Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bladet ligner mere en malebog for små børn end<br />
et seriøst fagblad for voksne mennesker, der arbejder<br />
seriøst med teater med dukker. Det ligner<br />
meget en manglende respekt for os læsere, der<br />
jo da nok mest er voksne mennesker. På min<br />
reolhylde for fagtidsskrifter lægger jeg nu altid<br />
‚dukketeater‘ bladet nederst under mere seriøst<br />
udseende tidsskrifter. Jeg synes det blad er<br />
blevet lidt pinligt, at have liggende tilgængeligt for<br />
hvem som helst. Teksterne er der som regel ikke<br />
så meget dårligt at sige om, men det er et blad<br />
der henvender sig til voksne og det ser man først<br />
når man gennemlæser det, hvis man altså føler<br />
at det er et blad der vil os voksne noget. Et blad<br />
det er umagen værd at åbne.<br />
Det blev en lang rejse for at komme til denne,<br />
min kritik af vores <strong>UNIMA</strong>-blad. Men nogle rejser<br />
er lange, før vi når til det endelige mål. Jeg håber<br />
bare, at denne barnlige udformning af vores<br />
fagblad, ikke får den effekt, at vores forestillinger<br />
bliver ligeså barnlige - barnlige på en dum måde.<br />
Der er jo ikke noget i vejen med at være barnlig<br />
hvis man er barn - så er det nemlig den ægte<br />
vare - men fri os for barnlige voksne. Hvilket barn<br />
kan lære noget væsentligt om at blive voksen af<br />
dem. Man behøver ikke at være barnlig for at omgås<br />
børn. Jeg tror børn respekterer os allermest,<br />
hvis vi er de voksne vi ser ud til at være, når man<br />
ser på størrelsen af os, klædedragten, de dybe<br />
stemmer og de rynkede pander.<br />
Måske er det vi trænger allermest, i vores arbejde<br />
med teater: nogle fornuftige voksne kritikere,<br />
der har respekt for de børn, der skal se vore<br />
forestillinger. Gerne indenfor egne mure og med<br />
nedrullede gardiner, men så sandelig også i medierne<br />
så alle kan følge med.<br />
Og så slutter jeg dette her og tager endnu et<br />
stop i piben i anledning af det nye år der snart<br />
kommer. Om lidt skal jeg hen og renskrive hvad<br />
jeg har noteret på min blok - men først en pibe<br />
og måske lige en kop kaffe, så jeg virkelig får<br />
tid til at tænke igennem. Nytår bør være tid for<br />
eftertanke, men også tid for en varm hilsen til ens<br />
medmennesker.<br />
Jeg slutter altså også med, at ønske jer alle et<br />
rigtig godt nyt år uden for meget ramasjang -<br />
et nyt år fyldt med åndelige lavendler. Dette<br />
skriveri blev så det, jeg brugte en del af min<br />
75-års fødselsdag på og det synes jeg faktisk<br />
var i orden.<br />
PS: Livet er som en rejse til ukendte steder.<br />
Det man skriver hjem om, er som regel de<br />
ubehagelige oplevelser, regnvejs dagene, kulden,<br />
blæsten, lommetyvene osv osv. Det betyder<br />
ikke, at der ikke var fyldt op med dejlige<br />
ting og sager på denne rejse, men det er som<br />
med teaterkritik - gode anmeldelser er bare<br />
dejlige, men det er de dårlige anmeldelser, der<br />
måske får os til at tænke og overveje - som vi<br />
måske lærer noget af om os selv og de andre.<br />
Ovenstående er et af mine<br />
livs-rejsebreve til dem jeg holder af.<br />
GODT NYTÅR<br />
Ole Bruun-Rasmussen - Hörby den 22. dec.<br />
2011
Change language