BELYSNINGSPLAN - Vejdirektoratet

1. SAMMENFATNING
Belysningsplan for statens veje fungerer dels som en orientering
om de eksisterende vejbelysningsanlæg og dels som
et værktøj for planlæggere, projekterende og udførende i
forbindelse med etablering af nye vejbelysningsanlæg og
renovering af de eksisterende.
Belysningsplanen dækker statens veje pr. 1. januar 2008.
Med kommunalreformens ikrafttræden 1.januar 2007 blev
statsvejnettet forøget med ca. 2.200 km tidligere amtsveje.
Statsvejnettets samlede længde er pr. 1. januar 2008 opgjort
til 3.817 km.
I alt er ca. 1600 belysningsanlæg omfattende i alt ca. 21.000
master dækket af belysningsplanen. Af de 1600 anlæg er
ca. 950 større anlæg, som i alt omfatter ca. 19.000 master.
Omtrent 15% af de større anlæg er mere end 30 år. Dette
omfatter mange af belysningsanlæggene omkring København.
Belysningsplanen er udarbejdet som et supplement til og en
tolkning af vejbelysningsreglerne og har til formål at sikre,
at belysningsanlæg på statens veje udføres efter fælles
retningslinier, således at de i fremtiden vil fremstå mere ensartet
både i udseende og i forhold til lystekniske kvaliteter.
I belysningsplanen behandles belysningsanlæggene ud
fra hvor de er placeret: På motor- og motortrakveje, på
hovedlandeveje, i underføringer og tunneler, på broer, på
sideanlæg og busholdepladser samt på stier. Endvidere
behandles belysning af tavler. For hver af disse typer af
belysningsanlæg beskrives målsætninger og principielle
anlægsudformninger.
Udover den egentlige vejbelysning gives anvisninger på
forskellige former for supplerende belysning, der kan nde
anvendelse på statsvejnettet, bl.a. særligt markeringslys
på til- og frakørsler samt markering af rundkørslers midterø
med optisk berlys.
Belysningsplanen indeholder dels en række overordnede
krav til belysningsmateriel og dels en række oversigter over
det belysningsmateriel – armaturer, lyskilder og master –
som vurderes velegnet til anvendelse på statens veje, både
til almen vejbelysning og til supplerende belysning. Kun i
begrænset omfang speciceres konkret materielvalg, dette
gælder f.eks. for de københavnske motorveje og for de
større indfaldsveje til København.
Oversigterne over materiel fungerer som en forhåndsgodkendelse
for det nævnte materiel til anvendelse de specicerede
steder og i de typiske kombinationer som er nævnt.
Oversigterne er et øjebliksbillede og vil med jævne mellemrum
– f.eks. hvert 5. år - blive opdateret således at nyt
materiel kan komme i betragtning. Der lægges vægt på at
etablere smukke, enkle og funktionsdygtige belysningsanlæg,
typisk ved kombinationer af master og armaturer, som
har vist sig at give et passende samspil mellem funktion og
æstetik.
Belysningsplan for statens veje fungerer dels som en orientering
om de eksisterende vejbelysningsanlæg og dels som
et værktøj for planlæggere, projekterende og udførende i
forbindelse med etablering af nye vejbelysningsanlæg og
renovering af de eksisterende.
Belysningsplanen dækker statens veje pr. 1. januar 2008.
Med kommunalreformens ikrafttræden 1.januar 2007 blev
statsvejnettet forøget med ca. 2.200 km tidligere amtsveje.
Statsvejnettets samlede længde er pr. 1. januar 2008 opgjort
til 3.817 km.
I alt er ca. 1600 belysningsanlæg omfattende i alt ca. 21.000
master dækket af belysningsplanen. Af de 1600 anlæg er
ca. 950 større anlæg, som i alt omfatter ca. 19.000 master.
Omtrent 15% af de større anlæg er mere end 30 år. Dette
omfatter mange af belysningsanlæggene omkring København.
Belysningsplanen er udarbejdet som et supplement til og en
tolkning af vejbelysningsreglerne og har til formål at sikre,
at belysningsanlæg på statens veje udføres efter fælles
retningslinier, således at de i fremtiden vil fremstå mere ensartet
både i udseende og i forhold til lystekniske kvaliteter.
I belysningsplanen behandles belysningsanlæggene ud
fra hvor de er placeret: På motor- og motortrakveje, på
hovedlandeveje, i underføringer og tunneler, på broer, på
sideanlæg og busholdepladser samt på stier. Endvidere
behandles belysning af tavler. For hver af disse typer af
belysningsanlæg beskrives målsætninger og principielle
anlægsudformninger.
7