070522_Kompendie_Affaldsforebyggelse_seminar - Dakofa

DAKOFA -SEMINAR 

Affaldsforebyggelse - til hverdag og fest 

Tirsdag den 22. maj 2007 kl. 13.00-16.00 

hos ’Affald & Varme’, tidligere Århus Kommunale Værker, 

Bautavej 1, Århus V 

Program og oplæg 

Kompendiet er udstyret med ’interne links’, så det er muligt at komme fra 

programmet direkte til de enkelte indlæg. 

Navigationen lettes, hvis man tilføjer navigations-værktøjet i pdf (som gør 

det muligt at vende tilbage til programmet). 

Det fås let frem ved at klikke på ’View’ i værktøjslinien og derunder på 

’Toolbars’ og igen på ’Navigation’ i det rullegardin, der falder ned ved 

aktivering af ’Toolbars’. Herved fremkommer de to ’frem- og tilbagepile’, 

som kendes fra web-navigering.

2 

DAKOFA -SEMINAR 

Affaldsforebyggelse - til hverdag og fest 

Tirsdag den 22. maj 2007 kl. 13.00-16.00 hos ’Affald & Varme’, tidligere Århus Kommunale 

Værker, Bautavej 1, Århus V 

Alle taler om forebygelse ved festlige lejligheder – men de færreste gør noget ved det. 

Affaldsforebygelse står således øverst i såvel det gældende hierarki som i det, Parlamentet og Rådet 

vil indskrive i det nye affaldsrammedirektiv. 

Miljøstyrelsen tog initiativ til en konference om forebyggelse efter et større forarbejde i 2000, men 

den bebudede redegørelse i forlængelse heraf kom aldrig. Affaldsstrategi 2005-08 rummer dog 

nogle formuleringer om forebyggelse, hvorefter kommunerne pålæges at indskrive 

forebyggelsesinitiativer på emballageområdet. 

Såvel Kommissionen som Parlamentet og Rådet vil – dog med svingende entusiasme - have 

indskrevet krav om egentlige nationale og regionale planer for forebyggelse i det kommende 

affaldsdirektiv, og kommunerne står i det kommende år for at skulle udarbejde nye, fælles 

affaldsplaner for de nye storkommuner. Spørgsmålet er, om Danmark og de danske kommuner 

burde gå foran og indarbejde forebyggelse mere helhjertet i den kommende generation af 

affaldsplaner – eller ligger opgaven et helt andet sted? 

Seminaret gør status for det hidtidige arbejde og for forhandlingerne i EU, ligesom der gives 

præsentationer af forebyggelsesprojekter inden for elektronik og møbler samt bygge- og anlæg, idet 

der lægges op til en generel drøftelse af, hvad kommunerne og de øvrige aktører på affaldsområdet 

kan og bør gøre. 

Seminarer adskiller sig fra konferencer ved god tid til debat og gensidig erfaringsudveksling, og der 

forudsættes et stort engagement fra deltagernes side. 

PROGRAM 

12.30-13.00 Kaffe og registrering 

Ordstyrer: Henrik Wejdling, DAKOFA 

13.00-13.10 Velkomst og introduktion 

v/Ordstyreren 

1. session: Status og udfordringer 

13.10-13.30 EU og forebyggelsen – hvad sker just nu? 

v/Annette Mejia, DAKOFA 

Der gives et faktuelt overblik over de vigtigste ændringsforslag til direktivet. 

Ændringsforslagene sammenholdes med Kommissionens oprindelige forslag.

3 

13.30-13.45 Status for den danske indsats på forebyggelsesområdet 

v/Henrik Wejdling, DAKOFA 

Der redegøres for forløbet frem til og med 2000 og de få, efterfølgende undersøgelser, 

der er publiceret (ud over dem, der præsenteres på seminaret). 

13.45-14.05 Fremme af reparation – et led i affaldsforebyggelse (elektronik & møbler) 

v/Christian Ege, Det Økologiske Råd 

Det Økologiske Råd udgav i december 2006 en projektrapport om fremme af 

reparation med elektronik og møbler som cases. Der redegøres for de projektets 

konklusioner (se reference/link nedenfor). 

14.05-14.25 Affaldsforebyggelse ved renovering (bygninger) 

v/Jørgen Vium, Niras 

Miljøstyrelsen udsendte i 2006 et Miljøprojekt som belyser, om det er muligt at 

forebygge dannelse af affald ved renovering af bygninger. Der redegøres for de 

væsentligste konklusioner. 

14.25-14.45 Kaffe 

14.45-15.55 Rundbordsdebat mellem seminarets deltagere og oplægsholdere – hvad kan og 

bør kommunerne og DAKOFA gøre? 

Der gives to, korte debatoplæg med efterfølgende fri debat: 

DAKOFAs udfordringer og opgaver 

v/Kirsten Henriksen, Amagerforbrænding & fmd. for DAKOFAs arbejdsudvalg for 

genanvendelse og forebyggelse af affald 

Kommunernes udfordringer og opgaver 

v/Anders Christiansen, KL 

15.55-16.00 Opsamling og afrunding – herunder forslag til næste skridt 

v/Ordstyreren 

Der sammenstilles efterfølgende en resumerende seminarrapport, som gøres 

tilgængelig på DAKOFAs hjemmeside. 

Tilmelding senest 16. maj 2007 kan ske via DAKOFAs hjemmeside. Begrænset deltagertal! 

Deltagerpriser: Medlemmer: kr. 800,- excl. moms. Ikke-medlemmer: kr. 1.600,- excl. moms. 

Referencer/baggrundslitteratur (forudsættes ikke læst på forhånd – men gode at kende før 

som efter!): 

Miljøstyrelsen (2000): ’Affaldsforebyggelse i Danmark – status for den danske indsats’. Orientering 

fra Miljøstyrelsen Nr. 14, 2000 (Carl Bro as) 

Miljøstyrelsen (2001): ’Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsarbejder.’ 

Miljøprojekt nr. 617, 2001 (KPMG C. Jespersen).

Miljøstyrelsen (2005): ’Krav om forebyggelse af affald’. Miljøprojekt 1036, 2005 (Elisabeth 

Paludan, DK-Teknik) 

4 

Miljøstyrelsen (2006): ’Affaldsforebyggelse ved renovering’. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 42, 

2006 (Jørgen Vium, Niras). 

Det Økologiske Råd (2006): ’Fremme af reparation – et led i affaldsforebyggelse’. Det Økologiske 

Råd, Bispebjerg Miljøcenter og Agendacenter Sundbyøster, December 2006. 

KL (2007): ’Affaldsrammedirektivet – KL’s gode råd til Regeringen’. Indlæg v/Ander Christiansen, 

KL på DAKOFAs konference den 23.04.07 om Affaldsrammedirektivet. Se aller sidste slide (side 

92) i kompendiet f.s.v.a. forebyggelse. 

DAKOFAs portal til revisionen af affaldsrammedirektivet (med links til forslaget, efterfølgende 

ændringsforslag, de tematiske strategier og DAKOFAs notater m.v.)

5 

EU og forebyggelsen – hvad sker just nu? 

v/Annette Mejia, DAKOFA

EU og forebyggelse 

- hvad sker der just nu 

DAKOFA seminar 22. maj 2007 

Annette Mejia, DAKOFA 

1

Agenda 

• Strategi for forebyggelse og genanvendelse af 

affald – netop vedtaget 

• Forhandlingerne om et nyt affaldsrammedirektiv 

(Kommissionen og Parlamentet) 

• Rådets forhandlinger 

• Definitioner på forebyggelse og genbrug 

• Bilaget til affaldsrammedirektivet – 

forebyggelsesforanstaltninger 

• 10 case studies – ETC/RWM, 2002 

2

Tematisk strategi for forebyggelse og 

genanvendelse af affald 

• Fremme af en mere ambitiøs forebyggelsespolitik 

• Skal ske ved at tydeliggøre: 

– Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde offentligt 

tilgængelige affaldsforebyggelsesprogrammer (se note 1). 

– På EU-plan vil Kommissionen fremme anvendelsen af 

IPPC-direktivet, IPP (integreret produktpolitik) og andre 

værktøjer for at tilskynde til udbredelsen af bedste praksis 

(se note 2). 

1. Affaldsrammedirektivet vil blive ændret for at tydeliggøre medlemsstaternes forpligtelse til at 

opstille offentligt 

tilgængelige affaldsforebyggelsesprogrammer, inden for rammerne af bæredygtig produktion og 

forbrug. 

2. På europæisk plan kan direktivet om integreret forebyggelse og 

bekæmpelse af forurening (IPPC) og meddelelsen om integreret produktpolitik yde væsentlige 

bidrag til affaldsforebyggelse. De referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik 

(BREF), der er udarbejdet i henhold til IPPC-direktivet, giver nyttige oplysninger om 

affaldsforebyggelse. Disse aspekter af BREF bør udbygges, og medlemsstaterne, industrien 

og andre interesseparter burde udveksle oplysninger om bedste praksis på et mere 

regelmæssigt grundlag. Kommissionen har endelig til hensigt at genoptage spørgsmålet om 

udvikling af rammebestemmelser for miljødesign-tiltag i forbindelse med integreret 

produktpolitik. 

3

Tematisk strategi -forts 

• Bedre videngrundlag og information, der vil 

underbygge den fortsatte udvikling af 

affaldsforebyggelsespolitikken 

• Affaldsforebyggelsespolitik gennemføres på 

nationalt plan, hvorved der sikrest størst 

miljømæssig og økonomisk effektivitet og sættes 

ind tættest på det sted, hvor affaldet dannes 

4


• Kommissionen vil revurdere fremskridtene med 

hensyn til at nå strategiens målsætninger i 2010 

• Revurderingen vil navnlig vurdere fremskridt med 

affaldsforebyggelses-politikken, med anvendelsen 

af livscyklustankegangen på affaldshåndtering 

5


• Derfor ingen EU mål: 

– Potentialet for affaldsforebyggelse afhænger af en 

række faktorer (se note 1) 

– Forebyggelse kan kun opnås ved at påvirke de konkrete 

afgørelser, der træffes på de forskellige stadier i 

livscyklusen (se note 2) 

– Med sådanne mål tages der nemlig ikke fat om 

miljøvirkningernes kompleksitet (se note 3 !) 

– Forebyggelsespolitikker bør desuden tage hensyn til: 

• de nationale produktions- og forbrugsmønstre, 

• de forventede tendenser heri og… 

• deres tilknytning til den økonomiske vækst. 

1. økonomisk vækst, det omfang hvori de økonomiske operatører allerede har 

indført bedste praksis med hensyn til affaldsreduktion, osv. 

2. hvordan et produkt designes, fremstilles, stilles til rådighed for forbrugeren og 

endelig anvendes. Produktion af husholdningsaffald er også påvirket at 

forbrugernes adfærd, der hænger sammen med den sociale struktur, personlig 

indtægt og samfundets velstand 

3. affaldets vægt kunne mindskes, men miljøvirkningerne øges, hvorimod små 

vægtreduktioner kan føre til store reduktioner i miljøvirkningerne. 

6


• Denne strategi foreskriver en koordineret tilgang til 

affaldsforebyggelse, hvor forebyggelsespolitikkerne 

fokuserer på: 

– at reducere miljøvirkningerne, og hvor.. 

– der fastlægges en ramme for specifikke nationale 

politikker 

7

Forhandlingerne om et nyt 

affaldsrammedirektiv (Kommissionen og 

Parlamentet) 

Vigtige spørgsmål i relation til forebyggelse : 

• Ressource eller miljøeffekt-perspektivet ? 

• Life Cycle Thinking eller Affaldshierarkiet? 

• National eller EU-harmoniseret forebyggelse? 

8

Ressource- vs. miljøeffekt-perspektivet 

• Kommissionen mener, at affaldslovgivningen i 

fremtiden skal prioritere at mindske 

miljøbelastningen frem for mængderne. 

• Parlamentet (forslag 1(a), 14) ønsker at 

affaldslovgivningen fortsat skal sigte mod at 

reducere forbruget af ressourcer (vedtaget med 

stort flertal). 

9

Life Cycle Thinking (LCT) vs. Affaldshierarkiet 

• Kommissionen ønsker et tre-trins hierarki styret af LCT 

• forebyggelse har første prioritet 

• genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse sidestilles og 

prioritering skal vurderes konkret ud fra Life Cycle Thinking 

• Deponering laveste prioritet 

• Parlamentet (forslag 14) ønsker at bevare hierarkiet samt 

styrke det yderligere 

• direkte indskrivning i direktivet 

• udbygning af det tidligere 4-trins til et 5-trins hierarki, hvori 

genbrug indskrives som 2. prioritet efter forebyggelse 

• dog en meget lille mulighed for at afvige fra hierarkiet via LCA og 

CBA, hvis disse vurderinger offentliggøres, revideres af 

videnskabelige organer og gennemføres i offentlig høring 

(vedtaget med stort flertal) 

10

National eller EU-harmoniseret stabilisering 

• Kommissionen har fokus på miljøeffekterne 

– mener ikke, at de nye EU lande kan opfylde krav om 

stabilisering på nuværende tidspunkt jf. strategien 

– hvis der sættes mål for stabilisering, burde medlemslande 

med serviceøkonomier have højere målsætninger 

• Parlamentet (forslag 37) ønsker et harmoniseret 

stabiliseringsmål for affaldsproduktionen senest i 

2012, set i forhold til landenes årlige affaldsproduktion 

i 2008 


11

Nationale eller EU-harmoniserede 

forebyggelsesprogrammer 

• Kommissionens forslag 

– medlemsstaterne udarbejder affaldsforebyggelsesprogrammer senest 

3 år efter direktivets ikrafttræden 

– medlemsstaterne opstiller egne forebyggelsesmål (se note 1+2) 

• Parlamentet foreslår (forslag 69) senest 18 måneder efter 

direktivets ikrafttræden. 

– Disse programmer skal som minimum sigte mod at stabilisere 

affaldsproduktionen inden 2012 og endvidere sikre en væsentlig 

reduktion inden 2020 


1. Medlemsstaterne opstiller affaldsforebyggelsesmål i deres programmer og 

vurderer mulighederne for at træffe foranstaltninger som anført i bilag IV. Sigtet 

med disse mål og foranstaltninger er at bryde koblingen mellem økonomisk 

vækst og miljøbelastningen fra affaldsproduktion. 

2. For at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger, 

fastlægger medlemsstaterne specifikke kvalitative og kvantitative mål og 

indikatorer for hver enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltninger, der 

træffes. 

12

Rådets forhandlinger (nyt) 

• Reducere miljøeffekter ved affald og ressourceanvendelse 

– og sundhed eksplicit med 

• Forebyggelse af miljøeffekter (nyt) 

• Forbedre ressourceeffektivitet (nyt) 

13

Rådets forhandlinger (nyt) – forts. 

• Generelt tilføjet en del nye definitioner, inkl. 

”forebyggelse” 

• Ny ”svag” bestemmelse promoverer udvidet 

producentansvar i relation til forebyggelse og 

nyttiggørelse 

– herunder via produkt-design 

14

Hvad har Rådet IKKE med p.t 

• Stabilisering af affaldsmængderne 

• Forebyggelsesmålsætninger – hverken for MS eller 

EU (som Kommissionen) 

• Ikke 3 år men 4 år efter ikrafttrædelsen (og måske 6 

år) 

15

21.12.05 

Kommissionen 

Fremlagde 

forslag 

13.02.07 

Parlamentet 

1. behandling 

28.06.07 Ult. 

2007 

Mulige tidsplaner for forhandlingen 

(se note 1) 

Rådet 

Politisk enighed 

April 

2008 

Rådet 

Fælles 

Holdning 

Parlamentet 

2. behandling 

Medio/ 

Ultimo 2008 

Rådet 

2. (sidste?) 

behandling 

2009 

Forligsprocedure 

(hvis ej enighed) 

2010/2011 

Gennemførelse 

Note 1. 

Parlament 1. behandling (afsluttet 13. feb. 07) 

– stemte ved simpelt flertal (ca. 700 var tilstede) 

- Kommissionen kommenterer (Nu ! – formel udmelding netop offentliggjort – se DAKOFAs hjemmeside, Nyheder 

16.05.07) 

- Rådet forhandler og søger politisk enighed (Nu ! møde 28. juni 07) 

Rådet 1. behandling - vedtager ’fælles holdning’ (forventet slut 2007) 

- Kommissionen kommenterer 

Parlamentet 2. behandling (har 3 mdr. til dette – ca. 1. april 2008) 

- stemmer ved absolut flertal (pt. 393 skal stemme for, ud af de 785 mulige stemmer) 

- Kommissionen kommenterer 

Rådet 2. behandling 

- vedtages ved enstemmighed (hvis forslaget går imod Kommissionen) 

3. Behandling i forligsprocedure hvis ej enighed – derefter godkendelse i Råd & Parlament (i værste fald 2009) 

Ved optagelsen af Bulgarien og Rumænien 1. januar 2007 er der er p.t. 785 medlemmer i Europa 

Parlamentet. Derfor må der under andenbehandlingen samles 393 stemmer, før et ændringsforslag kan 

vedtages. Denne regel ændres igen efter EP valget i 2009 i det antallet af MEPer bringes tilbage til 736 

(som er traktatfæstet), hvilket igen betyder, at under andenbehandlinger efter 2009 skal der ”kun” 369 

stemmer for at vedtage et ændringsforslag. 

Et forslag kan principielt vedtages efter 1. behandling (altså hvis Rådet i deres behandling er enige med 

Parlamentet og Kommissionen). 

Et forslag kan derfor også vedtages efter 2. behandling (Hvis Rådet er enig med Parlamentet i deres 

ændringsforslag fremsat efter 2. behandling i Parlamentet). 

Et forslag behøver derfor ikke nødvendigvis at komme i tredje-behandling (forligsproceduren) 

16

Definitioner ! 

17

Definition på forebyggelse 

- Kommissionen 21.12.05 

• Ingen definition 

18

Definition – Parlamentet 13.02.07 

• "forebyggelse": 

– enhver foranstaltning, der træffes, inden produkter eller 

stoffer er blevet til affald, og som tager sigte på at 

begrænse affaldsproduktion eller affalds 

skadevirkninger; 

– forebyggelse omfatter også begrænsning af 

skadevirkninger gennem restriktioner for anvendelsen i 

produkter af farlige stoffer eller materialer og enhver 

foranstaltning, der træffes med henblik på at forhindre 

dannelse, overførsel og spredning af farlige stoffer 

under affaldshåndtering 

19

Definitioner – Rådet 17.04.07 

• "prevention" means measures taken before a 

substance, material or product has become waste, 

that reduce: 

– (i) the quantity of waste, including the re-use of 

products or the extension of life span of 

products; 

– (ii) the adverse impacts on the environment and 

human health of the waste generated, or 

– (iii) the content of harmful substances in materials 

and products; 

20

Definitionen på genbrug 

• Kommissionen (22.12.05): 

– enhver nyttiggørelsesoperation, hvor produkter eller 

komponenter, der er blevet til affald, bruges igen til 

samme formål, som de var udformet til 

• Parlament (13.02.07): 

– anvendelse af produkter eller komponenter, til samme 

formål, som de var udformet til, uden forudgående 

behandling udover rengøring eller reparation 

• Rådet 17.04.07: 

– means any operation by which products or components 

that are not waste are used again for the same purpose 

for which they were conceived (se note 1); 

1. Denne ændring skal ses i lyset af Rådets forslag til nyt Hierarki: 

(a) prevention; 

(b) preparing for re-use; 

(c) recycling; 

(d) other recovery, e.g. energy recovery; and 

(e) disposal. 

21

Foranstaltninger (bilag IV)– relateret til 

affaldsproduktionen 

1. Anvendelse af planlægningsforanstaltninger eller 

andre økonomiske instrumenter 

2. Fremme af forskning og udvikling 

3. Udvikling af effektive og relevante indikatorer for 

miljøbelastningen 

BILAG IV 

FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF AFFALD 

Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på rammebetingelserne for produktion 

af affald 

1. Anvendelse af planlægningsforanstaltninger eller andre økonomiske 

instrumenter, der øver indflydelse på adgangen til og prisen på 

primærressourcer. 

2. Fremme af forskning og udvikling, der tager sigte på renere og mindre 

ressourceintensive produkter og teknologier, og videreformidling og anvendelse 

af resultaterne af denne forskning og udvikling. 

3. Udvikling af effektive og relevante indikatorer for miljøbelastningen fra 

affaldsproduktion på alle niveauer, f.eks. produktsammenligninger, tiltag fra de 

lokale myndigheders side og nationale foranstaltninger. 

22

Foranstaltninger – relateret til design- og 

produktionsfasen 

4. Fremme af miljøvenligt design 

5. Oplysning om affaldsforebyggelsesmetoder 

6. Oplæring af de kompetente myndigheder 

7. Forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg 

8. Informationskampagner eller ydelse af økonomisk-, 

beslutnings- eller anden form for støtte til 

virksomhederne 

9. Frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler 

10. Troværdige miljøledelsesordninger 

Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på design- og produktionsfasen 

4. Fremme af miljøvenligt design (systematisk integrering af miljøaspekter i 

produktdesignet med henblik på at forbedre produktets miljøegenskaber i hele dets 

livscyklus). 

5. Oplysning om affaldsforebyggelsesmetoder med henblik på at fremme anvendelsen 

af den bedste tilgængelige teknik i industrien. 

6. Oplæring af de kompetente myndigheder, hvad angår indføjelse af 

affaldsforebyggelseskrav i tilladelser, der udstedes efter dette direktiv og direktiv 

96/61/EF. 

7. Foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg, der ikke henhører 

under direktiv 96/61/EF. Sådanne foranstaltninger kan i givet fald omfatte 

vurderinger af eller planer om affaldsforebyggelse. 

8. Informationskampagner eller ydelse af økonomisk støtte, beslutningsstøtte eller 

anden form for støtte til virksomhederne. Sådanne foranstaltninger kan ventes at 

være særlig effektive, hvis de rettes mod eller tilpasses til små og mellemstore 

virksomheder og gennemføres via etablerede virksomhedsnet. 

9. Frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler eller forhandlinger på brancheniveau 

med henblik på at få de pågældende virksomheder eller industrisektorer til at opstille 

deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller –mål eller forbedre ressourceintensive 

produkter eller emballageformer. 

10. Fremme af troværdige miljøledelsesordninger, herunder ISO 14001. 

23

Foranstaltninger – relateret til forbrugs- og 

anvendelsesfasen 

11. Økonomiske instrumenter 

12. Informationskampagner rettet mod offentligheden 

13. Fremme af troværdig miljømærkning 

14. Aftaler med industrien 

15. Miljø- og affaldsforebyggelseskriterier i udbud og 

kontrakter i forbindelse med offentlige indkøb og 

virksomhedsindkøb 

16. Fremme af genbrug og/eller reparation af hertil 

egnede kasserede produkter 

Foranstaltninger, der kan påvirke forbrugs- og anvendelsesfasen 

11. Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller 

obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller -elementer, som 

ellers er gratis for forbrugeren. 

12. Informationskampagner rettet mod offentligheden eller særlige forbrugergrupper. 

13. Fremme af troværdig miljømærkning. 

14. Aftaler med industrien (f.eks. anvendelse af produktpaneler i lighed med dem, der 

oprettes inden for rammerne af den integrerede produktpolitik) eller med 

detailhandelen (om tilrådighedsstillelse af information om affaldsforbyggelse og 

mindre miljøbelastende produkter). 

15. Indførelse af miljø- og affaldsforebyggelseskriterier i udbud og kontrakter i 

forbindelse med offentlige indkøb og virksomhedsindkøb, i tråd med håndbogen om 

grønne offentlige indkøb, offentliggjort af Kommissionen den 29. oktober 2004. 

16. Fremme af genbrug og/eller reparation af hertil egnede kasserede produkter, bl.a. 

gennem oprettelse af eller støtte til reparations/genbrugsnet. 

24

Forebyggelse i EU – rapport 2002 

• 10 Case studies on waste minimisation 

practices in Europe 

– rapport fra 2002 

– producer responsibility, 

– voluntary agreements, 

– legislative requirements, 

– information programmes 

– waste taxes 

http://reports.eea.europa.eu/topic_report_2002_2/en 

25

6 

Status for den danske indsats på forebyggelsesområdet 

v/Henrik Wejdling, DAKOFA

Status for den danske indsats på 

forebyggelsesområdet 

DAKOFAs forebyggelsesseminar, 

22.05.07 

v/Henrik Wejdling, DAKOFA 

Forebyggelsens historie 

• 1999: Affald 21 forudsætter udarbejdelse af strategi for forebyggelse 

• Statusrapport (Carl Bro) foråret 2000 

• Workshops med interessenter frem til november 

• 23. November 2000: MST-konference, fremlæggelse af debatoplæg 

• Økonomiske analyser, bl.a. ’Barrierer og potentiale for 

momsnedsættelse på reperationsydelser’ (2001) 

• 18.07.01: Auken udsætter strategi til marts/april 2002 

• November 2001: Regeringsskifte 

• 12.03.02: Folketingsdebat, udsætter strategi til maj 2003 

• Maj 2003: Ingen strategi, ingen debat….. 

• 2004: Affaldsstrategi 2005-08: Emballageforebyggelse (også vejl. i 

affaldsplanlægning) 

• 2005: ’Krav om forebyggelse af affald’ (DK-Teknik) 

• 2006: ’Affaldsforebyggelse ved renovering’ (Niras) 

• December 2006: ’Fremme af reparation – et led i 

affaldsforebyggelse’ (Det Økologiske Råd) 

1

Statusrapport, 2000 

• ’Affaldsforebyggelse i Danmark – status for den danske indsats’ (Carl 

Bro A/S) 

• Gennemgår den hidtidige danske indsats 

• Beskriver status, aktører, indsats og resultater samt barrierer for 

følgende områder: 

– Bygge- & anlæg 

– Husholdninger 

– Industri 

– Institutioner, handel og kontor 

– Energifremstilling 

– Renseanlæg 

Statusrapport, 2000 (fortsat) 

• Når frem til et idékatalog: 

– Generelle tiltag 

– Fremstillingsvirksomhed 

– Servicevirksomhed 

– Bygge- og anlæg 

– Forsyningsvirksomhed 

– Affaldsbehandlere 

– Distribution og salg 

– Private forbrugere 

– Myndigheder 

– Vidensformidlere 

2

Workshop-fasen (2000) 

• MST nedsætter arbejdsgrupper indenfor 

aktørgrupperne 

• Satser på commitment 

• Udarbejder debatoplæg og præsenterer det på 

konference 23. november 2000 m.h.p. 

fremlæggelse af strategi i juni 2001 

• Herefter igangsættes udredningsarbejder (specielt 

på økonomisiden) 

Auken til FMPU 18.07.01 

• ”Siden konferencen den 23. november 2000 har Miljøstyrelsen 

udarbejdet projektbeskrivelser for en række økonomiske og 

affaldsmæssige analyser af de initiativer, der forventes at indgå i 

strategien. 

• Udarbejdelsen af disse beskrivelser har taget længere tid end 

beregnet, idet der her er tale om et meget kompliceret område. Et 

udkast til strategi har derfor ikke kunnet færdiggøres til juni måned 

• Desuden er der indlagt en 2-måneders høringsfrist af strategien 

blandt aktørerne, hvilket var et ønske som blev fremsat af deltagerne 

på konferencen. Denne høringsfrist var ikke medtaget i den 

oprindelige tidsplan. 

• Strategien forventes i marts-april 2002 at blive sendt i høring blandt 

relevante aktører. I maj 2002 forventes strategien at kunne drøftes i 

Folketinget, hvorefter strategien vil blive offentliggjort juni 2002.” 

3

Folketinget 11.03.02 

• ”Folketinget finder særligt, at der her og nu er behov for en 

indsats for at begrænse affaldsmængderne fra industrien 

og servicesektoren, hvor de største stigninger i 

affaldsmængderne har fundet sted. 

• Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at fremlægge 

oplæg til en strategi senest maj 2003, der udpeger 

virkemidler og indsatsområder for at forebygge og mindske 

ressourcetabet og miljøbelastningen fra affaldet” Maj 2003? 

0 & 1 prut 

’Barrierer og potentiale for 

momsnedsættelse på reperationsydelser’ 

• Gennemgår en række (økonomiske) virkemidler: 

– Momsnedsættelse 

• I strid med momsdirektivet og DK momslov 

– Punktafgifter 

• Giver øget grænsehandel 

– Hjemmeserviceordningen 

 

 

• Tilskuddet for lille 

– Grønne Jobs-puljen 

• Reparation ikke nyskabende 

– Pant- og rabatordninger 

• Administrative barrierer (hvem skal stå for ordningerne?) 

– Godtgørelsesordninger (som bilskrotpræmien) 

• Harmonerer dårligt med intentionen om at få forbrugerne til at lade reparere 

– Forsikringsordninger og reklamationsfrister 

• Forlængede reklamationsfrister: BINGO! 

☺ 

 

4

’Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på 

reperationsydelser’, fortsat 

• Anbefalinger: 

– Indsats koncentreres om reparation af bestemte produktgrupper: 

• Møbler og indbo 

• Elektriske produkter/hårde hvidevarer 

• Elektroniske produkter 

– For møbler er betalingsvilligheden for reparation relativ høj, 

hvorfor økonomiske virkemidler uden betydning 

– For hårde hvidevarer og elektroniske produkter er 

betalingsvilligheden for reparation ringe (ligesom interessen for 

’genbrug’) 

– Derfor: Udvid reklamationsfristen (virker på alle tre omr.) 

Anbefalinger vedr. reklamationsfrister 

• Reklamationsfrister bør differentieres 

• Bør fastsættes under hensyn til de forskellige 

produkters særlige forhold, så som: 

– Produktets levetid 

– Miljømæssige karakteristika 

– Teknologisk udvikling 

5

Krav i miljøgodkendelser 

• ”Reduktion af affaldsmængder via miljøgodkendelser m.v.” 

(Planmiljø, juridisk udredning) 

• ”Krav om forebyggelse af affald” (DK-Teknik) 

– Affaldsforebyggelse gennem vilkårsfastsættelse 

– 9 konkrete eksempler på krav om affaldsforebyggelse 

– Affaldsforebyggelse gennem BAT 

• Jern- og metalområdet 

• Grafisk industri 

• Træ- og møbelindustri 

• Farmaceutisk og kemisk industri 

Eksempler på vilkår (I) 

• ”Filtergips skal opbevares på en måde så sammenblanding 

med andre restprodukter og kul undgås” 

• ”Virksomheden skal senest den (1 år efter 

miljøgodkendelsen er givet) afrapportere de igangværende 

undersøgelser af mulighederne for at begrænse den årlige 

produktion af filtergips og mulighederne for at ændre 

anlægskonceptet, så der dannes et restprodukt, der kan 

nyttiggøres”. 

6

Eksempler på vilkår (II) 

• ”Virksomheden skal undersøge mulighederne for at affaldsforebygge 

gennem øget indvinding af kobber- og aluminiumsrester fra 

granulatet. Resultatet af undersøgelsen skal sendes til amtet senest 

1 år efter, at miljøgodkendelsen er trådt i kraft. På baggrund af 

undersøgelsen aftales en eventuelt ændret drift af 

granuleringsanlægget.” 

• ”Virksomheden skal undersøge, om affald fra granuleringsanlægget 

og fra skrælningen af kabler kan genanvendes på andre 

virksomheder. Resultatet af undersøgelsen skal sendes til amtet og 

til kommunen senest 1 år efter, at miljøgodkendelsen er trådt i kraft. 

På baggrund af undersøgelsen aftales en eventuel alternativ 

behandling af affaldet fra granuleringsanlægget.” 

Øvrige publikationer 

• 2006: ’Affaldsforebyggelse ved renovering’ (Niras) 

• December 2006: ’Fremme af reparation – et led i 

affaldsforebyggelse’ (Det Økologiske Råd) 

7

7 

Fremme af reparation – et led i affaldsforebyggelse 

(elektronik & møbler) 

v/Christian Ege, Det Økologiske Råd

Christian Ege 

Fremme af reparation i 

København 

Dakofa, 22. maj 2007 

Affaldsforebyg. og økonom. virkemidler 

Regeringens affaldsstrategi 2005-08: ”…på lang sigt 

skal brugen af ressourcer og produkters reelle 

miljøbelastning afspejles direkte i varens pris…Ved 

udvikling af fremtidens markedsøkonomiske 

virkemidler skal der sigtes mere mod 

affaldsforebyggelse”. 

Det ville kræve en grøn skattereform. 

Kunne momsfritagelse af reparationsarbejde være en 

start? 

Strider imod EU’s momsdirektiv – selv om de fleste 

lande har differentieret moms – og mod regeringens 

politik 

Christian Ege 

Det Økologiske Råd 


1

Produktregler 

Derfor foreslog DØR og 3F i 2005 et 20% tilskud 

til reparation 

ROHS-direktivet forbyder elektronik, der hindrer 

genbrug 

Burde strammes, så elektronik over en vis 

markedsværdi skal kunne repareres 

Kunstigt lave priser på produkter som 

mobiltelefoner burde forbydes 

Christian Ege 

Elektronik og møbler 

Valgt fordi 

•Der findes reparationssteder 

•Der er produkter inden for prislejet 600-2000 kr 

•Der leveres – mere eller mindre – reservedele 

Ulemper: 

Elektronik: ofte ønske om at eje det nyeste produkt 

Møbler: ofte forefindes kun værksteder for 

ompolstring samt antikke møbler – ikke almindeligt 

snedkerarbejde 

Christian Ege, 



2

Information til brugerne 

www.reparationsguiden.dk 

Bestyres af Miljø- og Energicentret i Høje Tåstrup 

Men hvor mange kender guidens eksistens? 

Et flertal af de interviewede reparatører kendte den 

ikke 

Gør reparatørerne opmærksom på sig selv? 

-Nogle gør – f.eks. i rep.guiden 

- sjældent annoncer – bygger på faste kunder 

Christian Ege 

Forbrugernes holdning 

Spørgeskemaundersøgelse 

Ikke repræsentativ. 91 besvarelser. Mest ”de grønne” 

-Medarbejdere og besøgende i Miljøkontrollen 

-Men også ”almindelige” borgere – brugere af 

biblioteket i Sundbyøster, handlende i Føtex, 

Bispebjerg 

-Tror du, at du oftere ville få repareret elektronik eller 

møbler, hvis der kom lokale reparatører, som var billigere? 

Ja: 69, nej: 11, måske: 5 

Hvilken starttakst vil du acceptere – 200 kr: 62, 

-400 kr: 17 

-600 kr: 0? 

Christian Ege 



3

Spørgeskema 

Er det en korrekt antagelse, at reparation kan fremmes, 

især af produkter til en nypris mellem 600 og 2.000 kr? 

Ja 67, Nej 20. 

Af de 20 peger de 13 på højere minimumsbeløb 

Ville du vælge nye apparater, der kunne repareres og med 

garanti for reservedele? 

Ja: 85, nej: 6, måske: 1 

Ville du betale for en forlænget garantiperiode? Ja: 35, nej: 

37. 

Christian Ege 

Reparatører - elektronik 

Interviewet 11 reparatører af elektronik: 

9 reparatører samt Fona og Elgiganten 

Ville gerne medvirke – og have spørgeskema liggende 

Radio/TV: Især rep. af B&O. Men også mange slags 

fjernsyn. 

Reservedele: fås til de fleste 

Skal betale for tegninger – relativt dyrt for mobiler samt 

visse radio/TV – B&O blandt de billigste (modstridende 

udsagn) 

Erfaring: højst 1/3 af nyprisen for en reparation 

Computer: en del PC-reparation. Svært at få reservedele til 

bærbare 

-Og til Fujitsu-Siemens, hvis man ikke er autoriseret! 

Christian Ege 



4

Elektronik 

-Støvsugere: især kvalitets-. Ingen reservedele til de billige 

Rene reparatører har lave starttakster: 100-300 kr 

Butikker med salg som hovedformål – 

Fona, Elgiganten – svære at få svar ud af 

har højere starttakst – 350-500 kr 

Fordel ved lokale reparatører: lavere starttakst, 

Hurtigere reparation 

Mobil-tlf: reservedele er for dyre. 

Christian Ege 

Producenter/importører 

Producenter af mobil-tlf umulige at 

kontakte! 

Fujitsu-Siemens: kun 12 aut. reparatører. 

Bedre for kunderne at have få reparatører, 

der er specialister 

Opfylder Svanens krav: garanti for 

reservedele i 5 år. 

Ingen krav om, hvor mange rep. der skal 

leveres til. 

Christian Ege 



5

2 reparatører af møbler: 

Møbler 

Der er få reparatører 

Kun ompolstring + rep. af antikke møbler 

Ikke alm. snedkerarbejde. Evt. slibe skrammer 

væk 

Vil ikke henvise til snedkere. 

Startomkostninger – 0 for møbler. 

Christian Ege 

Udvidet garanti 

Dagens ordninger er uigennemskuelige – både 

mht. pris og dækning 

Kan lovgivningen strammes? 

Bør de kun gælde efter de 2 år (købeloven) 

Forslag fra Nordisk Ministerråd 

Forbrugerrådet: detailhandel bør ikke sælge 

forsikringer 

Christian Ege 



6

Skoler og støttede værksteder 

Erhvervsskoler og støttede værksteder: 

Bange for konkurrence 

Færre i skolepraktik 

For meget administration (Kofoeds skole) 

Christian Ege 

Offentlige indkøb 

Københavns kommune – krav om 

reservedelsgaranti: 

Møbler: 5 år 

Babyudstyr: 5 år 

Vagt- og sikringsudstyr: 5 år 

IT: 1 år 

Christian Ege 



7

Anbefalinger 

Der bør stilles krav til producenter: 

•Produkter skal kunne repareres 

•Reservedele skal kunne fås i et vist antal år 

•Tegninger skal være gratis for reparatører 

•Forbud mod kunstigt lave nypriser (mobiltelefoner) 

•Regulering af tilkøbsforsikringer/længere garanti 

-Bør tekniske skoler, produktionsskoler kunne 

reparere? 

-Der bør indføres tilskud til visse reparationer, f.eks. 

20%. 

Christian Ege 

Kommunerne bør: 

Anbefalinger 

-Lave kampagner for reparation 

-Stille krav i indkøbsaftaler 

Producenterne bør: 

-bruge et vidtforgrenet net af reparatører 

-stille andet apparat til rådighed under 

reparation – eller garantere varighed af 

reparation 

-stille tegninger til rådighed samt udbyde kurser 

for reparatører 

Christian Ege 



8

8 

Affaldsforebyggelse ved renovering (bygninger) 

v/Jørgen Vium, Niras

Affaldsforebyggelse ved 

renovering (bygninger) 

DAKOFA-Seminar, Århus, 22. maj 2007 

v. Jørgen Vium, NIRAS 

I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 

Projektets fokus 

Projektet blev igangsat og revideret i 2001. Projektet blev 

endelig afsluttet i 2006. 

Projektet har to omdrejningspunkter: 

1 - om renovering er et alternativ til total nedrivning af 

bygninger. 

2 - om renovering af bygninger kan udføres således, at 

byggematerialerne i høj grad bevares i bygningen eller 

genbruges direkte i andre bygninger. 


1 

2 

1

Projektets metode 

Projektet er gennemført med følgende værktøjer: 

•Generel litteratursøgning 

•Indsamling og bearbejdning af statistisk materiale 

•Interviews i 14 kommuner med byggesagsbehandlere og 

enkelte byggesagsbehandlere 

•Interviews med 17 aktører i branchen 

•Spørgeskema til aktører i branchen (10 besvarelser) 

•Caseundersøgelse – etageejendom fra 1920érne i Aalborg 


Affaldsdannelse ved nedrivning og renovering 

Masse - kg/m 2 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

15 

1 

13 

1 

10 

1 

8 

1 

9 

1 

8 

2 

8 

2 

8 

2 

1500 

89 

92 

90 90 

90 90 

1000 

500 

0 

84 85 


1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 

1000 tons 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

1869 1937 1950 1974 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Volumen - m 3 /m 2 

% af volumen total 

Særlig behandling 

Deponering 

Forbrænding 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Genanvendelse 

Masse 

Volumen 

0 

1869 1937 1950 1974 

Opførelsesår 

Tegl 

Beton, mørtel etc. 

Træ 

Mineraluld 

3 

4 

2

Affaldsdannelse - nedrivning og renovering 2 

Energi 

Råstoffer 

Vand 

Anlægsaffald 

Byggeaffald - boliger 

Byggeaffald - erhverv 

Total 


Fremstilling af 

byggevarer 

Forarbejdning af 

råstoffer 

Planlægning 

og 

projektering 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Nybyggeri 

17 / 13 

1 / 1 

2 / 2 

20 / 16 

Nedrivning - beboelse 

Antal nedrevne boliger 

m 2 pr. år 

2600 

2400 

2200 

2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

1975 

1977 

800.000 

600.000 

400.000 

200.000 


0 

-200.000 

-400.000 

-600.000 

Opførelse og 

ombygninger 

Drift og 

vedligehold 

Renovering 

29 / 25 

3 / 4 

6 / 6 

38 / 35 

Nedrivning 

2 / 2 

14 / 17 

26 / 30 

42 / 49 

1979 

1981 

1983 

1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger Sommerhuse 

1986-1989 1990-1993 1994-1997 1998-2001 

Byggeaffald 

Affald i øvrigt 

Udledninger 

Støj, lugt m.v. 

Total 

48 / 40 

18 / 22 

34 / 38 

100 % 

København 

Århus, 

Odense & 

Aalborg 

Øvrig 

beboelse 

5 

6 

3

Nedrivning - erhverv 

m 2 pr. år 

500.000 

-500.000 

-1.000.000 

-1.500.000 

-2.000.000 


0 

Landbrug Kontor og 

handel 

Industri Kultur og 

institutioner 

1986-1989 1990-1993 1994-1997 1998-2001 

Renovering som alternativ til nedrivninger? 

Nedrivninger bygger overordnet på en vurdering af 

bygningens fremtidige brugsværdi, samt omkostninger i 

tilknytning hertil. 

Nedrivninger er oftest velbegrundede ud fra forskellige 

parametre: 

•Tekniske og funktionelle 

•Økonomiske 

•Arkitektoniske 

•Ønske om friarealer 


Øvrige 

7 

8 

4

Fremtidige behov - beboelse 

1000 m 2 

Antal boliger 

80000 

70000 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 


0 

140000 

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 

Før 1900 1900-1919 1920-1939 1940-1959 1960-1979 1980-1999 

Parcelhuse Stuehuse Rækkehuse Etageboliger m.v 

1982 1987 1992 1997 2002 

Toilet, centralvarme uden bad Toilet, bad uden centralvarme 

Toilet uden centralvarme og bad Uden toilet 

Fremtidige behov – erhverv 

1000 m 2 

40000 

35000 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 


0 

Før 1900 1900-1919 1920-1939 1940-1959 1960-1979 1980-1999 

Industri Kontor og handel Landbrug Kultur og institutioner 

9 

10 

5

Processer og aktører 

Byggeprogram 

og 

skitseprojekt 

Bygherre og 

rådgiver 


Projektering 

Rådgiver 

Indkøb/afsætning 

af byggematerialer 

til genbrug 

Entreprenør, 

nedbrydere og 

genbrugslagre 

Udførelse 

Entreprenører 

og nedbrydere 

Aflevering og 

opfølgning 

Involverede 

parter og 

byggeskadefonde 

Renovering – praksis for bevaring og genbrug 

60 

50 

40 

% 30 

20 

10 

0 

I meget 

høj grad 


I høj grad I nogen 

grad 

I mindre 

grad 

Slet ikke Ved 

ikke/ikke 

relevant 

Bevaring i 

samme bygning 

Genbrug i andre 

bygninger 

11 

12 

6

Renovering - potentialet for bevaring/genbrug 


Mursten i indervægge 

Mursten i ydre vægge 

Betonelementer i konstruktionen 

Tagsten (tegl), anden tagbeklædning 

Facadebeklædning 

Gulve 

Vinduer 

Døre 

Træ i øvrigt (ubehandlet) 

Træ i øvrigt (malet, imprægneret) 

Mineraluld 

Krydsfinér 

Gipsplader 

Toiletter/ håndvask 

Rør/ radiatorer 

Andet jern 

Elinstallationer 

Andet 

0 10 20 

% 

30 40 

Forbedringspotentiale - samlet vurdering af teknik, økonomi, 

organisation m.v. 

Forbedringspotentiale - vurdering af teknik/funktion 

Myndighedernes rolle i forebyggelse af affald 

•Planloven – udpegning af bygninger som 

bevaringsværdige 

•Retningslinier for byfornyelse – der kan stilles krav til 

miljøforhold 

•Bygningsloven – åbner op for, at der kan fastsættes regler 

•Kommunale affaldsregulativer – mulighed for anvisning til 

direkte genbrug 

•Andre – afgifter, brancheaftaler (NMK 96) m.v. 


13 

14 

7

Anbefalinger 

•Der bør fortsat sættes fokus på den grundlæggende 

affaldssortering i forbindelse nedrivning og renovering 

•Den videre prioritering af den fremtidige affaldsforebyggende 

indsats bør bygge på en nærmere analyse af de enkelte 

byggematerialers potentiale sammenholdt med de konkrete 

praktiske og økonomiske problemer. 

•Det kan være hensigtsmæssigt, at sætte fokus på materialer, der 

har en høj kvalitet (værdi) og/eller har lave omkostninger knyttet til 

affaldsforebyggelse. Her kan sættes fokus på gulve, døre, vinduer, 

mursten og tagsten. 

•En videre indsats kan evt. foregå via formidling af konkrete 

byggetekniske erfaringer vedrørende affaldsforebyggelse. 

•Der er interessante muligheder i virkemidler som f.eks. 

Københavns Kommunes regulativ om erhvervsaffald vedrørende 

direkte genbrugelige materialer. Endvidere ligger muligheden for at 

stille miljøkrav i forbindelse med byfornyelse m.v.. 


15 

8

Et fremtidig værktøj – IRMA? 

IRMA-projektet: Integrated Decontamination and 

Rehabilitation of Buildings, Structures and Materials in 

Urban Renewal. 

EU-projekt med en række aktører i bygge- og 

genanvendelsesbranchen fra forskellige lande i Europa 

Hjørnestenen i IRMA-projektet er udvikling af City Concept, 

som omhandler dekontaminering og rehabilitering af 

bygninger, anlæg og materialer. 

Værktøjer fra projektet kommer på ny hjemmeside før 

sommerferien. 

Kontakt Sine Skov for nærmere oplysninger: ssk@niras.dk. 

Eksisterende hjemmeside: http://projweb.niras.dk 


Udviklingsscenarium – IRMA 


1 

2 

1

9 


v/Kirsten Henriksen, Amagerforbrænding & fmd. for DAKOFAs arbejdsudvalg for 

genanvendelse og forebyggelse af affald

Seminar om 

affaldsforebyggelse 


Kirsten Henriksen 22.maj 2007 


Affaldsforebyggelse 

Hvordan kan Dansk Komite For Affald arbejde med 

noget affald, der slet ikke er der? 

Er det i virkeligheden bagvendt, at vi i 

affaldsbranchen prøver at arbejde med 

affaldsforebyggelse? 

Vi ved alt om affald 

Vi ved, hvad man skal undgå i affald, hvis det skal 

genanvendes 

Vi ved meget om, hvordan man genbruger, når det 

kan gøres i stor stil 

1


Men hvad er affaldsforebyggelse? 

Det er vel ret beset helt at undgå at producere en 

dims, som kan undværes 

Opgaven er derfor at identificere, hvad der kan 

undværes – og hvad der kan erstattes af noget 

mindre og af serviceydelser. 

Her kan vi – DAKOFA - bidrage med at pege på ting, 

som fylder meget i affaldet, og som det derfor vil 

være smart at have/bruge mindre af 


Men hvad er affaldsforebyggelse? 

Det er vel også at undgå, at noget slipper ud af 

”strømmen”, 

- at det ikke bliver til affald, fordi vi ikke agter at 

skille os af med det, eller fordi vi spiser op. 

2


Gråzonen 

Der er jo også en gråzone. 

Er det affaldsforebyggelse, når man har ”direkte 

genbrug” af materialer fra genbrugspladserne – og 

hvorfor er det så ikke affaldsforebyggelse, når 

ølflaskerne bliver vasket og fyldt igen? 

Men det er det måske også, når de ikke kan indgå i 

affalds/genanvendelsesstatistikkerne 


Forandringer, som vil skabe affaldsforebyggelse: 

Mindre individualisering – kollektiv brug af ting – 

mere lån og leje 

Totalt ændrede indkøbssystemer > mindre 

emballage 

Mindre transport > mindre emballage 

Fra forbrug til service 

Ændrede indkøbsmønstre – kvalitet før kvantitet 

Muligheder for opgradering – måske især elektronik 

Let og billig adgang til reparation 

Skat på råvarer i stedet for på arbejdskraft 

3


Skal DAKOFA til at organisere cykelsmede, 

autoværksteder, systuer og andre i 

affaldsforebyggelsesbranchen? 


I hvert tilfælde kan det være en god ide, at 

synliggøre den affaldsforebyggelse, der allerede 

finder sted: 

- de vaskede flasker 

- store reduktioner i vægten af emballage 

- rustgarantien på biler 

- fra vinyler og kassettebånd til cd’er 

- og meget mere 

Måske kan synliggørelsen inspirere designerne 

4

10 

Kommunernes udfordringer og opgaver 

v/Anders Christiansen, KL

Affaldsforebyggelse 

Der kommer krav om affaldsforebyggelsesplaner 

KL`s råd: 

Behov for mere ambitiøse politik om 

affaldsforebyggelse i medlemsstaterne 

krav om udvikling af programmer for 

affaldsforebyggelse er fornuftigt 

Afsæt de nødvendige ressourcer til forebyggelse 

Dakofakonference om Affaldsrammedirektivet 23. april 2007 

1

070522_Kompendie_Affaldsforebyggelse_seminar - Dakofa

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?