Jydske domme og dokumenter 1440-1700 ved H. Hertzum-Larsen ...

162
skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende,
at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens
æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt, som hun ville
bevise med hans eget brev. Hun har ej afvist noget om æskning førend nu,
og formener fornævnte gæld ikke skal findes at være ført til skifte efter
Peder Munks død og afgang. Og mener samme æskning ikke så lovlig eller
ret at være fulgt og efterdrevet eller nogen "feid" derfor at være falden.
Mente efter den lejlighed samme hendes skøde burde ved magt at blive.
Deslige er her udi rette mødt Christen Jensen og berettede, at han underdanigst
formente Niels Mogensen ingen rigtig tilgang har haft samme skøde
at påklage i nogen måde, førend han beviser nogen rettighed enten ved køb
eller pant til samme gård at have, og derfor formente samme skøde burde
ved magt at blive.
Med flere ord dem derom imellem var. Da, efter tiltale gensvar og denne
sags lejlighed, og efterdi befindes at fru Karen Nielsdatter var udi vor og
Rigens forfølgning den tid hun bortskødede fornævnte bondegård, da sagde
vi derpå således af for rette, at skødebrevet som bemeldte fru Karen
Nielsdatter Christen Jensen givet har, bør ingen magt at have. Datum ut
supra.
Viborg Landstings dombog C.
Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff.
Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.
Var skikket ærlig og fornuftig Las Nielsen i Bindesbøl hans vise bud ærlig
og fornuftig Christen Kier ridefoged til Lundenæs med en opsættelse her af
Landstinget i dag måned udgivet, lydende han da at have hid i rette stævnet
ærlig og velb. mand Mads Nielsen i Nærild, og beretter at han har ladet ham
stævne til Nørre herredsting for noget gæld han ham, efter hans håndskrifter,
pligtig er. Og derfor at være tildømt ha ns håndskrifter at fuldgøre eller lide
æskning. Og fjerde dags æskning til Nørre herreds-

163
ting skal være ham overgangen, og endnu ikke har rettet for sig. Så for mener
Christen Kier, på forskrevne Las Nielsens vegne, at han ilige må de bør at
have æskning over ham her til Landstinget beskrevet. Da, for nogen lejlighed
sig den tid her udinden begav, blev samme sag opsat til i dag. O g fremlagde
Christen Kier et underskrevet brev lydende som efterfølger:
Anno 1592 den 14. september har jeg og Las Nielsen i Bindesbøl gjort klar
rede og regnskab med hverandre, om hvis køb og handel som vi til det
imellem været har, så al tingest er nu klar imellem os. Og er jeg Mads
Nielsen nu på ny skyldig Las Nielsen 30 rdl. i rede penge at betale ham på
Set. Mortens dag nu førstkommende, eller og på samme dag "tinge"
forskrevne Las Nielsen kvit for Søren Jensen i Thøstrup for 30 dIr. At så er i
sandhed, og skal holdes uden al Las Nielsens skade. Til vidnesbyrd
underskriver jeg Mads Nielsen med egen hånd. Datum ut supra, Mads
Nielsen med egen hånd.
Dernæst fremlagde et andet underskrevet brev lydende som efterfølger:
Anno 1601 på Kyndelmesse dag købte jeg Mads Nielsen til 0stergård 3 stude
af Las Nielsen i Bindesbøl for 15 daler, hvilke 15 daler jeg be pligter mig
Mads Nielsen, at betale Las Nielsen om pinsedag nu næst og førstkommende
med gode dalere og rede penge, som forskrevet står, uden al Las Nielsens
skade i alle måder. Til ydermere vidnesbyrd underskriver jeg Mads Nielsen
med egen hånd. Datum ut supra, Mads Nielsen med egen hånd.
Deslige fremlagde et underskrevet brev lydende som herefter følger:
Jeg Mads Nielsen til 0stergård kendes og gør vitterlig for alle i dette mit
åbne brev, mig af vitterlig gæld skyldig og pligtig er Las Nielsen i Bindesbø120
gode fuldgørendes gamle dalere, som er for 2 grå heste. Hvilke 20
daler jeg Mads Nielsen tilpligter mig eller min arving redelig og vel at betale
Las Nielsen efter hans egen gode nøje, vilje og minde, og holde Las Nielsen
det aldeles skadesløs. Til vidnesbyrd underskriver jeg Mads Nielsen med
egen hånd Datum Bindesbøl den 12. februar anno 1601. :Mads Nielsen egen
hånd
Nok fremlagde et underskrevet brev lydende og som efterfølger:
Jeg Mads Nielsen til 0stergård kendes og gør vitterlig for alle, at Las

164
Nielsen i Bindesbøl har fornøjet og til takke betalt mig de hundrede daler jeg
har hans brev på, og hans moders og søskendes brev, så det skal være død og
magtesløs ihvor det findes. Og al tingest er nu klart mellem os uden 40 daler,
jeg er Las Nielsen skyldig for 7 øksne, og så vidt som mit håndskrift på
lyder, han har åf mig til vitterlighed, og uden hans at betale. Til vidnesbyrd
underskriver jeg Mads Nielsen med min egen hånd. D~tum. Bindesbøl de n
11. april anno 1612. Mads Nielsen egen hånd.
Udi lige måde fremlagde en dom af Nørre herredsting sidst forgangne år den
1. oktober udgivet, som så besluttes:
Da, efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, vidste fogden ikke andet
derom at sige, end Mads Nielsen bør jo samme sine skadesløsbreve at holde
og fuldkomme, og forskrevne penge, efter hvert brevs hovedstol med rente,
kost, tæring og skadegæld, til Las Nielsen at betale, eller derfor at lide
æskning og tiltale, imedens forskrevne breve står ved magt. Samledes
fremlagde et tingsvidne af forskrevne ting den 11. februar sidst forleden
udgivet, som bemelder Las Lassen i Bindesbøl, der med skriftlig fuldmagt på
sin fader Las Nielsen hans vegne, at have stået der den dag for tingdom og
lydelig udæsket med Rigens æskning og "Laugdag" fjerde gang af
forskrevne Mads Nielsen 35 fuldgørendes daler og 70 daler hovedstol, som
Mads Nielsen, efter fire sine skadesløs håndskrifter, er tildømt med rente,
kost, tæring og skadegæld til Las Nielsen at betale, efter doms lydeise. Som
samme dom og æskningsvidne i sig selv beme1der. Så mødte Niels Madsen i
"Udsbøll"[fejl for Adsbøl?] på Mads Nielsens vegne, og fremlagde en Las
Nielsens kvitans dateret Bindesbøl den 12. november 1592, han til Mads
Nielsen givet har for 60 dIr., Mads Nielsen var ham skyldig, og skulle
udlægge for ham til Søren Jensen i Thøstrup og hans børn, og fordi død og
magtesløs gør Mads Nielsens håndskrift som lyder på 60 dIr.
Derpå fremlagde Thyge "hiarigsen" i Kolding hans udgivne brev dateret
0stergård den 25. februar 1600, hvor udi han kender sig at være skyldig
Mads Nielsen 250 fuldgørendes gamle dalere, som Las Nielsen med ham for
150 daler af samme penge har lovet og underskrevet.
Samledes fremlagde Las Nielsens underskrevne og forseglede brev dateret
Lundenæs den 5. oktober 1600, hvor udi kendes sig at være skyldig for-

165
skrevne Mads Nielsen 100 fuldgørendes gamle dalere, som han den dag
havde givet hans husbond Børge Trolle hans brev på for ham, for hans faders
krop skulle lægges i jorden.
Endnu i rette lagde Maren Nielskone 14 i Obling, Christen Nielsen, Niels
Nielsen og Jørgen Nielsen deres brev, dateret Obling den 4. september 160 l,
hvor udi de bepligter dem samme hundrede daler med forskrevne Las
Nielsen at betale og fornøje Mads Nielsen, efter hans egen gode vilje og
minde, skadesløs i alle måder.
Fremdeles et tingsvidne af Nørre herredsting 1601 den 9. juli udganget, som
indeholder Las Nielsen at have taget ofring af Jep Vilsen, på Mads Nielsens
vegne, til den dag otte dage for hundrede daler, efter hans brev og
håndskrifts lydeise, og hvis han ikke der forinden stillede Mads Nielsen
tilfreds, da bepligtede han sig at stande dele og fjerde ting den dag otte dage,
uden al varsel og skadesmål i nogen måde.
Nok udi rette lagde han en dom her af Landstinget år 1604 den 16. juni
udganget, udi hvilken samme et "thygi heerichsens" brev og vidne er funderet
uret og løgnagtig at være, og ikke at komme Mads Nie lsen til nogen
forhindring eller skade, og Las Nielsen at være forpligtet sit brev at holde,
som han med Thyge Herichsen til Mads Nielsen udlovet og godsagt har, og
stande ham til rette for kost, tæring, vandring, skadegæld og umage.
Samledes Las Nielsen og at stande ham tilrette for hvis penge, som han til
Børge Trolle og fru Else Juel udlovet har, og for hvis skade, kost og tæring
han og udi slig måde lidt og gjort har; ind til hvem der havde udi at sige,
stævne på ny, og lovlig kommer her og vil være i rette. Dertil fremlagde
Niels Madsen en skriftlig beretning lydende som efterfølger:
Er dette mit svar og beretning mod den beskyldning, som jeg har til Las
Nielsen i Bindesbøl:
Først har Las Nielsen mig påskrevet, at jeg skulle have siddet over rede
14) Hun var enke efter herredsfoged i Nørre Horne herred Niels Lassen, der blev hals hugget
18/10 1600 ved Tinghøj i Bark sogn. Sønnen Las Nielsen betalte de 100 rdl. for at få faderens lig
begravet ved Tinghøj. Se: P. Hegelunds almanakker bd.I side 354.

166
og regnskab med ham, og have kvitteret hvis os imellem har været, og han
derpå skulle have fanget en klar kvittans af mig igen på hvis håndskrifter jeg
havde af ham, og indløst af andre godtfolk på hans vegne. Hvilket jeg
højligen, ved min Gud og salighed og den lod og part jeg vil have udi Guds
rige, benægter at jeg aldrig har siddet over noget regnskab med ham, ej heller
han med sin vilje og vidskab har bekommet samme kvittans af mig i nogen
måde. Og ej heller han skal bevise med sandfærdig lamdskab, af nogen som
har siddet over regnskab med ham; hvilket jeg mener jeg med godtfolk vil
bevise, som var i huset samme tid, både hans egen slægt og andre, at hverken
Las Nielsen eller jeg talte om eller gjorde noget regnskab med hverandre den
tid, andet end han begærede af mig, at jeg ville unde ham to tønder tysk øl
hos en købmand i Kolding, som jeg var i køb med, og samme tid gav ham en
seddel på to tønder tysk øl, som jeg mener han med hans underfundighed har
nu om vendt til en kvittans, og vil mig med samme hans kvittans mig
fravende mine retfærdige breve og håndskrifter, som jeg med retfærdighed
har bekommet af ham og hans søskende, og jeg, på deres vegne, har indløs t
af andre godtfolk. Og mener Las Nielsen bør at bevise hvad gods og gode jeg
har bekommet af ham for slig en stor sum penge han er mig skyldig. Og der
foruden skulle Las Nielsen give mig en sum penge for en af mine tjeneres
sønner han ihjelslog. Hvor udover i gode dommere selv videre kan forfar e
den sags lejlighed. Og me ner derfor, efter slig lejlighed, jeg påskyder
godtfolks kundskab, at samme dom og æskning, som efter forskrevne
kvittans drevet er, burde magtesløs at være, og ikke komme mig til hindring
eller skade i nogen måde. Og begærer gerne denne mit forsæt måtte læses og
påskrives, og indføres i hvis i gode dommere vil for retten afsiges. Datum
0stergård . den 5. april anno 1619. Mads Nielsen egen hånd.
Hertil svarede Christen Kier, at Mads Nielsen lang tid efter samme gamle
breve og dom er gjort og gangen, har anno 1612 gjort klart regnskab med
Las Nielsen om alt hvis dem til den dag havde imellem været, både med
forskrevne hundrede daler og i andre måder, og Mads Nielsen da overalt er
blevet ham skyldig 40 daler med hvis videre hans håndskrifter om for melder,
som nu i rette er lagt. Og formente det, samme gamle breve og

167
dom nok siden dermed er kvitteret og kasseret, og ikke med nogen rigtig
kvittans skulle bevises noget af forskrevne gæld nu af ham æskes, siden at
være erlagt, og dom og æskning, og fordi til herredsting, er forskrevne Mads
Nielsen overganget.
Mente fordi det, han udi lige måde, på Las Nielsens vegne, burde æskning
han at have over ham beskrevet.
Da, efterdi af forskrevne Mads Nielsens underskrevne kvittans forfares det,
Las Nielsen anno 1612 har betalt bemeldte Mads Nielsen de hundrede daler
han havde hans moders og søskendes brev på, så det skulle være død og
magtesløs hvor det fmdes; og al tingest klart imellem dem uden 40 daler,
Mads Nielsen er ham skyldig blevet, og så vidt som hans håndskrifter på
lyder. Så deraf forståes samme Las Nielsens forrige udgivne breve at være
kasseret, og mod rigtig kvittans eller bevis imod Mads Nielsens fremlagte
håndskrifter udi rette lægges, den gæld de om bemeldte, at være aflagt, og
derfor dom og æskning over ham til herreds ting forhvervet er, som
forskrevet står.
Blev Christen Kier under æskning, så æskede han på Las Nielsens vegne her
i dag til Viborg Landsting. Udi lige måde af forskrevne Mads Nielsen, som
til herredsting æsket er.
Kongens Retterting.
Herredagsdombog ill. 26, den 4.juni 1619, side 185b.
Dom imellem fru Edel Ulfeld og fru Dorethe Skram.
Fru Edel Ulfeldt, afgangne Kjeld Brockenhuuses efterlever ske, på den ene
og fru Dorethe Skram, afgangne Frands Polls efterleverske cum cateris på
den anden side, dateret Antvorskov slot den 4. juni 1619. Overværende
kongen o g al rådet.
Vi Christian o.s.v. For os var skikket os elskelig fru Edel Ulfeldt til Hanstedgård,
afgangne Kjeld Brockenhuuses efterleverske, på den ene, og havde
med vor egen stævning for os udi rette stævnet os elskelig fru Dorethe
Skram til Starup, afgangne Frands Polls efterleverske, så og Niels