Informationspakke til bestyrelsesmedlemmer ved University College ...
Informationspakke til bestyrelsesmedlemmer ved University College ...
Informationspakke til bestyrelsesmedlemmer ved University College ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Informationspakke</strong> <strong>til</strong> <strong>bestyrelsesmedlemmer</strong> <strong>ved</strong> <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt<br />
• Vedtægt for UCL<br />
• Forretningsorden for bestyrelsen <strong>ved</strong> UCL<br />
• Organisationsdiagram<br />
• Udviklingskontrakt 2008 / 2009<br />
• Nytårstale Rektor Erik Knudsen, januar 2010<br />
• Vision 2015<br />
• Notat om optag 2009<br />
”Univers” – UCL´s magasin for kommende og nuværende studerende<br />
http://www.ucl.dk/media(6319,1030)/1030_6319.pdf<br />
Oversigt over øvrige vigtige UCL dokumenter (<strong>til</strong>gængelig på www.ucl.dk)<br />
http://ucl.dk/content/dk/servicemenu/om_os/vigtige_dokumenter<br />
UCL på Facebook<br />
http://www.facebook.com/pages/Vejle-Denmark/<strong>University</strong>-<strong>College</strong>-Lillebaelt/36310256188?ref=nf<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt kort fortalt<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt er en af otte nye professionshøjskoler. Vi er 700 medarbejdere og har 7000<br />
studerende på Fyn og i Vejle/Trekantområdet. <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt <strong>til</strong>byder uddannelserne <strong>til</strong><br />
administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf,<br />
socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen samt Center for<br />
Undervisningsmidler. Der<strong>til</strong> kommer udvikling af viden indenfor velfærdssamfundets kerneområder.<br />
700 medarbejdere<br />
7.000 studerende<br />
omsætter årligt for 475 millioner kr.<br />
har <strong>til</strong> huse i fem danske byer - på Fyn og i Trekantområdet
Forretningsorden for bestyrelsen <strong>ved</strong> <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt<br />
Vedtaget af bestyrelsen 28. februar 2008<br />
Grundlaget<br />
Forretningsordenen bygger på professionshøjskolens <strong>ved</strong>tægt.<br />
1. Bestyrelsens sammensætning<br />
Bestyrelsen er sammensat således:<br />
2 medlemmer, der udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i<br />
Odense, Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens,<br />
Svendborg, Ærø, Langeland, Fredericia og Vejle kommuner i Region<br />
Syddanmark i forening.<br />
1 medlem udpeget af arbejdsgiverorganisationerne i Dansk Erhverv, Finansrådet<br />
og DI i forening.<br />
1medlem udpeget af de almene gymnasier i de ovenfor nævnte kommuner i<br />
forening.<br />
1 medlem udpeget af Syddansk Universitet.<br />
2 medlemmer udpeget af dimittendernes faglige organisationer i forening<br />
(Danmarks Lærerforening, BUPL, SL, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk<br />
Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, og Foreningen<br />
af Radiografer i Danmark).<br />
1 medlem udpeget af bestyrelserne for erhvervsakademierne i de ovenfor<br />
nævnte kommuner i forening. Ind<strong>til</strong> der er etableret et erhvervsakademi udpeges<br />
medlemmet af TietgenSkolen.<br />
2 medlemmer valgt af og blandt de studerende med professionshøjskolen.<br />
2 medlemmer valgt af og blandt medarbejderne <strong>ved</strong> professionshøjskolen.<br />
2 medlemmer udpeget af de ovenfor nævnte medlemmer af bestyrelsen.<br />
2. Bestyrelsens opgaver<br />
Bestyrelsens opgaver fremgår af <strong>ved</strong>tægtens § 7:<br />
Side 1 / 4
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af professionshøjskolen.<br />
Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens målsætning og strategi<br />
for uddannelserne og <strong>til</strong>knyttede aktiviteter på kort og langt sigt<br />
samt godkender budget og regnskab.<br />
Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.<br />
Bestyrelsen fastsætter professionshøjskolens <strong>ved</strong>tægt.<br />
Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens organisering i <strong>ved</strong>tægten<br />
efter inds<strong>til</strong>ling fra rektor.<br />
Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens<br />
drift, herunder forvaltningen af de statslige <strong>til</strong>skud<br />
m.v.<br />
Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger<br />
efter inds<strong>til</strong>ling fra rektor den øvrige øverste ledelse.<br />
Bestyrelsen udpeger professionshøjskolens interne revisor.<br />
3. Bestyrelsens arbejdsform<br />
M.h.t. bestyrelsens arbejdsform henvises <strong>til</strong> <strong>ved</strong>tægtens § 12,13 og 17. Derudover<br />
bestemmes følgende:<br />
3.1. Ved det første møde i konstituerer bestyrelsen sig med valg af formand<br />
og næstformand.<br />
3.2. I bestyrelsens møder kan - udover rektor – den øvrige direktion (prorektorer<br />
og administrationschef) deltage uden stemmeret. Derudover<br />
kan andre personer deltage med henblik på at fremlægge en sag for<br />
bestyrelsen, ligesom rektor kan udpege en anden <strong>til</strong> at tage referat af<br />
bestyrelsens møder.<br />
3.3. Bestyrelsen lægger på sit 1. møde en plan for de ordinære møder.<br />
Herudover kan bestyrelsen afholde møde, når formanden finder dette<br />
nødvendigt eller hensigtsmæssigt, eller når mindst tre stemmeberettigede<br />
medlemmer af bestyrelsen fremsætter krav om det.<br />
3.4. Rektor udarbejder udkast <strong>til</strong> motiveret dagsorden for bestyrelsesmødet,<br />
som derefter forelægges formanden for bestyrelsen <strong>til</strong> godkendelse.<br />
Indkaldelse <strong>til</strong> bestyrelsesmødet sker derefter skriftligt og normalt<br />
med mindst 8 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde motiveret<br />
dagsorden for bestyrelsesmødet samt skriftligt materiale, som skal<br />
Side 2 / 4
ehandles på bestyrelsesmødet. Formanden kan i særlige <strong>til</strong>fælde<br />
indkalde <strong>til</strong> et ekstraordinært møde med kortere varsel.<br />
Som led i betjeningen af bestyrelsens formand udarbejder rektor inds<strong>til</strong>linger<br />
i forhold <strong>til</strong> hvert enkelt dagsordenspunkt.<br />
Inds<strong>til</strong>lingerne sendes <strong>til</strong> formanden samtidig med, at indkaldelse <strong>til</strong><br />
bestyrelsesmødet udsendes <strong>til</strong> hele bestyrelsen.<br />
3.5. Ved bestyrelsens møder optages referat, der underskrives af medlemmerne,<br />
jf. <strong>ved</strong>tægtens § 12, stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller<br />
rektor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret <strong>til</strong> at få sin<br />
mening ført <strong>til</strong> referat. Referatet udformes som en beslutningsprotokol<br />
og skal angive bestyrelsens beslutninger og grundlaget herfor,<br />
herunder væsentlige oplysninger, som ikke fremgår af det skriftlige<br />
materiale, hvor<strong>til</strong> der henvises i referatet. Tilsvarende gælder for beslutninger,<br />
der træffes <strong>ved</strong> afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt<br />
grundlag. Som udgangspunkt er bestyrelsens behandling af sager<br />
offentlige, således som det fremgår af referatet fra bestyrelsens møde<br />
– undtaget herfor er behandling af personsager. Der kan dog træffes<br />
beslutning om, at andre sager kan behandles fortroligt.<br />
Referatet underskrives af bestyrelsens medlemmer <strong>ved</strong> næstkommende<br />
møde eller snarest derefter.<br />
Den godkendte protokol skal underskrives af samtlige <strong>bestyrelsesmedlemmer</strong>,<br />
uanset om de har deltaget i bestyrelsesmødet.<br />
3.6. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange at blive gjort bekendt med<br />
oplysninger <strong>ved</strong>rørende institutionens forhold, herunder ethvert dokument,<br />
som bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage<br />
bestyrelseshvervet. Anmodning herom rettes <strong>til</strong> bestyrelsens<br />
formand.<br />
3.7. 3 medlemmer kan i forening forlange bestyrelsen indkaldt <strong>til</strong> ekstraordinært<br />
møde. Der skal i givet fald <strong>til</strong> formanden indgives et motiveret<br />
forslag <strong>til</strong> dagsorden senest 10 dage før mødets afholdelse.<br />
3.8. Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt <strong>til</strong> at sikre sig, at <strong>ved</strong>kommende<br />
besidder den information, der er nødvendig for at varetage<br />
bestyrelseshvervet.<br />
4. Retningslinier for formandens rolle<br />
4.1. Formanden leder bestyrelsens arbejde. I dennes fravær er næstformanden<br />
mødeleder.<br />
4.2. Formanden udarbejder sammen med rektor dagsorden for bestyrelsens<br />
møder.<br />
Side 3 / 4
4.3. Formanden godkender referatet fra møderne, inden det udsendes <strong>til</strong><br />
bestyrelsens medlemmer. Referatet udsendes normalt senest en<br />
uge efter mødets afholdelse. Efter modtagelse af referatet har<br />
bestyrelsens medlemmer normalt 3 dage <strong>til</strong> at gøre indsigelse<br />
mod dette. Fremkommer der ingen indsigelser er referatet godkendt.<br />
Kommer der indsigelser mod referatet, tager formanden<br />
s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om indsigelsen har opsættende virkning for beslutningens<br />
gennemførelse.<br />
5. Retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og den daglige<br />
leder samt <strong>til</strong>syn med institutionens leder<br />
Professionshøjskolens rektor:<br />
5.1. fungerer som bestyrelsens sekretær. Rektor er ansvarlig for, at der i<br />
rimelig tid forud for bestyrelsesmøder udarbejdes forslag <strong>til</strong> dagsorden,<br />
ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet.<br />
Forslag <strong>til</strong> dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse <strong>til</strong><br />
<strong>bestyrelsesmedlemmer</strong>ne.<br />
5.2. har ansvaret for, at bestyrelsens beslutninger gennemføres.<br />
5.3. sikrer, at bestyrelsens dagsorden og referat er <strong>til</strong>gængelig på professionshøjskolens<br />
hjemmeside og at information dermed er <strong>til</strong>gængelig for<br />
dens medarbejdere, studerende og andre relevante personer om bestyrelsens<br />
beslutninger.<br />
5.4. sørger for, at bestyrelsen får truffet de nødvendige beslutninger, der<br />
sikrer grundlaget for professionshøjskolens fortsatte udvikling.<br />
5.5. Forelægger enhver disposition for bestyrelsen, som har væsentlig betydning<br />
for professionshøjskolens drift og udvikling. Endvidere er rektor<br />
forpligtet <strong>til</strong> at holde bestyrelsesformanden orienteret om alle væsentlige<br />
forhold.<br />
5.6. Forelægger udkast <strong>til</strong> budget for bestyrelsen. Budgettet skal belyse<br />
professionshøjskolens drift, økonomi samt forventede investeringer.<br />
6. Tavshedspligt<br />
Bestyrelsesmedlemmer, rektor og andre, der deltager i bestyrelsens møder,<br />
er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt.<br />
7. Ændring af forretningsordenen<br />
Forretningsordenen kan ændres, når der <strong>til</strong> et ordinært bestyrelsesmøde foreligger<br />
forslag herom. Ændringer kan ske <strong>ved</strong> simpelt flertal.<br />
Side 4 / 4
EVU Chef<br />
• LedelsesAkademiet<br />
•Lærerfaglig afdeling<br />
•Pædagogfaglig afdeling<br />
•Socialfaglig afdeling<br />
•Sundhedsfaglig afdeling<br />
Tværgående stabsfunktion<br />
- Udvikling og Viden<br />
- International enhed<br />
- HR<br />
Øvrig ledelse<br />
Direktion<br />
Prorektor<br />
udvikling og<br />
vidensbaserin<br />
g<br />
Sygeplejerskeuddannelsen<br />
•Ledende studierektor<br />
•Studierektor<br />
• Studierektor<br />
Fysioterapeutuddannelsen<br />
Studierektor<br />
Ergoterapeutuddannelsen<br />
Studierektor<br />
Radiografuddannelsen<br />
Studierektor<br />
Bioanalytikeruddannelsen<br />
Studierektor<br />
Bestyrelse<br />
Rektor<br />
Adm. chef<br />
-Økonomi<br />
- IT<br />
- Bygninger<br />
- Personale / jura<br />
- Studieadministration<br />
Prorektor<br />
pædagogisk og<br />
faglig udvikling<br />
- Ledelsessekretariat<br />
- Kommunikation /<br />
Mediasyd<br />
-Kval. Sikr./pæd. Udv.<br />
- Bibliotek<br />
- Studievejledning<br />
Pædagoguddannelsen<br />
Ledende studierektor<br />
•Afdelingsleder<br />
Socialrådgiveruddannelsen<br />
Administrationsbachelor<br />
Studierektor<br />
Læreruddannelsen<br />
Ledende studierektor<br />
• Studierektor<br />
• Afdelingsleder<br />
CFU Leder
Udviklingskontrakt for Professionshøjskolen Lillebælt<br />
1. september 2008- 31. december 2009<br />
Mission for professionshøjskolen Lillebælt<br />
Det er Professionshøjskolen Lillebælts mission, inden for det pædagogiske område, sundhedsområdet og det sociale/samfundsfaglige samt tekniskmerkan<strong>til</strong>e<br />
område<br />
At uddanne professionsbachelorer i Region Syddanmark<br />
At <strong>til</strong>byde relevant og aktuel efter- og videreuddannelse <strong>til</strong> såvel det offentlige som det private arbejdsmarked<br />
At fungere som udviklings- og ressourcecenter for praksisfeltet, herunder skabe koblinger mellem professionsrettet forskning, udvikling og<br />
undervisning og dermed bidrage <strong>til</strong> at højne uddannelses- og kompetenceniveauet generelt i Region Syddanmark<br />
At udvikle nye uddannelser på grund - og efter - og videreuddannelsesniveau<br />
At styrke den internationale profil gennem fagligt stærke internationale netværk på uddannelses- og professionsområdet<br />
At sikre og udnytte den geografiske spredning af uddannelsesaktiviteter i regionen<br />
At skabe stærke relationer mellem Region Syddanmarks 3 professionshøjskoler <strong>til</strong> gavn for det regionale arbejdsmarked<br />
At udbygge samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner - især Syddansk Universitet<br />
At udbygge samarbejdet med uddannelsessektoren på det teknisk merkan<strong>til</strong>e område<br />
At bidrage <strong>til</strong> vækst og udvikling i Region Syddanmark<br />
At bidrage <strong>til</strong> velfærdssamfundets sammenhængskraft, vækst og udvikling<br />
1
Vision for Professionshøjskolen Lillebælt<br />
Professionshøjskolen Lillebælts vision er at være blandt de førende uddannelses- og videncentre i Danmark inden for professionshøjskolens<br />
professionsområder gennem at uddanne professionsbachelorer, der er højt respekteret som nøgleaktører i et velfærdssamfund med stor<br />
sammenhængkraft, og hvor sammenhængen mellem generering, formidling og anvendelse af viden indgår i det moderne samfunds bæredygtige<br />
velfærdsudvikling.<br />
Vision for 1. september 2008 <strong>til</strong> 31. december 2009<br />
Første skridt på vejen <strong>til</strong> den overordnede vision:<br />
Finde balancen mellem en fortsat udvikling for uddannelse og videnproduktion (kerneprocesserne) samtidig med investering i en opbygning og<br />
konsolidering af en ny organisationen (støtteprocesserne).<br />
Arbejde helhedsorienteret således:<br />
Sikring af en forsvarlig økonomistyring og dygtige supportfunktioner<br />
Tilfredshed hos studerende, aftagere og interessenter<br />
Dygtige, glade og <strong>til</strong>fredse medarbejdere<br />
Udviklingsberedskab, der understøtter den fortsatte udvikling<br />
2
Ho<strong>ved</strong>målsætning 1: Høj faglig kvalitet<br />
Professionshøjskolerne skal udbyde og udvikle uddannelser, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret<br />
arbejdskraft. Professionsuddannelse skal føre <strong>til</strong> beskæftigelse. For at imødekomme såvel de studerende som arbejdsmarkedets behov,<br />
herunder det regionale arbejdsmarked, skal de eksisterende uddannelser styrkes og udvikles, og der skal udvikles nye uddannelser<br />
Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger<br />
Sikring af aftagerrelevans Antal etablerede forpligtigende Ultimo 2009:<br />
gennem samarbejde med<br />
aftagerne om<br />
kompetenceudvikling og<br />
uddannelsesudvikling<br />
partnerskaber med aftagere om<br />
kompetenceudvikling for udvalgte<br />
medarbejdergrupper inden for de<br />
professioner, vi uddanner <strong>til</strong> (output)<br />
Partnerskaber etableret inden for 3<br />
ud af de 8 professioner, vi uddanner<br />
<strong>til</strong><br />
Styrkelse og udvikling af<br />
eksisterende uddannelser og nye<br />
uddannelser; herunder<br />
flerfaglige uddannelse<br />
Kvalitet af uddannelserne skal<br />
sikre dimittenderne en relevant<br />
kompetenceprofil og øge de<br />
studerendes ’employability’, så<br />
de overgår <strong>til</strong> beskæftigelse efter<br />
gennemført uddannelse<br />
Udvikling af nye diplomuddannelser<br />
eller kursusforløb, som der er<br />
efterspørgsel efter (output),<br />
CFI 1.1:<br />
Andelen af dimittender, der 0-1 år<br />
efter fuldførelse er i beskæftigelse<br />
(output) er opgjort for alle<br />
uddannelser for studieåret<br />
2008/2009.<br />
Ultimo 2009:<br />
Mindst 1 ny diplomuddannelse eller<br />
kursusforløb er udviklet.<br />
Medio 2009<br />
Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 92<br />
%, Odense 95 %,<br />
Svendborg 90 %<br />
Ergoterapeutuddannelsen: 90 %<br />
Fysioterapeutuddannelsen: 90 %<br />
Radiografuddannelsen: 100 %<br />
Den sociale Højskole: 95 %<br />
Læreruddannelsen: Jelling 94 %,<br />
Odense 90 %, Skårup 90 %<br />
Pædagoguddannelsen: Jelling 90 %,<br />
Der skal udvikles flere<br />
uddannelses<strong>til</strong>bud i samarbejde med<br />
private virksomheder for<br />
derigennem at række bredere ud på<br />
arbejdsmarkedet og give fleksible<br />
uddannelses<strong>til</strong>bud<br />
Etablering af udviklingsfællesskaber<br />
med aftagerfeltet, således<br />
uddannelserne bedst muligt er i<br />
stand <strong>til</strong> at imødekomme<br />
professionens behov.<br />
(kan først afrapporteres når<br />
<strong>til</strong>gængelig data foreligger)<br />
Suppleres med måling april/maj<br />
2009 af senest <strong>til</strong>gængelige data<br />
3
Kvaliteten af uddannelserne<br />
skal afspejle sig i, at de<br />
studerende opnår<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende præstationer i<br />
deres bacheloropgaver:<br />
Kvaliteten af teori og praksis<br />
koblingen skal styrkes<br />
Kvaliteten øges <strong>ved</strong> at<br />
uddannelserne<br />
internationaliseres<br />
CFI 1.2:<br />
De studerendes opnåede karakterer i<br />
bacheloropgaven (output) er opgjort<br />
på alle uddannelser for 2009:<br />
Tilfredshed blandt studerende,<br />
undervisere og kliniske vejledere/<br />
praktikvejledere med koblingen af<br />
praktikkens udbytte med<br />
uddannelsens teoretiske elementer<br />
Etableret tværgående samarbejde<br />
med udenlandske institutioner<br />
Studenter mobilitet<br />
Udvikling af internationale moduler<br />
for pædagog- og sygeplejerske-<br />
uddannelsen<br />
Odense 95 %<br />
Ultimo 2009<br />
Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 8,4,<br />
Odense 8,0, Svendborg 8,5<br />
Ergoterapeutuddannelsen: 8,1<br />
Fysioterapeutuddannelsen: 8,4<br />
Radiografuddannelsen: 9<br />
Den sociale Højskole: 7,5<br />
Læreruddannelsen: Jelling 7,4,<br />
Odense 8,2, Skårup 8,2<br />
Pædagoguddannelsen: Jelling 8,3,<br />
Odense 8,4<br />
Ultimo 2009:<br />
Resultatet udgør afsæt for evaluering<br />
Fremadrettet. Målingerne foretages<br />
på alle uddannelser<br />
Ultimo 2009:<br />
Forpligtigende samarbejdsaftale<br />
indgået med min. 2 udenlandske<br />
universiteter<br />
Øget udgående mobilitet for de<br />
studerende med 5%.<br />
Udvikle 2 internationale moduler<br />
Uddannelsernes udviklingsbasering<br />
sikrer, at de studerendes<br />
bachelorprojekter har høj faglig<br />
kvalitet, herunder at de er både<br />
forskningsbaserede og<br />
professionsrelevante og at<br />
vejledningen i forhold <strong>til</strong><br />
bachelorprojekt vejledningen er af<br />
<strong>til</strong>svarende høj kvalitet<br />
Styrkelse af arbejdet på såvel<br />
strategisk, taktisk og operationelt<br />
niveau<br />
Alle uddannelser har en strategi for<br />
styrkelse af teori og praksis<br />
Uddannelserne har beskrevet en<br />
international strategi i forhold <strong>til</strong> de<br />
for området specifikke udfordringer<br />
4
Ho<strong>ved</strong>målsætning 2: Uddannelse <strong>til</strong> flere<br />
Professionshøjskolerne skal bidrage <strong>til</strong>, at 50 % af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. Optaget skal således øges på<br />
professionshøjskolernes uddannelser, frafaldet skal bringes ned og færdiggørelsesalderen skal reduceres. Professionshøjskolerne har også<br />
pligt <strong>til</strong> at sikre uddannelsesforsyning i alle dele af det regionale forsyningsområde<br />
Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger<br />
Øge søgningen <strong>til</strong><br />
pædagoguddannelsen i Jelling<br />
Øge søgningen <strong>til</strong><br />
læreruddannelsen<br />
Regional dækning af<br />
bioanalytikeruddannelsen<br />
Øge gennemførelsen på alle<br />
uddannelser<br />
Antal optagne <strong>ved</strong><br />
pædagoguddannelsen i Jelling<br />
Antal optagne <strong>ved</strong> læreruddannelsen<br />
samlet set<br />
Antal optagne <strong>ved</strong><br />
bioanalytikeruddannelsen<br />
CFI 2.1:<br />
Andel af nyoptagne studerende i<br />
studieåret 2008/09, som fortsat er<br />
indskrevet på uddannelsen <strong>ved</strong><br />
udgangen af studieåret (output):<br />
1. oktober2009<br />
Afsæt: 84 studerende<br />
1. oktober 2009:<br />
100 studerende<br />
1. oktober 2009:<br />
Søgningen <strong>ved</strong> studiestart 2009-2010<br />
øget med 10 %<br />
1. oktober 2009:<br />
Uddannelsesopstart august 2009<br />
med 35 studerende<br />
1. oktober 2009:<br />
Sygeplejerskeuddannelsen: Vejle 80<br />
%, Odense 85 %, Svendborg 82 %<br />
Ergoterapeutuddannelsen: 87 %<br />
Fysioterapeutuddannelsen: 92 %<br />
Rekruttere unge <strong>til</strong> pædagogområdet<br />
på en ny måde og dermed nå nye<br />
målgrupper <strong>til</strong> professionen<br />
Give kommunerne mulighed for at<br />
<strong>til</strong>trække arbejdskraft <strong>til</strong> det<br />
pædagogiske felt<br />
Udvikle en differentieret<br />
uddannelsesstrategi og skabe en<br />
mere fleksibel uddannelsesstruktur,<br />
der appellerer <strong>til</strong> flere målgrupper og<br />
tager lokale hensyn (Jelling, Skårup,<br />
Odense)<br />
Sikre udbud af<br />
bioanalytikeruddannelse i Region<br />
Syddanmark for at imødekomme et<br />
regionalt arbejdsmarkedsbehov<br />
Gennem forskellige strukturelle,<br />
pædagogiske, indholdsmæssige samt<br />
medarbejderudviklingsmæssige <strong>til</strong>tag<br />
øge fastholdelsesevnen og<br />
fastholdelsespotentialet for dermed<br />
at sikre at flere studerende<br />
5
Skabe en god platform <strong>til</strong> den<br />
nye<br />
professionsbacheloruddannelse i<br />
offentlig administration<br />
Øge kendskabet <strong>til</strong> vore<br />
uddannelser<br />
Øge det regionale<br />
kompetenceniveau gennem<br />
øgede efter- og<br />
videreuddannelsesaktiviteter<br />
Antal optagne <strong>ved</strong><br />
professionsbacheloruddannelsen i<br />
offentlig administration<br />
Optaget af studerende fra<br />
gymnasiet, HF og VUC<br />
Omsætning af efter- og<br />
videreuddannelsesaktiviteter på det<br />
socialfaglige område<br />
Et øget aktivitetsniveau af efter- og<br />
videreuddannelse i Trekantsområdet<br />
Radiografuddannelsen: 80 %<br />
Den sociale Højskole: 88 %<br />
Læreruddannelsen: Jelling 87 %,<br />
Odense 88 %, Skårup 85 %<br />
Pædagoguddannelsen: Jelling 91 %,<br />
Odense 92 %<br />
(Angiv evt. målemetode i<br />
bemærkningskolonne)<br />
1. oktober 2009:<br />
Optag øges fra 14 <strong>til</strong> 30 studerende<br />
<strong>ved</strong> studiestart<br />
1. oktober 2009:<br />
Optag samlet øges med 5%<br />
Medio 2009:<br />
Omsætning øges med 5 % i forhold<br />
<strong>til</strong> omsætning realiseret første halvår<br />
2008<br />
Medio 2009:<br />
Omsætning for aktiviteter i<br />
Trekantsområdet øges med 10 % i<br />
forhold <strong>til</strong> omsætning for skoleår<br />
2007-2008<br />
gennemfører deres uddannelse<br />
Den sociale Højskole indgik fra<br />
1.1.2008 i Professionshøjskolen<br />
Lillebælt.<br />
Der ønskes en generel<br />
omsætningsstigning for efter-<br />
videreuddannelsesaktiviteterne i den<br />
nye struktur<br />
6
Ho<strong>ved</strong>målsætning 3:: Udviklingsorienterede institutioner<br />
Professionshøjskolens uddannelser skal inddrage de nyeste erfaringer fra erhvervet og professionen samt den nyeste viden for forskning på<br />
området. Udviklingsbasering sikres bl.a. gennem et strategisk og konkret samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner foruden de<br />
erhverv og professioner, som uddannelserne retter sig imod. Professionshøjskolen skal udføre udviklingsarbejde og varetage<br />
videncenterfunktioner. Samlet forudsætter det et samarbejde mellem professionshøjskoler og erhvervsakademier, ingeniørskolerne,<br />
universiteterne og andre relevante forskningsinstitutioner.<br />
Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger<br />
Opbygge forskningsbaseret CFI 3.1:<br />
Ultimo 2009:<br />
Udviklingsforpligtelse hos alle<br />
viden om professionshøjskolens<br />
genstandsfelt<br />
Omfang af institutionens interne<br />
ressourceforbrug <strong>til</strong><br />
udviklingsaktiviteter opgjort <strong>ved</strong><br />
Mål for perioden opgjort<br />
a) 40 årsværk<br />
undervisere for der<strong>ved</strong> at sikre<br />
opdatering og erhvervelse af sidste<br />
nye viden inden for såvel faglige,<br />
a) institutionens samlede forbrug af b) 7<br />
pædagogiske, didaktiske felter og<br />
udviklingstid blandt medarbejderne<br />
dermed højne kvaliteten i<br />
og<br />
b) antal ph.d. finansieret i<br />
samarbejde med et universitet og<br />
evt. andre aktører (input).<br />
undervisningen<br />
Udviklingsaktiviteter har i<br />
stigende grad ekstern<br />
medfinansiering<br />
Over tid indgår alle fastansatte<br />
undervisere på<br />
grunduddannelserne i UC<br />
Lillebælts udviklingsaktiviteter<br />
CFI 3.2:<br />
Omfang af ekstern finansiering af<br />
institutionens udviklingsaktiviteter<br />
(input/outcome).<br />
CFI 3.3:<br />
Andel af institutionens fastansatte<br />
undervisere på grunduddannelserne,<br />
der indgår i institutionens<br />
udviklingsaktivitet (output).<br />
Ultimo 2009:<br />
4 mio. skoleår 2008-2009<br />
Ultimo 2009:<br />
I løbet af kontraktperioden indgår 30<br />
% af alle fastansatte undervisere.<br />
Øge muligheden for intern<br />
medarbejderudvikling herunder<br />
sidemandsoplæring<br />
7
Kandidater med<br />
professionsbaserede<br />
udviklingskompetencer, der kan<br />
bringes i spil i professionen for at<br />
fremme bidrag <strong>til</strong> en kontinuerlig<br />
velfærdsudvikling<br />
Institutionens skal producere og<br />
omsætte viden, der<br />
imødekommer arbejdsmarkedet<br />
behov<br />
Aftagere/opdragsgiver er<br />
overvejende <strong>til</strong>fredse eller meget<br />
<strong>til</strong>fredse med UC Lillebælts<br />
leverede ydelser af<br />
udviklingsviden<br />
Samarbejde med<br />
erhvervsakademiet i regionen<br />
Kan der siges noget mere konkret om<br />
de indholdsmæssige ambitioner for<br />
samarbejdet<br />
CFI 3.4:<br />
Andelen af studerendes<br />
bacheloropgaver i studieåret<br />
2008/2009, der knytter sig <strong>til</strong><br />
konkrete udviklingsaktiviteter<br />
indenfor institutionen, der direkte<br />
involverer aftagere fra pågældende<br />
profession (output)<br />
CFI 3.5:<br />
Institutionens indtægter <strong>ved</strong><br />
henholdsvis<br />
a) leverede ydelser af udviklingsviden<br />
og<br />
b) almindelig ÅU-aktivitet. (output)<br />
CFI 3.6:<br />
Grad af <strong>til</strong>fredshed hos deltagere fra<br />
aftagere/professionen med<br />
institutionens leverede ydelser af<br />
udviklingsviden (outcome).<br />
Indgåelse af en samarbejdsaftale<br />
med erhvervsakademiet i regionen<br />
Medio 2009:<br />
Sygeplejerskeuddannelsen: samlet<br />
25 %<br />
Ergoterapeutuddannelsen: 75 %<br />
Fysioterapeutuddannelsen: 20 %<br />
Radiografuddannelsen: 85 %<br />
Den sociale Højskole: 2 %<br />
Læreruddannelsen: samlet 5 %<br />
Pædagoguddannelsen: samlet 10 %<br />
Ultimo 2009:<br />
For kontraktperioden målsættes<br />
(måletidspunkt bør præciseres):<br />
:<br />
a) > 17 mio.<br />
b) > 45 mio.<br />
Medio 2009:<br />
Ydelser leveret i Efter- og<br />
Videreuddannelsesregi målsættes en<br />
<strong>til</strong>fredsgrad på 3,5 på en skala fra 1-5<br />
Medio 2009:<br />
Aftale indgået<br />
Gennem signaler fra brugere og<br />
opdragsgivere foretager<br />
kontinuerlige kvalitetscheck og<br />
evalueringer.<br />
System for grunduddannelserne skal<br />
udarbejdes<br />
Indgåelse af partnerskabsaftale med<br />
erhvervsakademiet i regionen<br />
foregår umiddelbart efter, at<br />
betingelserne herfor er <strong>til</strong> stede<br />
(output)<br />
8
Ho<strong>ved</strong>målsætning 4: Institutionsspecifikke udfordringer<br />
Professionshøjskolen Lillebælts afsæt er 8 uddannelser og 12 forskellige geografiske adresser. Dette forhold s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> professionelt<br />
drevne støttefunktioner, således ressourcerne udnyttes optimalt og giver den bedst mulige effektivitet. Effektivitet og ressourceudnyttelse nås af<br />
forskellige veje. Ved en forbedret omkostningsstyring og <strong>ved</strong> at skabe nye indtægtsmuligheder samtidig med, at kvaliteten sikres og fortsat<br />
udvikles.<br />
Resultatkrav Indikatorer Milepæle Bemærkninger<br />
Lokalaftale for de<br />
Bidrage <strong>til</strong> intern<br />
Ultimo 2009:<br />
Udgangssituationen skal først kendes<br />
uddannelsesfaglige<br />
medarbejdere<br />
medarbejderudvikling og<br />
organisatorisk læring.<br />
Måling foretages på de angivne<br />
indikatorer<br />
før der kan formuleres konkrete<br />
kvantitative indikatorer at måle på<br />
Der skal udarbejdes en<br />
lokalaftale, der kan håndtere<br />
institutionens fremtidige<br />
udfordringer under de nye<br />
rammer<br />
Styrke Integration af ny<br />
teknologi i undervisningen<br />
Ressourceanvendelse skal holdes<br />
inden for taxameterbeløbet <strong>til</strong><br />
uddannelse og udvikling<br />
Ressourceanvendelsen skal være<br />
mere fleksibel og differentieres i<br />
forhold <strong>til</strong> opgaven<br />
Der skal skabes en bedre<br />
sammenhæng og større integration<br />
mellem GU/EVU/UDVIKLING<br />
Økonomisk skal dersom minimum<br />
skabes en nul løsning<br />
(effektivisering)<br />
Tilfredshed blandt de studerende i<br />
forhold <strong>til</strong> den teknologi forankring i<br />
undervisningen<br />
Ultimo 2009:Tilfredshedmåling/<br />
hensigtsmæssighedsmåling, der viser<br />
et resultat over middel <strong>ved</strong> første<br />
måling<br />
Udvikle og implementere en samlet<br />
e-læringsstrategi<br />
9
Nytårskuren 2009<br />
1. Indledning<br />
Godt nytår.<br />
USA's første sorte præsident Barack Obama har med ordene yes we<br />
can skabt nogle forventninger. Tiden må vise om disse tre ord – på<br />
trods af finanskrise og andre udfordringer – bliver en tro på fremtiden<br />
og ikke kun et håb for fremtiden.<br />
Når jeg nævner disse tre ord som indledning er det for at sige, at de<br />
forandringer, som UC Lillebælt – uden sammenligning i øvrigt – har<br />
stået i og fortsat står over for på samme måde kræver, at vi alle – ledelse<br />
og medarbejdere – tror på, at vi i fællesskab kan løfte disse udfordringer.<br />
Vi har i de senere år haft vores egen ”finanskrise”. Det gælder jo ikke<br />
mindst her, hvor søgningen er under voldsomt pres. Og selv om jeg<br />
mener, at vi har nogle gode bud på en platform for professionshøjskolen,<br />
som kan bære os fremad, så ændrer det ikke <strong>ved</strong>, at vores vej i den<br />
nærmeste fremtid vil komme <strong>til</strong> at bære præg af en anstrengt økonomi,<br />
vigende optag og professioner under pres.<br />
Som I kan se, har jeg også taget en lille planche med. Hvis I har set<br />
UC Lillebælts julekort, er motivet bekendt. Det er billeder af os selv,<br />
af vores kolleger, af vores studerende og af vores rammer og virke.<br />
Det er ikke alene en farvestrålende mosaik, det er også symbolet på<br />
vores spændvidde og mangfoldighed – og et billede på, at der er mennesker<br />
bag hele den komplekse størrelse, som bærer navnet <strong>University</strong><br />
<strong>College</strong> Lillebælt.<br />
Jeg har suppleret mosaikken med vores værdier:<br />
Side 1/9<br />
Faglighed og kvalitet<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt<br />
Direktionen<br />
Soldalen 8<br />
7100 Vejle<br />
Dato<br />
30. december 2008<br />
Reference<br />
ERKN<br />
Tlf.<br />
6318 3602<br />
E-mail<br />
erkn@ucl.dk<br />
Journalnummer<br />
nytårstale<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Side 2/9<br />
Udvikling og nytænkning<br />
Respekt og ansvar<br />
Involvering, samarbejde og åbenhed<br />
Det er med afsæt heri, at jeg i min nytårstale vil forsøge at tage pejling<br />
af fremtiden og dermed give mit bud på, hvad vi i UC Lillebælt i fællesskab<br />
skal forpligte os på.<br />
2. Status på året, der er gået<br />
Men først vil jeg kort vende mig mod året, som er gået.<br />
2008 er år 1 som professionshøjskole og for de fleste medarbejdere<br />
endnu et år med oms<strong>til</strong>ling/<strong>til</strong>pasning i en kompleks institutionsstruktur<br />
og geografi. For andre er det første år i en sådan struktur,<br />
som det vil tage tid at vænne sig <strong>til</strong> at være en del af.<br />
En ny uddannelse igangsat (professionsbachelor i offentlig forvaltning),<br />
en ny uddannelse samt to diplomuddannelser er netop blevet<br />
positivt akkrediteret og godkendt med henblik på udbud i 2009<br />
(bioanalytikeruddannelsen i samarbejde med UC Vest og lokalt<br />
med Dalum Uddannelsescenter – nu Kold <strong>College</strong> – samt diplomuddannelsen<br />
som naturfagsvejleder og diplomuddannelse i de frie<br />
skolers tradition og pædagogik).<br />
Den store udfordring er fortsat vores uddannelser og søgningen <strong>til</strong><br />
dem. Optaget faldt ganske vist kun 7% i 2008, men generelt var der<br />
status quo eller fald på de fleste af vores uddannelser.<br />
Lyspunkterne sidste år var dels en betydelig stigning i optaget på<br />
fysioterapeutuddannelsen, et flot første optag på pædagoguddannelsen<br />
i Skårup, en lille stigning i optaget <strong>til</strong> pædagoguddannelsen i<br />
Jelling samt en fastholdelse af optaget både på læreruddannelsen i<br />
Odense, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen – og endelig at vi<br />
fik igangsat professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration.<br />
På lærer- og pædagoguddannelserne er optaget på 50-70% af, hvad<br />
det var i 2002. Det er afgørende af hensyn <strong>til</strong> vores samlede økonomi,<br />
at vi får ændret på denne situation i positiv retning.<br />
De to pædagoguddannelser i Odense er blevet samlet <strong>til</strong> én – det er<br />
sket næsten problemfrit, takket være en stor indsats og vilje fra<br />
både medarbejdere og ledelse.<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Der foregår imidlertid også betydelige aktiviteter uden for vores<br />
grunduddannelser:<br />
Det gælder Center for Undervisningsmidler: Her er fusionen mellem<br />
de to enheder i Odense og Vejle nu gennemført.<br />
Det har bl.a. betydet<br />
o at sammenlægning af CFU’s to udlånssamlinger i Vejle og<br />
Odense er realiseret<br />
o at der er etableret en ny, fælles hjemmeside<br />
o at kursus<strong>til</strong>buddene for de to afdelinger er samlet i ét katalog<br />
med virkning fra kursussæsonen foråret 2008<br />
Samtidig lykkedes det under et voldsomt tidspres i sidste øjeblik at<br />
finde en ny lokalitet for Center for Undervisningsmidler i Odense<br />
på Karlavej. Vi arbejder p.t. med at få lejemålet forlænget yderligere<br />
her.<br />
Det gælder Efter- og Videreuddannelsen: Her er der fortsat en betydelig<br />
positiv udvikling i form af en betydelig vækst i videreuddannelsesaktiviteterne<br />
især i kommunerne – herunder ikke mindst<br />
en betydelig vækst i lederuddannelse.<br />
o 2008 har været det første år, hvor alle fem EVU-afdelinger<br />
har fungeret under et – 1. januar 08 kom den socialfaglige<br />
afdeling <strong>til</strong> som den sidste afdeling<br />
o Omsætningsmæssigt er vi nu mindst på 65 mio. Det er en<br />
samlet stigning på 20–25 mio. og dermed en stigning på<br />
40-50% i forhold <strong>til</strong> 2007<br />
Og endelig gælder det også Mediasyd: Mediasyd har hen over<br />
sommeren har været igennem en udviklingsproces for at finde nye<br />
veje for Mediasyd. Hvor er vi nu? Hvordan ser den verden ud, som<br />
vi skal operere i? Skal vi skifte spor? Skal vi udvikle nye veje?<br />
Har vi den rigtige sammensætning af medarbejdere? Spørgsmålene<br />
er mange, men det har været en god proces, som peger i den rigtige<br />
retning.<br />
Side 3/9<br />
o Den store udfordring er at kunne stå helt på egne ben, dvs.<br />
at håndtere en markedsmæssig konkurrence, samtidig med<br />
at sammenhængen <strong>til</strong> UC Lillebælt skal indpasses i forhold<br />
<strong>til</strong> en sådan forretningsmodel. Det giver nogle budget- og<br />
regnskabsmæssige udfordringer.<br />
o Det er dog vurderingen, at gevinsterne <strong>ved</strong> at være en del<br />
af en koncern viser sig. Samtidig kan vi – når vi sammenligner<br />
os med andre <strong>University</strong> <strong>College</strong>s – se, at vi er i<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Side 4/9<br />
front, når det gælder hjemmeside, markedsføring, filmklip<br />
m.m., bl.a. takket være de kompetencer, som Mediasyd har.<br />
Og det er ikke kun samarbejdet med kommunikationsenheden,<br />
men mange af afdelingerne, som nu har fundet<br />
sammen i et samarbejde.<br />
Vores udviklingsbasering og klyngestruktur er <strong>ved</strong> at finde sin form<br />
og forventes at være endeligt på plads i 2009. Vi deltager i en række<br />
videncenteraktiviteter, hvor medarbejdere fra UC Lillebælt yder<br />
et godt og værdifuldt stykke arbejde. Som et eksempel kan nævnes,<br />
at Videncenter for Læremidler er kommet vældig godt fra start. Der<br />
er her såvel som andre steder udviklet nye samarbejdsflader – i dette<br />
<strong>til</strong>fælde mellem professionshøjskolen, kommuner og private forlag.<br />
Ledelsesstrukturen er nu på plads – der kan dog være behov for at<br />
arbejde med strukturen omkring de ledende studierektorer og deres<br />
rolle/opgave i forhold <strong>til</strong> studierektorerne på de andre udbudssteder.<br />
Den interne organisering og infrastruktur er næsten på plads. Der<br />
udføres i dagligdagen et stort arbejde for at få hverdagen <strong>til</strong> at fungere.<br />
Der er dog fortsat en række felter på det administrative område,<br />
hvor tingene ikke helt er på plads. Det gælder it, hvor udrulningen<br />
afsluttes i første kvartal i 2009, ligesom vi også forventer at<br />
kunne løse vores problemer med netperformance med en ny leverandør.<br />
Og det gælder økonomi, hvor økonomistyring og økonomiopfølgning<br />
fortsat har ledelsesmæssig topprioritet. Dernæst vil vi i<br />
direktionen igangsætte projekter i 2009 med fokus på arbejdsgange<br />
og de administrative funktioners opgaveløsning – dels for at styrke<br />
opgaveløsningen, dels for at understøtte de enkelte enheder bedre.<br />
Samarbejdsstrukturen er på plads. Der er udarbejdet en række politikker,<br />
og en personalehåndbog er klar her i begyndelsen af 2009.<br />
Det er sket i et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og<br />
medarbejdere.<br />
I 2008 lykkedes det at finde en bygningsløsning i Odense, som gør<br />
det muligt formodentlig i 2013 at samle alle aktiviteter – bortset fra<br />
aktiviteterne på Tolderlundsvej – på Niels Bohrs Alle. Der er på<br />
den korte bane udfordringer i at få løst de bygningsmæssige forhold<br />
ind<strong>til</strong> da. På <strong>til</strong>svarende vis undersøger vi pt. om og hvordan vi i<br />
fremtiden kan huse vores aktiviteter i Vejle (for god ordens skyld<br />
skal det understreges, at aktiviteterne i Jelling ikke indgår heri).<br />
En række tekniske systemer er under udvikling: ESDH (dokumenthåndteringssystemet)<br />
tages i brug i begyndelsen af 2009,<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
PURE (vidensregistreringssystem) implementeres i løbet af 2009,<br />
e- læringssystem og intranet m.v. er også på vej.<br />
Det er min vurdering, at der i 2008 er skabt et fundament, som skal<br />
udfoldes yderligere, men som kan danne ramme og grundlag for at<br />
bære professionshøjskolen videre – herunder også skabe grobund for<br />
en positiv udvikling især i søgningen <strong>til</strong> vores uddannelser og uddannelsesaktiviteter.<br />
Det ændrer dog som nævnt ikke <strong>ved</strong>, at den faldende søgning vil lægge<br />
et særligt pres på enkelte udbudssteder, hvis det ikke lykkes at ændre<br />
søgningen i positiv retning. Det gælder især sygeplejerskeuddannelsen<br />
i Svendborg og læreruddannelsen i Skårup, og på sigt muligvis<br />
også læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i Jelling.<br />
3. Udfordringerne<br />
Mere overordnet står UC Lillebælt på skuldrene af de uddannelser og<br />
enheder, som før professionshøjskolen blev virkelighed, har løst en<br />
masse opgaver rigtig godt. Herunder<br />
- har de bidraget <strong>til</strong> høj faglighed og kvalitet<br />
- har der været et godt studiemiljø gennem tætte relationer <strong>til</strong> de studerende<br />
- har de fungeret som samarbejdspartnere i forhold <strong>til</strong> omverdenen,<br />
praksis m.v.<br />
Disse opgaver skal vi stadig løse <strong>til</strong> de studerende, kursister, aftagerne<br />
og omgivelsernes <strong>til</strong>fredshed. De skal imidlertid løses i en stadig mere<br />
kompleks organisatorisk og geografisk kontekst. Udfordringen er, at vi<br />
– selv om nogen kunne ønske det – ikke kan vende <strong>til</strong>bage, men skal<br />
finde den nye vej her, hvor vi står og finde nye svar på de udfordringer,<br />
vi står over for. Og det skal vi gøre i fællesskab. Det gælder uddannelsesmæssigt,<br />
udviklingsmæssigt, økonomisk, organisatorisk og<br />
administrativt.<br />
Værdierne faglighed og kvalitet samt udvikling og nytænkning vil <strong>til</strong><br />
stadighed være bærende piller for UC Lillebælt. Det synes jeg, at vi<br />
dagligt ser mange eksempler på. Det vil også i fremtiden være en helt<br />
afgørende forudsætning for professionshøjskolen, at vi <strong>til</strong> stadighed<br />
kan fastholde den nødvendige kvalitet og udvikle vores uddannelser<br />
og uddannelsesaktiviteter.<br />
Det gælder om at se den enkelte uddannelses og aktivitets sammenhæng<br />
<strong>til</strong> og betydning for UC Lillebælt, og at den enkelte uddannelse<br />
Side 5/9<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
åde ser sig selv og som en del af det fælles, og det gælder om fortsat<br />
at udvikle samspillet mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt<br />
mellem grunduddannelser, efter- og videreuddannelse og udviklingsaktiviteter.<br />
Der er næppe tvivl om, at de fremtidige økonomiske rammer for professionshøjskolen<br />
bliver et helt afgørende parameter for vores muligheder<br />
for at realisere vores egen vision og visionen for professionshøjskolerne.<br />
Den afgørende lakmusprøve bliver finanslovforhandlingerne<br />
2010, hvor også globaliseringsaftalerne skal genforhandles. Derfor<br />
arbejdes der ihærdigt på at skabe en alliance mellem Danske Regioner,<br />
KL, FTF og rektorkollegiet for professionshøjskolerne, som kan<br />
skabe den nødvendige politiske opbakning <strong>til</strong> projektet.<br />
Udfordringen bliver især at få formidlet, tydeliggjort og udviklet professionsuddannelserne<br />
særlige platform: læring baseret på samspillet<br />
mellem teori og praksis.<br />
Dette samspil skal vi understøtte, ikke blot i indholdet i uddannelserne<br />
og uddannelsesaktiviteterne, men også i organiseringen af uddannelserne,<br />
i vores udviklingsaktiviteter og i den måde, vi arbejder med vore<br />
medarbejderes kompetenceudvikling.<br />
Nøgleordene vil være:<br />
- uddannelsesdifferentiering<br />
- laboratorier<br />
- partnerskaber<br />
I første omgang handler det om at tydeliggøre og demonstrere de muligheder<br />
og den fleksibilitet, der ligger i de professionsrettede uddannelser.<br />
Vurderingen er, at det netop er koblingen mellem teori og praktik<br />
som skal <strong>til</strong>, hvis den politiske 50%-målsætning skal realiseres –<br />
hvor det er især drengene og danskere med anden etnisk baggrund,<br />
som uddannelsesmæssigt halter bagefter.<br />
De unge er meget bekymrede for at blive låst fast i deres karrierevalg.<br />
Svaret for UC Lillebælt er begrebet uddannelsesdifferentiering. Og<br />
hvad mener vi så med det? Det er ikke en bestemt model, men derimod<br />
er den enkelte uddannelse blevet bedt om at komme med sit bud<br />
på, hvordan uddannelserne kan <strong>til</strong>rettelægges, så de i indhold og <strong>til</strong>rettelæggelse<br />
kan gøres mere attraktive for de unge. Det kan være gennem<br />
spordeling (læreruddannelsen), trainee-modellen (pædagoguddannelsen),<br />
særlige profiler på de enkelte udbudssteder eller<br />
specialiseringer eller noget helt fjerde. Det kan være i samarbejde med<br />
erhvervsakademier, andre professionshøjskoler eller universiteter. Det<br />
Side 6/9<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
kan være i nye måder at samarbejde mellem teori og praksis – og endelig<br />
kan det også være i et livslangt læringsperpektiv. Her bliver muligheden<br />
for at kunne udbyde professionsmasteruddannelser helt afgørende<br />
– også i et rekrutteringsperspektiv.<br />
Det afgørende er, at der skabes nye billeder af muligheder for de unge<br />
og tydeligere billeder af, hvordan teori og praktik kobles og er forbundet.<br />
I den sammenhæng er det samtidig vigtigt dels at kunne kommunikere<br />
på de unges præmisser, dels at kunne udvikle samspillet mellem<br />
teori og praksis, så det bliver tydeligt og meningsfuldt for de<br />
studerende.<br />
Et af budene på, hvordan vi viser det særegne <strong>ved</strong> professionshøjskolen,<br />
kunne være gennem tydeliggørelsen og udviklingen af læringsplatforme<br />
– <strong>ved</strong> hjælp af begrebet laboratorier – både fysiske og virtuelle<br />
– hvor vi faciliterer mødesteder, hvor både profession,<br />
brugere/borgere, forskere, virksomheder og studerende samt uddannelse<br />
kan mødes. Hvor sammenhængen mellem teori og praksis bliver<br />
tydelige, og hvor der kan ske videndeling og videnproduktion, således<br />
at vi kan demonstrere, at videnproduktion ikke er forbeholdt klassisk<br />
forskning, men at det afgørende spring for udviklingen i samfundet<br />
måske netop ligger i at kunne organisere platforme eller laboratorier,<br />
hvor teori og praksis mødes og udvikles.<br />
Som et element heri bliver det også afgørende at kunne demonstrere,<br />
at kompetenceudvikling af medarbejdere ikke kun omfatter formel læring,<br />
fx gennem master- eller ph.d.-uddannelse, men at der også indgår<br />
praksisnær læring som element i kompetenceudviklingen.<br />
Endelig handler det om udvikling af samspillet og samarbejdet med<br />
omverdenen – i første omgang med region og kommuner, men også<br />
med private aktører som konsulenter og private virksomheder – gennem<br />
partnerskaber. Partnerskaber, der bl.a. kan understøtte aftagerne i<br />
rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere gennem bl.a.<br />
livslang læring, om udvikling af vidensgrundlag i professionerne, om<br />
at etablere nye former for samarbejder om vidensgrundlag, videndeling<br />
og vidensproduktion gennem udvikling af læringsplatforme. Og<br />
dermed også om generel velfærdsudvikling.<br />
For professionshøjskolerne handler partnerskaberne bl.a. om at skabe<br />
samarbejder, der udvikler samspillet mellem grund-, efter- og videreuddannelse<br />
samt om vidensudvikling og –samspil på nye måder. Det<br />
handler om rekruttering gennem f.eks. beskrivelse af jobprofiler mv.<br />
og dermed om tydeliggørelse af sammenhængen mellem uddannelse<br />
og profession eller mellem teori og praksis.<br />
Side 7/9<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
I UC Lillebælt er vi enige om, at respekt og ansvar samt involvering,<br />
samarbejde og åbenhed er centrale værdier. Selv om der er mange<br />
ting, som vi ikke selv er herre over, er vi omvendt ikke prisgivet omstændigheder<br />
udefra, men har stor indflydelse på og ansvar for, at vores<br />
arbejdsliv er meningsfuldt og givende.<br />
Vi er samtidig professionelle. Det vil for mange især forstås i en faglig<br />
sammenhæng, forstået som ”kompetencer i mit fag”, men det handler<br />
også om kvalitet i relationer – altså i forhold <strong>til</strong> kolleger, studerende<br />
og samarbejdspartnere. Vigtigheden af dette er senest blevet tydeliggjort<br />
i forbindelse med AKFs store frafaldsundersøgelse – som bl.a.<br />
peger på, at mange studerende efterlyser en tættere relation <strong>til</strong> underviserne.<br />
Det viser, at vi i det daglige måske skal have endnu mere fokus<br />
på det professionelle i vores relationer. Hvordan arbejder vi med<br />
det, og hvordan styrker vi kommunikationen i det daglige – både i<br />
forhold <strong>til</strong> vores studerende, <strong>til</strong> vores kolleger og mellem ledelse og<br />
medarbejdere? Samtidig skal vi have fokus på, at vi altid kommunikerer<br />
på modtagerens præmisser, ikke på vores egne. Og det er ikke så<br />
let, som det lyder…<br />
Åbenhed er et nøgleord for vores virke. Men hvad betyder det? For<br />
mig er åbenhed synonymt med gennemsigtighed og åbne kort. Men<br />
åbenhed er ikke det samme som en forpligtelse <strong>til</strong> at fortælle alt videre<br />
i det sekund, vi får det at vide. Ansvarlig kommunikation er også at<br />
foretage vurderinger af, hvornår ny information og ny viden står i passende<br />
forhold og gavner både institutionen og den enkelte.<br />
Generelt er samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere præget af<br />
gensidig stor respekt. Det er en styrke, som vi for alt i verden skal bevare<br />
og videreudvikle. Vi skal fortsat arbejde med at sikre, at ledelse<br />
og medarbejdere i fællesskab understøtter visioner og værdier. Vi skal<br />
arbejde med, hvad den enkelte kan bidrage med. Hvordan opfatter og<br />
omtaler vi selv vores arbejdsplads? Hvilke krav vil jeg s<strong>til</strong>le <strong>til</strong> min<br />
ledelse for at sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør?<br />
Hvad er vores fælles ansvar?<br />
Det er derfor vigtigt, at vi har en åben og konstruktiv dialog. I sidste<br />
ende udgør de billeder, som vi som medarbejdere og studerende videregiver,<br />
det afgørende grundlag for, hvordan vi som institution opleves,<br />
og hvordan vi kan videreudvikle os.<br />
Inden jeg slutter, vil jeg knytte en tråd <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> sommerens personaledag.<br />
Jeg benytte lejligheden <strong>til</strong> at sige tak for sidst <strong>til</strong> alle jer, der var<br />
med på Personaledagen i september. For mig står dagen som et levende<br />
symbol og billede på det store potentiale og de stærke ressourcer –<br />
Side 8/9<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
åde faglige og menneskelige – som vi er bega<strong>ved</strong>e med her i UC Lillebælt.<br />
Tak for de mange gode og konstruktive bidrag, som der fortsat<br />
arbejdes på og med at få inddraget i det videre arbejde.<br />
Endelig vil jeg også sige, at der generelt overalt i organisationen i<br />
2008 er ydet en stor indsats for at få hverdagen <strong>til</strong> at fungere, skabe<br />
gode rammer for vores studerende, løfte opgaverne konstruktivt og<br />
fremadrettet trods udfordringerne. Det vil jeg også gerne takke for og<br />
dermed sige jer tak for indsatsen i det år, som er gået. Jeg ser – trods<br />
de vanskeligheder vi står over for – frem <strong>til</strong> arbejdet og samarbejdet i<br />
2009.<br />
Med disse ord vil jeg endnu en gang ønske jer alle et godt nytår.<br />
Med venlig hilsen<br />
Erik Knudsen<br />
Rektor<br />
Side 9/9<br />
UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk<br />
Professionsbacheloruddannelserne <strong>til</strong> ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver, sygeplejerske og<br />
professionsbachelor i offentlig administration – <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt omfatter i alt otte stærke grunduddannelser samt<br />
Efter- og videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler i Trekantområdet og på Fyn.
Notat<br />
Afdeling/enhed: Direktionen<br />
Oprettelsesdato: 24-apr-2009<br />
Udarbejdet af: LEVP<br />
Journalnummer: 0100-4856-2009<br />
Dokumentnavn: Bilag 3.1 Strategi 2015 endelig-<strong>til</strong> best-24323 (3)-24722_(1)<br />
Strategi 2015<br />
Mission:<br />
Uddannelser med mening, mennesker og muligheder<br />
Vision:<br />
Vi skaber sammenhængskraft, vækst og udvikling i velfærdssamfundet<br />
På vej mod 2015 skal <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt oms<strong>til</strong>le kerneydelsen og selvforståelsen i en bevægelse<br />
fra ’uddannelsesinstitution’ <strong>til</strong> ’viden- og uddannelsesinstitution’.<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt producerer og omsætter viden <strong>til</strong> gavn for udvikling af både uddannelse og<br />
profession.<br />
Det sker på en måde, der er helt særlig for os. Vi kalder det ’videnbaseret professions- og<br />
praksisudvikling’- og det skal vi skærpe opmærksomheden på.<br />
Vores fokus på videnproduktion skal afspejle sig i de værktøjer, vi vælger og udvikler:<br />
1) Professionslaboratorier, der sikrer cirkulation af viden mellem interessenter i et flow: fra<br />
tanke og idé <strong>til</strong> viden, omsætning og forankring<br />
2) Partnerskaber med aftagere og samarbejdspartnere med fælles udviklingsmål<br />
3) Differentiering i forhold <strong>til</strong> vore målgrupper<br />
Vi vil have fokus på samfundets behov for at flere unge vælger en videregående uddannelse samt livslang<br />
læring. Det gør vi <strong>ved</strong> at udvikle nye og eksisterende uddannelser samt etablere<br />
professionsmasteruddannelser.<br />
Gennemførelse og fastholdelse af studerende er et kardinalpunkt for alle uddannelser.<br />
Vi vil understøtte regionale erhvervsudviklingssatsninger. Det gør vi <strong>ved</strong> at være en aktiv partner i udvikling<br />
og implementering af velfærdsteknologi, hvilket betyder:<br />
Vi vil udvikle, anvende og undervise i at bruge denne teknologi, dels i vores egne læringsmiljøer<br />
og undervisningssituationer – dels i professionernes praksis og virkelighed.<br />
Digitalisering er et særligt indsatsområde, både i interne arbejdsprocesser og administration, ligesom IT<br />
skal være en integreret del af undervisningen.<br />
Vi vil styrke kompetenceudvikling og nytænkning i opgaveløsningen<br />
Et klart fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø skal bidrage <strong>til</strong> den spirende fælles UC Lillebælt kultur<br />
og samhørighed.<br />
Vi vil styrke bevidstheden om, at medarbejdernes kompetencer på én gang er det vigtigste og<br />
stærkeste konkurrenceparameter.<br />
Bilag 3.1<br />
Side 1/37
1.<br />
Indhold<br />
Mission for UC Lillebælt ..................................................................................... 4<br />
2. Vision for UC Lillebælt ........................................................................................ 4<br />
3. Viden- og Uddannelsesstrategi ............................................................................. 5<br />
3.1 Videnproduktionsstrategi - Åbne videnskredsløb ......................................... 5<br />
3.2 Samspilsstrategi – partnerskaber og alliancer ............................................... 6<br />
3.3 Differentieringsstrategi - livslang læring og uddannelsesdifferentiering ...... 7<br />
3.4 Kvalitetsudviklings- og –sikringsstrategi ...................................................... 9<br />
4. Ressourcestrategi for UC Lillebælt ...................................................................... 9<br />
4.1 Menneskelige ressourcer ............................................................................. 10<br />
4.1.1 Corporate Culture ................................................................................. 10<br />
4.1.2 Værdiernes betydning i dagligdagen – Spilleregler ............................. 10<br />
4.1.3 Medarbejderkompetencestrategi .......................................................... 11<br />
4.2 Økonomi ...................................................................................................... 12<br />
4.3 Bygninger .................................................................................................... 13<br />
5. UC Lillebælts eksterne kommunikationsfokus .................................................. 14<br />
6. Teknologistrategi for UC Lillebælt .................................................................... 15<br />
6.1 Velfærdsteknologi ....................................................................................... 15<br />
6.2 Digitale kompetencer på det uddannelsesfaglige område ........................... 16<br />
6.3 Øget digitalisering i supportsystemer .......................................................... 17<br />
7. Uddannelsesområdernes missioner og visioner ................................................. 18<br />
7.1 Faglige strategier på tværs ........................................................................... 19<br />
7.2 Kobling mellem faglige strategier og UCL Strategi .................................... 19<br />
7.3 Sygeplejerskeuddannelsen ........................................................................... 19<br />
7.3.1 Mission ................................................................................................. 19<br />
7.3.2 Vision ................................................................................................... 20<br />
7.3.3 Sygeplejerskeuddannelsens strategiske indsatsområder ...................... 20<br />
7.4 Fysioterapeutuddannelsen ........................................................................... 21<br />
7.4.1 Mission ................................................................................................. 21<br />
7.4.2 Vision ................................................................................................... 21<br />
7.5 Ergoterapeutuddannelsen ............................................................................. 22<br />
7.5.1 Vision ................................................................................................... 22<br />
7.5.2 Mission ................................................................................................. 22<br />
7.6 Radiografuddannelsen ................................................................................. 22<br />
7.7 Bioanalytikeruddannelsen ........................................................................... 24<br />
7.7.1 Mission ................................................................................................. 25<br />
7.7.2 Vision ................................................................................................... 25<br />
7.8 Læreruddannelsen ........................................................................................ 26<br />
7.8.1 Mission ................................................................................................. 26<br />
7.8.2 Vision ................................................................................................... 27<br />
7.9 Pædagoguddannelsen ................................................................................... 27<br />
7.9.1 Mission ................................................................................................. 27<br />
7.10 Socialrådgiveruddannelsen ...................................................................... 28<br />
7.10.1 Mission ................................................................................................. 28<br />
7.10.2 Vision ................................................................................................... 29<br />
7.11 Administrationsbacheloruddannelsen ...................................................... 29<br />
7.11.1 Mission ................................................................................................. 29<br />
7.11.2 Vision ................................................................................................... 29<br />
7.12 Center for Undervisningsmidler .............................................................. 30<br />
Side 2/37
7.12.1 mission ................................................................................................. 30<br />
7.12.2 Vision ................................................................................................... 30<br />
7.13 Efter – og videreuddannelsen ................................................................... 31<br />
7.13.1 Pædagogfaglig ...................................................................................... 32<br />
7.13.2 Lærerfaglig ........................................................................................... 32<br />
7.13.3 Sundhedsfaglig ..................................................................................... 32<br />
7.13.4 Socialfaglig ........................................................................................... 33<br />
7.13.5 Ledelsesakademiet ............................................................................... 33<br />
8. Bilag A: Faglige strategier og stabsstrategier .................................................... 35<br />
9. Bilag B:Grundlagsnotater ................................................................................... 37<br />
Side 3/37
1. Mission for UC Lillebælt<br />
”Uddannelser med mening, mennesker og muligheder”<br />
- At fremme videnbaseret praksisudvikling og facilitere læreprocesser i tæt samspil<br />
med professioner og erhverv.<br />
Det opnår vi <strong>ved</strong> at sikre:<br />
Uddannelse <strong>til</strong> professioner i et udviklingsbaseret og innovativt miljø<br />
Efter- og videreuddannelse af medarbejderne i professionsfeltet i relation <strong>til</strong><br />
praksisfeltets udfordringer<br />
Anvendt forskning, udviklingsarbejde og videncenterfunktioner<br />
Åbne videnskredsløb med inddragelse af borger/bruger/professionsudøver i<br />
interaktionen mellem uddannelse, forskning/udvikling og praksis<br />
Understøttelse og professionalisering af læreprocesser<br />
Kvalitetsudvikling og –sikring, partnerskaber og målgruppedifferentiering<br />
2. Vision for UC Lillebælt<br />
Vi vil være kendte som:<br />
”Vi skaber sammenhængskraft, vækst og udvikling i velfærdssamfundet”<br />
Et attraktivt uddannelsessted med innovative studie- og læringsmiljøer samt<br />
uddannelser af høj faglig og professionsrelevant kvalitet<br />
En attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere og ledere<br />
En professionel og strategisk samarbejdspartner for velfærdsudvikling i<br />
vidensamfundet<br />
En videninstitution der bygger bro mellem teori og praksis og rummer såvel<br />
problemorienteret faglighed som oms<strong>til</strong>lingsparat saglighed<br />
Side 4/37
3. Viden- og Uddannelsesstrategi<br />
Viden- og uddannelsesstrategi er målrettet kerneaktiviteterne i UCL: Kerneaktiviteterne<br />
omfatter:<br />
1) facilitering af læreprocesser med høj faglig, pædagogisk og didaktisk kvalitet<br />
2) kontinuerlig udvikling af eksisterende og nye uddannelser<br />
3) proaktivt engagement i erhvervs- og professionsudvikling i vidensamfundet<br />
4) professionel videnudvikling i forhold <strong>til</strong> professionernes og aftagernes<br />
videngrundlag<br />
Med henblik på styrkelse og understøtning af disse kerneaktiviteter har UCL prioriteret<br />
følgende indsatsområder: Videnproduktion, samspil med omverden, differentiering, kvalitet,<br />
ressourcer, teknologi og kommunikation.<br />
3.1 Videnproduktionsstrategi - Åbne videnskredsløb<br />
Professionshøjskolernes videngrundlag er såvel professions- som udviklingsbaseret. Det<br />
fordrer en samproduktion af viden med relevans for professions- og praksisfeltet. Denne<br />
videnproduktion tager afsæt i forskellige videnformer, der i deres egen ret produceres på<br />
universiteter, under professionsudøvelsen, i uddannelserne og i borgeroplevelsen. Det åbne<br />
videnskredsløb handler om at integrere disse videnformer med afsæt i konkret<br />
problems<strong>til</strong>linger fra praksisfeltet. Deltagere i det åbne kredsløb vil være såvel studerende,<br />
undervisere, forskere, udviklingsmedarbejdere, professionsudøvere, private virksomheder og<br />
borgere. Formålet er en fælles videnproduktion, der i hver sin form bidrager <strong>til</strong> UC Lillebælts<br />
vision. For at understøtte videnproduktion har det åbne videnskredsløb også fokus på<br />
erfaringer fra udlandet.<br />
Som ramme for det åbne videnskredsløb arbejdes med professionslaboratorier. Disse<br />
laboratorier tager afsæt i behov i praksisfeltet samt UCL’s kompetencer.<br />
Professionslaboratorierne får et særligt strategisk fokus som styrkelse af allerede<br />
igangværende videnproduktionsaktiviteter samt udviklingsprojekter, der inddrager<br />
studerende og afprøver forskellige nye medieformer..<br />
Det betyder for UCL:<br />
Mål frem mod 2015 :<br />
Oms<strong>til</strong>le kerneaktiviteternes uddannelsestænkning <strong>til</strong> en fleksibel, økonomisk og<br />
social bæredygtig model<br />
Udvikle rammer for og implementering af:<br />
• det åbne videnskredsløb<br />
• brugerdrevet/medarbejderdrevet innovation,<br />
• inddragelse af studerende og medarbejdere i udviklingsprojekter og<br />
produktion af ny viden i forhold <strong>til</strong> behov defineret af praksis<br />
Resultater frem mod 2015:<br />
Etableret synlige og fysiske UCL laboratorier, deltaget proaktivt i laboratorier<br />
forankret i praksisfeltet samt i virtuelle videnproduktionsplatforme<br />
Side 5/37
Udviklet og gennemført initiativer hvor udviklingsaktiviteter integreres i<br />
læringsplatformen for både studerende og medarbejdere<br />
Opnået synlig anerkendelse fra praksis, andre videninstitutioner og myndigheder af<br />
UCLs rolle i vidensamfundet<br />
Integreret teknologiske medier i videnproduktionsaktiviteterne<br />
Fokus/Handlinger 2010<br />
Etablering af 3-UCL forankrede professionslaboratorier<br />
Videreførelse af bæredygtige videncentre og udvikling af professionslaboratorier<br />
med afsæt i spidskompetencerne<br />
Deltagelse i praksislaboratorier hos aftagere<br />
3.2 Samspilsstrategi – partnerskaber og alliancer<br />
Udvikling af samspillet med omverden kræver top-down styring og identifikation af<br />
relevante partnere, der kan understøtte et strategisk perspektiv. Samtidig indebærer den<br />
øgede forandringshastighed og de komplekse vilkår for opgavevaretagelsen, at det konkrete<br />
samspil opstår gennem bottom-up initiativer i forbindelse med det løbende samarbejde.<br />
Partnerskabsperspektivet rummer således en ramme for at håndtere den stadige vekslen<br />
mellem konkurrence og samarbejde, som karakteriserer forholdet mellem bl.a.<br />
professionshøjskolen og andre offentlige og private organisationer. Partnerskabet indebærer<br />
ikke monopollignende karteller, hvor de to deltagere ekskluderer samspil med 3.part.<br />
Derimod vælges gennem konkrete vurderinger – aktivitet for aktivitet – på hvilke områder<br />
samarbejdet ønskes udviklet og på hvilke områder der samarbejdes <strong>til</strong> anden side.<br />
Det betyder for UCL:<br />
Mål frem mod 2015<br />
Skabe fælles forståelse for fælles udfordringer med praksisfeltet :<br />
• at sætte borger/bruger i centrum<br />
• at sikre kvaliteten i professionsbaseringen for uddannelserne<br />
• at håndtere kompetenceudfordringer som følge af jobglidning og andre<br />
forandringer på arbejdsmarkedet<br />
Skabe langvarige samarbejdsrelationer i forhold <strong>til</strong> regionale, nationale og globale<br />
udfordringer<br />
Resultater frem mod 2015<br />
Etableret tætte og frugtbare relationer understøttet af partnerskaber og<br />
samarbejdsaftaler med:<br />
Side 6/37
• private og offentlige aktører, regionale såvel som kommunale: vækstforum,<br />
region, kommuner, erhvervsfremmeorganisationer mfl.<br />
• uddannelses- og forskningsaktører: erhvervsakademier, professionshøjskoler,<br />
universiteter, forskningsenheder, gymnasiale<br />
uddannelser/erhvervsuddannelser, , m.fl.<br />
• med udvalgte organisationer, NGO’er m.fl.<br />
Fokus/Handlinger for 2010<br />
Gennemføre dialogmøder med parterne med fokus på kommunerne<br />
Indgå ikke monopoliserende partnerskabsaftaler med kommunerne inden for UC<br />
Lillebælts dækningsområde i takt med at timing er god for kommunerne<br />
Indlede samarbejde med udvalgte private aktører på uddannelsesmarkedet med<br />
henblik på at styrke konkurrenceevnen og adgangen <strong>til</strong> andre markeder<br />
Styrke samarbejde generelt mellem videninstitutionerne i Region Syddanmark:<br />
• Særlig indsats for opbygning af uddannelses- og udviklingssamarbejde med<br />
Erhvervsakademi Lillebælt og UC syd/vest.<br />
• Særlig indsats for samarbejde med SDU i forhold <strong>til</strong> regionale udvikling,<br />
innovation og velfærdsteknologi<br />
3.3 Differentieringsstrategi - livslang læring og<br />
uddannelsesdifferentiering<br />
Differentieringsstrategien handler om at øge søgningen <strong>til</strong> professionsuddannelserne, sikre<br />
den nødvendige – primært regionale – forsyning af arbejdskraft gennem udvikling af<br />
eksisterende eller nye uddannelser. Differentieringsstrategien handler også om at <strong>til</strong>passe<br />
udbud <strong>til</strong> målgruppen (studerende, kursister, professioner, aftagere, borgere) på såvel<br />
indholdssiden, niveauerne, <strong>til</strong>rettelæggelsen eller toningen af uddannelsen. Differentiering<br />
handler endelig om at kunne støtte individuelle læringsudfordringer, skabe gode rammer for<br />
den enkelte i form af studiemiljø, varierede læringsformer m.m.<br />
For de studerende vil differentieringsstrategien betyde flere uddannelses<strong>til</strong>bud, hvor<br />
forskelle i læringss<strong>til</strong>e – fx praksisnære eller akademiske – og karriereplaner kan <strong>til</strong>godeses.<br />
Den øgede differentiering gælder både eksisterende og nye uddannelses<strong>til</strong>bud samt<br />
uddannelse og læring i et livslangt læringsperspektiv. Derudover vil det betyde forbedrede<br />
muligheder for hjælp uden for undervisningssituationen.<br />
For kursister vil det betyde skræddersyede løsninger i forhold <strong>til</strong> arbejdspladsen eller<br />
arbejdsfunktionen samt muligheder for realkompetenceafklaringer og karrierevejledning<br />
undervejs.<br />
For aftagere vil de differentierede uddannelses<strong>til</strong>bud understøtte <strong>til</strong>vejebringelsen af<br />
nødvendige og fleksible kompetencer, og muligheden for lokale og institutionelle<br />
profileringer gennem særlige forløb.<br />
Side 7/37
For uddannelsesudviklingen vil differentieringen indebære en fokus på udvikling af nye<br />
uddannelser og på en mere fleksibel udvikling af eksisterende uddannelser, som sker<br />
hurtigere og billigere, end hvis der skal udvikles nye uddannelser. Differentieringsstrategien<br />
betyder, at der i forhold <strong>til</strong> nye uddannelser fokuseres på de politisk prioriterede vækstlag<br />
samt regionale vækst- og udviklingsstrategier, og at der derudover primært fokuseres på at<br />
udvikle eksisterende grunduddannelser og eksisterende diplomuddannelser gennem<br />
specialiseringer og <strong>til</strong>lægsmoduler.<br />
For at understøtte de studerendes videreuddannelsesmuligheder inden for<br />
professionsområdet bidrager UC Lillebælt <strong>til</strong> sektorens strategi om etablering af<br />
professionsmasteruddannelser i professionshøjskolestrategi.<br />
Det betyder for UCL:<br />
Mål frem mod 2015:<br />
Tilpasse ydelser <strong>til</strong> vækst- og udviklingsstrategier samt målgruppebehov og kunde- og<br />
brugerorientering<br />
Øge rekruttering, fastholdelse og hermed bedre ressourceudnyttelse<br />
Styrke et attraktivt uddannelses- og kompetenceudviklingsudbud og et spændende<br />
studie- og læringsmiljø<br />
Resultater frem mod 2015<br />
Udviklet nye uddannelser inden for politisk prioriterede vækstlag samt regionale<br />
vækst- og udviklingsstrategier f.eks. velfærdsteknologi.<br />
Understøttet sektorinitiativer som egne initiativer der fremmer sammenhæng i<br />
uddannelsessystemet for professionsuddannede.<br />
Udviklet og implementeret integrerede systemer <strong>til</strong> individuel support af studerende i<br />
deres ”før- under efter kontakt” med UCL<br />
Fokus/Handlinger 2010<br />
Nye uddannelser primært i forhold <strong>til</strong> vækst- og udviklingsstrategier<br />
Grunduddannelser:<br />
• Fleksibilitet: Sporskiftemodellen<br />
• Spor: Iværksættersporet<br />
• Toning/specialer: innovation, velfærdsteknologi, kernefaglige specialer,<br />
tværfagligt, tværprofessionelt, tværsektorielt<br />
• Tilrettelæggelse: trainee model, modulisering<br />
• Gennemførelsessupport og fleksible studieformer<br />
Efter- og videreuddannelser:<br />
• Nye markedsområder/nye ydelser: Efter- og videreuddannelsen arbejde med<br />
at udvikler konsulentydelserne <strong>til</strong> at omfatte større dele af aftagernes<br />
Side 8/37
værdikæde; herunder tværfagligt, tværprofessionelt, tværsektorielt<br />
• Nye uddannelser: Den offentlige Lederuddannelse,professionsmasteruddannelser<br />
i samarbejde med sektor og/eller videncenter.<br />
Gennemførelsessupport og studieformer<br />
3.4 Kvalitetsudviklings- og –sikringsstrategi<br />
Kvalitetssystemet skal understøtte organisationen UC Lillebælt. Formålet med systemet er at<br />
kontrollere og synliggøre, at der opnås de <strong>til</strong>sigtede mål og resultater. Samtidig skal<br />
kvalitetssystemet direkte fremme læring. Læringen sker dels hos den enkelte medarbejder<br />
men også fælles i form af organisatorisk læring. At blive uddannet i en professionshøjskole<br />
med et velfungerende kvalitetsarbejde vil ydermere kunne styrke de studerende – og<br />
kursister mv. – så de efterfølgende kan praktisere samme adfærd, når de arbejder med<br />
kvalitet i eget professionsfelt.<br />
Det betyder for UCL:<br />
Mål frem mod 2015<br />
At nøgleaktørerne anerkender kvalitetssystemets værdi og effekt i forhold <strong>til</strong> at<br />
udvikle og sikre :<br />
• Høj faglig kvalitet, hensigtsmæssige procedurer og god ressourceudnyttelse<br />
• Professionalitet, videnhøjde, professionsrelevans<br />
Resultater frem mod 2015<br />
Gennemført <strong>til</strong>fredshedsmålinger hos aftagerne i forhold <strong>til</strong> efter-<br />
videreuddannelsernes ydelserne og dimittendernes kompetencer<br />
Gennemført målinger hos studerende der viser <strong>til</strong>fredshed med hensigtsmæssigheden<br />
af uddannelsesforløbets indhold, <strong>til</strong>rettelæggelse og relevans<br />
Gennemført <strong>til</strong>fredshedsmålinger hos medarbejderne<br />
Fokus/Handlinger 2010<br />
Implementering af kvalitetssikrings- og -udviklingskonceptet udviklet i 2009 for det<br />
undervisningsfaglige område<br />
Udvikle kvalitetssystem for resten af organisationen – EVU, CFU og stabene<br />
Udvikle <strong>til</strong>fredshedsmålingssystemer samt gennemføremålinger<br />
4. Ressourcestrategi for UC Lillebælt<br />
Anvendelsen og udviklingen af ressourcerne i UC Lillebælt udfoldes i ressourcestrategien,<br />
som indeholder en række delstrategier. Strategien og dermed delstrategierne vil være under<br />
løbende udvikling og blive <strong>til</strong>passet de aktuelle behov.<br />
Side 9/37
For elementerne i ressourcestrategien gælder det, at de vil påvirke alle dele af organisationen<br />
- enten i form af initiativer taget i egen del af organisationen eller taget af andre i den øvrige<br />
del af organisationen. Det gælder i forhold <strong>til</strong> både undervisnings- som<br />
administrationsområdet.<br />
Formålet med ressourcestrategien er dobbelt, men skal overordnet sikre fokus på<br />
indsatsområder. Strategien skal løbende sikre en effektiv ressourceanvendelse i produktionen<br />
af kerneydelser og ydelserne fra støttefunktionerne. Strategien skal ligeledes sikre fokus på<br />
at udvikle kvaliteten i løsningerne.<br />
4.1 Menneskelige ressourcer<br />
UC Lillebælt er etableret med baggrund i en række uddannelsesinstitutioner, der med<br />
forskellig hastighed og med afsæt i forskellige konstruktioner har gennemlevet flere<br />
fusionsrunder. Fusioner betyder konstante forandringer over en lang periode. Der<br />
forudsættes, at man udfordrer sin hidtidige praksis på forskellig vis herunder nye<br />
arbejdsdelinger, ændrede arbejdsfunktioner, nye samarbejdspartnere, større faglige miljøer,<br />
integration af mange kulturer m.m. Hverdagen er præget af konstante forandringer for såvel<br />
medarbejdere som ledere og derfor har UC Lillebælt prioriteret at fokusere på at styrke en<br />
samlende UC Lillebælt kultur.<br />
Men forandringer handler ikke kun om ændrede krav <strong>til</strong> institutionens drift og indretning.<br />
Det handler i ligeså høj grad om ændringer i forhold <strong>til</strong> vores ydelse <strong>til</strong> og rolle i det<br />
omgivende samfund. Derfor har UC Lillebælt valgt at prioritere den løbende<br />
kompetenceudvikling højt i strategi 2015.<br />
4.1.1 Corporate Culture<br />
UC Lillebælt vil arbejde fokuseret på at styrke vores ”Vi-kultur”. Vi skal være stolte at vores<br />
arbejdsplads, af vore kolleger og vore studerende. Vi skal arbejde værdibaseret i åben dialog<br />
og med en anerkendende <strong>til</strong>gang. Vi skal kende betydningen af vore værdier, kende vore<br />
spilleregler samt have fokus på en tydelighed i vore forventninger og krav <strong>til</strong> hinanden som<br />
medarbejdere og ledere, å tværs af opgaver, organisatoriske strukturer og funktioner. Vi skal<br />
styrke fælles opgaveløsning gennem anerkendelse af diversiteten i vores organisation. Vi er<br />
én samlet organisation.<br />
4.1.2 Værdiernes betydning i dagligdagen – Spilleregler<br />
UC Lillebælts personalepolitiske værdier er styrende for måden vi tænker, handler og<br />
kommunikerer på.<br />
Faglighed og kvalitet<br />
Udvikling og nytænkning<br />
Respekt og ansvar<br />
Involvering, samarbejde og åbenhed<br />
Tillid – troværdighed og anerkendelse<br />
De personalepolitiske værdier er vejledende i forhold <strong>til</strong> prioriteringer og for<br />
ledelsesmæssige beslutninger.<br />
UC Lillebælt vil derfor sætte fokus på udfoldelse af værdier <strong>til</strong> handlinger i hverdagen.<br />
Side 10/37
4.1.3 Medarbejderkompetencestrategi<br />
UC Lillebælt er under oms<strong>til</strong>ling fra en uddannelsesinstitution <strong>til</strong> også at være en<br />
videninstitution. UC Lillebælt skal være videnformidlende og samtidig videnproducerende.<br />
Der er indholdsmæssige forventninger om fokus på såvel faglig problemorienterethed som<br />
saglig oms<strong>til</strong>lingsparathed.<br />
Med høj kernefaglighed skal kommende og eksisterende medarbejderne i såvel profession<br />
som i uddannelsesinstitution kunne indgå i tværfaglige opgaveløsninger med afsæt i<br />
praksisudfordringer. Oms<strong>til</strong>ling handler både om vores uddannelsestænkning og om det<br />
samarbejde der er nødvendig mellem medarbejdere og ledere fra såvel det<br />
uddannelsesfaglige miljø som fra alle support- og udviklingsfunktioner.<br />
Medarbejdernes kontinuerlige kompetenceudvikling er afgørende for at kunne fremme en<br />
sådan oms<strong>til</strong>lingsudfordring med henblik på uddannelsernes mulighed for at styrke<br />
attraktivitet og kvalitet. UC Lillebælt vil derfor satse på en kompetencestrategi, der både<br />
omfatter formel uddannelse, praksisnær læring samt uformel læring gennem deltagelse i<br />
udviklingsarbejde og forskning.<br />
Det betyder for UCL:<br />
Mål frem mod 2015:<br />
Skabe stolte, glade og endnu dygtigere medarbejdere og ledere<br />
Skabe en tydelig UC Lillebælt kultur<br />
Skabe tydelighed og gennemsigtighed på roller, funktioner, gensidige forventninger og<br />
ledelsesmæssige dispositioner<br />
Skabe én organisation, hvis styrke er diversitet og mangfoldighed<br />
Fokusere på kompetenceudvikling med afsæt i UC Lillebælts udfordringer<br />
Resultater frem mod 2015:<br />
Medarbejdere og ledere er stolte af UC Lillebælt og trives godt på arbejdspladsen<br />
Højnet kompetenceniveau – i højde og bredde - på områder prioriteret af UC Lillebælt<br />
UC Lillebælt er en rummelig, udviklende, innovativ og dynamisk arbejdsplads<br />
UC Lillebælts medarbejdere og ledere er professionelle, visionære, nytænkende og<br />
yderst kompetente i forhold <strong>til</strong> såvel kerneaktiviteter som samspil med omverdenen<br />
Fokus/Handlinger 2010<br />
Implementering af kompetencestrategi for individuel udvikling for<br />
uddannelsesfaglige medarbejdere; herunder ph.d. strategi<br />
Udarbejdelse af en kompetencestrategi for teknisk og administrative medarbejdere<br />
Side 11/37
Udarbejdelse af en kompetencestrategi for ledere<br />
Videreudvikling af ledelsesudviklingsprojektet for UC Lillebælt ledelsen<br />
Fokus på højt informationsniveau og intern kommunikation via elektroniske medier<br />
Gennemførelse af tematiske personalepolitiske dage på tværs af UC Lillebælt og i de<br />
enkelte enheder (uddannelser, stabe og tværgående funktioner), hvor såvel værdidebat<br />
og trivsel er på dagsorden<br />
Gennemførelse af sociale arrangementer<br />
Etablering af fælles medarbejderudviklingssamtale koncept (MUS og evt. GRUS)<br />
som platform for drøftelser mellem medarbejder og leder af egen situation, rolle og<br />
muligheder i UC Lillebælt<br />
Gennemførelse af og opfølgning på APV undersøgelse<br />
4.2 Økonomi<br />
Økonomien er rammesættende for de fleste aktiviteter. Det sker i form af politiske<br />
beslutninger på nationalt plan, men også ift. udviklingen i optaget af studerende og deres<br />
gennemførelse. Det er derfor nødvendigt, at <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt fokuserer på de<br />
styringsmuligheder, som institutionen reelt har.<br />
Mål frem mod 2015:<br />
er at skabe et grundlag, hvor økonomien i væsentlig mindre grad end aktuelt sætter en<br />
begrænsende dagsorden for udviklingsinitiativer på både det uddannelsesmæssige felt<br />
som det administrative.<br />
Resultater frem mod 2015 :<br />
Tættere økonomistyring på alle niveauer i organisationen gennem udbredt ejerskab<br />
Bedre opfølgning med konkretisering af besluttede initiativer<br />
Evt. behov for fastlæggelse af effektiviseringskrav (f.eks. faste eller variable buffere)<br />
Undgå u<strong>til</strong>sigtede (måske kortsigtede) besparelser<br />
Investere i en udvikling af den administrative organisation, som er befordrende for en<br />
mere effektiv drift og udvikling af kvaliteten i de administrative funktioner.<br />
Fokus/Handlinger 2010:<br />
Videre udvikling af det konkrete samarbejde og rollefordeling imellem de<br />
budgetansvarlige, prorektorer og økonomiafdelingen<br />
Udarbejdelse af nøgletal, som kan bidrage <strong>til</strong> benchmarking af uddannelser og<br />
administration internt og eksternt (bl.a. gennem udarbejdelse af ressourceregnskaber<br />
og egne nøgletal)<br />
Økonomisk bæredygtighed og fastholdelse af kvalitet for de enkelte uddannelser -<br />
Omkostninger for og gevinster <strong>ved</strong> alle uddannelser og uddannelsessteder<br />
tydeliggøres, således at sammenhængen mellem økonomi, faglig kvalitet og regionalt<br />
Side 12/37
udbud er klar.<br />
Budgettering af udviklingspulje <strong>til</strong> det administrative område (decentralt og centralt)<br />
som kan løfte hel eller delvis finansiering af udviklings<strong>til</strong>tag<br />
Formulering af økonomiske principper for driften af UC Lillebælt<br />
Vurdering af kritiske faktorer ift. nye uddannelser og nytænkning af eksisterende: hvad<br />
koster det og hvad forventes afkastet at være.<br />
Der skal udarbejdes en model for fremskrivninger, således de afledte konsekvenser <strong>ved</strong><br />
ændret aktivitet afspejles. Det er afgørende at løbende <strong>til</strong>pasninger indgår som en fast<br />
og planlagt bestanddel af budgetopfølgningen og herunder budgetlægningen.<br />
4.3 Bygninger<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælts bygninger skal understøtte de strategiske indsatsområder.<br />
Derfor satses i udbredt grad på bygninger, der understøtter høj grad af teknologisk<br />
anvendelse og alternative undervisningsmetoder. Derudover skal der arbejdes på at<br />
bygningsmassen giver mulighed for udlevelse af laboratorie-tankegangen.<br />
Bygningsmassen i UC Lillebælt afspejler den tidligere organisering med monofaglige<br />
uddannelser eller mindre CVU´er og er ikke tidssvarende i forhold <strong>til</strong> den nuværende<br />
organisering som en samlet professionshøjskole.<br />
Mål frem mod 2015:<br />
Der gennemføres en bygningsløsning for institutionen, der understøtter bæredygtighed<br />
af udbudssteder, sikrer en effektiv ressourceanvendelse på området og herunder<br />
faciliterer de ønskede aktiviteter og arbejds-/studiemiljøer i bygningerne.<br />
Der etableres en campusløsning i Odense og mulighederne for en <strong>til</strong>svarende løsning<br />
afklares i Vejle Kommune. Den væsentligste udfordring på et kortere sigte er at kunne<br />
optimere driften af bygningerne ind<strong>til</strong> der er etableret nye samlede løsninger.<br />
Resultater frem mod 2015 :<br />
Bryde den sammenhæng, hvor problemer på bygningsområdet står i vejen for holdbare<br />
løsninger.<br />
Opnå en mere optimal anvendelse af bygningerne i alle lokalområder, herunder evt.<br />
anvendelse <strong>til</strong> andre formål.<br />
Bidrage <strong>til</strong> minimering af forbruget af el, vand og varme, herunder udbrede ejerskabet<br />
<strong>til</strong> opgaven <strong>til</strong> både medarbejdere og studerende.<br />
Skabe et økonomisk råderum, der muliggør investeringer i nye læringsfaciliteter<br />
(f.eks. læringslab)<br />
Fokus/ handlinger 2010:<br />
Udarbejdelse af handlingsplan - herunder konkretisering af en tidsplan for<br />
indflytningen på Niels Bohrs Allé – indgå aftale herom med UBST<br />
Fastlæggelse af en samlet eller omfattende plan for anvendelsen af bygninger i<br />
Odense <strong>til</strong> uddannelsesaktiviteter eller øvrige aktiviteter ind<strong>til</strong> etableringen af<br />
Side 13/37
Campus Odense i 2013<br />
Skabe overblik over energi- og ressourceforbrug med henblik på udpegning af<br />
indsatsområder<br />
Tilrettelæggelse af kampagner med det formål at udbrede<br />
ressourcebevidstheden hos studerende og medarbejdere<br />
Indkøring af samlet ny organisering af bygningsområdet, som kan understøtte<br />
en mere effektiv ressourceanvendelse (bygninger og medarbejdere) og herunder<br />
reducere energiforbruget i form af el, vand og varme.<br />
5. UC Lillebælts eksterne kommunikationsfokus<br />
UC Lillebælts eksterne kommunikation har <strong>til</strong> formål at øge kendskabsgraden <strong>til</strong> vore<br />
uddannelsesaktiviteter, tegne et pålideligt og sobert billede af UC Lillebælt som en attraktiv,<br />
kvalitetsorienteret og spændende uddannelsesinstitution og kursusudbyder.<br />
Den eksterne kommunikation skal ligeledes fokusere på UC Lillebælt som den professionelle<br />
samarbejdspartner i forhold <strong>til</strong> videnproduktion, udvikling af professioner og praksisfelt.<br />
Den eksterne kommunikation skal placere UC Lillebælt i mediebilledet, bidrage <strong>til</strong> den<br />
offentlige debat om områdets udfordringer og problemfelter.<br />
Den eksterne kommunikation skal tegne troværdige billeder af professionernes job og<br />
karrieremuligheder.<br />
Mål frem mod 2015:<br />
Kommunikationsarbejdet understøtter professionshøjskolen UC Lillebælts<br />
dagsordensættende rolle i den uddannelsespolitiske debat og beslutningsproces<br />
Gennem vel<strong>til</strong>rettelagt kommunikation fremstår UC Lillebælt som en professionel og<br />
strategisk samarbejdspartner inden for uddannelse, videnproduktion og<br />
praksisudvikling<br />
Information og viden udveksles smidigt og rettidigt både internt og eksternt<br />
Vores presse-/mediestrategi gør os aktivt historieskabende og dagsordensættende som<br />
videninstitution i kraft af ressourcepersoner og faglige profiler<br />
Vores egne studerende, kursister og brugere er vores bedste kommunikationskort på<br />
hånden og derfor er der en stærk kundeservicebevidsthed på alle niveauer af<br />
organisationen<br />
Det implicitte eller eksplicitte afsæt i motto’et - ”Uddannelser med mening,<br />
mennesker og muligheder” - bliver i praksisfeltet konkret og håndgribeligt.<br />
Resultater frem mod 2015<br />
Side 14/37
Kommunikation og rekruttering vil fortsat primært være forankret i webløsninger:<br />
ucl.dk, <strong>til</strong>knyttede subsites og sociale medier<br />
Fokus/Handlinger 2010:<br />
Gennem vores pressearbejde tegnes et troværdigt billede af den mangfoldighed, som<br />
karakteriserer UC Lillebælt som videninstitution.<br />
Webarbejdet har høj prioritet såvel centralt som lokalt<br />
Vi bruger vores egne studerende, kunder, kursister og brugere - aktivt i<br />
markedsføringen og <strong>til</strong>stræber troværdig kommunikation med<br />
identifikationsmuligheder på alle niveauer<br />
Centralt i kommunikationsarbejdet – web, pr, events, markedsføring - er koblingen<br />
fra UC Lillebælt <strong>til</strong> professionen, praksis og omverdenen i øvrigt<br />
6. Teknologistrategi for UC Lillebælt<br />
Anvendelse af teknologi spiller en stor rolle i vidensamfundet i dag. For UC Lillebælt<br />
betyder det en flerdimensionel professionalisering; nemlig både i forhold <strong>til</strong> teknologien, der<br />
anvendes i professionsfelterne, vi betjener, <strong>til</strong> eget professionsfelt værende<br />
professionsuddannelse samt <strong>til</strong> optimal drift af egen institution.<br />
Afsættet er behovet for at øge det digitale kompetenceniveau i professionsfeltet. Det sker<br />
bedst <strong>ved</strong>, at der er fokus på teknologianvendelse allerede under de kommende<br />
professionsudøveres grundlæggende uddannelse. Det kræver en et målrettet<br />
udviklingsarbejde i forhold <strong>til</strong> uddannelsernes indhold og form, et målrettet arbejde med at<br />
videreudvikle digitale kompetencer hos UC Lillebælts medarbejdere samt en øget integration<br />
og bedre anvendelse af allerede eksisterende systemer. UC Lillebælt har derfor prioriteret at<br />
fokusere på følgende indsatsområder på teknologisiden :<br />
Velfærdsteknologi med voksende betydning for professionsudøverne<br />
Øgede digitale kompetencer hos UC Lillebælts medarbejdere<br />
Øge digitaliseringsgraden af institutionens administrative opgaver<br />
6.1 Velfærdsteknologi<br />
Udvikling af velfærdsteknologi er et af tidens mest anvendte svar på udfordringer omkring<br />
sikring af et fortsat højt serviceniveau i den offentlige sektor, fremtidens vækst – og<br />
erhvervspotentialer og generel udvikling af velfærdssamfundet<br />
Mål frem mod 2015<br />
UC Lillebælt er kerneaktør i kommunale, regionale og nationale satsninger om<br />
velfærdsteknologi samt en central aktie i velfærdsteknologisk udvikling internationalt<br />
Side 15/37
UC Lillebælts arbejder både operationelt, taktisk og strategisk med<br />
velfærdsteknologisk udvikling <strong>til</strong> gavn for professionerne, professionsuddannelserne<br />
og velfærdssamfundet.<br />
UC Lillebælt samarbejder med offentlige og private virksomheder, med uddannelses-<br />
og forskningsinstitutioner såvel som med organisationer om den velfærdsteknologiske<br />
udvikling.<br />
UC Lillebælts arbejde med velfærdsteknologi tager udgangspunkt i konkrete behov og<br />
udfordringer, som borgere og professioner oplever.<br />
Resultater frem mod 2015:<br />
UC Lillebælt er anerkendt som central aktør i bæredygtig udvikling af<br />
velfærdsydelserne samt vigtig medproducent af viden efterspurgt af private<br />
virksomheder med henblik på markeds- og eller produktudvikling<br />
UC Lillebælt har bidraget <strong>til</strong> at sikre fokus på de etiske problems<strong>til</strong>linger og kritisk<br />
konstruktiv refleksion over anvendelse af velfærdsteknologi<br />
Fokus/ handlinger 2010<br />
Sundhedsteknologi (eks.: rehabilitering, kompenserende behandlinger,, forebyggelse,<br />
radiografi, netportal for kliniske vejledere, journaliseringssystemer, m.m.)<br />
Socialteknologier (mobile trænings- og læringsmiljøer <strong>til</strong> den sociale sektor,<br />
integration af systemer i arbejdet med udviklingshæmmede)<br />
Lege- og læreteknologier (internetbaserede materialer <strong>til</strong> en<br />
mangfoldighedspædagogik <strong>til</strong> børn i forskolealderen, digitale lære og legemidler,<br />
robotteknologi)<br />
Udviklet tværfaglige moduler med fokus på professionsidentitet og etik og<br />
monofaglige moduler på udvalgte tematikker inden for uddannelsernes kerneområder<br />
Etableret konkrete samarbejdsprojekter med relevante aktører herunder Syddansk<br />
Universitet og andre forskningsinstitutioner, Region Syddanmark og andre regioner,<br />
andre professionshøjskoler, styrelser og myndigheder, offentlige og private<br />
virksomheder defineres og der ansøges om puljemidler<br />
Opbygget netværk og kontaktpersoner i forhold <strong>til</strong> velfærdsteknologiområdet.<br />
Deltaget i den generelle debat om udvikling af løsninger via teknologi og om<br />
værdien af og bæredygtigheden i anvendelsen af velfærdsteknologi på specifikke<br />
velfærdsområder områder<br />
Løbende integreret af ny viden i grunduddannelserne og udvikling af nye kurser med<br />
afsæt i konsekvenserne på arbejdsmarkedet i forhold <strong>til</strong> indførelse af ny teknologi.<br />
6.2 Digitale kompetencer på det uddannelsesfaglige område<br />
Medarbejdernes digitale kompetencer er afgørende for udnyttelsen af det potentiale, der<br />
ligger i anvendelsen og integrationen af digitale systemer. Det er altafgørende, at<br />
Side 16/37
medarbejderne mestrer anvendelsen af digitale programmer, platforme og<br />
formidlingsfaciliteter på et niveau, så manglende kendskab <strong>til</strong> funktionaliteten ikke afholder<br />
medarbejderne fra at anvende disse muligheder i planlægning, udførelse og efterbehandling<br />
af læring. Det er ligeledes afgørende at udvalgte medarbejdere specialiserer sig i forskellige<br />
digitale medier, så der sikres konstante udviklingsmuligheder for medarbejderne og<br />
afdækkes potentiale i teknologien for institutionens uddannelsestænkning.<br />
Mål frem mod 2015<br />
Anvender moderne læringsmedier og metoder uafhængig af tid og rum ,kan støtte<br />
individuelle behov og forskellige læringss<strong>til</strong>e<br />
Styrke <strong>til</strong>gængelighed af forsknings- og evidensbaseret viden og tæt netværk med<br />
professionens praksis<br />
Udbygger lærings- og vejledningsfaciliteter<br />
Skaber øget synlighed om læringens progression og sammenhængen i studierne<br />
Understøtter styring og opfølgningsmuligheder<br />
Fremmer kommunikation og videndeling og deltagelse i professionsnetværk på tværs<br />
af fag, uddannelser, institutioner og geografiske grænser<br />
Frigøre ressourcer <strong>til</strong> fokus på læringsbehov hos de studerende<br />
Resultater frem mod 2015:<br />
Øget rekruttering af studerende og kursister <strong>til</strong> UC Lillebælt<br />
Mere effektive studieformer<br />
Øget gennemførelsesgrad for studerende<br />
Øget kompetenceniveau blandt alle medarbejdere uanset funktion<br />
Fokus og handlinger 2010<br />
Der udarbejdes en handlingsplan for indsatsområdet, som startes op i 2010<br />
Generel udvikling af digitale kompetencer hos undervisningsfaglige medarbejdere,<br />
ledere og administrative medarbejdere målrettet jobfunktionens potentiale <strong>ved</strong> øget<br />
digitalisering<br />
Specifik udvikling af digitale kompetencer i forhold <strong>til</strong> uddannelses- og<br />
kompetenceteknologier (virtuelle communities, e-læringsværktøjer, netværksportal<br />
for studerende, web TV, podcast, virtuelle læringsmiljøer, LMS m.m.).<br />
6.3 Øget digitalisering i supportsystemer<br />
Centraliseringen af stabsfunktioner og større volumen i den samlede opgaveløsning på det<br />
administrative område s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong> øget digitalisering for at løse opgaverne på et mere<br />
Side 17/37
kvalificeret niveau med anvendelse af færre ressourcer. Digitaliseringen skal bidrage <strong>til</strong> at<br />
gøre UC Lillebælt <strong>til</strong> en attraktiv arbejdsplads, som er positivt inds<strong>til</strong>let overfor anvendelse<br />
af den nyeste teknologi. Det gælder både i forhold <strong>til</strong> det administrative område som i<br />
forbindelse med undervisningen.<br />
Mål frem mod 2015<br />
Forbedret kvalitet og løn/opgave ratio i UCLs støttefunktioner gennem smartere og<br />
mindre ressourcekrævende løsninger<br />
Resultater frem mod 2015<br />
Veludviklet kompetenceniveau hos medarbejdere<br />
Integrerede IT systemer <strong>til</strong> håndtering af dokumentflow på tværs af UC Lillebælts<br />
geografier.<br />
Integrerede og velfungerende journaliseringssystemer og regnskabssystemer<br />
Integrerede studieadministrative systemer<br />
Integrerede personaleadministrative systemer<br />
Fokus/ Handlinger 2010:<br />
Afdækning af områder, hvor der synes at være et effektiviseringspotentiale i forhold<br />
<strong>til</strong> en digitalisering af arbejdsgangene med fokus på:<br />
Øget selvbetjening, fælles standarder og fælles løsninger, datasikkerhed og<br />
datakvalitet<br />
Vurdering af de konkrete indsatsområder med hensyn <strong>til</strong> udfordringer og nødvendig<br />
indsats – herunder økonomi.<br />
Fastlæggelse af en plan for digitaliseringsinitiativer<br />
Afsættelse af ressourcer <strong>til</strong> medfinansiering af digitaliseringsinitiativer.<br />
7. Uddannelsesområdernes missioner og visioner<br />
Det centrale i UC Lillebælts uddannelser er relationen <strong>til</strong> mennesker. Derfor er en del af<br />
professionernes kernekompetencer at kunne tænke og reflektere over den praksis<br />
professionsudøverne møder, når professionen udøves sammen med og <strong>til</strong> gavn for mennesker<br />
(borgere, patienter, klienter) i forskellige kontekster og med forskellig livshistorier. UCLs<br />
uddannelser handler i høj grad om de studerendes personlige udvikling og modenhed <strong>til</strong> at<br />
handle i forskellige situationer på basis af den erhver<strong>ved</strong>e viden fra teorien og fra praksis.<br />
UCL uddannelser skal være relevante for praksis, skal tage afsæt i sidste nye viden<br />
produceret gennem forskning, udvikling og praksisudøvelse. Uddannelserne skal fremme de<br />
studerendes evne <strong>til</strong> at nytænke på basis af den viden de erhverver om såvel indhold,<br />
metoder og processer i en given kontekst. De studerende skal evne at nytænke og<br />
Side 18/37
kontinuerlige kvalitetsudvikle opgaveløsningen; herunder en opgaveløsning der også kan gå<br />
på tværs af professionsområder.<br />
7.1 Faglige strategier på tværs<br />
En lang række udfordringer i samfundet er udfordringer der går på tværs af fagområder og<br />
følgelig for strategien på tværs af de faglige strategiers indhold. Uddannelserne samarbejder<br />
derfor også internt på tværs om fælles udviklingsprojekter, der sætter forskellige faglige<br />
kompetencer i spil i forhold <strong>til</strong> en løsning af en konkret udfordring.<br />
De faglige strategier handler primært om udfordringerne set fra et professionsfagligt<br />
perspektiv. Koblingen mellem de professionsfaglige perspektiver og aftagerne tværfaglige<br />
udfordringer sikres af institutionens interne sammenhængskraft mellem Grunduddannelser,<br />
Efter- og videreuddannelser samt Udviklingsaktiviteterne.<br />
Synergierne <strong>ved</strong> en stor koncern bliver tydelige, når samspillet mellem uddannelse og<br />
videnudvikling er konkret og adresserer aftagernes og samfundet problems<strong>til</strong>linger.<br />
7.2 Kobling mellem faglige strategier og UCL Strategi<br />
UC Lillebælt udviklingsstrategi er strategi 2015, der indeholder en række strategiske<br />
prioriteringer, der skal udmøntes i de mange uddannelsesfaglige kontekster. Hver<br />
uddannelse har, med afsæt i UC Lillebælt prioriteringer, beskrevet den strategiske cocktail<br />
gældende for netop dette uddannelsesområde, hvilket derfor resulterer i forskelle mellem<br />
uddannelserne i vægtning mellem de forskellige strategielementer formuleret som UC<br />
Lillebælt prioriteringer. I det nedenstående vil de enkelte uddannelsers vision og mission<br />
være beskrevet. Efter- og videreuddannelsesenhedens, Center for Undervisningsmidlers og<br />
Grunduddannelsernes komplette strategimateriale vil være at finde i separate dokumenter<br />
udarbejdet af enhedernes ansvarlige ledere.<br />
7.3 Sygeplejerskeuddannelsen<br />
7.3.1 Mission<br />
Gennem målrettet satsning på demokratiske samværsformer i uddannelsen, samt anvendt<br />
forskning 1<br />
og udviklingsarbejde bidrager Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt <strong>til</strong>, at<br />
kvalificere og udvikle fremtidens sygepleje og sundhedsvæsen.<br />
Sygeplejerskeuddannelsen skal være brobygger i videnudfordringerne mellem<br />
professionsfeltet og professionshøjskolen, og skal understøtte realiseringen af UC Lillebælts<br />
målsætninger og strategiske satsningsområder.<br />
Sygeplejerskeuddannelsens ho<strong>ved</strong>mission er, at uddanne professionsbachelorer i<br />
sygepleje.<br />
1 Ved anvendt forskning refereres <strong>til</strong> den internationale betegnelse applied research. Anvendt forskning og udvikling<br />
sigter mod at identificere, udforske og løse de problems<strong>til</strong>linger, som karakteriserer et moderne velfærdssamfund<br />
Side 19/37
Det er ho<strong>ved</strong>missionen der begrunder at Sygeplejerskeuddannelsen:<br />
Skal medvirke <strong>til</strong> sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelles<br />
kompetenceudvikling herunder:<br />
1. Efteruddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.<br />
2. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på<br />
diplomniveau.<br />
3. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på<br />
Professionsmasterniveau (professionsmaster i vidensbaseret praksis<br />
og/eller klinisk sygepleje).<br />
Skal bidrage <strong>til</strong> udvikling af en særlig professionsdidaktik.<br />
Skal bidrage <strong>til</strong> sygeplejens og sundhedsvæsenets udvikling gennem selvstændig<br />
udførelse eller deltagelse i forsknings- eller udviklingsprojekter indenfor sygeplejens<br />
forsknings- og udviklingsfelt (herunder klinisk sygepleje og sygeplejeintervention,<br />
patientologi og professionsfaglig didaktik).<br />
Skal varetage formidlingsopgaver.<br />
Sygeplejerskeuddannelsen har desuden som mål, at der inden 2015 er opbygget et<br />
bæredygtigt fagligt miljø, med henblik på etablering af et regionalt videncenter, der i<br />
samspil med private og offentlige aktører, skal understøtte udviklingen af en videnbaseret<br />
professionspraksis i sygeplejen og sundhedsvæsenet.<br />
De nævnte ho<strong>ved</strong>opgaver overlapper hinanden, og de ansatte <strong>ved</strong> Sygeplejerskeuddannelsen<br />
er <strong>til</strong>knyttet de forskellige opgaver.<br />
7.3.2 Vision<br />
Visionen for Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt er følgende:<br />
Grundpillerne i Sygeplejerskeuddannelsens virksomhed er relationer mellem mennesker,<br />
viden 1 og udvikling. Ambitionen er, at Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesydelser og<br />
aktiviteter er baseret på den bedste viden - og læring gennem udvikling.<br />
I 2015 er Sygeplejerskeuddannelsen i <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt kendt for, at være en<br />
anerkendt og attraktiv samarbejdspartner, såvel internt i UC Lillebælt som ekstern.<br />
Patienterne og sundhedsvæsenet giver udtryk for, at Sygeplejerskeuddannelsens dimittender<br />
er i topklasse og blandt de bedste såvel nationalt som internationalt.<br />
Realiseringen af Sygeplejerskeuddannelsens vision skal ske gennem uddannelsens<br />
strategiske indsatsområder der beskrives i det følgende.<br />
7.3.3 Sygeplejerskeuddannelsens strategiske indsatsområder<br />
Side 20/37
Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt har udvalgt følgende 7 strategiske<br />
satsningsområder:<br />
1. Uddannelsesudvikling, teknologi og formidling<br />
2. Studerende, studiemiljø og studiegennemførelse<br />
3. Videnbaseret professionspraksis og formidling<br />
4. Professionsudvikling, videnproduktion og formidling<br />
5. Medarbejdere, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling<br />
6. Organisationen, kvalitetssikring og organisatorisk læring<br />
7. Samspil- og partnerskab med interessenter<br />
7.4 Fysioterapeutuddannelsen<br />
7.4.1 Mission<br />
Fysioterapeutuddannelsens mission er at uddanne højt kvalificerede, efterspurgte og<br />
professionelle fysioterapeuter, der bidrager <strong>til</strong> løsning og udvikling af velfærdssamfundet<br />
sundhedsydelser. De studerende uddannelses i et inspirerende studiemiljø med fokus på<br />
krop, bevægelse og fysisk aktivitet <strong>til</strong> at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse,<br />
træning og rehabilitering <strong>til</strong> både raske og syge mennesker. Fysioterapeutuddannelsen<br />
medvirker <strong>til</strong> efteruddannelse af sundhedsprofessionelle og varetager videnproduktion<br />
forankret i anvendt forskning i samarbejde med praksis og forskningsinstitutioner.<br />
Fysioterapeutuddannelsen samarbejde med praksis, region og kommuner om udvikling og<br />
løsning af sundhedsområdets opgaver<br />
7.4.2 Vision<br />
Fysioterapeutuddannelsen vil <strong>til</strong>trække og fastholde studerende <strong>ved</strong> at udvikle og<br />
gennemføre en uddannelse <strong>til</strong> fremtidens samfund med disse karakteristika:<br />
Kompetent praktiker – vekselvirkning mellem teori og praksis / viden og færdigheder<br />
Fordybelse og toning – bliv særlig kompetent inden for et af uddannelsens<br />
profilområder<br />
Talentpleje og kompetenceudvikling– deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde<br />
Et forpligtende fællesskab – både i studiemiljø og undervisning<br />
Bachelorprojekter i samarbejde med praksis - sammenhæng mellem uddannelse,<br />
praksis og forskning<br />
Fysioterapeutuddannelsen vil medvirke <strong>til</strong> udvikling af velfærdsydelser gennem fokus på:<br />
Samarbejde med praksis og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt om<br />
professionsudvikling<br />
Fremme evidensgrundlaget for professionsudøvelse<br />
Side 21/37
Udvikling af uddannelses særlige faglige profil<br />
Innovation og velfærdsteknologi<br />
Fysioterapeutuddannelsen vil medvirke <strong>til</strong> kompetenceudvikling via fokus på:<br />
Videndeling og videnudveksling mellem praksis, uddannelse og forskning gennem<br />
deltagelse i undervisning på efter- og videreuddannelsesaktiviteter<br />
Systematisk kompetenceudvikling for medarbejdere<br />
7.5 Ergoterapeutuddannelsen<br />
7.5.1 Vision<br />
Ergoterapeutuddannelsen er en professionel og strategisk samarbejdspartner, der udvikler,<br />
formidler og omsætter viden om aktivitet og deltagelse <strong>til</strong> værdiskabende<br />
professionsviden og evidensbaseret praksis inden for den patientbehandling og<br />
borgerrettet sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.<br />
Med visionen understreges, at Ergoterapeutuddannelsen:<br />
er en attraktiv uddannelse på højt fagligt niveau, der med innovation og differentierede<br />
professionspædagogiske studieformer, sikrer den enkelte studerendes viden om<br />
menneskets aktivitet og deltagelse i dagliglivet.<br />
skaber gensidige forpligtende partnerskaber både nationalt og internationalt og udvikler<br />
ergoterapi og ergoterapeutuddannelsen <strong>til</strong> glæde for borgerens hverdag.<br />
sikrer høj kernefaglighed gennem løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og<br />
uddanner der<strong>ved</strong> kompetente ergoterapeuter <strong>til</strong> fremtidens samfund.<br />
fremmer undervisernes kompetencer skal <strong>til</strong> enhver tid fremme, at de studerende udvikler<br />
kompetencer, der modsvare borgernes behov for velfærdsydelser herunder inddragelse af<br />
velfærdinnovation.<br />
7.5.2 Mission<br />
Missionen for Ergoterapeutuddannelsen i Odense er at skabe et attraktivt innovativt<br />
studiemiljø <strong>til</strong> udvikling af studerende <strong>til</strong> kompetente ergoterapeuter, der har fokus på den<br />
betydning menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har på sundhed og<br />
livskvalitet.<br />
7.6 Radiografuddannelsen<br />
Radiografuddannelsen har udarbejdet en FAGLIG STRATEGIPLAN på en lang række<br />
satsningsområder, som matcher UC Lillebælts strategiplan og akkrediteringskravene, og<br />
hvor der i skemaform for de enkelte områder er angivet, indikatorer, milepæle, resultat<br />
og ansvar.<br />
Side 22/37
I et 2015 perspektiv beskrives og begrundes i dette notat kort uddannelsens tre<br />
ho<strong>ved</strong>satsningsområder:<br />
1. Ny uddannelse med 3 studieretninger (nuklear, stråle og røntgen)<br />
2. Udvikle samarbejdet med SDU og andre forskningsmiljøer, herunder udvikling af<br />
Master i Medicinsk Billeddiagnostik og videreuddannelse indenfor Beskrivende<br />
radiograf<br />
3. Etablering af videncenter for billeddiagnostik og en teknologisk satsning<br />
1) Ny uddannelse med 3 studieretninger (nuklear, stråle og røntgen)<br />
Den medicinske billeddiagnostik oplever i disse år en rivende forskningsbaseret og<br />
teknologisk udvikling. Elektroniske røntgeninformationssystemer og billedarkiver<br />
(RIS/PACS) er efterhånden blevet udbredt på sygehuse landet over, og derudover<br />
kommer der flere og flere specialiserede undersøgelser <strong>til</strong> i takt med de teknologiske<br />
landvindinger inden for billeddiagnostiske modaliteter som CT, MR, CR, DR, Ultralyd,<br />
etc. Derudover sker der aktuelt en udvikling i faget som går i retning af, at de forskellige<br />
modaliteter kombineres/fusioneres som et led i f.eks. forbedring af kræftbehandling.<br />
Hvis kvaliteten i patienternes behandlingsforløb skal sikres, fordrer den enorme udvikling<br />
en stadig større faglig ekspertise blandt de udøvende radiografer, idet<br />
teknologiudviklingen s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> kontinuerlig ajourføring af personalets viden,<br />
dokumentation af viden og kompetenceudvikling generelt indenfor professionen.<br />
For at sikre borgerne en høj faglig kvalitet og behandlingsgaranti er det politisk <strong>ved</strong>taget,<br />
at der skal uddannes radiografer med specialisering indenfor tre studieretninger<br />
nuklearmedicin, radiologi og stråleterapi. Radiografuddannelsen har taget denne<br />
udfordring <strong>til</strong> sig, hvorfor uddannelsens vision er, at der etableres laboratorier som kan<br />
understøtte unikke læringsaktiviteter indenfor de tre studieretninger, så dimittender fra<br />
radiografuddannelsen UCL kendetegnes <strong>ved</strong> højt fagligt niveau og efterspørges af<br />
aftagere i hele landet.<br />
Etablering af videncenter for billeddiagnostik og en teknologisk satsning<br />
Baggrunden for, at uddannelsen ønsker at etablere et videncenter, er først og fremmest<br />
ønsket om at bidrage <strong>til</strong> kvalitetssikring og -udvikling af radiografisk praksis <strong>til</strong> gavn for<br />
det enkelte patientforløb.<br />
Radiografuddannelsens etablering af CONRAD, Radiografisk Videncenter er et<br />
væsentligt <strong>til</strong>tag i forhold <strong>til</strong> at imødekomme denne udvikling. Det begrundes med<br />
følgende:<br />
Radiografuddannelsen har for professionen meget efterspurgte spidskompetencer inden<br />
for fagområderne CT, MR, CR, DR, ultralyd, stråleterapi og dosismåling. Desuden råder<br />
uddannelsen over et billeddiagnostisk læringscenter, som indeholder faciliteter med<br />
adgang <strong>til</strong> RIS/PACS-system, et tidssvarende CR/DR laboratorium samt MR-, ultralyd-<br />
og CT-laboratorium. I laboratorierne findes måleudstyr <strong>til</strong> kvalitetssikring af<br />
billeddiagnostik og strålebeskyttelse samt fantomer og dosimetriudstyr <strong>til</strong> udførelse af<br />
forsøg. På sigt udvides faciliteterne med et stråleterapeutisk læringscenter samt diverse<br />
udstyr som findes inden for nuklearmedicin. Conrad, Radiografisk Videncenter kan<br />
således <strong>til</strong>byde opkvalificerende undervisning og praksislæring i faciliteter, der i dansk<br />
sammenhæng er enestående. Derudover kan videncentret synliggøre dokumenteret viden<br />
gennem projektetablering, gennemførelse og publicering af artikler. Videncentret har<br />
tegnet udviklingskontrakter med firmaer indenfor medicoindustrien og målet er, at der<br />
fremover etableres lignende aftaler med andre interessenter som f.eks. retsmedicinsk<br />
institut og øvrige private forskningsinstitutter.<br />
Side 23/37
Etableringen af videncentret bliver således kraftcentret for mange af udviklings<strong>til</strong>tagene<br />
frem <strong>til</strong> 2015, hvor en mere langsigtet vision også inddrager patienter og forskningsforsøg<br />
i samarbejde med praksis, og hvor udstyret løbende er opdateret.<br />
Videncentret vil danne ramme for de studerendes læringsfaciliteter, som er unikke og<br />
hvor innovative læringsformer trives samt løbende dokumenteres og udvikles <strong>til</strong> gavn for<br />
de studerendes fastholdelse og kompetenceudvikling i uddannelsen.<br />
Hermed forventes CONRAD at bidrage <strong>til</strong>, at uddannelsen forsat kan efterleve følgende<br />
vision:<br />
Radiografuddannelsen karakteriseres som en uddannelse, der uddanner<br />
professionsbachelorer i radiografi <strong>til</strong> et højt fagligt niveau og med de kompetencer, der<br />
efterspørges i praksis.<br />
Uddannelsen skal udvikle den studerendes samarbejds-,<br />
handlings- og refleksive kompetencer således, at dimittenden kan udføre, lede, formidle<br />
og udvikle radiografien.<br />
2) Udvikle samarbejdet med SDU og andre forskningsmiljøer, herunder udvikling af<br />
Master i Medicinsk Billeddiagnostik og videreuddannelse indenfor Beskrivende<br />
radiograf<br />
Kombinationen af spidskompetencer og fysiske ressourcer betyder således, at<br />
radiografuddannelsen allerede nu er en nøglespiller i forhold <strong>til</strong> den regionale udvikling<br />
af professionen. Dette har senest resulteret i udviklingen af en Masteruddannelse i<br />
Medicinsk Billeddiagnostik i samarbejde med Syddansk Universitet, hvor netop<br />
Radiografuddannelsens kompetencer og ressourcer har været en væsentlig forudsætning<br />
for, at den nye uddannelse kunne blive en realitet. Endvidere er arbejdet påbegyndt for<br />
etablering af en uddannelse <strong>til</strong> Beskrivende radiograf. Radiografuddannelsen har<br />
sammen med det billeddiagnostiske praksisfelt etableret et fremadrettet og<br />
langtidskørende professionsnetværk for praksisrelaterede udviklingsprojekter. Dette og<br />
lignende udviklingsarbejder på tværs af praksis, forskning og industri ønsker<br />
Radiografuddannelsen at styrke yderligere gennem aktiviteter i CONRAD Radiografisk<br />
Videncenter.<br />
7.7 Bioanalytikeruddannelsen<br />
Visionsplanen og de faglige strategier for Bioanalytikeruddannelsen Odense <strong>ved</strong> <strong>University</strong><br />
<strong>College</strong> Lillebælt (UCL), er den første der udarbejdes, idet uddannelsen er et nyt udbud <strong>ved</strong><br />
UCL med studiestart september 2009.<br />
Visionsplanen skal medvirke <strong>til</strong> at uddannelsen er kendetegnet <strong>ved</strong> at være et sted<br />
• Hvor man har lyst <strong>til</strong> at være og lære,<br />
• Hvor man arbejder innovativt og dynamisk,<br />
• Hvor der er et anerkendende og rummeligt miljø.<br />
Bioanalytikeruddannelsen skal desuden være udadrettet mod relevante samarbejdspartnere,<br />
såvel nationalt som internationalt.<br />
Den faglige strategiplan for bioanalytikeruddannelsen i Odense har fokus på udviklings<strong>til</strong>tag<br />
der knytter sig specifikt <strong>til</strong> bioanalytikeruddannelsen i Odense.<br />
Side 24/37
7.7.1 Mission<br />
Vi uddanner bioanalytikere, der i udøvelsen af professionen holder ho<strong>ved</strong>et klart og<br />
handler i forhold <strong>til</strong> patientens bedste.<br />
7.7.2 Vision<br />
Vi udbyder en bioanalytikeruddannelse der kvalificerer de studerende <strong>til</strong> at imødekomme<br />
og udvikle bioanalytiker professionen.<br />
Uddannelse:<br />
Målsætning:<br />
At der udarbejdes styrende modulplaner for de studerendes læring i teori<br />
At det i modulplanerne dokumenteres graden af det faglige niveau i uddannelsen.<br />
At samarbejdet med de kliniske uddannelsessteder etableres og understøttes af den<br />
organisatoriske struktur.<br />
At igangsætte og støtte processer der har fokus på udvikling af innovative studieformer<br />
herunder problembaseret læring (PBL).<br />
Studerende<br />
Målsætning:<br />
At der i arbejdet med implementering af uddannelsen og den fortsatte udvikling af<br />
uddannelsen sikres et højt fagligt niveau og desuden at de pædagogiske metoder tager<br />
udgangspunkt i eksisterende viden om uddannelses <strong>til</strong>tag der kan støtte og motivere de<br />
studerende i deres læring.<br />
Målsætning: Søgningen <strong>til</strong> studiet og fastholdelsen i studiet skal være let stigende.<br />
Målsætning:<br />
Antallet af studerende der gennemfører uddannelsen skal være min. 80 %.<br />
Målsætning:<br />
Markedsføring af de sider af uddannelsen der henvender sig <strong>til</strong> nutidens unge, og den bredde<br />
der er i professionsudøvelsen.<br />
Medarbejdere<br />
Målsætning:<br />
At der udvikles og udarbejdes planer for kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder.<br />
At inspirere og kvalificere underviserne <strong>til</strong> at udvikle nye læreprocesser og skabe innovation<br />
At den enkelte medarbejder har mulighed for at indgå i nationale og internationale netværks<br />
relationer.<br />
Organisation<br />
Målsætning:<br />
At skabe de bedste rammer for den fortsatte udvikling af organisationen der er kendetegnet<br />
<strong>ved</strong> at være dynamisk, rummelig, innovativ og desuden medvirke <strong>til</strong> det gode samarbejde og<br />
skabe resultater.<br />
Samspillet mellem interessenter, praksis og forskning<br />
Målsætning:<br />
Side 25/37
At der formaliseres et tæt samarbejde mellem relevante parter i såvel den offentlige som den<br />
private sektor og uddannelsen, og mellem de uddannelser der udbyder<br />
bioanalytikeruddannelsen såvel regionalt som nationalt.<br />
At der opstår netværksdannelser på alle niveauer.<br />
7.8 Læreruddannelsen<br />
7.8.1 Mission<br />
(Afventer ny version)<br />
At uddanne lærerprofessionsbachelorer samt meritlærere i Region Syddanmark.<br />
At sikre det – i forhold <strong>til</strong> de givne ressourcer – bedst tænkelige udbud af (linje-)fag<br />
og øvrige professionsrelevante kompetencer med henblik på at understøtte høj kvalitet<br />
og forsyningssikkerhed på skoleområdet i den syddanske region.<br />
At <strong>til</strong>byde relevant og aktuel efter- og videreuddannelse <strong>til</strong> såvel det offentlige som<br />
det pri-vate arbejdsmarked, dels i form af meritlæreruddannelse og anden åben<br />
uddannelse, dels via uddannelses<strong>til</strong>bud udviklet i samarbejde med Efter- og<br />
videreuddannelses- og Udvik-lingsafdelingerne.<br />
At fungere som regionalt udviklings- og ressourcecenter for skoleområdet<br />
(praksisfeltet), herunder skabe koblinger mellem professionsrettet forskning, udvikling<br />
og undervisning og dermed bidrage <strong>til</strong> at højne uddannelses- og kompetenceniveauet<br />
generelt i Region Syd-danmark<br />
At sikre høj kvalitet i samarbejdet med professionsområdet. Det gælder først og<br />
fremmes praktikken i læreruddannelsen, der med 2006-loven er blevet –uddannelsens<br />
væsentligste omdrejningsakse. Det gælder desuden kvaliteten i partnerskabs- og<br />
udviklingssamarbejder med sektoren.<br />
At bidrage <strong>til</strong> udviklingen af nye uddannelser på grund - og efter - og<br />
videreuddannelsesni-veau At bidrage <strong>til</strong> professionshøjskolens institutionelle<br />
udvikling og især <strong>til</strong> udviklingen af dens faglige og professionelle kvalitet<br />
At søge integration og samspil med andre uddannelser, fortrinsvis uddannelserne i<br />
UCL, men også i andre uddannelsesmiljøer nationalt og internationalt, dels med<br />
henblik på at skabe videndeling, dels med henblik på at videreudvikle de fornødne<br />
tværprofessionelle elementer i læreruddannelsen<br />
At udbygge og styrke den internationale profil gennem fagligt stærke internationale<br />
net-værk på uddannelses- og professionsområdet – herunder at udbrede kendskabet <strong>til</strong><br />
dansk demokratisk undervisnings- og uddannelsestradition.<br />
At sikre og udnytte den geografiske spredning af læreruddannelsesaktiviteter i<br />
regionen<br />
At udbygge samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner - især Syddansk<br />
Universitet - dels med henblik på fortsat uddannelsessamarbejde, dels med henblik på<br />
at højne integra-tionen af forskningsbaseret viden i læreruddannelsens fag og<br />
endvidere med henblik på at sikre den fornødne kompetenceudvikling for<br />
seminarielærerne.<br />
Side 26/37
At bidrage <strong>til</strong> velfærdssamfundets sammenhængskraft, vækst og udvikling<br />
7.8.2 Vision<br />
Læreruddannelsens vision er at være blandt de førende faglig-pædagogiske læreruddannelses-<br />
og fagdidaktiske videncentre i Danmark, fortrinsvis inden for grundskoleområdet. Målet<br />
er at uddanne professionsbachelorer og meritlærere, der er højt respekterede som<br />
nøgleaktører i et velfærdssamfund, hvor grænserne mellem det offentlige og det private<br />
ændrer sig og som er under globalisering og hastig forandring. Samfundsudviklingen<br />
forventes naturligvis at påvirke regionens (grund-)skoler og skolevæ-senet, der vil stå over<br />
for nye udfordringer, som vil s<strong>til</strong>le store krav <strong>til</strong> deres oms<strong>til</strong>lingsevne.<br />
I relation her<strong>til</strong> er det læreruddannelsens mål at skabe en fleksibel læreruddannelsesmodel,<br />
der kan sikre, at de studerende <strong>ved</strong>varende finder uddannelsen attraktiv og som udvider<br />
uddannelsens samlede kompetencespektrum. Midlet her<strong>til</strong> er en deling af læreruddannel-sen<br />
i fire spor2, der via forsøgsvirksomhed udvikles hver for sig, men som samlet udgør et reelt<br />
og mere tidssvarende alternativ <strong>til</strong> enhedslæreruddannelsen.<br />
Læreruddannelsens planer om et forsøg med en differentieret læreruddannelse er uddybet i<br />
en ansøgning sendt <strong>til</strong> Undervisningsministeriet i foråret 2008. Udkast 2 Side 4<br />
Den fleksible, spordelte læreruddannelse lægger op <strong>til</strong> et differentieret regionalt udbud, idet<br />
de enkelte udbudssteder ikke blot vil være forskellige med hensyn <strong>til</strong> udbuddet af fag i<br />
læreruddannelsen, men også med hensyn <strong>til</strong> hvilke uddannelsesspor, man lokalt <strong>til</strong>byder nye<br />
studerende. Der er derfor både behov og rum for en selvstændig læreruddannelses-faglig<br />
profil for det enkelte udbudssted (’seminarium’).<br />
7.9 Pædagoguddannelsen<br />
7.9.1 Mission<br />
at uddanne pædagoger med generelle kompetencer <strong>til</strong> at udføre professionelt<br />
pædagogisk arbejde i alle dele af det eksisterende pædagogiske arbejdsfelt, herunder<br />
også i skolen, i sundhedssektoren og i den kulturelle sektor;<br />
at medvirke <strong>til</strong> udviklingen af den pædagogiske profession gennem sin unikke position<br />
mellem praksis og forskning;<br />
at udvikle og forny det pædagogiske arbejdsfelt frem mod mindre<br />
institutionsforankrede strukturer; samt<br />
at deltage i løsningen af pædagogiske opgaver regionalt, nationalt og internationalt.<br />
Indholdet i uddannelsen <strong>til</strong> den pædagogiske profession vil især være rettet mod:<br />
Varetagelse af allround udviklings- og socialiseringsopgaver for 0-10-årige børn.<br />
Identifikation og forebyggelse og af generelle og specifikke, individuelle eller sociale<br />
udviklingsvanskeligheder.<br />
Varetagelse af specifikke udviklings-, socialiserings- og omsorgsopgaver for<br />
mennesker med særlige behov.<br />
Side 27/37
Professionsudvikling gennem pædagogisk felt- og udviklingsarbejde i samarbejde med<br />
praksisfeltet og med inddragelse af national og international viden.<br />
Udover den almene pædagogiske viden og de grundlæggende pædagogiske kompetencer<br />
skal de studerende <strong>til</strong>egne sig:<br />
Særlige kompetencer <strong>til</strong> at løse specifikke pædagogiske opgaver i overensstemmelse<br />
med brugernes og arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og forudsætninger.<br />
Forudsætninger for at vurdere, justere, udvikle, formidle og dokumentere egen praksis.<br />
Forudsætninger for at <strong>til</strong>egne sig nye kompetencer, bl.a. gennem efter- og<br />
videreuddannelse, i overensstemmelse med ændrede vilkår og udfordringer samt<br />
forudsætninger for at samarbejde med andre professioner i løsningen af de<br />
pædagogiske opgaver.<br />
Forudsætninger for at anvende pædagogiske professionskompetencer i andre<br />
sammenhænge og/eller <strong>til</strong> løsning af andre opgaver end de traditionelle (fx<br />
oplevelsesindustri, community service o.a.).<br />
Fokusområder for uddannelsen frem <strong>til</strong> 2015 vil i overensstemmelse hermed være:<br />
En tydeliggørelse af forholdet mellem almene, hhv. specifikke<br />
professionskompetencer.<br />
Øget modulisering, differentiering og valgfrihed af og mellem uddannelsesforløb.<br />
Øget inddragelse af praksisfeltet i den konkrete uddannelsesplanlægning og<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse.<br />
Øget inddragelse af relevante nationale og internationale forskningsområder og<br />
praksisformer samt øget medvirken af andre professionsuddannelser i den konkrete<br />
uddannelsesplanlægning og <strong>til</strong>rettelæggelse.<br />
Fortsat udvikling og implementering af praksisrettede, udviklingsbaserede og<br />
eksemplariske undervisnings- og læringsformer.<br />
Grundlæggende indføring i innovativ udviklingsmetode og -teori, herunder udvikling<br />
af metoder <strong>til</strong> evaluering og dokumentation.<br />
7.10 Socialrådgiveruddannelsen<br />
7.10.1 Mission<br />
Socialrådgiveruddannelsen skal kvalificere de studerende <strong>til</strong> at varetage praksisnære,<br />
komplekse og udviklingsorienterede socialrådgiverfunktioner.<br />
Dette sker <strong>ved</strong> at give de studerende viden og forståelse for fagområdets praksis, anvendt<br />
teori og metode, samt kompetencer <strong>til</strong> at kunne analysere og vurdere problems<strong>til</strong>linger, og<br />
skabe grundlag for selvstændig refleksion over socialrådgiverfagets sammenhæng med<br />
udviklingsbaseret viden.<br />
Uddannelsen skal samtidig kvalificere dimittenden <strong>til</strong> relevant efter- og videreuddannelse.<br />
Side 28/37
7.10.2 Vision<br />
Socialrådgiveruddannelsen <strong>ved</strong> <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt, Den sociale Højskole i<br />
Odense ( DSH-O) er fortsat kendt for at uddanne dimittender, der blandt aftagere,<br />
brugere og samarbejdspartnere er respekteret som fagligt og personligt kompetente <strong>til</strong>,<br />
på en professionel, kvalificeret og videnbaseret måde, at udføre og udvikle det sociale<br />
arbejde.<br />
Den sociale Højskoles medarbejdere er initierende og aktivitets- og videnskabende, og<br />
derfor efterspurgt som fagligt kompetente samarbejdspartnere for forskning og praksis<br />
med hensyn <strong>til</strong> at formidle og udvikle ny viden.<br />
De studerende fra socialrådgiveruddannelsen er også under studiet, incl.<br />
praktikperioderne, efterspurgte af aftagerfeltet som medudviklere af det sociale<br />
arbejde i praksis.<br />
Socialrådgiveruddannelsen udbydes med differentierede pædagogiske<br />
undervisningsformer.<br />
Uddannelsen er internationalt orienteret – både i forhold <strong>til</strong> tætte relationer <strong>til</strong><br />
udenlandske netværksinstitutioner, samt interne <strong>til</strong>bud om undervisningsmoduler på<br />
engelsk.<br />
7.11 Administrationsbacheloruddannelsen<br />
7.11.1 Mission<br />
At uddanne kommende administrationsbachelorer <strong>til</strong> at udføre et selvstændigt, innovativt og<br />
professionelt administrativt arbejde inden for et af de valgte specialområder.<br />
Under uddannelsen at give de studerende viden og værktøjer <strong>til</strong> at håndtere<br />
udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en<br />
professionel <strong>til</strong>gang samt <strong>til</strong>egne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i<br />
relation <strong>til</strong> professionen.<br />
7.11.2 Vision<br />
At administrationsbacheloruddannelsen er blevet kendt og anerkendt af både<br />
kommende studerende og aftagere af uddannelsen.<br />
At optaget af studerende er af en størrelse, som kan understøtte en udfoldelse af<br />
faglige miljøer både <strong>ved</strong>r. grund- og valgmoduler.<br />
At administrationsbachelorernes jobfunktioner er velbeskrevet og anerkendt som en<br />
styrkelse og smidiggørelse af forvaltningsområdets sagsbehandlings- og<br />
beslutningsprocesser.<br />
At administrationsbachelorerne gør en synlig og mærkbar forskel mhp. at andre<br />
professionsgrupper – herunder velfærdsprofessionerne – styrkes i egen<br />
professionsudøvelse.<br />
At der er en velbeskrevet og fungerende forsknings- og praksis<strong>til</strong>knytning.<br />
At der er velbeskrevne og velfungerende, landsdækkende efteruddannelses<strong>til</strong>bud.<br />
Side 29/37
7.12 Center for Undervisningsmidler<br />
7.12.1 mission<br />
For at leve op <strong>til</strong> både den lov- og bekendtgørelsesmæssige forpligtelse og UCL’s mission<br />
som en institution, der ”sikrer en videnbaseret praksisudvikling gennem tæt samspil med<br />
professioner og erhverv” har CFU formuleret følgende mission:<br />
Center for Undervisningsmidler, <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt, har som<br />
opgave at sikre udviklingen af professionsudøvelsen blandt lærere og<br />
undervisere 2 i dækningsområdet 3<br />
. Det sker gennem en udvidet facilitering af<br />
læreprocesser i professionsfeltet baseret på:<br />
faglig-pædagogisk information og vejledning,<br />
distribution af supplerende og udviklingsorienterede undervisningsmidler,<br />
implementering af ikt og mediers anvendelse i undervisningen,<br />
støtte <strong>til</strong> faglige netværk<br />
et bredt <strong>til</strong>bud af faglige, pædagogiske og organisationsudviklende inspirationskurser.<br />
Alle ydelser bygger på den udviklingsviden, der på Center for<br />
Undervisningsmidler er hentet fra erfaringer omkring samspillet mellem<br />
teori, praksis og undervisningsmidler 4<br />
.<br />
7.12.2 Vision<br />
Vi arbejder for udviklingen af ét, stærkt Center for Undervisningsmidler i <strong>University</strong><br />
<strong>College</strong> Lillebælt.<br />
Center for Undervisningsmidler skal være en dynamo i den regionale skoleudvikling og<br />
fungere som en naturlig brobygger mellem viden og praksis i tiden.<br />
Center for Undervisningsmidler ønsker at facilitere og kvalificere læreprocesser inden for<br />
undervisning og uddannelse.<br />
Dette skal ske med lokal målrettethed over for brugergrupperne, koordineret med regionale<br />
og nationale samarbejdspartnere – samt med internationalt udsyn.<br />
Visionen realiseres som resultatet af et bevidst ønske om at være en fleksibel samt<br />
professions- og brugerorienteret organisation. Derfor vil vi i Center for Undervisningsmidler<br />
arbejde på:<br />
at etablere og udbygge kontaktnet <strong>til</strong> alle brugergrupper<br />
at beskæftige medarbejdere, der er førende i formidlingen af viden om<br />
undervisningsmidler<br />
2<br />
Center for Undervisningsmidler har <strong>til</strong> opgave at servicere alle grundskoler samt ungdoms- og<br />
voksenuddannelsesinstitutioner.<br />
3<br />
Center for Undervisningsmidler under <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt servicerer undervisere i de tidligere Vejle og Fyns amter –<br />
altså kommuner i både Region Syddanmark og Region Midtjylland. Centret står således <strong>til</strong> rådighed for<br />
undervisningsinstitutioner og lærere i Horsens, Hedensted, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyns, Assens, Faaborg-<br />
Midtfyn, Svendborg, Ærø, Langeland, Nyborg, Kerteminde og Odense kommuner.<br />
4<br />
Vi har valgt at benytte termen ’undervisningsmidler’ konsekvent i dette ekstrakt, idet det således refererer direkte <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
vores navn, Center for Undervisningsmidler. Normalt skelner vi mellem begreberne ’undervisningsmidler’, ’læremidler’ og<br />
’læringsressourcer’, alt efter hvilken kontekst de indgår i.<br />
Side 30/37
at igangsætte nye og målrettede initiativer <strong>ved</strong>rørende formidling af<br />
undervisningsmidler<br />
at udbyde differentierede og udviklingsorienterede kurser og medvirke <strong>til</strong> realisering<br />
af skolebaserede udviklings<strong>til</strong>tag<br />
at sikre kvalitet og udvikling af kerneydelserne gennem løbende evaluering og<br />
dokumentation<br />
at udvikle vores hjemmeside – ucl.dk/cfu – som en væsentlig<br />
kommunikationsplatform med henblik på at synliggøre og optimere vores ydelser over<br />
for brugerne<br />
at fremme et bæredygtigt samarbejde med de øvrige enheder i <strong>University</strong> <strong>College</strong><br />
Lillebælt – ikke mindst i forhold <strong>til</strong> læreruddannelsen<br />
at initiere fælles initiativer i samarbejde med de øvrige syddanske Centre for<br />
Undervisningsmidler, SD-CFU<br />
at udbygge det landsdækkende samarbejde med de øvrige Centre for<br />
Undervisningsmidler, CFU-DK, i udvikling af kerneydelserne<br />
at ansætte og kompetenceudvikle medarbejdere, der i deres virke over for brugere og<br />
samarbejdspartnere skal kendes på troværdighed, fagligt engagement og<br />
professionalisme – og hvor samarbejdspartnere og brugere oplever medarbejderne som<br />
udforskende, indlevende og inspirerende personer, hvis professionelle virke er drevet<br />
af ønsket om at understøtte og optimere skoleudvikling, lærernes undervisning og<br />
elevernes læring<br />
at satse på medarbejdere, der gennem deres særlige indsigt, færdigheder og<br />
kompetencer virker målrettet for en realisering af visionen<br />
7.13 Efter – og videreuddannelsen<br />
vision:<br />
”Vi er den foretrukne samarbejdspartner for vidensbaseret praksisudvikling af<br />
høj faglig kvalitet i velfærdssektoren”<br />
For 2010 har EVU overordnet udvalgt følgende prioriterede indsatsområder:<br />
• Netværk<br />
Identifikation og etablering af formaliserede netværk<br />
• Fastholdelse/ medarbejderudvikling<br />
Rekruttering blandt kursusdeltagere samt intern talentpleje via karriereplanlægning<br />
• Produkt- og kvalitetsudvikling<br />
Aktivitetsforøgelser og aktivitets<strong>til</strong>pasninger via evalueringer og effektevalueringer på<br />
udvalgte områder<br />
• Ledelsesudvikling<br />
Side 31/37
Udvikling af projektledelse på alle niveauer, herunder organisationsstruktur, der understøtter<br />
udviklingen<br />
• Samarbejde mellem EVU og de øvrige enheder i UC Lillebælt<br />
Kortlægge og udvikle procedurer for udvalgte områder under hensyntagen <strong>til</strong> EVUs<br />
virksomhed<br />
• Synliggørelse af EVU<br />
Identifikation af flerfaglige og tværfaglige indsatsområder, initiering af samarbejder samt<br />
medvirken <strong>til</strong> gennemførsel<br />
De fagspecifikke afdelinger under EVU udvikler i relation <strong>til</strong> de prioriterede<br />
indsatsområder.<br />
7.13.1 Pædagogfaglig<br />
Vision, mission og centrale udfordringer (uddannelserne profil 2015)<br />
Afventer<br />
2010<br />
Pædagogfaglig afdeling prioriterer internt netværk med Lærerfaglig afdeling i forbindelse<br />
med udvikling af PD-moduler og konsulentfunktioner. Derudover fortsætter afdelingen sit<br />
engagement i studievejledningsnetværk som studiemæssigt bindeled på tværs af EVU’s<br />
afdelinger. I forhold <strong>til</strong> etablerede netværk med kommuner i regionen og faglige<br />
organisationer på det socialpædagogiske område fortsættes udviklingen.<br />
I forhold <strong>til</strong> produkt- og kvalitetsudvikling fokuseres på evaluering af udvalgte<br />
uddannelsesforløb med henblik på at sikre relevansen for praksis. Produktudvikling<br />
på efter- og videreuddannelsesniveau sker i forhold <strong>til</strong> børn og sprog samt<br />
andetsprogspædagogik.<br />
7.13.2 Lærerfaglig<br />
Vision, mission og centrale udfordringer (uddannelserne profil 2015)<br />
afventer<br />
Lærerfaglig afdeling etablerer interne netværk på PD-området i samarbejde med den<br />
pædagogfaglige afdeling. Disse teams får bl.a. <strong>til</strong> opgave at rekruttere særlige talentfulde<br />
studerende <strong>til</strong> afdelingen. Generelt sættes der fokus på karriereplanlægningen med henblik<br />
på at <strong>til</strong>trække og fastholde kvalificerede medarbejdere.<br />
Lærerfaglig afdeling fokuserer på innovativ og videnbaseret produkt- og kvalitetsudvikling.<br />
Dette medfører prioritering af udvikling af en landsdækkende uddannelse <strong>til</strong><br />
læringscentermedarbejder samt udvikling af en landsdækkende uddannelse <strong>til</strong> afløsning af<br />
skolebibliotekaruddannelse, it-vejlederuddannelsen og andre vejlederuddannelser.<br />
7.13.3 Sundhedsfaglig<br />
Vision, mission og centrale udfordringer (uddannelserne profil 2015)<br />
Afventer<br />
Sundhedsfaglig afdeling etablerer netværk på forskellige niveauer: med brugere, med ledere<br />
og med konsulenter. Dette skal bl.a. understøtte arbejdet med medarbejderudvikling, hvor<br />
den enkelte medarbejder føler sine ressourcer og kapacitet udnyttet, samtidig med at den<br />
Side 32/37
enkelte medarbejder oplever sig støttet og har kompetenceudviklings <strong>til</strong>bud svarende <strong>til</strong><br />
opgaver og udfordringer.<br />
Sundhedsfaglig afdeling understøtter udviklingen af en evalueringspraksis, der sikrer valide<br />
svarprocenter. Dette skal ske i samarbejde med UC Lillebælts udviklingsafdelingen og<br />
medvirke <strong>til</strong> at sikre et flow i konceptualiseringen af udviklingsprojekter og formidling af<br />
udviklingsviden. For at styrke denne indsats skal der etableres kompetenceudvikling i<br />
projektledelse for videnmedarbejdere.<br />
Sundhedsfaglig afdeling arbejder målrettet på at etablere et samarbejde med<br />
biblioteksfunktionen, som sikrer facilitering af undervisningsforløb med digitale<br />
medier, adgang <strong>til</strong> videndatabase og etablering af egne databaser.<br />
7.13.4 Socialfaglig<br />
Vision, mission og centrale udfordringer (uddannelserne profil 2015)<br />
afventer<br />
Socialfaglig afdeling vil afdække og udvikle eksterne netværk inden for områderne<br />
børn/familie samt beskæftigelse og udsatte. Derudover vil afdelingen etablere interne<br />
tværfaglige netværk inden for områderne konsulent og udsatte.<br />
Med henblik på at fremme produkt- og kvalitetsudvikling formidler Socialfaglig afdeling<br />
effekt-evalueringer på børn- og ungediplom samt etablerer og udbyder konsulentdiplomuddannelsen.<br />
7.13.5 Ledelsesakademiet<br />
Ledelses Akademiet Lillebælts mission er at medvirke <strong>til</strong> udvikling af ledere, medarbejdere<br />
og virksomheder <strong>ved</strong> at <strong>til</strong>byde<br />
− kompetencegivende uddannelse på AMU, AU og Diplom niveau <strong>til</strong> private og offentlige<br />
virksomheder<br />
− udviklingsforløb <strong>til</strong>rettet den enkelte virksomhed, leder og medarbejder<br />
− sparring og rådgivning i forbindelse med lederes og medarbejderes løbende<br />
kompetenceudvikling<br />
med henblik på at gøre ledere i stand <strong>til</strong> at realisere deres strategier og nå deres<br />
organisatoriske mål.<br />
Det er Ledelsesakademiet Lillebælts (LA) ambition at være den foretrukne partner som<br />
leverandør af lederuddannelse både for enkeltpersoner og for offentlige og private<br />
virksomheder især i Region Syddanmark.<br />
Vi <strong>til</strong>byder skræddersyede og formaliserede lederuddannelser frem <strong>til</strong> diplomniveau - og på<br />
sigt også <strong>til</strong> professionsmasteruddannelse.<br />
Ledelsesakademiet Lillebælt er et videncenter. Gennem uddannelses- og<br />
konsulentvirksomhed opbygger og udvikler vi relationer med vores kunder. Vi kvalificerer<br />
lederens opgave med at udvikle egne, medarbejdernes og virksomhedens viden og<br />
kompetencer. Sammen skaber vi værdifulde fundamenter for fortsat vækst og udvikling<br />
Dette lykkes fordi vi<br />
− alene og i samarbejde udvikler og udbygger udbuddet af uddannelser og kursusaktiviteter<br />
på ledelsesområdet<br />
− som mennesker trives og gror - både fagligt og personligt<br />
− deler viden og er en attraktiv partner for vores kunder og samarbejdspartnere<br />
Side 33/37
Vi vil gennem en strategisk og målrettet indsats forøge både vores kendskab <strong>til</strong> og image på<br />
relevante markeder. Gennem større synlighed skal potentielle kunder lære os at kende som<br />
en seriøs kvalitetsleverandør. Dette skal ske på såvel det regionale marked som på det danske<br />
marked som helhed.<br />
Vores primære marked er gennem de seneste år ændret kraftigt. Der s<strong>til</strong>les større krav <strong>til</strong> os<br />
om synlighed på markedet, ligesom der s<strong>til</strong>les større krav om kunde<strong>til</strong>pasning, høj kvalitet og<br />
professionalitet i alle forhold. Det har samtidig betydet, at antallet af åbne hold på især<br />
AkademiUddannelsen er reduceret i forhold <strong>til</strong> tidligere, og at vores opgaver bevæger sig<br />
hen imod, at vi sælger, <strong>til</strong>passer og gennemfører professionelle forløb med udgangspunkt i<br />
vores kompetencegivende uddannelser (AMU, AU, Diplom) hurtigere og bedre end før.<br />
Langsigtede relationer er én af ho<strong>ved</strong>nøglerne <strong>til</strong> udvikling og skabelse af<br />
aktiviteter. For fortsat at være en væsentlig spiller på markedet, vil vi styrke vores<br />
samarbejde med andre organisationer<br />
Side 34/37
8. Bilag A: Faglige strategier og stabsstrategier<br />
Faglige strategier for kerneaktiviteter i UC Lillebælt<br />
Faglige strategier for støtte og udviklingsfunktioner i UC Lillebælt<br />
Side 35/37
Side 36/37
9. Bilag B:Grundlagsnotater<br />
Følgende interne notater ligger som baggrund for UC<br />
Lillebælts ho<strong>ved</strong>strategi<br />
Side 37/37
Notat<br />
Afdeling/enhed: Ledelsessekretariatet<br />
Oprettelsesdato: 11-aug-2009<br />
Udarbejdet af: OLSJ<br />
Journalnummer: 0200-1896-2009<br />
Dokumentnavn: Bilag 3-7370<br />
Optag 2009<br />
1. Indledning<br />
Optaget for 2009 er netop overstået og der er hos UC Lillebælt på linje med den øvrige uddannelsessektor<br />
registreret en øget interesse for de velfærdsuddannelser UC Lillebælt og<br />
landets øvrige professionshøjskoler udbyder.<br />
Den generelle fremgang dækker dog over en række underliggende bevægelser – positive og<br />
negative – der viser at der er uddannelser og udbudssteder i UC Lillebælt der har særlige udfordringer<br />
i forhold <strong>til</strong> uddannelsernes søgning.<br />
Indledningsvis gives der en kort opsummering af de ho<strong>ved</strong>udfordringer der tegner sig i lyset<br />
af optag 2009 – med nogle populære overskrifter vil det være:<br />
Dalende interesse for velfærdsuddannelserne på trods af stigende søgning. Relativt flere<br />
unge vælger de universitære uddannelser frem for de mellemlange videregående uddannelser<br />
Kurven er knækket, men ikke lige meget alle steder - der er sket en markant fremgang i<br />
søgningen <strong>til</strong> velfærdsuddannelserne og universitetsuddannelserne, men fremgangen for deler<br />
sig ujævnt<br />
Stigning i antallet af optagne - <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt kan registrere en stigning i antallet<br />
af optagne på 13% (20% med efteroptaget frem <strong>til</strong> 24. August 2009)<br />
Tab af markedsandele på visse uddannelser, trods stigende søgning – UC Lillebælt klarede<br />
sig relativt set bedre i 2008 end <strong>ved</strong> det netop afsluttede optag 2009. Set over en længere<br />
årrække (2002-2009) er markedsandelen dog nogenlunde konstant<br />
Større udbytte af storbyeffekten – Søgningen <strong>til</strong> visse af UC Lillebælts uddannelser i<br />
Odense burde være større. Storbyeffekten udebliver.<br />
Færre institutioner, men flere udbudssteder – UC Lillebælts søsterinstitutioner i det øvrige<br />
Region Syddanmark og i Region Midt, distribuerer i stadig større grad udbuddet af uddannelser<br />
og skærper konkurrence vest for Lillebælt.<br />
Fire af de fem største uddannelser i Region Syddanmark udbydes af <strong>University</strong> <strong>College</strong><br />
Lillebælt.<br />
2. Dalende interesse for velfærdsuddannelserne<br />
Ser man nærmere på hvordan søgningen <strong>til</strong> velfærdsuddannelserne har udviklet sig igennem<br />
de senere år i forhold <strong>til</strong> de universitære uddannelser står det tydeligt at velfærdsuddannelserne<br />
får en stadig mindre del af opmærksomheden fra de unge. I figuren nedenfor er vist<br />
hvordan 1. Prioritetsansøgningerne i gennem de senere år har fordelt sig mellem henholdsvis<br />
Side 1/7
de korte videregående uddannelser (KVU), de mellemlange videregående uddannelser<br />
(MVU) og de lange videregående uddannelser (LVU)<br />
Fordeling af 1. prioritetsansøgere LVU/MVU/KVU 2002 - 2009<br />
35000<br />
30000<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
0<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Kandidatuddannelser MVU uddannelser KVU uddannelser<br />
Tallene for søgning 2009 viser at kurven er knækket. De seneste års fald i søgning <strong>til</strong> de mellemlange<br />
videregående uddannelser er brudt. Fremgangen har dog ikke ændret på billedet af<br />
en fortsat bevægelse i søgningen mod de universitære uddannelser jf. fig. 1. Hvor velfærdsuddannelserne<br />
i 2002 tegnede sig for 41% af 1 prioritetsansøgningerne er tallet i 2009 svundet<br />
<strong>til</strong> 33%. Tendensen er identisk når man ser på det faktiske optag. I samme periode har<br />
universiteterne oplevet en vækst fra 45% i 2002 <strong>til</strong> 53% i 2009. De korte videre uddannelser<br />
har, målt i forhold <strong>til</strong> 2002, fastholdet niveauet på14%, dog med en vigende søgning i midten<br />
af perioden.<br />
Side 2/7
3. Kurven er knækket – men ikke lige meget alle steder<br />
Ovenfor er ho<strong>ved</strong>konklusionerne for optag 2009 for UC Lillebælt, nedenfor kommenteres<br />
optaget for professionshøjskolesektoren og herefter de enkelte grunduddannelser og de enkelte<br />
udbudssteder i UC Lillebælt.<br />
1. prioritetsanøsgere<br />
5.000<br />
4.500<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
Antallet af 1. prioritetsansøgere 2002 - 2009 på sammenlignelige<br />
grunduddannelser<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Ovenfor er det tydeligt at fremgangen fordeler sig forskelligt imellem landets professionshøjskoler.<br />
De stejleste kurver finder man <strong>ved</strong> UC VIA i midtjylland og hos UC Metropol der<br />
har sine aktiviteter tæt liggende i Københavns centrum.<br />
Optaget for UC Lillebælts samlede aktiviteter er som tidligere nævnt steget 13% pr. 28. Juli<br />
2009 mål i forhold <strong>til</strong> samme tidspunkt 2008. Efteroptaget er opgjort pr. 24. August 2009 og<br />
indregner man efteroptaget er der tale om en stigning i optaget på 20%.<br />
Denne positive udvikling i optaget vil man ikke kunne forudsige vil holde <strong>til</strong> studiestart i februar<br />
måned 2010 da der under hele perioden vil være yderligere <strong>til</strong>gange og afgange.<br />
Nedenfor en oversigt der viser udviklingen i antallet af optagne studerende pr. 28. Juli i perioden<br />
2002 <strong>til</strong> 2009.<br />
UC Lillebælt<br />
UC Vest<br />
UC Syd<br />
UC VIA<br />
UC Metropol<br />
UC Capital<br />
UC Sjælland<br />
UC Nord<br />
Side 3/7
Udviklingen i optagne pr. 28. Juli på UC Lillebælts grunduddannelser 2002 - 2009<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
2009<br />
KOT 28. juli Incl.<br />
2009 efteroptag pr.<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 168 168 168 168 163 174 161 201 211<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 40 39 53 56 52 50 34 39 60<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 180 154 182 186 186 178 129 168 192<br />
Pædagoguddannelsen i Odense 405 407 382 394 380 353 259 250 255<br />
Pædagoguddannelsen i Jelling 150 121 114 114 109 81 85 98 107<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup - - - - - - 41 56 57<br />
Læreruddannelsen i Odense 335 314 269 269 266 201 198 228 239<br />
Læreruddannelsen <strong>ved</strong> Skårup Seminarium 141 136 101 116 76 75 56 53 62<br />
Læreruddannelsen i Jelling 186 202 206 194 135 125 92 105 112<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Odense - - - - - - - 34 37<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Odense 71 70 74 74 72 73 70 58 67<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Odense 96 97 96 96 95 103 132 140 140<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Odense 188 194 199 194 194 237 219 234 240<br />
Radiografuddannelsen i Odense 26 52 52 50 50 60 61 73 70<br />
Professionsbachelor i offentlig administration - - - - - - 14 15 13<br />
1986 1954 1896 1911 1778 1710 1551 1752 1862<br />
Note: Stigningen i 2004 på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg skyldes at merituddannelsen <strong>til</strong> sygeplejerske fra 2004 blev henlagt <strong>til</strong> KOT søgningen<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup startede i september 2008<br />
Kilde: Ho<strong>ved</strong>tal fra KOT 28. juli 2002 -2009 / egen opgørelse pr. 24. august 2009<br />
Ledelsessekretariatet, <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 4. august 2009<br />
Men på trods af et stigende optag har UC Lillebælt måtte konstatere en mindre nedgang i<br />
markedsandelen, både på 1. prioritets søgningen og på antal optagne pr. 28. Juli 2009 målt i<br />
forhold <strong>til</strong> samme tidspunkt i de tidligere år.<br />
4. Tab af markedsandele på trods af stigende søgning<br />
Udviklingen i markedsandele målt på 1. Prioritetsansøgningerne kan være med <strong>til</strong> at give et<br />
lidt tydeligere billede af hvad stigningsgraderne på kurverne konkret betyder.<br />
Markedsandel 1.<br />
prioritetsansøgere<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kol 1* Kol 2**<br />
UC Lillebælt 12,9% 13,2% 12,7% 12,7% 13,0% 14,0% 13,8% 13,1% -0,8% 0,2%<br />
UC Vest 4,6% 4,4% 4,3% 4,4% 4,3% 4,6% 4,8% 4,9% 0,1% 0,3%<br />
UC Syd 5,4% 4,8% 4,2% 3,8% 3,6% 3,8% 3,4% 3,6% 0,2% -1,8%<br />
UC VIA 26,3% 25,7% 25,7% 25,8% 26,3% 26,3% 27,0% 27,6% 0,6% 1,2%<br />
UC Metropol 13,7% 15,4% 17,0% 16,5% 17,2% 17,8% 18,1% 18,8% 0,7% 5,1%<br />
UC Capital 16,5% 16,7% 16,7% 16,4% 16,5% 15,0% 14,8% 13,1% -1,7% -3,4%<br />
UC Sjælland 10,5% 10,3% 10,3% 11,5% 10,1% 9,5% 9,4% 9,8% 0,3% -0,7%<br />
UC Nord 10,1% 9,4% 9,0% 8,9% 9,1% 9,0% 8,7% 9,2% 0,6% -0,9%<br />
I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 0%<br />
* I Kolonne 1 differencen mellem 2008 og 2009 opgjort<br />
** I kolonne 2 er differencen mellem 2002 og 2009 opgjort.<br />
Kilde: KOT ho<strong>ved</strong>tal 2002 - 2009<br />
Ledelsessekretariatet UCL 4. august 2009<br />
Side 4/7
Som det fremgår ovenfor har UC Lillebælt i forhold <strong>til</strong> 2008 tabt markedsandele på 0,8 %.<br />
Målt over hele perioden er der dog tale om en stort set uændret markedsandel. Et blik på de<br />
øvrige professionshøjskoler viser at særligt UC Metropol og UC VIA har oplevet en stigning<br />
i markedsandelen. De to professionshøjskoler har deres ho<strong>ved</strong>aktiviteter i henholdsvis Århus<br />
og København C.<br />
I det følgende tegner vi et billede af hvordan udviklingen i markedsandele har fordelt sig<br />
geografisk på UC Lillebælts tre geografiske placeringen, henholdsvis, Odense, Vejle / Jelling<br />
og Svendborg / Skårup<br />
4.1 Udviklingen i markedsandele i Odense<br />
Ovenfor er vist hvordan udviklingen i markedsandele for en række 1<br />
af UC Lillebælts<br />
uddannelser i Odense har udviklet sig siden 2002. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og<br />
læreruddannelsen i Odense har opretholdt markedsandelen målt på antal optagne pr. 28. Juli<br />
2009 målt iforhold <strong>til</strong> samme tidspunkt sidste år, læreruddannelsen endda med en mindre<br />
stigning. Fysioterapeutuddannelsen har på trods af en faldende markedsandel ingen<br />
problemer med at opfylde dimensioneringen. Faldet i markedsandele skyldes en øget<br />
dimensionering på landsplan og nye udbudssteder, bl.a. i Haderslev <strong>ved</strong> UC Syd.<br />
Ergoterapeutuddannelsen har på landsplan oplevet et fald på 5% i optaget , men det må<br />
1 Socialrådgiveruddannelsen, bioanalytikeruddannelsen, radiografuddannelsen og administrationsbacheloruddannelsen er udeladt<br />
ovenfor, men kan findes i bilag 1. De er udeladt fordi de enten er nystartede uddannelser og der derfor ikke er nogen<br />
historiske data på udviklingen, eller for som i <strong>til</strong>fældet med radiografuddannelsen, at der er få udbudssteder og derfor er<br />
en naturlig markedsopdeling melle udbudsstederne. I forhold <strong>til</strong> socialrådgiveruddannelsen er der ikke politisk fastlagt<br />
nogen dimensionering.<br />
Side 5/7
konstateres at ergoterapeutuddannelsen i Odense har tabt 9%. Nettoeffekten heraf er som det<br />
fremgår et fald i markedsandelenf ra 15,5 i 2008 <strong>til</strong> 13,3 i 2009.<br />
Pædagoguddannelsen i Odense har oplevet et fald i markedsandelen fra 8,1% i 2008 <strong>til</strong><br />
6,75% i 2009. Da pædagoguddannelsen i samme periode har haft en uændret markedsandel,<br />
har etableringen af pædagoguddannelsen i Skårup ikke umiddelbart påvirket søgningen <strong>til</strong><br />
pædagoguddannelsen i Odense.<br />
Fastholdelse og udbygningen af ”storbyeffekten” for UC Lillebælts aktiviteter i Odense vil<br />
derfor fortsat være afgørende. Her vil etablering af Campus Odense på Niels Bohrs Alle være<br />
et af ho<strong>ved</strong>elementerne.<br />
4.2 Udviklingen i markedsandele i Vejle / Jelling<br />
For uddannelserne i Vejle / Jelling er ho<strong>ved</strong>indtrykket at uddannelsrne har stabiliseret sig.<br />
Læreruddannelsen har fastholdt niveauet fra 2008,og sygeplejerskeuddannelsen har hentet en<br />
smule af det tabte hjem i forhold <strong>til</strong> 2008. Pædagoguddannelsen i Jelling har formået at<br />
fastholde den markante stigning i markedsandelen der blev opnået i 2008.<br />
Et udbud af sygeplejerskeuddannelse i Horsens vil givetvis påvirke søgningen <strong>til</strong><br />
sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. En undersøgelse af bopælsadresserne for de netop startede<br />
studerende <strong>ved</strong> sygeplejerskeuddannelsen viser følgende top 5:<br />
8700 Horsens 19,1%<br />
6000 Kolding 18,0%<br />
Side 6/7
7100 Vejle 13,5%<br />
7000 Fredericia 6,2%<br />
6100 Haderslev 2,8%<br />
4.3 Udviklingen i markedsandele i Svendborg / Skårup<br />
Det sydfynske område har i gennem de senere år oplevet falde i søgningen.<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup har dog siden sidste år betydet en markant stigning i<br />
aktiviteten. Det ændrer dog ikke <strong>ved</strong> det generelle billede med fortsat dalende søgning på<br />
læreruddannelsen målt 28. Juli. Sygeplejerskeuddannelsen oplever en uændret markedsandel<br />
i forhold <strong>til</strong> 2008.<br />
Bilagsmateriale:<br />
- Udviklingen i antallet af optagne 2002 – 2009<br />
- Udviklingen i fordelingen af optagne (markedsandel)<br />
- Udviklingen i 1. Prioritets ansøgninger 2002 – 2009<br />
- Udviklingen i fordelingen af 1. Prioritetsansøgere (markedsandel)<br />
- Mellemlang videregående uddannelser og udbudssteder i Region Syddanmark<br />
- Mellemlang videregående uddannelser og udbudssteder i Region Midtjylland<br />
- Gegrafisk fordeling af optagne på LVU, KVU og KVU i Region Syddanmark<br />
- De 5 største uddannelser i Region Syddanmark (målt påoptagne pr. 28. Juli 2009)<br />
Side 7/7
Udviklingen i antallet af optagne 2002 - 2009<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 +/-<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 168 168 168 168 163 174 161 201 40<br />
Indeks (2002=100) 100 100 100 100 97 104 96 120 24<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 40 39 53 56 52 50 34 39 5<br />
Indeks (2002=100) 0 0 100 106 98 94 64 74 10<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 180 154 182 186 186 178 129 168 39<br />
Indeks (2002=100) 100 86 101 103 103 99 72 93 21<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 388 361 403 410 401 402 324 408 84<br />
Indeks (2002=100) 100 93 104 106 103 104 84 105 21<br />
Sygeplejerskeuddannelsen på landsplan 2565 2560 2675 2811 2739 2729 2240 2814 574<br />
Indeks(2002=100) 100 100 104 110 107 106 87 110 23<br />
Pædagoguddannelsen i Odense 405 407 382 394 380 353 259 250 -9<br />
Indeks(2002=100) 100 100 94 97 94 87 64 62 -2<br />
Pædagoguddannelsen i Jelling 150 121 114 114 109 81 85 98 13<br />
Indeks(2002=100) 100 81 76 76 73 54 57 65 8<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup - - - - - - 41 56 15<br />
Indeks(2008=100) - - - - - - - -<br />
Pædagoguddannelsen <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 555 528 496 508 489 434 385 404 19<br />
Indeks(2002=100) 100 95 89 92 88 78 69 73 4<br />
Landsplan 5301 4887 4480 4531 4541 3882 3023 3680 657<br />
Indeks(2002=100) 100 92 85 85 86 73 57 69 12<br />
Læreruddannelsen i Odense 335 314 269 269 266 201 198 228 30<br />
Indeks(2002=100) 100 94 80 80 79 60 59 68 9<br />
Læreruddannelsen <strong>ved</strong> Skårup Seminarium 141 136 101 116 76 75 56 53 -3<br />
Indeks(2002=100) 100 96 72 82 54 53 40 38 -2<br />
Læreruddannelsen i Jelling 186 202 206 194 135 125 92 105 13<br />
Indeks(2002=100) 100 109 111 104 73 67 49 56 7<br />
Læreruddannelserne <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 662 652 576 579 477 401 346 386 40<br />
Indeks(2002=100) 100 98 87 87 72 61 52 58 6<br />
Landsplan 4538 4314 4175 3810 3479 3559 2896 2991 95<br />
Indeks(2002=100) 100 95 92 84 77 69 64 66 2<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Odense 0 0 0 0 0 0 0 34 34<br />
Indeks(2002=100) 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Landsplan 0 0 0 0 0 0 0 364 364<br />
Indeks(2002=100) 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Odense 71 70 74 74 72 73 70 58 -12<br />
Indeks(2002=100) 100 99 104 104 101 103 99 82 -17<br />
Landsplan 506 504 509 501 502 456 462 436 -26<br />
Indeks(2002=100) 100 100 101 99 99 90 91 86 -5<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Odense 96 97 96 96 95 103 132 140 8<br />
Indeks(2002=100) 100 101 100 100 99 107 138 146 8<br />
Landsplan 648 650 666 670 687 719 776 953 177<br />
Indeks(2002=100) 100 100 103 103 106 111 120 147 27<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Odense 188 194 199 194 194 237 219 234 15<br />
Indeks(2002=100) 100 103 106 103 103 126 116 124 8<br />
Landsplan 834 887 972 1004 1016 1061 1080 1160 80<br />
Indeks(2002=100) 100 106 117 120 122 127 129 139 10<br />
Radiografuddannelsen i Odense 26 52 52 50 50 60 61 73 12<br />
Indeks(2002=100) 100 200 200 192 192 231 235 281 46<br />
Landsplan 98 130 156 160 156 178 141 217 76<br />
Indeks(2002=100) 100 133 159 163 159 182 144 221 77<br />
Professionsbachelor i offentlig administration - - - - - - 14 15 1<br />
Landsplan - - - - - - 40 67 27<br />
Note: Stigningen i 2004 på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg skyldes at merituddannelsen <strong>til</strong> sygeplejerske fra 2004 kørte over KOT søgningen<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup startede i september 2008<br />
Kilde: Ho<strong>ved</strong>tal fra KOT 28. juli 2002 -2009<br />
Ledelsessekretariatet, <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 4. august 2009
Udviklingen i fordelingen af optagne ("markedsandel")<br />
Markedsandel Bioanalytikeruddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Odense - - - - - - - 9,3%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg - - - - - - - 10,4%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Syddanmark - - - - - - - 19,8%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Ho<strong>ved</strong>staden - - - - - - - 40,1%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Sjælland - - - - - - - 10,7%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Midt - - - - - - - 29,4%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Nordjylland - - - - - - - 0,0%<br />
Markedsandel Ergoterapeutuddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Odense 14% 14% 15% 15% 14% 16% 15,2% 13,3%<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg 9% 8% 7% 9% 9% 7% 7,8% 6,7%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Syddanmark 24% 22% 22% 24% 24% 23% 22,9% 20,0%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Ho<strong>ved</strong>staden 25% 25% 27% 26% 27% 30% 27,1% 26,8%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Sjælland 9% 10% 11% 9% 9% 9% 6,1% 8,0%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Midt 28% 28% 27% 27% 26% 27% 29,7% 33,3%<br />
Ergoterapeutuddanenlser i Region Nordjylland 14% 14% 14% 14% 14% 12% 14,3% 11,9%<br />
Markedsandel Læreruddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Læreruddannelsen i Odense 7% 7% 6% 7% 8% 7% 7,5% 7,6%<br />
Læreruddannelsen i Jelling 4% 5% 5% 5% 4% 4% 3,5% 3,5%<br />
Læreruddannelsen i Skårup 3% 3% 2% 3% 2% 3% 2,1% 1,8%<br />
Læreruddannelsen i Haderslev 7% 7% 6% 5% 5% 5% 4,4% 5,5%<br />
Læreruddanneslen i Esbjerg 3% 4% 4% 3% 4% 4% 2,9% 4,6%<br />
Læreruddannelse i Region Syddanmark 25% 25% 23% 24% 22% 22% 20,4% 23,0%<br />
Læreruddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 31% 31% 32% 32% 32% 33% 36,9% 31,2%<br />
Læreruddannelse i Region Sjælland 12% 12% 12% 11% 11% 9% 8,4% 9,0%<br />
Læreruddannelser i Region Midt 22% 22% 22% 22% 24% 26% 25,9% 27,4%<br />
Læreruddannelser i Region Nordjylland 10% 10% 11% 11% 11% 10% 8,4% 9,4%<br />
Markedsandele Fysioterapeutuddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Odense 15% 15% 14% 14% 14% 14% 17,0% 14,7%<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg 12% 12% 12% 11% 14% 13% 13,3% 13,4%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Syddanmark 26% 26% 26% 26% 28% 27% 30,3% 28,1%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Ho<strong>ved</strong>staden 27% 27% 28% 28% 26% 25% 23,2% 26,0%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Sjælland 11% 11% 11% 11% 12% 12% 13,0% 11,5%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Midt 24% 24% 24% 24% 24% 25% 23,2% 22,6%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Nordjylland 11% 11% 11% 11% 11% 11% 10,3% 11,8%<br />
Markedsandel Offentlig administration (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Offentlig administration i Odense 35,0% 22,4%<br />
Offentlig administration i Esbjerg 0,0% 11,9%<br />
Offentlig administration i Region Syddanmark 35,0% 34,3%<br />
Offentlig administration i Region Ho<strong>ved</strong>staden 42,5% 32,8%<br />
Offentlig administration i Region Sjælland 0,0% 0,0%<br />
Offentlig administration i Region Midt 22,5% 32,8%<br />
Offentlig administration i Region Nordjylland 0,0% 0,0%<br />
Markedsandel pædagoguddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Pædagoguddannelsen i Odense 8% 8% 9% 9% 8% 9% 8,6% 6,8%<br />
Pædagoguddannelsen i Jelling 3% 2% 3% 3% 2% 2% 2,8% 2,7%<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1,4% 1,5%<br />
Pædagoguddannelsen i Åbenrå 3% 3% 3% 3% 3% 4% 3,5% 3,8%<br />
Pædagoguddannelsen i Haderslev 2% 2% 1% 0% 0% 0% 0,6% 0,0%<br />
Pædagoguddannelsen i Kolding 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3,1% 3,0%<br />
Pædagoguddannelsen i Esbjerg 4% 4% 3% 4% 4% 4% 3,2% 2,9%<br />
Pædagoguddannelse i Region Syddanmark 22% 22% 22% 21% 21% 22% 23,1% 20,5%<br />
Pædagoguddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 28% 29% 32% 31% 33% 29% 29,1% 26,9%<br />
Pædagoguddannelse i Region Sjælland 12% 13% 13% 13% 12% 11% 11,9% 12,3%<br />
Pædagoguddannelse i Region Midt 26% 26% 24% 25% 26% 27% 24,9% 28,3%<br />
Pædagoguddannelsei Region Nordjylland 11% 10% 9% 9% 9% 10% 10,9% 12,0%<br />
Markedsandel Socialrådgiveruddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Odense 23% 22% 20% 19% 19% 22% 20,3% 20,2%<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg 18% 17% 15% 15% 14% 14% 10,4% 7,0%<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Åbenrå 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3,0% 2,7%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Syddanmark 41% 39% 36% 34% 33% 36% 33,6% 29,8%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 29% 30% 31% 30% 33% 31% 32,5% 31,5%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Sjælland 3% 6% 3% 6% 5% 5% 3,4% 10,2%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Midt 27% 26% 30% 30% 30% 28% 30,5% 28,5%<br />
Markedsandel Radiografuddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Radiografuddannelsen i Odense 27% 40% 33% 31% 32% 34% 43,3% 33,6%<br />
Radiografuddannelsen i København 46% 32% 39% 39% 39% 42% 29,1% 41,0%<br />
Radiografuddannelsen i Ålborg 28% 28% 28% 30% 29% 24% 27,7% 25,3%<br />
Markedsandel Sygeplejerskeuddannelsen (optagne) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 7% 7% 6% 6% 6% 6% 7,2% 7,1%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1,5% 1,4%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 7% 6% 7% 7% 7% 7% 5,8% 6,0%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 3% 3% 3% 3% 3% 2% 2,4% 2,5%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3,3% 3,5%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Syddanmark 22% 21% 22% 22% 21% 20% 20,2% 20,5%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 31% 34% 34% 33% 34% 35% 34,0% 32,5%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Sjælland 12% 12% 13% 13% 12% 12% 12,0% 11,4%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Midt 23% 23% 22% 22% 22% 25% 24,6% 26,0%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Nordjylland 12% 11% 10% 11% 11% 9% 9,2% 9,6%
Udviklingen i 1. prior. ansøgninger 2002 - 2009<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 +/-<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 175 205 217 204 182 171 162 214 52<br />
Indeks (2002=100) 100 117 124 117 104 98 93 122 29<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 38 43 43 45 50 54 42 45 3<br />
Indeks (2002=100) 0 0 100 105 116 126 98 105 7<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 186 146 181 192 187 175 131 162 31<br />
Indeks (2002=100) 100 78 97 103 101 94 70 87 17<br />
<strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 399 394 441 441 419 400 335 421 86<br />
Indeks (2002=100) 100 99 111 111 105 100 84 106 22<br />
Sygeplejerskeuddannelsen på landsplan 2778 2864 3139 3532 3078 2811 2311 3005 694<br />
Indeks(2002=100) 100 103 113 127 111 101 83 108 25<br />
Pædagoguddannelsen i Odense 598 549 429 422 439 387 266 268 2<br />
Indeks(2002=100) 100 92 72 71 73 65 44 45 1<br />
Pædagoguddannelsen i Jelling 155 121 116 118 112 83 89 101 12<br />
Indeks(2002=100) 100 78 75 76 72 54 57 65 8<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup - - - - - - 41 56 15<br />
Indeks(2008=100) - - - - - - - -<br />
Pædagoguddannelsen <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 753 670 545 540 551 470 404 425 21<br />
Indeks(2002=100) 100 89 72 72 73 62 54 56 2<br />
Landsplan 6336 5555 4941 5142 5102 4119 3290 3968 678<br />
Indeks(2002=100) 100 88 78 81 81 65 52 63 11<br />
Læreruddannelsen i Odense 353 328 287 258 261 198 198 224 26<br />
Indeks(2002=100) 100 93 81 73 74 56 56 63 7<br />
Læreruddannelsen <strong>ved</strong> Skårup Seminarium 151 134 100 121 78 72 60 56 -4<br />
Indeks(2002=100) 100 89 66 80 52 48 40 37 -3<br />
Læreruddannelsen i Jelling 176 202 208 186 132 127 93 110 17<br />
Indeks(2002=100) 100 115 118 106 75 72 53 63 10<br />
Læreruddannelserne <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 680 664 595 565 471 397 351 390 39<br />
Indeks(2002=100) 100 98 88 83 69 58 52 57 5<br />
Landsplan 5164 4872 4663 4047 3559 2954 2684 3205 521<br />
Indeks(2002=100) 100 94 90 78 69 57 52 62 10<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Odense 0 0 0 0 0 0 0 34 34<br />
Indeks(2002=100) 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Landsplan 0 0 0 0 0 0 0 364 364<br />
Indeks(2002=100) 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Odense 82 80 73 85 84 58 62 55 -7<br />
Indeks(2002=100) 100 98 89 104 102 71 76 67 -9<br />
Landsplan 554 564 541 523 527 420 403 379 -24<br />
Indeks(2002=100) 100 102 98 94 95 76 73 68 -5<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Odense 146 141 145 173 176 197 166 178 12<br />
Indeks(2002=100) 100 97 99 118 121 135 114 122 8<br />
Landsplan 1419 1411 1320 1534 1521 1425 1405 1667 262<br />
Indeks(2002=100) 100 99 93 108 107 100 99 117 18<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Odense 222 224 218 258 265 274 225 234 9<br />
Indeks(2002=100) 100 101 98 116 119 123 101 105 4<br />
Landsplan 1309 1250 1273 1387 1411 1186 1157 1392 235<br />
Indeks(2002=100) 100 95 97 106 108 91 88 106 18<br />
Radiografuddannelsen i Odense 39 53 58 64 72 65 64 115 51<br />
Indeks(2002=100) 100 136 149 164 185 167 164 295 131<br />
Landsplan 124 142 187 187 208 198 157 337 180<br />
Indeks(2002=100) 100 115 151 151 168 160 127 272 145<br />
Professionsbachelor i offentlig administration - - - - - - 14 15 1<br />
Landsplan - - - - - - 40 67 27<br />
Note: Stigningen i 2004 på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg skyldes at merituddannelsen <strong>til</strong> sygeplejerske fra 2004 kørte over KOT søgningen<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup startede i september 2008<br />
Kilde: Ho<strong>ved</strong>tal fra KOT 28. juli 2002 -2009<br />
Ledelsessekretariatet, <strong>University</strong> <strong>College</strong> Lillebælt 4. august 2009
Udviklingen i fordelingen af 1. prioritetsansøgere<br />
("markedsandel")<br />
Markedsandel Bioanalytikeruddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Odense - - - - - - - 13,0%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg - - - - - - - 8,3%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Syddanmark - - - - - - - 21,3%<br />
Bioanalytikeruddannelseni Region Ho<strong>ved</strong>staden - - - - - - - 38,9%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Sjælland - - - - - - - 7,4%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Midt - - - - - - - 32,4%<br />
Bioanalytikeruddannelsen i Region Nordjylland - - - - - - - 0,0%<br />
Markedsandel Ergoterapeutuddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Odense 15% 14% 13% 16% 16% 14% 15,4% 14,5%<br />
Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg 10% 6% 7% 8% 9% 8% 8,7% 9,0%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Syddanmark 25% 20% 20% 24% 24% 22% 24,1% 23,5%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Ho<strong>ved</strong>staden 24% 30% 33% 25% 27% 32% 24,8% 22,7%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Sjælland 7% 8% 9% 7% 8% 8% 5,2% 7,9%<br />
Ergoterapeutuddannelser i Region Midt 29% 31% 27% 28% 27% 27% 30,5% 34,0%<br />
Ergoterapeutuddanenlser i Region Nordjylland 14% 12% 11% 15% 15% 11% 15,4% 11,9%<br />
Markedsandel Læreruddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Læreruddannelsen i Odense 7% 7% 6% 6% 7% 7% 7,4% 7,0%<br />
Læreruddannelsen i Jelling 3% 4% 4% 5% 4% 4% 3,5% 3,4%<br />
Læreruddannelsen i Skårup 3% 3% 2% 3% 2% 2% 2,2% 1,7%<br />
Læreruddannelsen i Haderslev 8% 6% 5% 5% 5% 5% 4,2% 5,3%<br />
Læreruddanneslen i Esbjerg 3% 3% 3% 3% 4% 4% 2,9% 4,1%<br />
Læreruddannelse i Region Syddanmark 24% 23% 22% 22% 22% 22% 20,2% 21,6%<br />
Læreruddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 31% 33% 32% 34% 32% 34% 35,8% 32,4%<br />
Læreruddannelse i Region Sjælland 11% 11% 11% 10% 11% 9% 8,1% 8,5%<br />
Læreruddannelser i Region Midt 23% 24% 26% 24% 25% 26% 27,9% 29,2%<br />
Læreruddannelser i Region Nordjylland 11% 9% 10% 10% 11% 9% 8,0% 8,4%<br />
Markedsandele Fysioterapeutuddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Odense 10% 10% 11% 11% 12% 14% 11,8% 10,7%<br />
Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Åbenrå 7% 6% 6% 8% 7% 7% 7,8% 9,3%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Syddanmark 17% 16% 17% 19% 19% 21% 19,6% 20,0%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Ho<strong>ved</strong>staden 40% 43% 39% 36% 38% 35% 35,0% 31,7%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Sjælland 7% 7% 7% 8% 7% 7% 9,5% 8,9%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Midt 24% 23% 25% 27% 25% 26% 26,0% 27,3%<br />
Fysioterapeutuddannelser i Region Nordjylland 11% 11% 11% 10% 11% 11% 9,9% 12,2%<br />
Markedsandel Offentlig administration (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Offentlig administration i Odense 34,1% 25,0%<br />
Offentlig administration i Esbjerg 0,0% 13,3%<br />
Offentlig administration i Region Syddanmark 34,1% 38,3%<br />
Offentlig administration i Region Ho<strong>ved</strong>staden 43,9% 25,0%<br />
Offentlig administration i Region Sjælland 0,0% 0,0%<br />
Offentlig administration i Region Midt 22,0% 25,0%<br />
Offentlig administration i Region Nordjylland 0,0% 11,7%<br />
Markedsandel pædagoguddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Pædagoguddannelsen i Odense 9% 10% 9% 8% 9% 9% 8,1% 6,8%<br />
Pædagoguddannelsen i Jelling 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2,7% 2,5%<br />
Pædagoguddannelsen i Skårup 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1,5% 1,4%<br />
Pædagoguddannelsen i Åbenrå 3% 3% 3% 3% 3% 4% 3,3% 3,9%<br />
Pædagoguddannelsen i Haderslev 2% 2% 1% 0% 0% 1% 0,6% 0,0%<br />
Pædagoguddannelsen i Kolding 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3,1% 3,2%<br />
Pædagoguddannelsen i Esbjerg 4% 4% 3% 3% 3% 4% 3,1% 2,8%<br />
Pædagoguddannelse i Region Syddanmark 23% 24% 21% 20% 21% 23% 22,4% 20,6%<br />
Pædagoguddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 25% 28% 31% 30% 31% 28% 29,0% 26,1%<br />
Pædagoguddannelse i Region Sjælland 13% 12% 12% 12% 11% 11% 12,0% 12,2%<br />
Pædagoguddannelse i Region Midt 28% 27% 27% 29% 28% 28% 25,7% 29,2%<br />
Pædagoguddannelsei Region Nordjylland 11% 10% 9% 9% 9% 10% 10,9% 11,9%<br />
Markedsandel Socialrådgiveruddannelsen (1. prioitetsanøsgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Odense 17% 18% 17% 19% 19% 23% 19,4% 16,8%<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg 13% 14% 13% 11% 9% 12% 9,4% 5,7%<br />
Socialrådgiveruddannelsen i Åbenrå 0% 0% 0% 0% 0% 0% 4,7% 4,5%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Syddanmark 30% 32% 30% 30% 28% 35% 33,5% 27,0%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 35% 36% 38% 32% 36% 31% 32,3% 40,0%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Sjælland 5% 5% 4% 6% 5% 5% 3,5% 8,3%<br />
Socialrådgiveruddannelse i Region Midt 30% 27% 29% 32% 32% 28% 30,7% 24,6%<br />
Markedsandel Radiografuddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Radiografuddannelsen i Odense 31% 37% 31% 34% 35% 33% 40,8% 34,1%<br />
Radiografuddannelsen i København 41% 34% 40% 39% 45% 44% 33,1% 42,1%<br />
Radiografuddannelsen i Ålborg 27% 29% 29% 27% 21% 23% 26,1% 23,7%<br />
Markedsandel Sygeplejerskeuddannelsen (1. prioritets ansøgere) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 6% 7% 7% 6% 6% 6% 7,0% 7,1%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 1% 2% 1% 1% 2% 2% 1,8% 1,5%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 7% 5% 6% 5% 6% 6% 5,7% 5,4%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 3% 3% 2% 3% 2% 2% 2,4% 2,4%<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3,3% 3,0%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Syddanmark 20% 20% 20% 18% 19% 19% 20,3% 19,4%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Ho<strong>ved</strong>staden 30% 31% 36% 35% 36% 35% 33,9% 34,2%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Sjælland 12% 12% 12% 17% 12% 12% 12,1% 10,9%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Midt 27% 25% 22% 21% 23% 25% 25,1% 26,8%<br />
Sygeplejerskeuddannelse i Region Nordjylland 11% 11% 10% 10% 10% 9% 8,7% 8,7%
Læreruddannelse<br />
Sygeplejerskeuddannelse<br />
Pædagoguddannelse<br />
Fysioterapeutuddannelse<br />
Ergoterapeutuddannelse<br />
Radiografuddannelse<br />
Offentlig administration<br />
Socialrådgiveruddannelse<br />
Bioanalytikeruddannelse<br />
Jordmoderuddannelse<br />
?<br />
Der planlægges udbud af sygeplejerskeuddannelse i Horsens.<br />
Pædagoguddannelsen i Ged<strong>ved</strong> flyttes <strong>til</strong> Horsens i 2011
Læreruddannelse<br />
Sygeplejerskeuddannelse<br />
Pædagoguddannelse<br />
Fysioterapeutuddannelse<br />
Ergoterapeutuddannelse<br />
Radiografuddannelse<br />
Offentlig administration<br />
Socialrådgiveruddannelse<br />
Bioanalytikeruddannelse<br />
Der planlægges udbud af sygeplejerskeuddannelse i Horsens.<br />
Pædagoguddannelsen i Ged<strong>ved</strong> flyttes <strong>til</strong> Horsens i 2011
KVU<br />
LVU<br />
MVU<br />
316<br />
121<br />
553<br />
169<br />
325<br />
213<br />
169<br />
166<br />
371<br />
196<br />
70<br />
168<br />
70<br />
634<br />
2105<br />
1233<br />
148
TOP 10 uddannelser i Region Syddanmark<br />
Optagne pr. 28. juli 2009 (kilde www.kot.dk)<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i<br />
Vejle<br />
Fysioterapeutuddannelsen i<br />
Odense<br />
Pædagoguddannelsen i<br />
Aabenraa UC Syd<br />
Læreruddannelsen i Esbjerg<br />
UC Vest<br />
Sygeplejerskeuddannelsen i<br />
Odense<br />
Læreruddannelsen i<br />
Haderslev UC Syd<br />
Pædagoguddannelsen i<br />
Odense<br />
Socialrådgiveruddannelsen i<br />
Odense<br />
Læreruddannelsen i Odense<br />
Lægevidenskab SDU<br />
0 50 100 150 200 250 300 350