Polarfronten 2004

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD 4 6 8 10 11 12 14 16 17 18 24 Eventyret om ringene I Inglefield Land i det nordvestligste Grønland står forskerne ansigt til ansigt med et svært forklarligt fænomen. Møde med en af Jordens store katastrofer Plantefossiler i Jameson Land fortæller historien om den dramatiske overgang fra Trias til Jura for 200 millioner år siden. Et skridt i den rigtige retning Mistanken om, at en grønlandsk hunbjørn skulle være tvekønnet, et blevet afkræftet efter en grundig undersøgelse. Boret i bund Boringer på Indlandsisen har hentet vand og plantedele op fra isens bund, som kan fortælle om tiden før nedisningen. Grønlands ældste ski Fundet af et stykke træ, der med stor sandsynlighed stammer fra et par ski, peger på, at dette transportmiddel også blev brugt i Grønlands norrøne periode. Isfjorden som globalt arvestykke Så skete det! Ilulissat Isfjord er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. NANOK i historiens fodspor De seneste to somre har folk fra Nordøstgrønlandsk Kompagni registreret gamle hytter og fangststationer i Nordøstgrønland. Galathea-ekspeditionen genoplives Den traditionsrige Galathea-ekspedition ser nu ud til at blive genoplivet i 2006-2007. Kommentar Styrk den dansk–grønlandske forskningsindsats i Arktis. Fire kvinder frem for et hjemmestyre En ny jubilæumsbog tager temperaturen på den grønlandske kultur efter et kvart århundrede med hjemmestyre og leverer samtidig et indspark i kulturdebatten. Tjekkede Thule-portrætter En aktuel fotoudstilling på Nordatlantens Brygge skildrer, hvordan polareskimoernes hverdag i stigende grad præges af globaliseringen. Dansk Polarcenter er en institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: 32 88 01 00 Fax: 32 88 01 01 E-mail: polarfronten@dpc.dk Internet: www.dpc.dk Udkommer 4 gange årligt Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nr. 20. november 2004. Abonnement koster 125 kr. for et år og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Hanne Petersen ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Irene Seiten, layout, DJ Uffe Wilken Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Jane Tolstrup Gabrielle Stockmann Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Foto: Steen Andersen (HuntersMagazine.com) Indsamling af isbjørneprøver i Østgrønland Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse.
Foto: ARCTIC CORING EXPEDITION 2004 Nordpolen var subtropisk Sedimenter udvundet fra Lomonosov-ryggen under Polarhavet afslører, at der for 55 millioner år siden var subtropisk klima på Nordpolen. Borekerneprojektet i Polarhavet er logistisk udfordrende pga. klimaet, og ikke mindst fordi en boring fra et skib gennem den bevægelige is kan være svær at kontrollere. Et stille, lavvandet hav med 20 grader varmt vand og et rigt dyreliv! Så indbydende og fremkommelig tog Nordpolen sig ud for 55 millioner år siden – i hvert fald hvis man skal tro et internationalt forskerteam, der har udført boringer i Lomonosov-ryggen under Polarhavet. I borekernerne har de fundet beviser for, at der dengang var subtropisk klima på Nordpolen. Algefossiler er nøglen Nøglen til den nye viden er små algefossiler fundet i borekernerne. Disse levede helt tilbage i en periode med maksimal opvarmning for 55 millioner år siden. Det ekstremt varme klima skabte en naturlig drivhuseffekt, der var årsag til, at store mængder kulstof blev ledt ud i atmosfæren. Atmosfærens kulstofindhold skønnes da at have været 6-8 gange større end i dag. Forskerne har også fundet tegn på, at en del af Polarhavet engang var en stor ferskvandssø – sandsynligvis da Lomonosov-ryggen var en del af det nuværende Sibirien. Ifølge den engelske palæontolog Michael Kaminski, der var en af deltagerne i ekspeditionen, viser borekernernes indhold, at mange havbundsdyr uddøde under den ekstreme opvarmning. For flere arters vedkommende var der endda tale om masseuddøen. Farer undervejs Det er Arctic Coring Expedition (ACEX), der har gennemført boringerne i Lomonosov-ryggen, som strækker sig fra Ellesmere Island over Nordpolen til et punkt nær New Siberian Islands. Efter at have tilbragt seks uger på havet med isbryderne Oden, Vidar Viking og Sovetskiy Soyuz er det næste skridt nu at få analyseret de mange indhentede data. I den forbindelse har forskerne sat hinanden stævne i Bremen i november måned – under forhåbentlig mere rolige forhold end i Polarhavet, hvor mange farer lurede undervejs. Ikke alene løb ekspeditionen ind i en faretruende isvæg, der en overgang så ud til at ville vælte ned i en af isbryderne og forårsage stor skade. Også et par ubudne isbjørne skabte furore, da de forsøgte at trænge ind på et af skibene. Det lykkedes dog at skræmme dem væk ved hjælp af skibets signalhorn. Jane Tolstrup Læs mere om ekspeditionen på www.rcom-bremen.de/English/IODP.html Is og vand Is er frossent vand, men hvorfor er is så lettere end vand? Hvorfor flyder isbjerge? Forklaringen er simpel: Vand er tungest og har højest vægtfylde ved +4° C (dvs 1 liter rent ferskvand vejer 1000 gram). Ved koldere temperatur udvider vandet sig og får lavere vægtfylde, indtil det ved 0° C fryser. 1 liter ren is vejer 917 gram. Gletscheris har små luftbobler i sig, så derfor vejer 1 liter gletscheris ca. 900 gram. Havvand, som isbjerge flyder rundt i, er koldt og desuden saltholdigt, så 1 liter havvand vejer 1025 gram. Forskellen i vægtfylde mellem isbjerg og havvand er derfor 900/- 1025 = 0,87, dvs. at 87% af et regelmæssigt formet isbjerg er under og 13% over vandet. Som tommelfingerregel er altså 7/8 af et flydende isbjerg usynligt. Grønlands mange gletschere producerer årligt 30–40.000 isbjerge, hvoraf halvdelen stammer fra Uummannaq-området og Diskobugten, især Ilulissat Isfjord. I alt en isproduktion på 60 milliarder tons! De største isbjerge fra Diskobugten er moppedrenge på omkring 30 millioner tons, men det største isbjerg nogensinde set på den nordlige halvkugle blev i 1882 observeret i den vestlige del af Baffinbugten og efter opmåling skønnet til at veje mere end 9 milliarder tons, svarende til 4 liter drikkevand til hvert menneske på Jorden hver dag i 1 år. – En lille isterning i forhold til det største antarktiske isbjerg, som bestod af 1400 milliarder tons ferskvandsis! De store iskæmper fra Vestgrønlands gletschere flyder rundt med havstrømmene og smelter ganske langsomt. Vandets veje fører dem vestover til Baffin Islands østkyst og derfra sydover. Kun 1-2% af isbjergene når så langt sydpå som St. Johns, Labrador (48°N) og ganske enkelte en sjælden gang helt ned til Bermuda (32°N); – en rejse på mindst 4500 kilometer. 3
Page 1: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/
Page 5 and 6: lokkene fritlagt på overfladen. De
Page 7 and 8: Fotos: Finn Surlyk Surlyks hypotese
Page 9 and 10: etning Mistanken består Professor
Page 11 and 12: Foto: NKA Grønlands ældste ski Et
Page 14 and 15: NANOK i historiens fodspor Medlemme
Page 16 and 17: Tredje Galathea-ekspedition på teg
Page 18: Polarfronten 3/04 Fire kvinder frem
Page 21 and 22: Nye bøger Henning Jacobsen: I dunk
Page 23 and 24: Ny ph.d.-afhandling om diabetes En

Polarfronten 2004

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?