipase til glycerol og lang- og kortkædede fedtsyrer efter emulgering v.h.a.
galdesure salte.
Glycerol og kortkædede fedtsyrer optages i tarmepitelet.
De langkædede fedtsyrer kobles til galdesure salte som miceller, transporteres til tarmepitelet,
påhæftes cholesterol, lecitin og protein og transporteres som chylomicroner via lymfekar til
ductus thoracicus → v. subclavia sin.
25. Colons placering begynder med coecum, med appendix, i højre side af abdomen og forløber
som colon ascendens retroperitonealt i højre side → colon transversum ophængt i mescolon
transversum → colon descendens retroperitonalt i venstre side → colon sigmoideum ophængt

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 9.
i lille krøs.
Opbygget som tyndtarmen med flg. forskelle:
* Cylinderepitel i tunica mucosa uden microvilli og kun med mucinproducerende celler.
* Slimhinden mindre foldet.
* Længdeforløbende muskler i 3 »bånd«, tæniae, dannende udposninger på colon,
haustrae.
26. Colons hovedopgave er at optage H 2 O og NaCl.
27. Rectum ligger bagtil i det lille bækken med peritonæum på forfladen/overfladen, følger os
sacrums krumning, udmunder i anus, der er opbygget af 2 lukkemuskler:
* Muskulus sphincter ani internum, glat muskulatur.
* Muskulus sphincter ani externum, tværstribet muskulatur, del af m. levator ani.
28. Fæces i ampulla recti vil påvirke strækreceptorer i tarmvæggen til at sende sensitive impulser
til defækationscenteret i sacralmarven af medulla spinalis.
Herfra sender parasympatiske nerver impulser til muskulaturen i colon og rectum:
* Øget peristaltik.
* Afslapning af m. sphincter ani internum.
* Impulser via n. podendus → afslapning af m. sphincter ani externum.
Disse impulser kan hæmmes af cortex cerebri.
29. Peritonæum er en dobbelt serøs bindevævshinde, indvendig beklædt med mesotel,enlaget
pladeepitel.
* Peritonæum parietale beklæder den indvendige del af abdominalhulen.
* Peritonæum viscerale er dannet ved indvækst af organer i peritonæum parietale. Har
herved trukket peritonæum parietale med sig ind i abdominalhulen.
Organerne i abdomen er enten omgivet af peritonæum, ligger retroperitonalt eller har peritonæum
på overfladen.
* Hepar og ventrikel er omgivet af peritonæum og danner mellem sig omentum minus.
* Tyndtarmen er omgivet af peritonæum og ophængt i et krøs fra abdomens bagvæg,
mesenterium.
* Lien er omgivet af peritonæum.
* Colon transversum er ophængt i krøs, mescolon transversum.
* Colon sigmoideum er ophængt i lille krøs.
* Omentum majus er dannet af 4 lag fra peritonæum, dels fra ventriklen, dels fra colon
transversum, hænger løst ned over tyndtarmen.
Organer retroperitonealt:
* Pancreas og duodenum.
* Colon ascendens/descendens.
* Renes/ureteres.
* Aorta.
* Vena cava
* Ductus thorasicus.
Organer med peritonæum på overfladen:
* Rectum.
* Vesica urinaria.
* Uterus.
Mellem ventrikel/hepar og abdomens bagvæg:
* Bursa omentalis.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 10.
Funktion:
* Nedsætter gnidningsmodstanden ved organernes indbyrdes bevægelser.
* Beskytter organerne.
* Krøsene indeholder blodkar og nerver.
30. Hepar er placeret i abdomen under h. diafragmakuppel, opdelt i en stor og lille leverlap. Hepar
føles normalt ikke under ribbenscuverturen.
Mikroskopisk består levern af lobuli, der er opbygget af leverceller placeret radiært omkring
en central vene fra v. hepatica.
Mellem levercellerne findes et kapillærnet, sinusoider, fra v. porta og a. hepatica, der udmunder
i den centrale vene samt galdekapillærer, der begynder centralt og udmunder i små
galdegange.
Hepar modtager blod fra v. porta, der modtager blod fra de fleste abdominalorganer samt fra a.
hepatica, der udspringer fra a. coeliaca fra aorta abdominalis.
31. Vesica fellea er placeret nedadtil på bagsiden af leveren.
Opbygget af bindevæv og glat muskulatur og indvendig beklædt med slimhinde.
Funktion: Opbevare og koncentrere galden.
32. Ductus hepaticus:
* Sammenløb af 2 store galdegange fra hver leverlap.
Ductus systicus:
* Gren fra ductus hepaticus til vesica fellea.
Ductus choledocus:
* Fra ductus hepaticus til duodenum, indmunder sammen med ductus pancreaticus i papilla
duodeni major.
33. Leverens funktioner:
1. Metabolisme:
Kulhydrater:
* Fructose/galactose → glucose.
* Glycogenese.
* Glycogenolyse.
* Glycolyse.
Proteiner:
* Deaminering → forbrænding.
* Transaminering → opbygning af nye aminosyrer.
* Glyconeogenese.
* Opbygning af plasmaproteiner.
* Urinstofdannelse.
Lipider:
* Forbrænding, ketonstofdannelse.
* Dannelse af galdesure salte.
2. Blodsukkerregulering:
* BS ↓ v. glycogenese, insulin.
* BS ↑ v. glycogenolyse, glycagon/adrenalin.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 11.
3. Destruktion af erytrocytter v.h.a. makrofager:
4. Depotfunktion:
* Vit. A, D, E, K, B 12 .
* Fe + + .
* Kulhydrat.
* Blod.
* Protein.
5. D-vit aktivator:
* CC → 25HCC/calcidiol.
6. Destruktion/afgiftning:
* Hormoner/lægemidler/alkohol.
34. * A. gastrica.
* A. hepatica.
* A. mesenterica superior/inferior.
Alle fra
* aorta abdominalis.
* V. gastrica.
* V. hepatica.
* V. mesenterica superior/inferior.
Alle til
* v. porta.
35. Vigtigste nerveforsyning:
Parasympatisk:
* N. vagus.
* N. glosso-pharyngeus.
* N. facialis.
Sympatisk:
* Plexus coeliacus.
36. Kvalme:
* Subj. følelse m. relation til brækcenteret i medulla oblongata.
Ructus:
* Frigivelse af luft fra ventriklen til svælget, evt. ledsaget af ventrikelsekret, sure opstød.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Fordøjelsesorganer 12.
Vomitus:
* Reflektorisk tømning af ventriklen gennem oesofagus v. påvirkning af brækcenteret/
irritation af ventrikelslimhinden.
Diarrè:
* Tynd afføring forårsaget af øget peristaltik i tyndtarm/tyktarm p.g.a. irritation, infektion
m.v.
Obstipation:
* Udeblivelse af afføring p.g.a. væskemangel/ensidig kost/immobilitet.
Flatus:
* Afgang af luft fra tarmen. I tarmluften findes bl.a.: Kvælstof, brint, ilt, kultveilte, amoniak,
metan og svovlbrinte.
Meteorisme:
*Luftophobning i tarmene.
Ilius:
Tarmslyng, tilstand med ophørt mekanisk tarmfunktion.
* Mekanisk: Stop i tarmen ex. pga. afklemning eller obstipation.
* Paralytisk: lammelse af tarmen ex. ved bughindebetændelse eller operation i
abdomen.
Melæna:
* Sort, tjæreagtig, ildelugtende afføring forårsaget af blødning i mave- tarmkanalen.
Hæmatemese:
* Opkastning med indhold af blod, frisk rødt eller gammelt mørkt, som ligner kaffegrums.
Skyldes blødning i ventrikel eller »sunket » blod fra mund eller spiserør.