Udarbejdelse af Vandsynsprotokol - Udbud - Vejdirektoratet

Vejledning: 

Udarbejdelse af vandsynsprotokol 

1. Indledning og formål 

Denne vejledning beskriver aktiviteter for projektering af afvanding i fase 

3: Projekt til besigtigelse (primært efter linjebesigtigelse, og op 

mod detailbesigtigelsen), mht. udarbejdelse af vandsynsprotokol. 

I denne fase skal aktiviteter gennemføres, der fører til udarbejdelse af 

en Vandsynsprotokol. Vandsynsprotokollen skal beskrive et afvandingsprojekt 

for ekstern afvanding, der kan sikre eksisterende afvandingsanlæg 

fortsatte funktion og tilstødende arealers afvandingsmulighed. 

Ved detailbesigtigelsesforretning fremlægges foreløbig vandsynsprotokol. 

Vandsynsprotokollen skal kunne tiltrædes af anlægs- og vandløbsmyndigheder 

og godkendes af kommissarius (ekspropriationskommissionen) 

forud for ekspropriationsforretning. 

Følgende delaktiviteter gennemføres: 

Bidrag til tids- og KS-planer. 

Oplæg til Vandsynsprotokol 

Vandsynsforretning 

Detailbesigtigelsesforretning og godkendelse af vandsynsprotokol 

2. Fremgangsmåde 

Grundlag 

For udarbejdelse af Vandsynsprotokol skal følgende materiale foreligge: 

VVM-rapport evt. miljøscreening 

Ansøgning om udledningstilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. 

Ansøgning om §3 og §20 godkendelse iht. Naturbeskyttelsesloven. 

Oplysninger om eksisterende afvandingsforhold 

Oversigtsplan 1:25.000 (PUD-Vej) 

Oversigtsplan, ejendomsforhold 1:10.000 (ANA) 

Projektplaner med vejprojekt og højdekurver, 1:4.000 (PUD-Vej) 

Længdeprofiler 1:400/1:4.000 (PUD-Vej) 

Tværsnit for vejen og skærende veje (PUD-Vej) 

Forhandlingsprotokol ved linjebesigtigelsesforretning 

Foreløbige ledningsplaner / fremmede ledninger 

Luftfoto (ortofoto) 

Geoteknisk længdeprofil (foreløbig) 

Instruktion: 

Afvanding ved Fase 3 

Projekt til besigtigelse 

Udarbejdet: 

30. april 2007, pn/duc 

Godkendt: 

03-05-2007/anp

Vejledning: 


Delaktiviteter. 

Topografiske oplande: 

Topografiske oplande for arealer der støder op til vejprojekt bestemmes 

og indtegnes på 1:25.000 plan (Oplandsplan). Oplandes størrelse opmåles 

og anføres i hele ha. 

Recipienter: 

De vigtigste recipienter som kan modtage det afledte vejvand er havet, 

åer, bække, grøfter, vandførende slugter samt større ledninger. 

Vandløbenes egnethed som recipient for vejvand vurderes evt. i samarbejde 

med miljømyndighed og tager udgangspunkt i VVM-rapport. 

Selve udledningstilladelsen er omtalt i vejledning 

Myndighedsgodkendelser om afvandingsforhold 

Regnvandsbassiner: 

Der etableres regnvandsbassiner langs vejanlægget for at nedsætte hovedledningens 

dimension og for at nedsætte den maksimale afstrømning 

til recipient. Herudover etableres der regnvandsbassiner for at begrænse 

forureningen af recipienter. 

Der placeres normalt kun regnvandsbassiner hvor vejanlægget ligger i 

påfyldning eller ved overgangen mellem afgravning og påfyldning. Man 

kan dog blive tvunget til at etablere bassiner når vejanlægget ligger i 

afgravning. Regnvandsbassiner bør så vidt muligt ikke placeres tæt på 

bebyggelse eller i et §3-område (Naturbeskyttelsesloven). 

For ikke at få for store ledningsdimensioner i afvandingssystemet, bør 

bassiner placeres pr. mindst 1 til 2 km vejstrækning, og i øvrigt med 

hensyntagen til dybdepunkter, recipienter, ejendomsforhold, tværgående 

veje, fauna- og vandløbspassager mv. 

Bassinstørrelsen beregnes på baggrund af oplysninger om: 

Oplandsareal (reduceret areal) 

Tilladelig overskridelseshyppighed 

Tilladelig udløbsmængde 

Vejdirektoratet 

Side 2 af 11

Vejledning: 


Hvis afløbskoefficienten φ er sat til 1,0 for belagte arealer og 0 for ikkebelagte 

arealer, er det reducerede opland af samme størrelse som det 

belagte areal. 

Det belagte vejareal dækker ca. halvdelen af det totale vejareal (erfaringstal 

for nye veje i det åbne land). Den ofte anvendte værdi for afløb 

på 2 l/sek. pr. reduceret ha svarer således til den normale afstrømning 

fra et givent topografisk opland (= normal landbrugsafstrømning på ca. 

1/sek. pr. ha). 

Overskridelseshyppigheden vælges ud fra en vurdering af konsekvens af 

overskridelse af bassinets kapacitet; er det landbrugsarealer, kørebanearealer 

eller bebyggede arealer, der vil blive oversvømmet? 

Se evt. vejregel Hæfte 2 – Afvandingskonstruktioner for sammenhæng 

mellem konsekvens af overskridelse, og tilladelig overskridelseshyppighed. 

Valgt overskridelseshyppighed skal godkendes af myndighederne. 

Den tilladelige udløbsmængde fra bassinet er typisk 1-2 l/s/ha, svarende 

til den normale afstrømning fra et givent topografisk opland. Miljømyndigheder 

kan dog stille krav om anden udløbsmængde! 

Mængden bør dog ikke være mindre end i alt ca. 5 l/s, for at sikre en 

god regulering af afløbet fra bassinet (det kan være svært at opnå en 

stabil og pålidelig afledning ved små vandmængder, ligesom risikoen for 

tilstopning også øges). 

Det skal tilstræbes, at der alene tilledes vand fra vejafvandingssystemet 

til bassinet. Vand fra naboarealer (eksterne ledninger, dræn, grøfter 

mv.) bør, så vidt det er muligt, ledes uden om bassinet og til passende 

recipient. 

Er der i afvandingssystemet oven for regnvandsbassinet undtagelsesvis 

alligevel optaget vand fra vejens naboarealer, skal bassinafløbet dimensioneres 

for denne afstrømning tillagt den valgte afstrømning beregnet 

for vejarealet. 

Afløbsstørrelsen fastsættes i hvert enkelt tilfælde under nøje hensyntagen 

til recipienten og i samråd med den pågældende vandløbs- og miljømyndighed. 

For beregning af bassinvoluminer og bassinudformning henvises til Vejregel, 

hæfte 2 - Afvandingskonstruktioner. 



Vejledning: 


Stuvningshøjde i bassin fastsættes ud fra bindinger i det givne projekt: 

Afløbet (= mindste vandspejl) bør være over den normale vandstand 

i recipienten. 

Maksimale vandspejl bør være under drænniveau i vejanlægget, 

og over maksimalt vandspejl i recipient. 

Det skal dokumenteres, at med det det valgte maksimale vandspejl 

i bassin ikke vil ske tilbagestuvning i vejdræn ved regnbelastning 

svarende til dimensionsgivende regn for ledningssystemet 

(typisk n = ½ for fuldtløbende rør, svarende til 140 l/sek/ha 

i 10 min.) 

På baggrund af det beregnede bassinvolumen, og den fastsatte stuvningshøjde 

fås et arealbehov (for maks. vandspejl i regnvandsbassin). 

For at tilgodese usikkerheder omkring oplandsareal, evt. tilstrømmende 

drænvand til vejanlæg eller bassin, evt. senere ændringer i projektforudsætninger 

vedr. stuvningshøjde, bør bassinets umiddelbare arealbehov 

tillægges en sikkerhed på 25 til 50 %. 

Vejafvandingsskel: 

På vejens længdeprofil udpeges toppunkter, vej- og baneunderføringer, 

krydsende vandløb, faunapassager og faunarør samt dybdepunkter. På 

baggrund af valgte recipienter og bassinplaceringer fastlægges vejens 

afvandingsskel. 

Afledning af vand over vandskel kan ikke foretages uden videre. En sådan 

afledning kan medføre væsentlige omkostninger til regulering af recipienten 

i det fremmede opland. Denne recipient er normalt kun dimensioneret 

for afstrømning fra sit eget topografiske opland. 

Afvandingsskel markeres på oversigtsplan 1:4.000. 

Retablering af eksisterende ledninger og sikring af fremtidig afvandingsmuligheder: 

Nødvendige nye afskærende ledninger for opsamling af dræn mv., vandløbsforlægninger 

osv. anføres på oversigtsplan 1:4.000, sammen med 

kendte eksisterende afvandingssystemer og vandløb (åbne og lukkede) 

Hver samlet projekteret ledningsstrækning får sit særskilte vandløbsnummer. 

Forslag til retablering udfærdiges med baggrund i følgende retningslinier: 



Vejledning: 


Vandløb: 

Der dimensioneres normalt for en maksimal afstrømning fra det 

topografiske opland på 0,8 - 1,5 l/sek. pr. ha under hensyntagen 

til topografi, jordbundsforhold og bevoksning m.v. 

Fladt opland (lille fald), sandet jordbund, skovbevoksning og relativt 

store søarealer (vandområder) er faktorer, der virker udjævnende 

på afstrømningsforløbet og dermed nedsættende på afløbskoefficienten. 

Kuperet opland, leret jordbund og bynære områder 

er faktorer, der fremmer overfladisk og hurtig afstrømning. I sådanne 

tilfælde bør der anvendes en større afløbskoefficient. Er der 

fare for oversvømmelse af bygninger, bør der også anvendes en 

større afløbskoefficient. 

Fra et givent topografisk opland kan følgende værdier fastsættes/skønnes 

for umiddelbar vurdering af dimensionsgivende maksimale 

afstrømning: 

Landskabsform i opland faktor flf. 

Fladt 0,9 

Let kuperet 1,0 

Stærkt kuperet 1,1 

Størrelse af opland faktor fstr. 

Stort (A > 10 ha.) 0,9 

Middel 

(0,5 ha. < A < 10 ha.) 

1,0 

Lille (A < 0,5 ha) 1,2 

Jordbund faktor fjb. 

Overvejende sand/grus 0,9 

Blandet 1,0 

Overvejende leret 1,2 

Skønnet dimensionsgivende topografisk afstrømning, Qtopo: 

Qtopo = 1,0 x flf. x fstr x fjb [l/sek/ha] 

Hvor ureduceret vand fra belagte arealer afledes til et vandløb, 

kan vandløbsmyndigheden forlange, at der etableres et regnvandsbassin 

for at få nedsat den maksimale afstrømning. 



Vejledning: 


Af hensyn til oplandsafvanding udføres vandløb normalt med en 

minimumsdybde på 1,2 m, således at dræn i landbrugsarealer får 

tilfredsstillende afløb. 

Ved dimensionering af vandløb og våde faunapassager antages 

eventuel sagkynding bistand. 

For større vandløb bygges broer/tunneller, der dimensioneres efter 

forhandling med vandløbsmyndighed og Skov- og Naturstyrelsen. 

Se Vejledning Dimensionering af vandløb og våde faunapassage. 

[link] (Under udarbejdelse) 

Vandløbsregulering: 

Regulering af bestående vandløb samt anlæg af nye vandløb i forbindelse 

med vejarbejder skal ske under overholdelse af lovgivningens 

bestemmelser. Det bemærkes, at ingen egenmægtigt må foretage 

foranstaltninger, hvorved bestående afløbsforhold eller foreliggende 

muligheder for fremtidige afvandingsforanstaltninger forringes, 

eller i øvrigt andres berettigede interesse skades. 

For sikring af fiskenes opgangsmuligheder kan der stilles krav om 

etablering af stryg. 

Ledninger: 

For afskårne afløbsledninger retableres almindeligvis ved udførelse af 

gennemløb under vejen. 

For afskårne spildevandstrykledninger etableres føringsrør under vejen. 

For drænsystemer og mindre ledninger udføres oven for vejen en 

afskærende ledning til opsamling og afledning af vand til et fælles 

gennemløb. 

Gennemløb bør udføres nogenlunde vinkelret på vejen, og i en 

dybde, der tillader vejens interne langsgående afvanding at passere. 

(Hvor dette undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre, kan der udføres 

et krydsningsbygværk). 



Vejledning: 


Markdræn og afskærende ledninger dimensioneres for en maksimal 

afstrømning fra det topografiske opland på 0,8 - 1,5 l/sek. pr. 

ha under hensyn til topografi m.v. 

Mindre ledninger (d 150 mm) projekteres med fald 3 ‰, med 

mindre andet aftales med anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet). 

Brøndafstand på eksterne ledninger bør ikke være større end 200 

m. 

Gennemløb dimensioneres for en maksimal afstrømning fra det topografiske 

opland på mindst 3 l/sek. pr. ha, idet dog jordbundsforhold 

og topografi m.v. kan begrunde dimensionering for en afstrømning 

helt op til omkring 10 l/sek. pr. ha. 

Ved dimensionering af gennemløb må tages hensyn til, om væsentlige 

dele af oplandet består af belagte arealer, og om afstrømningsintensiteten 

fra sådanne arealer er reduceret i regnvandsbassiner. 

Gennemløb projekteres altid med en mindste indvendig diameter 

på 300 mm. 

Det enkelte vandløb optegnes som længdeprofil 1:100 / 1:4.000, 

med angivelse af oplandsstørrelser, koter, ledningslængder, - 

dimension og -fald, samt terrænprofil, inkl. veje som ledningen 

krydser. 

Tilslutning af afskårne oplandsledninger til motorvejens afvandingssystem 

bør kun undtagelsesvis finde sted, idet en sådan ekstra 

vandtilslutning kan medføre en del ulemper. Den maksimale 

oplandsafstrømning kan således ofte være vanskelig at fastsætte. 

Dette medfører et usikkerhedsmoment ved projekteringen af vejens 

afvanding. Herudover nedsættes muligheden for at beregne 

regnvandsbassinerne nøjagtigt, idet den beregnede maksimale oplandsafstrømning 

skal tillægges det maksimale afløb fra regnvandsbassinerne. 

Optages oplandsafstrømning i vejens afvanding, kan det også 

medføre vedligeholdelsesulemper. Oplandsafstrømningen kan være 

sandførende, stærkt jernholdigt eller føre spildevand. 



Vejledning: 


Vandsynsforretning 

Foreløbig Vandsynsprotokol skal forhandles mellem vandløbsmyndighed 

og anlægsmyndighed forud for detailbesigtigelsesforretning. 

Vandsynsprotokol: 

Vandsynsprotokol opbygges med følgende afsnit: 

1. Vandsynsprotokol (tekstdel) 

2. Oversigtsplan, oplande. 1:25.000 

3. Planer. 1:4.000 

4. Længdeprofiler 

5. Skitseprojekt for evt. vandløbsforlægninger og faunapassager 

6. Godkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven (udledningstilladelse) 

7. Godkendelse iht. Naturbeskyttelsesloven (evt. dispensationer 

fra §3-fredninger e.l.) 

Vandsynsprotokollen – inkl. evt. korrektioner fra forhandlingen – skal 

godkendes af ekspropriationskommissionen forud for ekspropriationsforretningen. 

Som eksempel på omfang og indhold kan dette ses i Vandsynsprotokol – 

Eksempel… 



Vejledning: 


3. Kvalitetssikring. 

Kvalitetssikring skal udføres iht. kvalitetsplan, der er godkendt af afdelingslederen. 

Planen bør omfatte følgende kvalitetspunkter: 

Emne: Omfang af kvalitetssikring 

Grundlag. Er det gældende og fyldestgørende? Granskning (100 %) 

Topografiske oplande. Er de korrekt bestemt? Stikprøve 

Recipienter. Er de korrekt placeret og fornuf- Granskning (100 %) 

tigt valgte mht. dimension, stand osv.? Er de i 

modstrid med krav/ønsker fra myndigheder? 

Regnvandsbassiner. Er de fornuftigt placeret Granskning (100 %) 

Er de i modstrid med krav/ønsker fra myndigheder, 

lodsejere, fremmede ledningsejere, andre? 

Regnvandsbassiner. Er størrelse (m3) og Stikprøve 

arealbehov (m2) korrekt? 

(Alle beregninger for samtlige bassiner skal på 

forlangende forelægges anlægsmyndighen!) 

Retablering af eksisterende ledninger. Bli- Granskning (100 %) 

ver alle afskårne dræn og øvrige afvandingssystemer 

opsamlet? 

Fremtidige afvandingsmuligheder. Får alle Granskning (100 %) 

tilstødende arealer, hvis afvandingsmulighed 

umiddelbart afskæres af vejanlæg, inkl. vejafvanding, 

etableret en afvandingsmulighed (særskilt 

underføring e.l.)? 

Vandløb og våde faunapassager. Er fauna- Stikprøve 

passage udformet iht. krav fra vandløbsmyndighed 

og Skov- og Naturstyrelsen? 

Er banketter sikret mod oversvømmelse ved 

maks. vandstand? 

(Hydraulikberegninger skal på forlangende forelægges 

anlægsmyndigheden!) 



Vejledning: 


Emne: KS-omfang 

Ledningsdimensioner og –fald. Er ledninger Stikprøve 

korrekt dimensioneret og angivet på planer og 

længdeprofiler? 

(Afvandingsberegninger skal på forlangende forelægges 

anlægsmyndigheden!) 

Vandsynsprotokol (tekstdel). Er lovhenvisnger 

mv. korrekte? Er alle vandløb (afskærende 

ledninger mv.) medtaget og i overensstemmelse 

med angivelse på planer og længdeprofiler? 

Tegninger (planer og længdeprofiler). 

Er tegningslayout iht. standard? Er ledningsplacering, 

-dimension, -koter mv. korrekt? 

Granskning (100 %) 

Granskning (100 %) 



Vejledning: 


4. Grænseflader 

PUD-Vej 

Leverer gældende grundlag for vejprojekt. 

Medvirker til forhandlinger ved vandsynsforretning. 

ANA: 

Leverer grundlag omkring lodsejeroplysninger (ejerforhold, jordfordeling, 

matrikelnumre mv.). 

Medvirker ved placering af bassiner på baggrund af jordfordeling. 

Foranlediger at vandsynsprotokol godkendes af ekspropriationskommissionen. 

PUD / Broteknik: 

Oplyser evt. bindinger til afvandingsprojekt (tvangskoter e.l.) 

PUD-geoteknik: 

Oplyser om geotekniske forhold, som kan have indflydelse på udformning 

af afvandingsprojekt (omtrentlige overbygningshøjder, 

grundvandsforhold, blødbundsområder mv.) 

Fremmede ledningsejere: 

Oplyser om art, omfang og beliggenhed af nuværende og kommende 

fremmede ledninger, samt evt. respektafstande og øvrige 

bindinger/restriktioner (se også vejledning Indsamling og registrering 

af eksisterende afvandingsforhold [link]). 

Øvrige: 

Myndigheder oplyser regulativer for vandløb, krav til recipienter, 

vejvandsudledning, evt. bassinplacering og –udformning mv.

Udarbejdelse af Vandsynsprotokol - Udbud - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?