BELYSNINGSPLAN - Vejdirektoratet

3. MÅLSÆTNINGER
UDFLETNINGS- OG FORBINDELSESANLÆG
(MOTORVEJSKRYDS)
Udetnings- og forbindelsesanlæg indrettes uden krydsninger
mellem trakretninger. Der foregår kun ud- og sammen-
etninger af trak. Det er vigtigt at kunne se kørebaneafmærkningen
klart således at vognbanernes forløb og antal
er tydeligt på god afstand fremad i køreretningen.
I almindelighed er det i udetnings- og forbindelsesanlæg at
fremkommeligheden er dårligst og der sker est uheld.
I mørke, og navnlig når kørebanen samtidigt er våd, er synsforholdene
forringet, hvilket gør det vanskeligt for bilisterne
at opretholde både hastighed og sikkerhed i de komplicerede
kørebaneforløb. Derfor er det også i udetnings- og
forbindelsesanlæg at fremkommeligheden forbedres mest
ved belysning.
Herudover har belysningen en stor nytte ved vejarbejde,
som ofte netop disse steder må udføres om natten, hvor
trakintensiteten er lav, for at minimere risikoen for ulykker i
forbindelse med afspærring af kørebaner.
På belyste motorveje eller motortrakveje, f.eks. i byområder
hæves belysningsniveauet med ét klassetrin i ud- og
sammenetningsområderne, hvor der er mange kørespor
og hvor antallet af kørespor ændres.
20
Ved ubelyste motor- og motortrakvejsstrækninger f.eks. i
åbent land har udetnings- og forbindelsesanlæggene hidtil
som regel været ubelyste. Med den stigende trakmængde
og de deraf følgende problemer med traksikkerhed og
fremkommelighed er belysning imidlertid blevet aktuel.
Stærkt trakerede eller komplicerede udetnings- og forbindelsesanlæg
på en i øvrigt ubelyst motorvej eller motortrakvej
bør normalt belyses for at nedsætte antallet
af trakuheld og øge fremkommeligheden.
Ved mindre komplicerede anlæg med store trakmængder
bør muligheden for belysning i myldretider og i forbindelse
med vejarbejder i nattetimerne overvejes. Jf. afsnit 9 foreslås
samtlige motorvejskryds belyst i fremtiden.
TILSLUTNINGSANLÆG INKL. RAMPER
Ramperne som leder trakken til og fra motorvejen eller motortrakvejen
belyses som udgangspunkt kun når motorvejen
eller motortrakvejen belyses, og i så fald vil den lokale
vej som rampen støder op til som regel også være belyst.
Ved ubelyste motorveje og motortrakveje, hvor til- og
frakørsler ligger tæt op ad hinanden på den lokale vej, kan
der etableres belysning på en del af tilkørselsrampen som
ledelys, hvilket antages at mindske risikoen for, at trakanter
ved en fejl kører ind på frakørselsrampen i stedet for tilkørselsrampen;
de såkaldte ”spøgelsesbilister”.
Billede 3-2 Kompliceret udetningsanlæg med mange indtryk langs vejen og mange informationer til trakanten (Kridtsvinget ved Limfjordstunnelen).